Kjeld: Hvorfor siger du det? Er du i tvivl om hvad du vil, eller hvad? Du siger skal vi ikke sådan som om. (stilhed igen ingen svarer) Er I enige om, hvad det er egentlig man vil have jer til?

Helena: Nej det ved jeg ikke

Kjeld: mon ikke i skulle snakke om, hvad det egentlig er I er blevet bedt om?

Helena: jo men.

Kjeld: det kan I vel diskutere. Hvad står (lyden hopper fra 2 sek.)

Helena: Vi skal tænke over hver for sig

Kjeld: Hvad skal I tænke over?

Helena: (ser tvivlende ud) øh hvad for en øh (stilhed). Uddannelse han skal vælge

Balder: hvad han skal vælge

Kjeld: kender I noget til ham?

Helena: Nej. Jo at

Balder: at han vil blive noget teknisk elektroniker (griner skævt)

Kjeld: får man mere at vide om ham?

Helena: at han ikke vil lave noget der er for kedeligt og sådan noget

(tid: 03.16)

Kjeld: Ja.Er han vildt glad for at gå i skole?

Balder: nej

Kjeld: hvad står der?

Balder: han er (læser op) Per er lidt skoletræt og kunne godt tænke sig at vide, om han kunne komme (uforståeligt)

Nikolai: men han vil godt på en videregående uddannelse

Kjeld: Nå han vil alligevel uddannesgerne have en uddannelseokay. Hvad er det så I skal prøve at finde ud af?

Helena: hvad for en uddannelse vi vil foreslå til ham

Kjeld: okay

(eleverne har klikket videre og kigger nu igen på skærmen i stilhed alle tre)

Helena: Hvem er den første

Kjeld: det kan I bare beslutte, I kan sige en, to tre

Balder (skriver): Hvad jeg ville vælge? (gør klar til at klikke)

Kjeld: på hvad grundlag vil I vælge? Kender i forskellen på de tre der?

Balder: min storebror går på HTX

Kjeld: okay, men det kan du så ikke bruge til noget

Balder: nej (griner)

Kjeld: var der noget I havde overset på den første side? Kan I komme tilbage til den første side? - der er noget I måske har overset

(Eleverne klikker tilbage og kigger på siden bliver enige om at klikke et sted)

Kjeld: hov for Søren, der sker noget der. Der har I fået nogle oplysninger I kan bruge

Helena: så skal vi var det teknisk skole og htx

Nikolai: gymnasium og

Balder: hhx

(tid: 06.04)

Kjeld: og hvad er det I skal nu?

Helena: vi skal læse dem

Balder: læse om dem

Kjeld: og hvorfor? hvad kan I bruge det til? Og hvad er det I skal beslutte?

Balder: vi ved jo ikke hvad Peter han vil

Kjeld: nej okay, hvad der passer bedst til ham, det er det okay

Helena: vi starter med HTX (de læser)

Kjeld: er der noget af det I har læst nu om HTX der passer på Peter?

Balder og Helena: ja

Kjeld: hvad for eksempel

Balder: det er meget sådan projekter man fordyber sig

Kjeld: men I er vel også nødt til at undersøge de andre om der er noget der måske er bedre til ham

Balder: teknisk skole (de læser igenlænge)

Kjeld: hvad vil I gøre nu?

Balder: det er mere sådan noget, man skal vælge seks forskellige retninger

Kjeld: hvis I nu skulle sige de to der teknisk skole og HTX, hvad passer så tilsyneladende bedst?

Helena, Balder og Nikolai: HTX

Kjeld: I bliver nok nødt til lige at undersøge produktionsskolen

(De læser igen)

Kjeld: har I svært ved at læse den skriftstørrelse? Er det svært for jer at se hvad der står?

Balder: Nej ikke specielt

Helena: det går OK

(de læser videre)

(Tid: 09.25)

Balder: jeg tror HTX passer bedst

Kjeld: nu skal du ikke snakke med mig vel, I skal prøve at blive enige ikke

Balder: hvad synes I?

Nikolai: mmm?

Kjeld: det kan også være I kan få lov til at svare hver for sig

Helena: Det gør vi også

(de klikker frem til siden, hvor de kan svare)

(Balder skriver først)

Kjeld: hvad har du skrevet

Balder: fordi de laver mange projekter

Kjeld: okay det er dit svar

(så skriver Nikolai han tænker længe- både før og mens han skriver)

Balder (læser hvad Nikolai har skrevet): fordi de ikke laver det kan man da ikke sige

Nikolai: hvad hedder det når man kun sidder inde i klassen? kun skoleopgaver

Kjeld: ja jeg ved hvad du mener.

(Nikolai skriver færdigt)

(Så skriver Helena tænker sig også om inden hun går i gang)

Balder (læser hvad Helena har skrevet): det var mere spændende end de andre muligheder

Kjeld: okay

(de kigger igen længe på skærmen læser hver især)

Balder: hvad skal vi så skrive?

Helena: (uforståeligt)

Kjeld: prøv I først at snakke om det

(Tid: 14.55)

Balder: om man kan komme

Helena: på videregående uddannelse efter ungdomsuddannelse

Balder: hvad er det? (kigger på Nikolai der griner uvidende)

Helena: det kan jeg ikke huskedet tror jeg ikke jo

Kjeld: hvis I så ikke kan huske det, hvad kan I så gøre?

Helena: gå tilbage

(de klikker tilbage)

Helena: var det ikke ungdomsuddannelse?

Balder: skulle vi ikke kigge på HTX?

Helena: det kan jeg ikke huske, prøv at gå tilbage

(de klikker tilbage til spørgsmålet)

Helena: (læser op lavt) efter ungdomsuddannelse

Balder: skal vi så ikke prøve at gå tilbage og se om det står der

Balder: (læser op): HTX giver adgang til at læse videregående uddannelser

Helena: ja

Kjeld: det lyder rigtigt, det må I kunne bruge

(eleverne skriver det rigtige svar og går videre til næste spørgsmål)

Balder: (læser op) Vil han gerne vide meget? Det vil han da ikke, han vil da ikke læse meget

Helena: nej

Balder: (griner) skal vi skrive det?

Kjeld: han var skoletræt, men han var også noget andet ikke ville han ikke godt have en uddannelse?

Balder: jo han ville gerne sådan noget

Helena: læse(de griner, fordi de er i tvivl om hvad de skal svare)

(tid: 17:12)

Balder (læser op men det er uforståeligt for mig, hvad han siger)

Kjeld: er HTX god til videreuddannelse

Helena: ja

Kjeld: jamen så er det jo smart

(de skriver svaret)

Kjeld: nu er jeg jo ikke med i gruppen, så I må prøve selv

Balder (læser op, igen så lavt at jeg ikke kan høre det)

Balder: det ville HTX, ville det ikke?

Helena og Nikolai: jo

Balder: det har de da spurgt om en gang har de ikke?

Kjeld: jo det er rigtigt, men jeres fælles begrundelse. Med nogle få ord, hvad var det afgørende for at I besluttede jer for, at det var det?

Helena: fordi det lyder spændende

Kjeld: og samtidig kan han komme videre. det må være de to ting ikke, det er mere spændende end skolen og han kan komme videre ikke. Det var det I blev enige om ikke?

(Nikolai skriver)

Helena (til Nikolai): han kan få videregående uddannelse

Nikolai: han kan lave projekter

(Nikolai begynder at skrive)

Helena: var det ikke mere de der hovedting vi skulle skrive?

Kjeld: jo I havde to grunde I blev enige om

Helena: ja altså uddannelse, at han kan få en videregående uddannelse

Kjeld: ja det kan han jo ikke fra en produktionsskole f.eks.

(Nikolai skriver)

(tid: 19.00)

(de læser igen på skærmen)

Kjeld: prøv at snakke sammen hvad nu?

Balder: Det gymnasium han kan komme. Eller det.

Helena: teknisk gymnasium, var det ikke det? Teknisk gymnasium

Nikolai: skal vi bare søge på Google eller skal vi søge på? (ser spørgende på Balder)

Balder: nej vi har valgt fordi

Kjeld: kender I google?

Balder: ja

Kjeld: er der også en anden mulighed end google?

Helena: der er også jubii, men det er lidt specielt

Kjeld: hvad vælger I?

Helena: jeg synes vi skal tage google

Balder: ja bare søg med google

Nikolai: Ja men vi skal ligehvad var det nu? (skriver) HTX

Balder: ja eller bare gymnasium

Helena: teknisk gymnasium

Nikolai: okay (skriver)

Kjeld: I har prøvet google før?

Balder: ja

Kjeld: så har I også opdaget, hvad skal man prøve at tænke på, når man skriver sine søgeord?

Helena: man skal ikke skriver for mange og de skal være

Balder: de skal være sådan noget ret

Helena: stikordsform

(Tid: 21.24)

Kjeld: det kan både være for lidt eller for mange man skriver ikke

Balder: ja

Kjeld: hvis I skriver HTX, hvad tror I så I får oplysninger om?

Balder: mange

Kjeld: det ved jeg ikke, nu må I jo nok hellere se hvad der står

Balder (læser op): elev på HTX

Helena: var det HTX, var det ikke bare teknisk gymnasium?

(De kigger lidt på hinanden og griner, fordi de ikke ved det)

Balder: så går vi bare op og søger på gymnasier

Kjeld: jamen I skrev teknisk gymnasium, gjorde I ikke? eller skrev I HTX

Helena: Nej, skriv teknisk gymnasium

(Nikolai skriver)

Kjeld: må jeg godt spørge, når I har besluttet, at I vil anbefale ham HTX, hvorfor skriver I så teknisk gymnasium?

Helena: Det var fordi han sagde, at han overvejede også at tage tekniske gymnasium

Kjeld: okay

Helena: det stod der i hvert fald, prøv lige at gå tilbage

Helena (læser op): Peter vil gerne vide noget om de tekniske gymnasier

Kjeld: okay, der er noget teknisk der interessere ham, ok

Helena: Ringe ligger tæt på Odense hvor var det nu han boede

Balder: Ringe

Helena: var det Ringe?

Balder: nej mellem Svendborg og

Kjeld: og middelfart ikke. Jamen så er der jo noget at gå efter der

(Tid: 22.57)

Helena: Ringe

(de kigger igen på skærmen)

Balder: prøv at tryk der (peger på skærmen)

Nikolai: så er der flere hjemmesider

Helena: jamen var det ikke øh

Kjeld: er det nogle på Fyn alle de der?

Helena: nej Hillerød.Roskilde Ballerup

Kjeld: I er nødt til at finde tilbage til Fyn på en eller anden måde

(eleverne tænker)

Kjeld: har I måske overset ordet Fyn i noget af det der?

Nikolai: Ringe der står Ringe

Kjeld: ja, nå okay

Helena: men hvor Fyn står det? (lidt uforståeligt)

(Nikolai skriver noget på tastaturet)

Nikolai: hvad med Dalum

Helena: hvor er Dalum (kigger på Kjeld)

Kjeld: ja Dalum ligger jo deroppe ved Odense

Helena: gør det?

Kjeld: det er en del af Odense

(Nikolai Klikker ind på en side)

Helena: nej det er tekniske skoler er det ikke? Var det ikke gymnasium vi skulle have?

(drengene svarer ikke, men kigger videre på siden)

Kjeld: stod der ikke der noget med tekniske skoler? Spørgsmålet er om det der er, er det der et gymnasium?

(tid: 24.45)

Balder (peger på skærmen): der står gymnasium der

Kjeld: nå okay,

(De kigger videre på skærmen i stilhed)

Balder: skal vi så skrive det?

Helena: nej vi skulle se på nogle flere, hvis der var nogle flere

Nikolai: vi skulle se på tre forskellige

(de søger videre)

Balder: hvad hedder den der vi var inde på?

Nikolai: (klikker tilbage): den hed Dalums.dk

Balder: Dalums.dk

(Nikolai skriver svaret)

Kjeld: der stod Dalums tekniske skole, men er I så egentlig ikke gået bort fra det I startede med, gymnasium og HTX, nu er vi omme på en teknisk skole?

Helena: Men der stod jo også bagved

Kjeld: jamen I har forladt hvor I startede har I ikke?

Helena: ja men jeg forstår ikke helt hovedsiden, for ovenover står der teknisk skole og så står der bagved gymnasium

Kjeld: det kan jo godt være teknisk gymnasium også, spørgsmålet er om I på et tidspunkt tidligere har valgt HTX fra, hvor I skulle have valgt HTX

(eleverne siger ikke noget)

Kjeld: I har forladt HTX tanken, og hvis I foreslår ham HTX, så må det vel være et valg mellem nogle HTX'er

Balder: men er der ikke kun et

Kjeld: var der ikke et sted, hvis I går tilbage, hvor I kunne havde valgt HTX'er på Fyn? Det må vel være det det handler om. I fastholder jeres forslag, I skrev HTX. Og manden bor i Ringe så må det være noget med at finde en HTX der eller hvad. Nu er I jo ude i noget andet, nu er det jo en teknisk skole. Så spørgsmålet er, at hvis I hopper tilbage om der er noget I har overset?

(tid: 27:40)

Balder: så prøver vi HTX Fyn (Skriver)

Kjeld: Ja det var smart, fordi det skal være HTX, og det skal være Fyn. Det må være det i skal søge.

(der kommer et søgeresultat frem)

Helena: sjællands det er jo ikke der vi skal hen

Kjeld: det var da mærkeligt

Balder: HTX-udvalget (peger)

Nikolai: ja men der stod på Sjælland

Helena: ja vi skal ikke have noget med Sjælland at gøre prøv engang at sige på Fyn i stedet.

Kjeld: hvad havde du skrevet? HTX og hvad så?

Balder: Fyn

Kjeld: så skriv HTX på Fyn og se om det giver en forskel

(Nikolai skriver)

(der kommer et søgeresultat frem)

Helena: Teknisk gymnasiumaltså er HTX det samme som teknisk gymnasium?

Kjeld: jeg synes I skal fastholde den betegnelse HTX, fordi I har forslået detså følg den og

Helena: ja, men det er det der står der, peger på skærmen

Kjeld: ja men I må prøve at finde nogle HTXer på Fyn, det må være det der er opgaven.

(drengene klikker på noget)

Kjeld: nå hvad står der der, Svendborg, nå nu er vi ved at nærme os

Balder: Svendborg tekniske gymnasium

Helena: Ja, men der skal stå HTX

Kjeld: nå jo, men som du selv siger, det kan være teknisk gymnasium det samme som HTX

Kjeld: Har I nogen lunde klar I jeres hoveder, hvad det egentlig er I søger nu? Altså vil I sammenligne nogen og så vælge det bedste eller hvad?

(Tid: 30.17)

Balder: ja det var jo det vi skulle

Kjeld: ok, hvad der er tættest på hvor han bor og som samtidig også passer med Nikolai uddannelse

Balder: ja

Kjeld: okay

Balder: er Ringe langt væk fra Svendborg?

Kjeld: bor du ikke der ved Svendborg nej hvor ligger Ringe

Helena: Ligger det ikke ved Seden (dette er jeg ikke sikker på, jeg har hørt rigtigt)

Kjeld: det ligger lige midt på Fyn faktisk det er lige midt i centrum. Det er nok tættere på Svendborg end det er til Odense

Balder: skal han så ikke bare have den?

Helena: Nej, altså vi kunne godt lige se om der var andre

Kjeld: jo for I risikerer også, at hvis I træffer et valg, så vil i blive spurgt: hvorfor det. Og hvis I så ikke har tænkt over det, så hænger I jo på den.

(de søger videre)

Helena: (uforståeligt)

Kjeld: altså hvilke der er brugbare

Helena: ja brugbare

Kjeld: ok så er I enige om det

(Nikolai gør klar til at skrive)

Helena: men skulle vi ikke kopiere web-adressen?

Nikolai: skulle vi det?

Kjeld: ved I hvordan man gør det?

Helena: nej

(Tid: 31.54)

Balder: er det ikke bare hjemmesiden?

Kjeld: prøv at gå tilbage til den forrige side kan I finde deres adresser deroppe? Det er den der står øverst oppe. Ved I hvordan man kopiere? Skal jeg lære jer det? Prøv at markere

Helena: jeg ved godt hvordan man gør

Kjeld: du ved det godt, så gør det

(Helena tager musen for at kopiere og sætte ind)

Kjeld: det var flot

(de kigger længe på skærmen)

Kjeld: jeg kan i hvert fald sige jer så meget, at der er flere HTXer på Fyn. Så det er et spørgsmål om at finde dem

Balder: Fyns amt (klikker) Nyt fra Fyns amt (griner)

Kjeld: det er vist ikke kun HTX'er, det er vist alt muligt. Den kunne I nok ikke bruge

Balder: (læser op) startskud for årets

Helena: ej det tror jeg ikke (griner)

Balder (læser op): IT-elektro. Er det ikke sådan noget han vil være ElektroØh

Nikolai: nolog

Helena: elektrolog

Helena: (kigger på det nye på skærmen): det er hvis han vil videre med det.

Balder: det vil han ikke endnu vel?

Helena: Det er jo efter HTX er det ikke?

(de kigger videre)

Kjeld. Der må være noget i Odense et sted hov, hvor er vi henne nu?

Helena: forfatterhjørnet

Balder: det er nok ikke lige det

(tid: 35.35)

Helena: jeg tror vi er kommet lidt for langt der er noget med disko

Kjeld: nej det er nok ikke lige her vi skal finde HTXer

Helena: hvor ligger Tallerup?

Kjeld: det kan jeg godt fortælle dig, det ligger syd vest for Odense. Det ligger ganske tæt på Ringe

Helena: På HTX i Odense

Balder: skal vi prøve det? Tallerup

Kjeld: men er der noget i Tallerup?

Balder: ja

Kjeld: er der en HTX i Tallerup?

Helena: det ved jeg ikke (de klikker på siden) Nej der står 9.a

Kjeld: nå med prøv at se, hvis der var en HTX i Odense, så gå ind og find den

Helena: prøv at gå ned. Og op igen

Balder: velkommen til

Kjeld: hvad er det for en side?

Helena: prøv under links, det kan være de havde noget der

Balder: hvor er det

Helena: jeg ved det ikke

Balder (læser op): tryk på mig

Helena: nej lad vær (griner) lad vær det ser ikke specielt sådan ud. Det er Tallerupskolens hjemmeside

Kjeld: okay, nej det duer ikke

(de kigger videre på må og få på siden med søgeresultater)

Helena: vi kan også prøve at skrive Odense HTX

Kjeld: nåå, og så ind og søge det var nok meget smart at finde et søgeord, i stedet for at køre rundt.

(Tid: 37.19)

(Balder skriver)

Kjeld: der vil jeg godt spørge, hvis I nu skriver Odense HTX, og der ikke er noget der hedder Odense HTX, kan søgemaskinen så selv splitte op og sige det er noget med HTX i Odense, eller skal man skrive et ord i mellem?

Helena: jeg tror vi skal sige HTX i Odense

(Balder skriver)

Kjeld: ja, for det må have betydning hvad man skriver

Balder: eller Odenses HTX

Kjeld: ja, men hvis der så ikke er noget der hedder Odenses HTX Ja det må I selv om, nu må vi se hvad der sker

Helena: fredagsbarendet er nok ikke lige detAOF

Balder: kultur.

Helena: ej prøv lige at ændre ord

Kjeld: ja jeg tror du skal ændre søgeord hvad foreslår du? (Til Helena)

Helena: HTX i Odense

(Nikolai går på toilettet)

Kjeld: prøv at skriv det, det tror jeg også

(Helena skriver)

Kjeld: fordi hvis man skriver Odense først, så tror den det er noget med Odense by, og så får man noget med byrådet ogHTX i Odensevar der noget der. Det ser da meget fornuftigt ud, så vidt jeg kan se.

Helena: det er bare mødereferater

(de klikker ind på noget)

Kjeld: det var et skema ser det ud til at være noget man kunne bruge

Balder: ja

(39.51)

Kjeld: ja, men så er I vel ved at nå der til, at I skal, I har jo forskellige skoler der godt kunne bruges rent fagmæssigt, men I skal finde ud af at vælge eller hvad

Helena: jeg vil sige Odense den er jeg ved ikke

Kjeld: altså Svendborg var god nok ikke

Helena: jeg forstår bare ikke det der

Kjeld: ja, men han bor i Ringe, og skal vi have en nogenlunde fornemmelse af, hvor.

Balder: Man kan ikke trykke på Odense

Helena: nej det er et skema over det er det eneste vi ikke ved hvad er

Kjeld: kan man ikke komme ud på en eller anden måde eller komme tilbage til siden før?

Balder: Odense tekniske gymnasium det er da ikke så noget

Helena: jo, men han skulle bare være god til (uforståeligt)

Kjeld: ville han kunne kom ind der?

Helena: det ved jeg ikke

Kjeld: vi ved vel ikke hvor langt han har vi fået af vide hvor langt han er i skolen

Helena: nej det har vi ikke

Kjeld: nej, eller har vi?

Balder: der er noget Dalum HTX

Helena: der har vi været

Kjeld: I er vel nået der til, hvor I må træffe et valg, om det er Dalum HTX eller Svendborg HTX

Helena: jeg vil sige Odense HTX

Balder: den kan jeg bare ikke finde

Helena: men det står der jo der (peger på skærmen) HTX Teknisk gymnasium må være det samme som HTX

(Balder klikker ind på en side)

(Tid: 41.44)

Helena: der har vi været

Kjeld: den har vi droppet

Balder: Ja men vi har jo ikke fundet sådan en webting

Kjeld: nej det er lidt mærkeligt det er ikke lykkes jer at komme ind på nogen hjemmeside

(eleverne klikker videre)

Helena: vejledning OTG Odense tekniske gymnasium

Balder: er det bare den side vi skal gemme

Helena: nej for den kan han jo ikke rigtig bruge

Kjeld: Hvis I har glemt hvad det egentlig var I blev spurgt om, hvad kan man så gøre?

Helena: Jo, men jeg ved stadigvæk godt, hvad det er vi skal

Balder: vi skal finde, tre forskellige, og så hvad ligger tættest på

Helena: det er jo også svært at finde dem

Kjeld: ja, men I har Svendborg, og nu har I været inde på Odense Tekniske Gymnasium ikke, så skal I finde en til, I skulle finde tre ikke?

Helena (læser op fra skærmen): Odense katedralskole hvad er det for nogetOdense tekniske skole det er der.

Balder: skal jeg så kopiere genvejen

Helena: nej du skal bare åbne

Kjeld: det ser fornuftigt ud, der har vi den Nej men tekniske skole, er det det samme som teknisk gymnasium?

Helena: ja

Kjeld: det synes jeg ikke det er teknisk skole

Balder: skal jeg så kopiere?

Kjeld: nå, men det må I selv

Helena: sæt ind

(tid: 43.59)

Kjeld: fint, det er i gode til, fint. Så mangler I bare én.

(eleverne søger videre)

(Nikolai kommer tilbage fra toilettet)

Balder: vi mangler bare en nu

Nikolai: hvad fandt i så?

Kjeld: vi fandt Odense tekniske skole, det var også et teknisk gymnasium

Helena: er der ikke noget i Ringe

Balder: så skriver jeg HTX i Ringe

(der kommer et søgeresultat frem)

Helena: prøv at trykke på den der

Kjeld: nå, men læg lige mærke til I sagde det var ligegyldigt med store og små bogstaver, så I hvad der stod der? Ved at ringe, med lille r. Den tror det var telefonering, fordi du skrev med lille det er altså ikke altid ligegyldigt. I skulle havde skrevet HTX i Ringe med stort. Og så kommer der noget helt andet tror jeg.

Helena: det plejer ikke at betyde noget

(Balder skriver Ringe med stort)

Kjeld: I så der stod ved at ringe

Helena: ja, men det står der stadigvæk.

Kjeld: nå det står der stadigvæk! Nå så skal jeg ikke gøre mig klog.

Helena: der er også en tysk en der

Kjeld: det lyder helt skørt, der er måske en by i Tyskland der hedder Ringe?

Helena: nej det er fra ringenes herre

Kjeld: nå, ja selvfølgelig Men hvor er vi nu (drengene har klikket ind på en ny side)

Helena: hvor er det

Nikolai: Horsens

Kjeld: er vi kommet til Horsens nu?

(Tid 46.32)

Balder: HTX-afdeling prøv lige den (peger på skærmen)

Helena: men der står ikke noget om ringe der, jeg tror ikke der er en i Ringe

Balder: der kunne være en ringe chance (griner af ordspillet)

Kjeld: men det må vel være muligt at se et sted, hvad er der af HTXer på hele Fyn, så mange kan der vel ikke være

Helena: men jeg tror ikke der er nogen i Ringe

Kjeld: men det må man vel kunne se, hvis man finder HTX på Fyn.

(Nikolai klikker på en side, og der kommer en advarsel frem på siden)

Helena: problemer med denne side, vil kunne.

Kjeld: sig bare OK. Det var et HTX-blad

Helena: skoleblad for nørder og (???) det lyder meget hyggeligt. Hvad er det der

Kjeld: det er vist ikke noget I kan bruge, hvordan kom I derind?

Balder: der stod HTX-bladet

Kjeld: er det der HTX'erne på Fyn?

Balder: ja eller i Ringe

Kjeld: så må I da hurtigt kunne se, i mangler kun en, vi havde Svendborg og Odense, I skal bare finde en til.

(de kigger videre på søgeresultaterne fra Fyn)

Kjeld: Er der ikke en I ikke har haft fat i endnu?

Helena: jo Dalum

Kjeld: skynd jer at se, hvad der står der

(de klikker ind på siden)

Helena: det er den samme

Balder: vi har ikke taget den

Kjeld: den vælger I så, ellers kommer vi aldrig hjem

(tid. 49:57)

Helena: Du kan bare kopiere

Nikolai: vi skal lige se på den

Helena: vi har set den

(Nikolai kopierer og sætter ind)

Balder: (læser op): hvis I har fundet tre tekniske skoler, eller hvis ikke I kunne finde frem til tre tekniske skoler

Kjeld: det har vi, vi er geniale, I er geniale. Og så?

Helena: hvor lang tid tager det her?

Kjeld: til I er færdige

Helena: hvad er det egentlig vi skal? Vi skal finde.

Nikolai: finde hvad for en der passer bedst

Balder: hvad for en der ligger tættest på ham

Helena: så skal det væreså synes jeg det er Svendborg

Balder: Svendborg eller Odense

Helena: Svendborg eller Odense.jeg vil næsten sige Odense eller Svendborg

Nikolai: eller den Dalum

Kjeld: Dalum ligger jo i Odense, det er en del af Odense

Balder: bare Odense

(Nikolai skriver jeg tror han skriver Dalum)

Helena: nej det synes jeg ikke, Odense eller Svendborg

(Nikolai skriver Odense)

Kjeld: skal I alle sammen svare hver for sig? Så må I hellere blive enige

(Tid: 51:57)

Nikolai: blev vi ikke enige om Odense?

Kjeld: så må I lave en afstemning

Balder: jeg stemmer for Odense

Nikolai: det gør jeg også

Helena: så er jeg nedstemt

Kjeld: men I har en god grund, hvis I bliver spurgt ikke? (stilhed) nå I skriver Odense værsgo. Nu hænger I nemlig på den, nu kan I ikke bare krybe uden om.

I skal skrive et brev om hvorfor i anbefaler den skole. Det skal være nogenlunde seriøst ikke.

Helena: prøv at gå ind på den side, hvor den var på, så gå lige et hak tilbage. Nej nu kan vi ikke komme ind på den, jeg tror vi hellere skulle tage Svendborg. Ej vi kan ikke komme ind på den.

Nikolai: nå, med hvorfor?

Balder: fordi den ligger tæt på

Helena: den ligger tæt på, den lyder spændende, den er nok også stor fordi den ligger inde i Odense

(Helena begynder at skrive)

Helena: det var en grund så skal vi have en til

Balder: det lyder spændende,

Kjeld: det er vist meget generelt, kunne i ikke være lidt mere præcise?

(de går ind på OTG hjemmeside)

Helena: ledige stillinger

Kjeld: han søger nok ikke lærerstilling så det er nok ikke det

Helena: nej, måske skulle vi tage Svendborg. (griner)

(de klikker ind på Svendborg)

Kjeld: I skulle forklare hvorfor I ville anbefale Dalum skole (jeg tror Kjeld mener Odense) hvorfor sidder i så og kigger på Svendborg?

Balder: det var fordi på Odense der gad vi ikke.

(55:52)

Kjeld: Nå det hjælper jo ikke noget, hvis I skulle vide noget om Dalum

Helena: Dalum? Nej det var ikke Dalum det var Odense. Men den virker ikke.

Nikolai: siden gider ikke virke

Kjeld: nå men så må I skrive " af alle mulige grunde vi ikke kan finde frem til"

Helena: nå ja.

Kjeld: men hvorfor virker det ikke

(de kigger på siden igen)

Kjeld: det virker ikke Så skriv

Helena: det lyder spændendemen siden virker ikke.

Kjeld: det er selvfølgelig lidt dumt, når I skal fylde en hel kasse ud, at der ikke står mere

Balder: Har I skrevet 10 12 linjer? Hvis ikke skal I gøre det før i går

Helena: Åhh. Da vi forsøgte at få oplysningerne frem. Mange ord! (Helena skriver)

Balder: mange tak for hjælpen.. (læser op)

Tallerupskolen 4.a. Børnekultur. Kjeld: Rasmus, Signe og Emilie

Kjeld: Og så skal I bare køre løs - og I hjælper hinanden

Signe (til Rasmus der styrer musen): gå ind af døren - (griner af det der kommer frem på skærmen) ej hvor er den sej (læser op) skriv jeres navne - ok

Emilie: du skriver først (til Signe) så vil jeg skrive bagefter

Signe: okay - nej Rasmus du skriver først

(Rasmus skriver, så skriver Emilie, og så Signe)

Signe: skriv jeres klasse og skole (Signe skriver) og så i gang - vi går i gang

(Signe begynder at læse op)

Signe: skal vi bare læse inde i os selv?

Kjeld: ikke spørge mig - spørg hinanden

Signe (til de to andre): okay skal vi ikke bare læse inde i os selv?

Rasmus: okay (de læser)

Signe (efter 27 sek.): Har I læst færdig? (de to andre siger ikke noget)

Signe (efter 50 sek.): er du færdig? (til Emilie) (Emilie nikker)

Rasmus: Det er jeg også

Signe (læser et spørgsmål meget utydeligt op): I fortællerrummet, i atelier, I teaterrummet, eller vi ved det ikke...? Er det ikke i teaterrummet?

Rasmus: jo

Kjeld: Her er jeg nødt til at bryde ind og sige - der er altså noget vigtigt I har overset - prøv lige at læs op højt for hinanden der fra midten hvor der står...

(Tid 03.03)

Signe: her (læser op) gå ind på Fyrtøjets hjemmeside ved at klikke her ...og hj

Kjeld: ...hører I hvad der stod?

Signe: ja... Så skal vi klikke her

Kjeld: ja det er lige det i skal, for ellers bliver det gætteri. Og hvad er det så I skal opdage?

Signe: så skal vi opdage....

Kjeld: Hvad er opgaven? Hvad skal I finde ud af?

Signe: øh hvor at hende Anne skal blive malet i hovedet

(eleverne går ind på hjemmesiden)

Signe (læser op): hvor ligger det, hvad koster det.... Vi skal finde ud af hvor man skal kunne blive malet henne

Kjeld: det kan jo være der ikke står ordet male ... måske står der noget andet... Prøv at læse det højt for hinanden, så kan det være en af jer siger - det kan måske være....

Signe (læser op): seneste nyt, hvad er Fyrtøjet?, hvor ligger det?.... Tror I ikke det er her?

Emilie : jo...Signe (klikker): hvor ligger det? så.... Ej det er bare hvor Fyrtøjet ligger. (læser igen op fra menuoversigten) Hvad koster det, åbningstider, aktiviteter!

(alle i kor): der, der er det!

Signe: Øhm (læser op) drama, teater (klikker) Der.. (læser op) I det smukke fortællerum kan du blive sminket og klædt ud af eventyrlige kostumer, der findes mange flotte kostumer til børn, (...?) derefter kan du gå på opdagelse i Tommelises fortryllende verden (...?) og danse alfedans (...?) du kan også besøge lappekonens hus(...?) og meget mere. (stopper oplæsningen) Så er det i fortællerummet

Emilie: Ja

(Tid: 4.52)

(Signe klikker tilbage til opgavesiden og klikker på svarmuligheden: fortællerrummet)

Signe: (læser op) I svarede at man kunne blive malet i fortællerummet, svaret er korrekt

(klikker videre til næste opgave)

Signe: Rikkes tur til Fyrtøjet. Skal vi læse det højt? nej det er lige meget vi kan bedst lide at læse det højt (??)

Signe (læser op): Anne kender en pige, der går på Seden Skole, hun hedder Rikke og går i 7.a, Rikke har også været på tur til Fyrtøjet med sin klasse. Rikke har lavet en hjemmeside om sin tur, den ligger på Seden Skoles Hjemmeside. Klik her, så kommer I ind på Seden Skoles hjemmeside, her skal I finde frem til den side, hvor Rikke fortæller om turen til Fyrtøjet, find ud af hvornår hun var på turen... Rikke var på tur på fyrtøjet ...og så (peger på svarrubrikken) hvis I har fundet ud af det cykler I videre...hvis I ikke kan finde ud af det klikker I på billedet

(Signe tager musen ud af hånden på Rasmus og klikker ind på Seden skole)

Signe: elever! Hun hed Rikke (klikker på elever) Øh...

(det giver ikke noget resultat de umiddelbart ser ud til at kunne bruge)

Kjeld: Tror I hjemmesiden fylder mere end det I kan se?

Signe: næ... (klikker på bjælken og kommer længere ned af siden)

Kjeld: jo det gjorde den... Prøv at køre videre

(de kører ned af siden og pludselig siger Rasmus: der !)

Kjeld: hvad stod der der

Signe: der stod 7a. på besøg i Fyrtøjet.... Og så hed hun Rikke (klikker ind på Rikkes side)

Signe (kikker hurtigt rundt på siden og siger): den 12. december 2002 - altså den 12. december 2002... (klikker tilbage til opgavesiden og skriver svaret)

Signe: I skrev d. 12.12.02 - det var forkert (rynker brynene)

Kjeld: det er maskinen der ikke kan finde ud af det når I skriver sådan - i kan godt prøve at gå tilbage og skrive det rigtigt med ord

(Signe kan ikke finde tilbage til siden, hun prøver at skrive adressen igen - Rasmus peger på siden der ligger nederst på skærmen, men Signe overser det - så de starter helt forfra - de kommer tilbage til opgaven hvor de skal skrive en dato)

Kjeld: så prøv at lave det om, og se om den bliver mere glad når i skriver december

(Signe skriver det igen)

Kjeld: der er noget der ikke er helt rigtigt, hvad skal der efter 12. ?

Signe: så skal man skrive punkt.. nej

Kjeld: jo det er rigtigt og hvad så... Mellemrum for ellers kan maskinen ikke læse det

Signe (læser op): det var korrekt.

Signe (klikker videre til næste opgave - og det er igen hende der læser op)

Signe: Anne læser noget af det Rikke skrev, hun vil gerne vide noget om alle de rum hun kom ind i, og hvad Rikke lavede i Fyrtøjet. Læs teksten på næste side og hjælp Anne med at huske hvilke rum de kom ind i på Fyrtøjet. ( de klikker videre til næste side)

Signe (læser op): Rikke fortæller: vi skulle arbejde med Tommelise om hvordan hun følte sig uden for, så gik vi hen i et stort lokale, hvor der sad en af medarbejderne som skulle fortælle historien om Tommelise, da den var fortalt gik vi videre ind i et andet rum, der ca. var dobbelt så stort som det andet, det var som at gå ind i eventyret Tommelise, der blom...det blomstrede inde i Tommelise, de var så store, at man selv følte man var Tommelise, man kom også ind i markmusens hus og ind i muldvarpens mørke hjem, da man var kommet ud af lokalet gik vi videre ind i et andet lokale, der fortalte de, at vi skulle snakke om, hvordan det er at blive holdt udenfor. Først skulle vi fortælle vores livshistorie på et minut, bagefter skulle vi fortælle den mest pinlige historie vi kender. (Signe klikker tilbage til opgavesiden)

Signe (læser op): Anne vil gerne vide, hvilke rum kan hun komme ind i? (Signe sætter hænderne til tastaturet) Det var et s... (kigger på de andre) det var et dobbelt så stort lokale... Vi kan lige gå tilbage (tager musen fra Rasmus - og klikker tilbage)

Signe: så gik vi videre til et stort lokale - ok. Stort lokale (skriver det på opgavesiden)

Rasmus (har taget musen): her? (implicit, kan jeg klikke videre?)

Signe: nej - Der var flere lokaler Rasmus. (klikker tilbage til siden hvor Rikke fortæller) Til et andet lokale - ca. dobbelt så stort som det andet (klikker tilbage til opgavesiden og skriver) (tilbage til Rikkes side) og så gik vi videre til et andet lokale. (tilbage og skrive) og så et andet lokale. Så var der ikke andre lokaler...

(Tid 13.25)

(Kjeld hvisker noget jeg ikke kan høre - måske noget med at de mangler noget)

(De klikker tilbage på siden og undersøger opgaven i gang til)

Emilie: (meget forsigtigt og lavt) hvad med det lokale Tommelise var i?

Rasmus: nå ja

(Signe læser lavt noget op fra siden)

Kjeld (hvisker): prøv lige under billedet

(Rasmus peger)

Signe (læser op): der var blomster inde i Tommelise .. markmusen ! (Signe klikker tilbage til opgavesiden - og skriver)

Signe: hvad var det (uforståeligt) (Rasmus svarer også uforståeligt) (Tid 14.09)

Signe: Nej - altså... de var også i muldvarpens mørke hjem (vender tilbage og skriver) ...også ... Her først skulle vi fortælle vores livs historie vores livshistorie - hvad skulle de... de skulle...øh (skriver) De skulle fortælle deres livshistorie.

Emilie: så skal du klikke jo (Signe Klikker)

Signe (læser op): Rikke og hendes klassekammerater skulle fortælle en pinlig historie da de var på Fyrtøjet, prøv at se om i kan finde på eller huske en pinlig historie - i skal fylde feltet helt ud. - Okay er der nogle af jer der kan en helt vild pinlig historie? - Kan du en Rasmus? sikker? så kan vi skrive...(tænker) Nå jo (griner)

Emilie: hvad

Signe: nej det er ikke noget

Emilie: ej vi skal skrive en pinlig historie

Signe: Ja (sætter hænderne til tastaturet) Hvad skal det være - det ville næsten være sjovest hvis det var en vi selv havde oplevet.

Emilie: skal vi skrive en vi selv havde oplevet, eller skal vi bare skrive....

Signe: ...altså der står her at - prøv og se om I kan finde på eller huske en pinlig historie

Emilie: Nårh

Signe: Er der ikke nogen fra klassen der har prøvet et eller andet pinligt? Er der ikke en fra klassen der har prøvet at glemme sin taske eller sådan noget.

Emilie: der er mange der har prøvet at glemme sin gymnastiktaske....

Signe:...nårh ja, med det er noget andet

Emilie:... eller madpakke. Vi kan måske prøve at skrive om Sofie (??)

Signe: nej

Emilie: hvem kan vi så skrive...

Signe: Øhm - Jo jeg har faktisk engang prøvet at gå i svømmehallen og så glemme min badedragt (fniser)... Men altså så kan det være...øhm

Emilie: det kunne ellers være hurtigt (??) at finde på en

Signe: Jo skal vi så ikke bare finde på en? Hvad kan det være for en?

Emilie: Øh... en med at en eller anden taber sine bukser

Signe: Nej det har jeg altså engang prøvet... jeg har engang prøvet at spille fodboldkamp, og så var jeg ved at tabe mine bukser

Emilie: tabte du dem?

Signe: Nej...Øv... Okay en der taber sine bukser (begynder at skrive) Dengang Rasmus tabte sine bukser (Rasmus i baggrunden: nej ikke mig) Nå øv. Nej okay øhm. Ej var der ikke en eller anden pinlig historie fra da vi var i Fyrtøjet?

Rasmus: Fyrtøjet?

Signe: Jo det har vi da. Det var en pige der skulle ind i (uforståeligt) Nej det var ikke pinligt. Øhm nej det ikke særligt pinligt. Øhm okay så skriver vi, så skriver vi. Jo jeg har engang set en nede i svømmehallen der havde glemt at tage sine badebukser på (hvisker nærmest de sidste ord) ... vistnok

Emilie: okay det skriver vi

Signe: Okay... Nej! En der sprang ud fra tremeter vippen og så tabte han sine badebukser. (begynder at skrive) ...I svømmehallen og ...

Emilie: og skulle ud at bade

Signe: og skulle ... Nej jeg skulle prøve 3 meter vippen... nej 5 meter vippen

Rasmus: nej 8 meter vippen

Signe: orh (griner)

Emilie: eller 10 meter vippen

Signe: Skal vi sige 5 eller 10 ?

Emilie: 10

Signe: årh ja - så kommer den også bare lige til at fylde lidt mere

Emilie: når (??) er oppe på den der, og så har hun en bikini på, og så....

Signe (læser op- og skriver): Anonym var i svømmehallen og skulle prøve 10 meter vippen, der var lang kø og da det blev anonyms tur ... Øh

Emilie: ej du kan også skrive anonyms tur til at prøve

Signe: da det endelig blev anonyms tur... til at prøve (skriver et stykke tid uden at læse op) springe og anonym tabte sine....

Rasmus: ...badebukser

Signe: ja men hvad nu hvis det er en pige... Skal vi ikke skrive badebukser streg bikini?

Rasmus: okay

Signe (skriver igen): streg bikini. Ok er der ikke - nej men prøv at se her vi har faktisk udfyldt det. (skriver lidt mere uden at læse op) Det er en hjemmelavet historie ok.

Signe: Tak for hjælpen vi er glade for at I har hjulpet os hilsen Jeppe og Kjeld

Tallerupskolen, 4. klasse, Annemette, Fie og Thor

Annemette (læser op): Tak fordi i vil deltage med venlig hilsen Kjeld Kjertmann og Jeppe Bundsgaard. Gå ind ad døren.

Jeppe: Så skal I det

Annemette (læser op): Skriv jeres navne... Skal vi...?

Fie: Ja vi skriver bare alle vores Øh...(læser op) skriv...

Annemette: Hvem skal først? Annemette, Fie, Thor...derinde der havde hun skrevet Annemette, Thor, Fie... Nej Thor, Fie Nej Annemette, Thor, Fie - lyder det bedst, eller Annemette, Fie, Thor?

Fie: det hedder Annesofie... Annemette, Annesofie, Thor

Fie: Er det i orden Thor?

Thor: ja, Ja det er i orden

(Annemette begynder at skrive)

Thor: (lidt forsigtigt) Måske skal vi vente lidt til han kommer, manden?

Annemette Nej, nej fordi at vi måtte jo selv for ham

Annemette: Annemette - vi gør sådan der, og så er det Annesofie (skubber tastaturet over mod Fie) Vil du selv skrive det? (henvendt til Thor)

Thor: det er da ingen grund til...

Annemette: ej jeg er glad... er du ikke også glad at du er kommet med? Han filmer jo det vi laver (peger op imod kameraet) Så er det dig, så er det Thor...

(kigger op på Jeppe, der nu er kommet tilbage) Altså vi skriver vores navne alle sammen.

Jeppe: Det er fint. Og jeg sidder her ved siden af, og lytter på hvad I laver, det kan også godt være, at jeg stiller jer nogle spørgsmål, om hvad det er i gør og sådan noget, og vi optager det jo på video, men...

Fie (læser op): Skriv jeres klasse og skole her

AM: (Tager tastaturet og begynder at skrive) Tallerupskolen 4.b... Så gå i gang (klikker og kommer ind på en ny side)

Fie (læser op): Anne skal på børnekul... kultur...

AM (læser op): børnekulturhuset. I Odense ligger børnekulturhuset Fyrtøjet, Anne skal derind. Men...man kan lave mange forskellige aktiviteter i Fyrtøjet, Anne vil gerne males i ansigtet, så hun kan spille teater. Klik ind på Fyrtøjets hjemmeside. Hjælp Anne med at finde ud af hvor Fyrtøjet kan blive malet i ansigtet, så hun kan spille teater. Har I fundet ud af hvor....neej, det er først til sidst ikke også? (kigger på Jeppe)

Jeppe: Altså I skal se om I kan finde ud af det, uden at få mig til at...

AM (læser op igen): Har I fundet ud af ... så klik på... Det er først til sidst, så trykker vi derind...

(eleverne kommer ind på børnekulturhusets hjemmeside)

Fie (læser op, med en finger på skærmen): ved at.... hvor ligger det?, Hvad koster det?, Åbningstider, Aktiviteter øhm...

Annemette (fjerner Fies finger): Ej prøv lige at vent, jeg skal lige se hvad der står, er der noget der ka.... Skal vi prøve at søge ? Søg... Se sidste nyheder, det hjælper jo ikke...

Fie (læser op igen): hvad er Fyrtøjet?.... Eller hvor ligger det....(bliver afbrudt af AM)

AM: Skal vi lige prøve at se ... Hvad er Fyrtøjet

Fie (læser op): Fyrtøjet (læser lydløst)

AM: (henvendt til Thor): Du må også godt læse....

(Tid: 3:24)

Fie: prøv at trykke på den (de kommer ind på en ny side) ej det er måske ikke lige...

AM: Nå, men skal vi prøve at søge... malet og sådan noget?

Fie: malested...

AM: sted?

Fie: Malsted

AM: Anne skal males... Vi prøver lige at minimere... (gør kulturhusets hjemmeside, mindre, så siden med opgaver kommer frem bagved, klikker ind på den)

AM: (kigger på spørgsmålet)... hvor hun vil male henne... (går tilbage til kulturhusets hjemmeside... Og skriver i søgefunktionen) malet

(der kommer ingen søgeresultater)

(Fie prøver også at skrive der kommer igen ingen resultater)

AM: det kan man jo heller ikke rigtig søge sådan noget...

(eleverne kigger igen på menuoversigten på siden)

Thor (meget lavt): Drama ...

Fie: Hey billedforsøg...

AM: (har hørt Thor): Drama, det kan være sådan noget

(de klikker på drama)

AM (læser op): børnene ud... der står nogle tidspunkter 9 - Øh alle sammen levende forestillinger i øjeblikket Tommelise.... Der står ikke noget om at blive malet.

AM (kigger igen på menuoversigten - og læser): Kontakt Fyrtøjet (klikker og kommer frem til en side med mulighed for at skrive en mail til Fyrtøjet - eleverne ser ikke ud til at kunne bruge det til noget)

(Tid 5:17)

(AM får en ny ide): Teater ! (i betydningen skal vi søge på det?)

Fie: skal vi prøve det

Thor: ja det prøver vi

(AM klikker ved en fejltagelse tilbage til opgavesiden, men finder hurtigt frem til børnekulturhusets side igen, men nu er de lidt i tvivl om hvor de skal hen på siden)

Fie: vi gik ind på....

Thor: teater

Fie: teater ja...

AM: nej, kon...kontakt Fyrtøjet eller sådan noget, nej det var ikke det

Fie: Nej skoletjenesten var vi inde på - drama

Thor: nej, men det, det var ikke....

AM: Nej det var der vi ikke fandt noget...

Thor: Og så prøvede vi på at søge efter...

AM: .... nå ja, teater

(Fie prøver at søge på teater, men kan ikke stave til det, derfor kommer ingen resultater)

Fie: Kan du skrive til teater

AM: teater.... (der kommer resultat)

Fie: Klik her for at læse hele nyheden

AM: (læser vist overskriften inde i sig selv): Øh... det var ikke det vi skulle

Fie: prøv at gå ind på K...(uforståeligt)

Thor: Ej det ved jeg ikke

AM: Vi kan prøve (klikker ind på en ny side) Historiefortælling (læser op) fælles kursus til personer som arbejder med børn og unge, underviser er Pia pims som har arbejdet med det i ca. 20 år. Undervisningen tager udgangspunkt i f.eks. spørgsmål..... (fortsætter med at læse hele kursusbeskrivelsen op)

Fie (afbryder): prøv at gå ind på aktiviteter

AM: nå ja male...(implicit: det er jo en aktivitet)

Fie: der står musik, billede..at..tel..rier

Thor: Ja det er mærkeligt (ordet)

(AM klikker på billedatelier): Jo det ligner noget (læser inde i sig selv) nej det er sådan noget man kan lave

Fie: men det kan jo være der er noget ved billeder, prøv at tryk på billeder

AM: nej der har vi været

Fie: Nå, Dramatik...teater (AM klikker på teater)

AM: Der! (der kommer nogle billeder frem på skærmen med børn der bliver malet

Fie: der kan man i hvert fald blive malet

AM (læser op): I det smukke fortællerum....fortællerum ... skal vi læse det hele op inden vi går ud og skriver det? (kigger på Thor)

(Tid 8:45)

Thor: nej det tro jeg ikke

Fie: Hvor skal vi da skrive det

AM: Der er sådan en, hvor man kan skrive det....Nej, jeg tror det er bedre vi lige.... (læser op - meget hurtigt) I det smukke ... kan du blive sminket og klædt ud, der findes mange flotte kostumer...

Fie: nu vil jeg læse? (læser op) Herefter kan du gå på opdagelse i Tommelises fortryllende verden prøv mu..mul... nej jeg kan ikke lige det der

Thor: muldvarpens

Fie: muldvarpens lide (?) tunnel kravler ind i ørkenstræk... nej jeg kan ikke lige udtale det der...

AM: (utålmodig) Nej, men det der, det er sådan noget med... (Fie fortsætter med at læse op)

AM: Det har vi prøvet alt det der... (Fie fortsætter stadig med at læse op - men så klikker AM ind på spørgsmålssiden)

AM: og så Fortællerummet... (Klikker på det rigtige svar. og kommer frem til en side, som de læser hver især, og går hurtigt videre til en ny opgave)

AM (læser op): Anne kender en pige.... Vil du læse lidt Thor?

Thor: JA det kan jeg godt...(læser op) Anne kender en pige der går på ØH.. Seden skole, hun hedder Rikke og går i 7. a, øh, Rikke har også været en tur i fyrtøjet med sin klasse, Rikke har lavet en hjemmeside om sin tur. Den ligger på Seden skoles hjemmeside - Klik her så kan du komme ind på hjemmesiden... øh Seden skoles hjemmeside, find frem til den side, hvor Rikke fortæller om sin tur til fyrtøjet, find ud af hvornår det var hun var på tur.

AM: Ok vi prøver - det var der (klikker) Så skulle vi finde ud af, hvornår hun har været af sted

(tid 10:55)

Fie: Det bliver nok måske et lidt svært problem

(de kommer ind på Seden skoles hjemmeside)

Fie: okay - sej hjemmeside

AM: nu skal vi lige...prøv... vi skulle finde ud af... elever (læser op fra skærmen)

(de kigger lidt rundt på siden)

Fie: der står elever i...

AM: nej det er jo i 7. (de kigger videre ned af siden)

Fie: Klik her...altså billeder fra... nej det er ikke noget

AM: det er en meget underlig hjemmeside de måske har her

Fie: Øhm..bestyrelse, elever, historie... Prøv at gå ind på historie

Thor: (pludselig peger Thor et helt andet sted på siden )

AM: ja der (de kommer ind på 7as hjemmeside)

Thor: Rikke hun var der

Fie: Hun Rikke ikke også

Thor: Jo - det gjorde hun (de klikker ind på Rikkes hjemmeside)

AM: (læser op) Fyrtøjet

Thor: Min tur til Fyrtøjet, tror jeg vi skal gå ind under

(AM klikker på min tur til Fyrtøjet)

AM: Nej prøv lige at vent lidt Tommelise (klikker ind på en side om Tommelise)

(12:26)

Fie: Jeg tror vi skal ind på min tur til

(AM Klikker ind på siden igen)

Fie: okay, (læser op) Fyrtøjet et kult...kultur....

Thor (afbryder): det står der (peger på skærmen)

Fie (Thor med på kor): D. 12. dec. 2002 7.a på Seden skole af sted til Fyrtøjet inde i Odense.

Fie: (Læser hele beskrivelsen fra Rikkes tur til Fyrtøjet op)

(AM klikker tilbage til opgavesiden)

AM (skimmer siden): Find ud af hvornår Rikke var...

Thor: det var den 12. december

AM (går tilbage til Rikkes side): Det var d. 12. december 2002

(går tilbage til opgavesiden)

Fie: (læser op) Rikke var på tur til Fyrtøjet den... så skriver vi bare d 12. ... i december

AM: Det er den 8. måned ? (kigger på Thor) ... Nej

Thor: Det er den 12. måned

AM: skriv i tolvtende ...var det ikke det?

Thor: jo det var det... 02

Jeppe: Inden i sender det vil jeg godt lige spørge, hvorfor læste I hele den tekst for så vidt jeg kunne høre på jer alle tre, så vidste I jo godt hvad svaret på spørgsmålet var

AM: det ved jeg heller ikke...

Jeppe: I ved ikke hvorfor i læste den

Fie: nej måske også bare for at få lidt mere at vide om...

AM: også hvis der var et eller andet, at hun sagde at... ja

(tid 16:09)

(eleverne kigger videre på skærmen)

Fie: Der står, hvis I har fundet ud af det, så cykler(?) i videre, så cykler (?) vi videre. Okay, I skrev at 7a. var på tur den 12.12 det var forkert

Jeppe: Nej, det var rigtigt, det er computeren der ikke kan finde ud af det, eller mig der ikke kan finde ud af at få computeren til at gøre det rigtigt. For det står der jo bagefter, 12. dec.02

AM: Okay. Det kan være fordi vi skrev med tal.

Jeppe: Ja nemlig, men det skal den selvfølgelig kunne regne ud.

( Fie peger på skærmen)

AM: Nej men det var rigtigt Fie, det var jo fordi vi skrev d. 12.12.02, det var fordi det var hurtigere, vi kunne også have skrevet den 12. december 2002 - men det VAR rigtigt.

Fie: så skal vi bare klikke på billedet

AM (læser op): Anne læser noget af det Rikke skrev, hun vil gerne vide om alle de rum man kan komme ind i, og om hvad Rikke lavede på Fyrtøjet. Læs teksten på næste side, hjælp Anne med at huske hvilket rum man kan komme ind i på Fyrtøjet.

(læser lidt af teksten op igen mens hun peger på skærmen) Hun vil gerne vide noget om alle de rum man kan komme ind i, og om hvad Rikke lavede på Fyrtøjet

(tid: 17.22)

Fie: Ok

(AM klikker ind på siden)

AM: prøv at vent lidt, det var...vi skulle finde ud af hvad rummene var

(De kigger på siden)

AM: Her - (læser op) så gik vi videre ind til et stort lokale, hvor der sad en medarbejder som skulle fortælle historien om Tommelise... Et stort lokale (løfter skuldrene spørgende) Da den var fortalt gik vi videre i et andet rum, der ca. var dobbelt så stort som det andet....

Fie (tager over): ...det blomstrede inde i Tommelise....

(AM forsøger at finde spørgsmålssiden frem, det lykkedes med lidt hjælp fra Jeppe)

Fie (læser op): Anne læser noget af det Rikke skrev, hun vil gerne vide om alle de rum man kan komme ind i, og om hvad Rikke lavede på Fyrtøjet. Læs teksten på næste side, hjælp Anne med at huske hvilket rum man kan komme ind i på Fyrtøjet.

AM: Ok, (går ind på siden igen)

Fie: Ok, så vil hun altså have vi skal læse teksten, sådan som jeg forstår det

AM: (rykker rundt med musen på siden) prøv lige, jeg skal lige se om der står noget nede på siden...

Thor: Hun starter i hvert fald uden for

Fie og AM (læser op i kor): så gik vi videre ind til et stort lokale, hvor der sad en medarbejder....(stopper oplæsningen) Et stort lokale.... (læser op) som skulle fortælle historien om Tommelise. Da hun havde fortalt videre gik vi ind i et andet rum (bemærk: hun læser ikke de samme ord som sidst - se højere oppe på siden - det går stærkt, derfor konstruerer hun evt. selv teksten som hun husker den)... der ca. var dobbelt så stort som det andet....Det har vi jo også været igennem, det var der, først kommer vi ind, så fortæller hun historien, så skal vi ind, så skal vi finde ud af hvad vi skal være og så noget... Altså stort lokale og dobbelt så stort

Fie: (Peger på Thor) Husker du på dobbelt så stort?

Thor: Okay

AM: (læser op): Da var blomster inde i Tommelise, de var større så man selv følte man var Tommelises størrelse. Da jeg kom ind i markmusens hus, muldvarpens mørke hjørne, da man var kommet ud af lokalet gik man videre i et andet lokale. Der fortalte mens hun snakkede om... (stopper oplæsningen) Andet lokale. Altså (peger på Fie) stort lokale (peger på Thor) dobbelt så stort (peger på sig selv) andet lokale.

(fortsætter oplæsningen) først skulle vi fortælle vores livshistorie på et minut, derefter skulle vi fortælle en (?? det kan jeg ikke høre)

Fie: Det stod der jo også på den anden den gang vi læste

AM: ja - stort rum, dobbelt så stort og et andet rum (peger rundt)

Thor: ja og så øh...

(Pigerne snakker hen over ham - klikker hen til spørgsmålssiden)

Thor: øhm jamen hvad med markmusen..

Fie (afbryder): Nå. (læser op) Hvilke rum kan hun komme ind i, og hvad var det Rikke og hendes klasse lavede i Fyrtøjet. Klik på billedet når I har svaret.

AM: Hvilken rum kunne hun komme ind i? Altså (begynder at skrive) stort rum ..s t o r t nej ....

Fie: s t o r...

AM: r t

Fie: s t o r s t (prøvende frem for sig)

AM (til Jeppe): hvad gør det hvis vi ikke har stavet rigtigt

Jeppe: det gør ikke noget

(Tid: 20.39)

AM: dobbelt så stort rum (skriver)... Og et andet rum (løfter spørgende skuldrene)

Thor (stammende): Hvad med det rum der med, med muldvarpens rum?

AM og Fie: Jo

AM: Kan man godt sige tilbage, må man godt gå tilbage og kigge?

Jeppe: Så skal du nok kopiere det I har skrevet, og sætte det ind igen når I kommer tilbage

(AM går i gang med at kopiere)

Fie: Vi skal lige skrive det hele Anne Mette

AM: Nå ja, an..det rum

Fie: Du skal lige markere det før du kan kopiere

AM: Nå ja (kopiere og går tilbage til siden hvor de kan læse om rummene)

AM (læser op): der blomster (?) var så stor at man følte sig man var Tommelise, man kom op i markmusens hus og muldvarpens mørke hjem. Det er jo ikke rum

Thor: Nej det er ikke

AM: det er jo inde i den store, dobbelt så store

Fie (tænker højt): markmus og...

AM: det er det fordi vi var jo også inde i det

Fie: jo jeg tror også at det er det

(de går tilbage til svar siden - og sætter de kopierede svar ind)

(Tid: 22.44)

AM: (Læser op): Hvad Rikke lavede i Fyrtøjet. Skal vi så bare gøre det samme igen og gå ind og kigge på det? (henvendt til Jeppe)

Jeppe: Det kan I godt, men nu har I kopieret det, så det behøves I ikke igen.

AM: Okay

Fie: Først skulle...

AM: (afbryder): Nej vi skulle have armene...

Fie: Nej der står her...

AM: Nej først så skulle de fortælle...

Fie: (læser op)....Vores historie på et minut, bagefter skulle vi fortælle den mest pinlige historie....

AM (læser op): Først skulle vi fortælle vores liv... historie... vores liv.. historie på et minut. Det starter vi med (begynder at skrive) Er der nogle af jer der vil prøve at skrive lidt?

Fie: jeg vil gerne

AM: vil du også Thor

Thor: ja

AM: du må godt prøve lidt nu (peger på Thor)

(Thor skriver)

Thor: Er det vi... skal vi ikke skrive de

AM: nej for hun fortæller det jo selv

Fie: så skulle de... Jo vi skriver bare først skulle de

(Tid: 24.22)

AM: Nej...Okay

Thor: Først skulle de øhm..

AM: fortælle

(Thor skriver færdigt - nu vil eleverne igen gå tilbage til Rikkes side, men Jeppe fortæller dem, at det ikke kan lade sig gøre at kopiere mere, derfor skal de bare prøve at huske, hvad det var)

AM: (Skriver) Først skulle de fortælle om ....

Fie: om deres livs på et minut

AM (til Jeppe): forkortelse af minut det er mi ikke også

Jeppe: jo

Thor (kigger på skærmen): nej er det ikke min?

Jeppe: nårh hvis man skal forkorte det? Jo min.

(pigerne skændes lidt om, der skal stå 1 eller et minut)

(Eleverne kan ikke rigtig huske mere, og får lov af Jeppe til at gå videre til næste opgave)

Fie (læser op - første passage kan jeg ikke høre): ... en pinlig historie

AM: Skal vi skrive sådan en egen en ... vi selv har oplevet?

Jeppe: det står der da, gør der ikke

AM: er der en af jer der har oplevet en pinlig historie?

Thor: Øøh, jeg tror jeg skal tænke...

(tid 37:34)

Fie: Jo den gang Anders pruttede på...Ej (slår grinende ud med armene)

Thor: Ej jeg har prøvet noget pinligt noget....

Fie: hvad er det

Thor: Øhh (tager hænderne op for hovet i flovhed - er stille men samler sig tydeligvis mod til at fortælle)

AM: tør du sige den? Er den pinlig?

Thor: ja, jeg synes den er for pinlig.

Jeppe: I kan også bare finde på en.

Fie: okay.

AM (Skriver): Da.... skal vi kalde os jeg? (henvendt til Jeppe)

Jeppe: Nu skal I ikke spørge mig om mere

Fie (er kommet i tanke om en historie): Vi kan også... det er i hvert fald noget jeg ikke har fortalt i skolen i hvert fald, hvor jeg gik i søvne og så kom jeg ind på toilettet og så tissede jeg (meget lavt)

AM: Nå ja...

Fie: Så troede min mor det regnede, så gik hun ud på toilettet

AM: Skal vi skrive det?

Thor: JA det kan vi godt

AM: Prøv at vent lidt... (Læser op) prøv om I kan... nu skal vi lige se ....

(Tid: 29.06)

Fie: Da jeg...

AM: (skriver): Da vi...da jeg

Thor: (lidt nervøst) vi behøver ikke at skrive navne på...

Fie: Må jeg prøve at skrive lidt? (skriver) Da jeg gik i søvne, gik jeg på WC ... jeg skriver bare WC øhm, da jeg gik i søvne gik jeg ind på WC..

AM: ...hvor jeg tissede

AM (læser op hvad Fie har skrevet: Da jeg gik i søvne, gik jeg ind på WC'et hvor jeg tissede

Fie: ..og så skriver du (til AM)

AM: Hvad? (skal jeg skrive)

Fie (siger hvad AM skal skrive, AM skriver): og...min...mor... troede. t r o d e.

(AM staver forkert)

Fie: det har altså ikke noget med S at gøre....

AM (griner): nej, hvor er jeg dum... Troede at

Fie: ... at det regnede ... og så gik hun på toilettet og der så hun det var mig

AM: Heldigvis skulle hun tisse, og så så hun det var dig - skal jeg skrive det? Hel...dig.. hvis er det med h?

Fie: nej v i s bare

(AM skriver sætningen færdig)

AM: skal vi fylde det hele ud?

Jeppe: nej, hvis I er færdige der, så er det godt nok

(eleverne går videre til næste side)

Fie: (læser op): tak for hjælpen vi er glade for....

AM: Ej - det var sjovt (klapper i hænderne)

Jeppe: var det sjovt? - det var dejligt

Slut

Agedrup skole 8. b. Udd.valg. Kjeld: Kristoffer, Camilla og David

(Endnu en gang har jeg haft svært ved at høre alle detaljer - nogle steder har jeg skrevet (uforståeligt) fordi jeg slet ikke ved, hvad de siger, andre steder har jeg med (?) efter sætningen markeret, at jeg er i tvivl om, hvorvidt det er korrekt forstået - håber I kan bruge transskriptionen alligevel - det giver altså nogle huller i forståelsen af optagelsen)

Start:

(Eleverne går ind på siden, Kristoffer styrer musen, de læser hver især, hvad der står (lydløst) Så kommer de frem til siden hvor de skal skrive, navn, skole og klasse. - Det gør Kristoffer også)

Camilla: Man skal altid skrive sig selv til sidst... Nej det er lige meget.

David: hey jeg er også med.... Og hvis der skal være punktum i 8.b skal det være B med stort (sagt med en form for intern ironi?)

David (læser op fra skærmen): det er godt, og så i gang!

(Eleverne klikker videre og læser igen lydløst hver især) (Kristoffer ruller ned af skærmen - for at kunne læse videre)

David: Hey! så langt nåede jeg ikke

Kristoffer: nå okay. (ruller op ad siden igen) (de læser videre)

(Efter at have læst klikker de ind på en ny side -)

Kristoffer: hvor meget skal vi læse så?

Camilla: det ved vi ikke

Kristoffer: lad os prøve HTX først så, teknisk gymnasium

David: skal vi så bare læse alt det der?

Camilla: ville det ikke være nemmere at side og læse det højt?

(ingen svarer - og eleverne læser hver især lydløst)

Kjeld: (kommer ind i lokalet) Jeg sætter mig bare og lytter til hvad I gør, og hvis I går helt i stå, så kan jeg svare på noget.

Kristoffer: har I læst

Camilla og David: nej

(Tid: 3.52)

David (er nu blevet færdig med at læse - Det er ikke tydeligt om Camilla er færdig, og hun bliver ikke spurgt): Okay den kunne man sådan set godt - teknologi og elektronik det er jo inde... (uforståeligt)

(jeg har svært ved at høre hvad eleverne siger, men så vidt jeg kan forstå læser de forskellige mulige uddannelser op; receptionist, håndværker, service tekniker, elektriker, etc. - de skal evt. vælge en? )

David: hey prøv lige at vent (Kristoffer er ved at gå videre på siden, David er ikke færdig med at læse)

(Pause)

David: Okay (de klikker videre)

(David siger noget, men det er fuldstændigt uforståeligt for mig)

Kristoffer: jeg vil nok sige at den der teknisk skole lyder bedst

David: ja den første var også okay, men toeren ...teknisk skole var nok den bedste

Kristoffer: Der der?

David: ja

(klikker ind på en side hvor de skal udfylde noget)

Kristoffer (skriver): Teknisk skole....

David: det kan også være... altså efter den videregående uddannelse, hvad for en var det der stod der?

Kristoffer: det var... Øh orh

David: det er kærlighed (???) til begge to det her

Kristoffer: nej (uforståeligt) uddannelse til et gymnasium (skriver videre)

(Tid: 06.26)

Camilla: ikke elektriger - (Jeppe: hvad er der sket med den?) Camilla: det er elektriker.... ker

David: er det ikke med c?

Camilla: Nej det er med k

David: på engelsk er det

Camilla: wohw (ironisk)

Kristoffer (klikker tilbage på den forrige side - for at tjekke noget(?) - og vender så tilbage til siden hvor han skriver videre.)

David: fordi man kan specialisere sig inden for (jeg er ikke helt sikker på denne formulering, da han mumler)

David: skal vi sætte kommaer og sådan noget?

Kjeld: det er ikke det vigtigste, det vigtigste er at der står, hvad der står. I skal ikke sidde og bruge en halv time på at sætte komma. - Men man bliver ikke straffet hvis man sætter nogle rigtige kommaer.

David: så kopierer vi det lige, det vil jeg også gerne sige

Camilla: det vil jeg også gerne, der skal bare lige være et komma der (peger på skærmen)

David: hvor?

Camilla: elektriker der

(David kopiere teksten, som Kristoffer har skrevet og sætter den ind de to steder, hvor Camilla og han selv skal svarer)

Kjeld: I svarede ret ens?

David: ja vi mener det samme

(tid: 08.29)

David: og så videre (klikker videre til en ny side) Okay vi er i... hjælp

(eleverne læser lydløst hver især)

(Kristoffer tager musen og begynder at skrive - er færdig med at læse før de andre. Han siger frem for sig selv: nej det kan man ikke - og skriver nok også dette som svar)

David (der ser hvad Kristoffer skriver): Kan man ikke det?

Kristoffer: nej det mener jeg ikke (tager musen og klikker ind på den side hvor de kan finde svarerne)

Kristoffer (læser meget lavt op): ... og derfor ikke adgang til universitetet

David: ok (klikker tilbage på siden med spørgsmål, læser næste spørgsmål og siger): hvad fanden var det nu? Vi har læst meget, det skulle i hvert fald bare være spændende...

Kristoffer: ja det skulle være spændende - og det skulle være noget med elektriker...

David: han var skoletræt

Camilla: ja

David (til Jans stavning af ord): det er med r

Camilla: det er også med å

David: altså får ikke skovl (?)....

Kristoffer: sådan her, så gør jeg sådan (jeg ved ikke hvad og hvordan han retter)

David: det er helt i orden, jeg vil ikke rette på dig så (griner)

(David og Camilla griner af noget Kristoffer skriver - enten stavningen eller indholdet)

Kristoffer: det går jo kanon det her... (er færdig med at skrive) tilfreds?

Camilla: ja

David: det er kraftedeme godt

Camilla: ja der skal lige være et punktum...

(de læser næste spørgsmål)

David: ja det kan han jo lave... for han kan specialisere sig i elektriker... og du skal lige skrive hvad han gerne vil være (??)

(Tid: 11.03)

(Kristoffer skriver)

David: og så skal vi diskutere

Kristoffer: bla, bla, bla teknisk skole (griner) og så sætter vi det ind

(de sætter et stykke tekst ind i besvarelsesrubrikken)

David: med komma

Camilla: og med stort

(11.19)

David: (uforståeligt)

(klikker ned ad siden)

Kristoffer: Så vil han gå på HTX

David: så er vi ikke nogen god rådgiver

(de to andre griner)

David: Det tekniske gymnasium...Så skal vi bare lige gå ind og finde ud af, hvad for et teknisk der ligger tæt... tæt... tættest på banegården

Camilla: (uforståeligt)

(de klikker ind på Google for at søge)

David: så skriv øh...

Kristoffer: gymnasium (begynder at skrive)

David: det var tekniske gymnasium var det ikke?

Kjeld: hvad er forkortelsen?

Kristoffer: HTX

Kjeld: ja det er godt nok

David: er det tekniske gymnasium?

Kristoffer: ja

(eleverne får et søgeresultat frem)

(tid: 12.44)

(Kristoffer peger på skærmen, og David klikker dem ind på en side)

David: orh

Kjeld: du skrev ikke Fyn vel?

David: nej

Kjeld: det er nok smart ellers får I alle HTXer i Vesteuropa

Camilla: skal vi ikke skrive HTX, Ringe så finder vi det måske?

(Kristoffer søger på HTX Ringe - og der kommer endnu en liste med søgeresultater frem på skærmen)

David (om et af resultaterne): hold kæft det er langt væk

Kristoffer: der var så et på Sjælland der...

Kjeld: det er noget med at ringe op på telefonen står der

Kristoffer: ja - det kan vi ikke rigtig bruge til noget. Skal vi ikke bare tage Fyn?

(Kristoffer skriver HTX Fyn - og et nyt søgeresultat kommer frem)

David: Østfyn... hvad er Ringe? Det er Midtfyn, hey det er fordi der er Midtfyns festival . Så hedder det ikke Øst, Vestfyns er bedst

Camilla: ... det er, det ligger sgu da ikke i midten af Odense

David: Ringe det er sgu da i midten af Fyn

Camilla: neej

David: Hvorfor tror du så det hedder Midtfyns festival?

Camilla: ja... Odense er sgu da mere midten end Ringe

David: Odense det ligger sgu da ikke i midten det ligger...

Kristoffer: hvad for en skal vi tage?

David: tekniske skoler på Fyn, og så kan man sikkert søge videre (klikker)

David (læser op): Dalum tekniske skole, Odense Tekniske skole, så skal vi have fat i et geografikort (?) Svendborg tekniske gymnasium

Camilla (nærmest til sig selv): hov der har min far arbejdet

Kristoffer: nej, men altså det skulle bare være et sted på Fyn

David: jamen det skulle være det der lå tættest på ham... Han kan sgu tage til Dalum (griner)

Kjeld: ved I hvor Dalum ligger?

David: Dalum , neej det ligger omkring Odense

Kjeld: den sydlige del af Odense

David: gør det, så ligger det sgu tæt på Ringe - eller

Kjeld: altså det ligger i Odense området, det er ikke uden for selve Odense området

David: er Dalum det - hey så må det være Dalum

Kristoffer: Svendborg!

David: Svendborg det ligger helt nede ved...

Camilla: Ringe og Svendborg ligger altså tæt på hinanden

Kristoffer: prøv lige at gå ind på (uforståeligt) igen (David klikker ind på siden med spørgsmål)

David (læser op): Det ligger mellem Svendborg og Odense

Kristoffer: ja så Svendborg det må vel også være sådan rimelig tæt på

Camilla: mmm (ja)

David: Sgu da ikke hvis... prøv at se her (tager et kladdehæfte frem)

Kristoffer: Ja, ja, ja, ha, ha

David: Ja men Odense og Svendborg det ligger kraftedeme langt fra hinanden

Camilla: det gør det altså ikke

David: Jo for når jeg kører til fodbold og skal ned og spille der, så tager det bare en halv krig at køre derned

Camilla: ej så lang tid er det sgu da ikke, jeg kører da også tit derned

David: det tager halvtreds minutter

Camilla: ja - det er også fra Odense til Ringe

David: hey det her er logik for burhøns - prøv at se her (tager kladdehæftet frem igen) hvis du har ... har vi ikke et eller andet en ting til at skrive med? (finder en blyant) Prøv nu at se her, I er jo ikke dumme vel - Her har vi Fyn (tegner en cirkel på papiret)

Camilla: du bruger en andens hæfte

David: Ej, her har vi Fyn - Så ligger Odense her (tegner en prik næsten øverst i cirklen) og Svendborg ligger her (tegner en prik næsten nederst på siden) Så ligger Ringe her (tegner en plet midt i mellem de to andre)

Camilla: Svendborg ligger helt ude ved vandet

David: Ja oh undskyld (lidt sarkastisk - rykker pletten helt ud til kanten af pletten) og Dalum ligger syd for Odense så må Dalum ligge her (tegner en plet lidt under den første)

Kjeld: nej i den sydlige del af Odense, det er faktisk næsten inde i Odense by

David: ej så siger vi lidt ude for

Kristoffer: dvs. Dalum, Odense og svend...

Kjeld: det ligger nord for motorvejen Dalum

David: hvad for en motorvej?

Kjeld: Ja den der kører tværs over - den der store en E20

David: Ja den kører ca. her (tegner en streg tværs over papiret) så siger vi Dalum ligger her - så er det fandeme tættere på

Kristoffer: jamen vi skulle finde tre det der derfor Svendborg (uforståeligt)

David: Skulle vi finde tre? Nej vi skulle finde det som han skulle gå på - Så vidt jeg husker, men jeg har også korttidshukommelse - men det er så bare mit problem

(Kristoffer klikker ind på siden med spørgsmål)

Kristoffer (Læser op) hjælp ham med at finde frem til de treee tekniske...

David: ja, ja, men det er jo først ved den næste skal du se. Der var den (er gået tilbage til et tidligere spørgsmål - læser op) Peter vil gerne vide noget om det tekniske gymnasium der ligger tæt på hvor han bor - han bor i Ringe mellem Odense og Svendborg, hvilket gymnasium skal han vælge?

Kristoffer (læser op): vi har valgt fordi at... (gør klar til at skrive)

Camilla: Nej nej øh (læser op - hurtigt): Peter går på bla bla Forklar ham med få ord hvorfor i vælger den søgemetode i vælger

Kristoffer: fordi den er god (griner)

David: Nåå fordi vi...fordi at den fordi det er logik for burhøns at man bare skal søge på, hvad man leder efter

(Kristoffer begynder at skrive)

David: uden b til sidst

Kristoffer: det der er lettest

Camilla: så skal der r

David: det er lettest

Camilla: det fordi det er det lettest - så er det med e

(Kristoffer skriver videre)

Camilla: der er stavefejl - nej du skal ikke slette det helt

Kristoffer: hvad sku jeg så?

(Camilla overtager tastaturet - og skriver)

Kristoffer: det var lige det jeg...

Camilla: du havde skrevet uden e

(tid: 17.48)

David: Fordi det er det letteste

Camilla: du kan jo ikke sige det er fordi det er det lettest

David: fordi det er lettest

Camilla: jo men der er et det indeni

David: det var der ikke før

Camilla: jo (griner)

David: Okay - fordi det er det letteste Øh...

Kristoffer: at gøre

David: fordi det er den letteste ting - nej

Kristoffer: fordi det er den letteste måde (begynder at skrive)

David: fordi vi er nogle kloge hoveder - nej

Camilla: så skal vi lige skrive det om til den

David: ja - fordi måde det er hunkøn og så skal det være den

Camilla: nej

David: ligesom den email og ikke hunne (?) email

Kristoffer (har skrevet den i stedet for det): sådan her

David: ok - (læser op) hjælp Peter med at finde tre gymnasier der ligger på Fyn - nå så behøves de jo ikke at ligge tæt - der er Dalum, der er Odense og der er Svendborgs

(Tid. 18:48)

Kristoffer (skriver): Dalum

David: ss... S på

Kristoffer: Dalums

Camilla: Odenses

(Kristoffer skriver videre - imens har Camilla opdaget noget på skærmen)

Camilla: Ved du godt hvad du gør nu? det er så kan du søge

David: hey (læser op): hvis I vil bruge Google skriver I jeres søgeord nedenfor - Vi skal bare skrive vores søgeord. Det var bare HTX Fyn

(Kristoffer skriver og klikker)

David: ej det skulle du ikke have gjort, nu trykkede du videre - jeg går lige tilbage (klikker)

Camilla: nej prøv lige at vent - prøv lige at søg på den en gang til

Kristoffer: (uforståeligt) disse tre - tilbage igen

David: der er Svendborg, Odense og Dalums - Gud så skal vi finde viden om dem

Kristoffer: Prøv lige at gå tilbage - prøv lige at søg på Google

(De klikker ind på google)

Kristoffer: Nå det er bare dem vi har været inde på

(De klikker lidt rundt)

David (læser op): I fandt frem til disse

Kristoffer: og så har vi ikke skrevet nogen gymnasier

David: nej og det er det vi skal

Kristoffer: Vi skal kopiere web-adresserne..

David: (læser op) med jubii - ved at (der kommer et billede frem på skærmen - Vil du installere) Nej vi vil ikke installere. Klikker ind på søgeresultatet om de tekniske skoler) vi fandt...det fandt vi

Kristoffer: hvorfor er vi egentlig gået ind på jubii?

David: det gjorde den automatisk når vi gik ind på Google og så trykkede rundt nej.... Vi skal lige skrive hvordan vi kom frem til de der

Kristoffer: Ja men vi skal bare lige kopiere webadressen

(de klikker sig ind på Dalum tekniske skole)

David: det er da ikke et college

Kristoffer: det er også en teknisk skole - det siger de i hvert fald

David: ja men prøv at se her - der står da her Dalum Technical College

Kjeld: det er bare en engelsk betegnelse for det samme, det betyder det samme

David: College?

Kjeld: ja men det er rigtig nok, det svarer til det samme

(tid: 21.42)

David: Okay

David (læser op): vi fandt de tre gymnasier ved... du skal trykke på den der (til Kristoffer)

Kristoffer: ...hvis I vil...(de læser et eller andet der står på skærmen lydløst)

David: nå det vil vi ikke

(klikker tilbage til siden med navnene på de tekniske gymnasier)

Kristoffer: hvorfor har vi åbnet det her (hentyder til en 3. side der ligger åben)

David: fordi vi skal bruge det på et tidspunkt

David (læser op): og Odense tekniske skole...OTX det er det der har været på The Voice - hvor de reklamere for OTX.dk - Odense tekniske skole. Vi siger (uforståeligt) det gør du fandeme (til Camilla) OTX.dk - OTX.dk (det sidste nærmest sagt syngende)

Camilla: Er det så ikke OTS? - Odense Tekniske skole?

David: det kan godt være - men så må vi sige det

Camilla: der har min far været lærer

(I mellemtiden har Kristoffer tastet det ind på skærmen, som opgaven lød på)

David: godt (henvendt til Kristoffer) Og så skulle vi gøre det der med at sætte (uforståeligt ord evt. vid?) .... Prøv at trykke på søgeord...nej nej bare der... bare i kolonnen (forsøger at guide Kristoffer, der styrer musen - det lykkedes og de kommer frem til en ny side)

David: Se -ja. ja

Camilla: vi kunne jo bare trykke på (uforståeligt)

Kristoffer: vi har altså ikke fundet hvor det lå

(stilhed)

Kristoffer: det synes vi altså... Vi skal bruge Dalum det ligger tættest på (???)

David: Vi skal finde ud af , hvad der giver ham bedst mulighed for elektriker (de går ind på en af skolernes hjemmeside) og hvad må det så være?...vejledning

Kristoffer: Skolen...(læser rundt på hjemmesiden )

David: hvad med vejledning (de klikker på vejledning)

(de læser igen hver især)

David: jeg gider ikke...vi gider ikke at ringe til nogen (klikker længere ned af siden)

David: ej det var ikke lige det vi ledte efter

Kristoffer: det er ikke god (eller: vi kan ikke bruge) vejledning - sørgeligt

Kristoffer: (læser videre på siden) Skole hjem...

David: bare prøv skolen

(de klikker)

David (skimmer siden meeeget hurtigt): det kan vi ikke bruge til noget (læner sig tilbage i stolen)

(Kristoffer læser videre)

Camilla: vi kunne også bare have gået ind på Midtfyns HTX, så ville vi finde den der var tættest på

Kristoffer: og det siger du nu (de griner, men gør vist ikke videre ved forslaget)

(Tid: 24.51)

David: hvad med deroppe...ja deroppe

Kristoffer: ...uddannelse? ...HTX...(klikker) nam, nam, nam

(de læser på siden)

Kristoffer: (uforståeligt): .... teknisk skole (klikker)

David: sådan, så kører vi igen

Kristoffer: teknik(?) det kunne være en god ting

David: Du kan specialisere dig i (læser resten hviskende op for sig selv)

Kristoffer: jeg tror faktisk ikke det er her (det er noget for ham - der bliver mumlet kraftigt!)

David: nej det tror jeg faktisk heller ikke

Kristoffer: vi prøver den her

David: Svendborg ...der er faktisk ikke særligt stort... tror jeg ikke

Camilla: det er jo også lige meget om den er stor, bare han kan det han vil

David: ja, ja - det er jo heller ikke nogen negativ....

Camilla: orh

David: det var det ikke

Camilla: det var det bare (fniser)

Kristoffer: (har i mellemtiden klikket rundt) Teknisk gymnasium

(tid: 26:12)

Kristoffer: der er noget der står elektriker..

David: det er fandeme... det er bare glat det her...bare tag den... det var lige direkte

Kristoffer: Det viser bare at man kan søge ind på hvad hedder det praktikplads som elektriker

David: ja man kan godt blive teknikelev (??)

David: jeg tror vi skal læse

(stilhed, mens de læser)

(de klikker rundt på siden)

David: strøm det er jo sådan noget elektriker

Kristoffer: jo det er korrekt det er elektriker

Kristoffer:(uforståeligt)

David: ja jeg synes Svendborgs den er rimelig god - skriv det ned

Kristoffer: Odense (klikker ind på siden)

(de læser)

Kristoffer: edb...

David: der kan man ikke blive elektriker

Kristoffer: jeg tror godt man kan...

David: ja ja

Kristoffer: det vil sige Svendborg den hedder et... Så vi har valgt

David: ....Svendborg

(de skriver svaret og får en ny opgave)

David (læser op): skriv både om den faglige undervisning og det sociale ... så skal vi til at læse meget

Kristoffer: oh... Ja vi laver det bare

(de klikker tilbage på siden om Svendborg tekniske skole)

David: Nå vi skal finde noget om det sociale

David: har du læst det der?

Kristoffer: ja sådan en god del af det

David: ok, så du ved det

(de klikker rundt på siden og ser ud til at læse lidt hist og her)

Kristoffer: (uforståeligt) (men de bliver åbenbart enige om noget de vil skrive og vender tilbage til opgaven)

(Kristoffer skriver)

Camilla (læser op fra det Kristoffer har skrevet): der er gode muligheder ... komma, komma, (hun sætter et komma i teksten)

(Kristoffer skriver videre)

David: øh... erfaring for at bruge nogle lange ord

(Kristoffer skriver videre - de andre ser til fra sidelinjen)

David: så tager (uforståeligt) det er næsten det vigtigste

(Kristoffer skriver videre - vender ind i mellem tilbage til Svendborg hjemmesiden, for at finde ud af hvad han skal skrive )

(Camilla retter en fejl, men jeg kan ikke høre hvad det er hun retter)

Camilla: må jeg ikke låne en blyant (til David)

(Camilla begynder at skrive på et stykke papir)

David: vi skal jo også vide noget om undervisningen og det sociale

(Kristoffer kopiere noget fra hjemmesiden, som han sætter ind)

Kristoffer: nej det er måske lige lovlig meget

David: nej det gør ikke noget vi skriver mere

Kristoffer: Okay

David: så skal vi bare lige have fundet noget om...

Camilla: det sociale

David: det sociale

(de går tilbage til hjemmesiden)

David: øh... prøv ind under søg og så bare skriv sociale

Camilla: der er et (uforståeligt) det er derfor den ikke kan finde det

(de klikker rundt på siden)

Kristoffer: kan det ikke være sådan noget? (??)

Camilla: næ!

David: hey der var også erhvervsuddannelserne vi skulle læse om ikke? De står der erhvervsuddannelser

Camilla: det er sgu da ikke det med det sociale (??)

Kristoffer: (uforståeligt)

(klikker tilbage til opgave siden)

Kristoffer: sådan der? (gør klar til at klikke på den knap der angiver at de er færdige med opgaven)

(her har jeg mistet tråden, jeg kan ikke se, at de finder eller skriver noget om det sociale - men de mener selv de har løst opgaven, så evt. er der gået noget tabt for mig de gange, hvor jeg ikke har kunne forstå hvad de sagde)

(De er færdige - rejser sig og går)

(tid. 38.22)

Kroggårdskolen 2 kl. MGP. Kjeld: Mathies, Nicole, Achton.

Kjeld: Og så hjælper I hinanden, I skal ikke spørge mig, kun spørge mig, hvis ingen af jer tre kan finde ud af det. Så vil jeg måske hjælpe jer, nu får vi se hvor meget I selv kan finde ud af ikke.

(Achton begynder at køre med musen.)

Kjeld: I skal lige vente til han er klar...

Jeppe: Jeg er klar.

Kjeld: OK. vi kører.

Nicole (henvendt til de andre børn): Hvad skal vi?

Kjeld: I skal læse hvad der står og så gøre det.

Mathies (Læser op): Hvad hedder I

Nicole: Hvad hedder I (læner sig over mod tastaturet)

Achton (Læser op): Hvem er I, Hvad hedder I? -

Nicole: Du skriver bare først (Peger på Achton)

Achton: OK - men øh, hvor skal vi skrive?

Nicole og Mathies i kor: Der (peger på tastaturet)

Nicole: På den der (Peger på tastaturet igen)

Achton: Hvad vi hedder? - Altså skal jeg skrive først hvad mit navn er? (griner lidt genert) OK.

(Achton begynder at skrive sit navn.)

Kjeld: Prøv lige at se op, det du skrev kom det nogen steder?

Achton: Neej

Kjeld: Nej, hvorfor ikke? - Hvad har I glemt?

Nicole: du skal trykke på den der (Peger på et sted på skærmen)

Kjeld: Man skal huske, at man skal lave et mærke med musen, man skal vise hvor man gerne vil skrive.

Nicole: Prøv at tryk på den (peger igen på skærmen) -

Kjeld: Klik på venstre

Nicole: Bare klik (peger stadig på skærmen)

Nicole: Godt

Kjeld: Nu vil den skrive, det du vil skrive det kommer nu

Nicole: Så skriv (....uforståeligt)

Kjeld: Se nu kom det, så man skal altid vise, hvor man vil skrive.

(Achton går i gang med at skrive )

Nicole: (henvendt til Mathies) Jeg skriver mit navn til sidst

(Achton kigger op på skærmen, han er færdig med at skrive sit navn.)

Mathies: Det var dit navn

Achton: Ja - (slipper musen)

(Mathies tager musen)

Kjeld: ved I hvordan man laver mellemrum?

(Følgende udtalelser sker i munden på hinanden)

Achton og Mathies i kor: Jaa - på den der (Achton peger på space)

Nicole: Jeg synes I lige - tryk....(peger på space)

(Mathies trykker på space)

Nicole: Ja.

(Mathies begynder at skrive sit navn, men har svært ved at finde det første bogstav. Leder med fingeren over tastaturet. De andre venter stille. Mathies finder bogstavet og trykker. Pludselig ser skærmbilleder meget anderledes ud.)

Achton: Hov

Kjeld: Hov, hvad skete der, hvad kom I til at trykke på?

Mathies: Det ved jeg ikke - hoov - hov.

Kjeld: Hvad søren. var der nogle af jer der trykkede... kom du til at trykke herovre på noget? (Peger på den ene side af tastaturet)

Mathies: Nææ

Kjeld: Hvad i alverden var det der?

Achton: Det ser altså skørt spøjst ud

Kjeld: Det var ikke så smart (trykker lidt med musen og fjerner det uønskede skærmbillede) Så er vi tilbage igen. (Kims hånd nærmer sig den ene side af tastaturet) Hey - Endelig pas på ikke at trykke, for hver gang i trykker sker der noget.

Kjeld (henvendt til Mathies): Du kom til i, ikke - den har vi der. (peger på tastaturet)

Mathies skriver videre.

Mathies: I.... S (søgende)

Kjeld: Men hedder du ikke Mathias?

Mathies: Nej Matis

Kjeld (henvendt til Achton): Og du hedder Acton? Det er da et flot navn

Achton: Det er ægyptisk

Mathies og Nicole skriver videre og leder stadig efter S. Nicole hjælper Mathies med at finde tasterne.

Nicole (Trykker på space): og så er det mig

Nicole skriver hurtigt sit navn.

Achton: Pas på du ikke kommer til at trykke for hårdt!

Kjeld: Nej det kan den godt tåle.

Nicole: Så (som i nu er vi færdige)

Kjeld: Ok så må I læse videre

Mathies: Nå ok (kigger på Nicole der er gået i gang med at læse op fra skærmen)

Nicole(læser op): Hvilken klasse og skole går I ... Nej Øh går...

Kjeld: I i

Nicole: OK. (drengene kigger på Nicole og hun læner sig hurtigt ind over tastaturet) Jeg skriver bare 2. c.

Kjeld: Har du husket at vise hvor du skal skrive det?

Nicole tager fat i musen og kigger på skærmen

Kjeld: du vil gerne skrive der - Godt

Achton og Mathies: 2.c.

Nicole leder på tastaturet.

Kjeld: Du skal finde et to-tal ikke.

Achton peger på to-tallet.

Nicole: Nå der - 2 punktum, hvor er der et punktum

(Achton finder punktummet og peger)

Achton: Det er det der

Nicole: Punktum, (kigger på tasten Achton har anvist) er det et punktum

Mathies: Nej da -

Kjeld: Punktum, skal jeg vise jer et punktum? Punktum det er der, kan I se den lille prik der? (Peger på tastaturet)

Achton: Jamen så var det det (jeg sagde).

Kjeld: ja det var rigtig nok. ja.

(Nicole fortsætter med at skrive)

Nicole: Punktum og c - c -c (finder c) - 2. c

Achton: Og Kroggårdsskolen

Kjeld: tast mellemrum og så Kroggårdsskolen

(Nicole skriver igen.)

Nicole: k-k-k (søgende)

Kjeld: Det starter med...

Achton: K

Nicole: K - hvor er der et K?

Kjeld: du er lige kørt hen over den - ja. (Nicole finder tasten)

Mathies og Nicole: R

Achton: Kroggårdsskolen

Nicole trykker på tasterne

Nicole: R og O

Mathies: Oooo

Achton: der og G

Nicole: to ger

Mathies: Mangler du ikke lige O - (Siger Kroggårdsskolen frem for sig)

Børnene bliver enige om H.

Achton: Hvor er der et H

Nicole: der (trygger på tasten)

Nicole: er det ikke et g nu?

Achton: Nej

Kjeld: Jo det er et G

Kjeld hjælper og skriver Kroggårdsskolen for børnene.

Kjeld: Så står der Kroggårdsskolen, så skal I læse videre.

Achton og Mathies: og så en gang

Achton: Nej der står og så i gang.

Kjeld: Rigtigt, og så i gang.

Kjeld: Ved I hvordan man gør det? Hvad tror I man gør på sådan en?

Nicole (peger på skærmen): den der

Achton: Gå ned

Kjeld: Hvad mon der sker når man går ned.

Nicole peger på krydset i hjørnet: Der?

Kjeld: Nej så forsvinder det hele. Flyt den der bjælke, ja prøv. Flyt den lidt nedad. Stop lidt. Hvordan kan man komme videre herfra. Hvis man vil klikke. Kan I se billedet - er det en dreng og en pige - prøv at klikke oven på dem.

Så skal I bare se hvad der sker.

(der kommer et menubilledet op på skærmen)

Mathies: Årh (ved ikke hvad man skal gøre)

Kjeld: Bare gå ned og sig ja

(Der kommer et nyt billede frem på skærmen.)

Mathies: Aha. (kigger imponeret på skærmen)

Mathies: det er jo melodigrandprix

Nicole (læser op): første opgave handler om MGP 2003 (drengene griner til hinanden) I skal finde frem til reglerne om at deltage...

Kjeld (til Achton og Mathies): hør efter - (til Nicole) Det må du hellere læse op igen, jeg tror ikke de hørte det de to - prøv lige at høre efter.

Nicole starter forfra: Den første opgave handler om MGP 2003 I skal finde frem til reglerne for at deltage. Klik her for at komme til MGP 2003. Husk at I skal finde frem til reglerne, hvis I har fundet reglerne, kopierer I adressen på siden og sætter den ind her, hvis I ikke kan finde ud af det, så gør det ikke noget.

Kjeld: Ok, så har du læst det hele, jeg tror lige vi skal gå her op prøv lige at læs herfra det røde hvor der står klik her .

Nicole: Klik her for at komme til MGP 2003

Achton (Styrer musen, klikker) : Jaa

Mathies: og hvad sker der så

Achton: så kommer vi til MGP

Kjeld: ja nu sker der noget

Nicole: Ej, skal vi så se MGP?

Kjeld: Nu skal vi lige vente og se den skal lige tænke.

Achton: den har godt nok en stor hjerne den her

Kjeld: Nu skal jeg vise jer noget - ved I hvordan man kan gøre det billede større så man bedre kan se det?

Nicole: Ja - man skal trykke på den (peger oppe i hjørnet af skærmen)

Kjeld: Nej det er den i midten, men her der er det den her (Peger lidt længere ned af skærmen)

Nicole: Nååå

Kjeld: Forstår du hvad jeg mener? Det hedder maksimere, nu skal I bare se hvad der sker, når jeg trykker på den.

Nicole: Så bliver den større.

Kjeld: Ja den bliver større:

Achton: Hold da op.

Kjeld: Hvad var det I skulle finde ?

Nicole (peger på skærmen): Den der

Achton: MGP

Kjeld: jaa... Nu går jeg lige lidt længere ned (rykker musen) så kan det være I kan finde... Hvis I kigger over til venstre - prøv at kig der om der kommer - måske kommer der ord I kan bruge

Nicole (peger på skærmen): en trompet

Kjeld: ja - er det andre ord længere nede? Prøv at se - Hvad var det vi skulle finde i MGP?

Nicole (peger på skærmen): regler

Kjeld: Kan I andre forstå at hun har ret? Hvad kan man så tror i? Kan man klikke på regler og så kommer de?

Mathies: Ja

Kjeld: Skal vi prøve? Prøv at klikke over på regler

Achton klikker: den rystede godt nok lidt meget (omtaler noget der sker på skærmen)

Kjeld: Hov hvad stå der nu?

Nicole (læser op): Du skal være mellem 8 og 15 år begge øh.

Kjeld: begge inklusive står der

Nicole: ...Sangen må max være tre minutter, I må max være otte i bandet. Din sang skal være på dansk. Du skal selv have lavet både tekst og....

Kjeld: Hov, hvordan kan vi læse det næste.

Nicole peger på bjælken til højre: Prøv at trykke på den der...

Achton trykker

Nicole fortsætter: ...musik ( ? uforståeligt) er ok, det skal være både musik og sang på det du skal sende ind. Du skal turde at fyrre den af ... Øh eller hva nu... til MGP 2003...

Kjeld: Vi behøver ikke at læse alle reglerne, hvad var det vigtigste regel? Kan I huske det?

Nicole: Du skal være mellem 8 og 15

Kjeld: Aha, kan I godt Huske, at der var et sted, hvor vi skulle skrive svarene når vi havde fundet dem?

Alle børnene kigger rundt og ned på hænderne. Siger ikke noget .

Kjeld: Ved I hvordan man kan komme tilbage til den gamle side?

Nicole (Peger på skærmen): skulle man trykke på det der kryds?

Kjeld: Kan I se der står tilbage på den der pil (peger på skærmen) Lad os lige prøve om den bliver grøn. Nu går jeg lige herop (styrer musen) kan I se der står tilbage? Så skulle vi komme til den gamle side vi kom fra. Skal vi se om det er rigtigt.

Achton: Ja

Kjeld: Og så gør vi det en gang til, nej det kan man ikke

Mathies: nej det er fordi den er grå

Kjeld: det er fordi den er grå, så kan man ikke, så skal vi herned, så ligger den og gemmer sig herned, nu skal I bare se. Orv jeg synes det er svært at få denne mus til at...Der, jeg skal derned med musen, lad os se hvad der sker. (til skærmen) Ej ham gemmer vi, vææk med ham, hvad er det for noget pjat? (børnene griner) ej ham gider vi ikke se på, vi skal have fat i den der (peger på skærmen)

Kan I få pilen derned? (til Achton) Kan du få pilen derned?

(Achton tager musen og prøver)

Kjeld: Ja og så klik der, så skal du bare se hvad der sker. Prøv at klik igen, lidt hurtigt, nu kommer det - Ja - se der var det.

Mathies: ja

Kjeld (læser op fra skærmen): Hvis ... Prøv at læs derfra (Peger på skærmen)

Nicole: skal jeg gøre det

Kjeld: Ja eller en anden I andre må også godt læse.

(Nicole er begyndt men bliver afbrudt.)

Kjeld: skal vi ikke lade ham her læse (peger på Mathies)

Mathies(læser op - med lidt hjælp fra Kjeld): Hvis I har fundet reglerne kopierer I adressen på siden og sæt den ind her.

Achton: sætter

Kjeld: og sætter den ind her står der - ja

Pludselig forsvinder skærmbilledet.

Kjeld: Hov hvad skete der? I kom ikke til at trykke på noget, nej det er ikke jeres skyld. Hvad er det her for noget. Det kan I slet ikke gøre for, der er en fejl i noget her, det hele forsvandt, se det er som om den ikke... Den er helt vild Jeg henter lige Jeppe og siger den er hamrende gal

Achton: Hvad er det her egentlig for noget?

Kjeld: Nu sidder I helt stille så henter jeg ham supereksperten. Det er noget mystisk noget oven i kassen.

(Børnene sidder alene tilbage) Taler ikke om computeren. Men pjatter om skøjtehallen, at kameraet kører, synger lidt, griner.

Jeppe: hvad så, hvad er der sket her. Ved I hvad det her er, det er det man kalder en virus. (Trykker lidt på tasterne og får det rigtige skærmbillede frem) Det kan I ikke gøre for.

(Jeppe Og Kjeld taler om hvad man skal gøre hvis det sker igen, imens starter børnene af sig selv med at læse på skærmen og fortsætter arbejdet)

Nicole (læser op): Og så klik på alle...

Mathies(Læser op): Så gå....

Kjeld: Så inden i går videre - forstod i hvad det betød det der? Prøv at læs her en gang til.

Mathies: Hvis...

Nicole: Hvis I har fundet reglerne kopierer I adressen på siden og sætter den ind her, hvis I ikke kan finde ud af det, så gør det ikke noget.

Kjeld: Kan I godt finde ud af at kopiere adressen?

Mathies, Achton: nej

(tid 16.28)

Achton: Hvad for en adresse?

Kjeld: Ja hvad for en adresse... - ved I hvad, så skriver I inde i feltet, det kan vi ikke. Det er meget fint hvis I gør det, så I skal lige klikke hvor I skal skrive.

Nicole: Vi klikker lige på det der -

Kjeld: Klik lige

Mathies: Hov

Achton (der styrer musen): men der kommer jo ikke nogen altså.

Kjeld: kommer der ikke nogen - det var da mærkeligt.... Prøv at skrive

(igen kludder med computeren)

Nicole: det er altså irriterende nogle gange.

Achton: Den er dumdristig...

Kjeld ordner computeren og der fortsættes.

Nicole: D... E... T.. det

Kjeld: Og mellemrum

Nicole: Kkkkkk (søgende)

Achton: K A N

Nicole: Jeg ved altså godt hvordan man staver til kan, jeg kan bare ikke finde a.... Kan vi - hvor er v? I igen. Ikke med to ker (Kan ikke finde K)

(Kjeld skriver sætningen færdig)

Nicole : ja det var bedre. - Hvad så

(Tid 18.10)

Kjeld (henvendt til Achton, der sidder ved musen): Ja du sidder og sover, for det er dig der styrer, hvis vi skal længere ned på siden ikke. Det er dig der styrer at den kommer længere ned på teksten.

Achton kører siden ned.

Nicole: Man kan klikke på alle ... På alle (refererer tilsyneladende noget hun ser på skærmen)

Achton: Skal jeg køre helt ned?

Kjeld: Ja - Og så klik på alle det stod der vi skulle - så kan vi se hvad der sker.

Bare klik. Og så ned på Ja (Peger på skærmen) Nu sker der noget, nu skal I læse.

Nicole (læser op): Feen... (Kjeld: fint nok) Nicole: Fint nok, nu skal I læse reglerne I kan læse dem ved at klikke her.

Kjeld: og det har vi gjort, vi har læst reglerne.

Mathies: ja det har vi

Kjeld (læser op): svar på...

Nicole (læser op): svar på disse spørgsmål (Mathies mimer teksten, mens Nicole læser op) Hvor gammel skal man være for at deltage.

Kjeld: Kan I huske det?

Nicole: otte

Achton og Mathies: til femten

Kjeld: godt, men så skal I klikke inde i feltet der, og begynde at skrive der.

(Achton klikker)

Nicole (begynder at skrive): 8 hvordan skriver man til?

Kjeld: det skal jeg vise dig - der bruger man sådan en lille streg her

Nicole: 1 tal og et 5 tal.

Kjeld: det var det, så læs næste spørgsmål

Nicole (læser op): Kan man stadig nå at tilmelde sig?

Kjeld: Hvad måned har vi i dag?

Nicole: Den 2. november...nej oktober

(Tid 19.51)

Kjeld: og hvornår var det man skulle melde sig til? Kan I huske det?

Ingen svarer

Achton gaber

Kjeld: lagde i mærke til det

Nicole: neej ..Jo

Kjeld: Hvis jeg siger til jer, at det var i marts. Kan I så godt nå at melde jer til i år?

Mathies: Nej

Nicole: Ja det kan vi godt

Achton: det tror jeg ikke

Kjeld: I år er det 2003, kan I så nå at melde jer til i oktober?

Nicole: Nåå - så kan vi ikke

Kjeld: hvor skal I så hen og klikke?

Mathies: på nej (Nicole peger på skærmen - Achton klikker med musen)

(tid 20. 43)

Kjeld: godt. SÅ skal du køre videre på siden og se hvad der sker.

Nicole (læser op): Må man lave sin sang på computeren? ... Nej Øh... Jo ...Øh

Kjeld: kan I huske det?

Nicole: det må man godt

Achton: Ja det er det man skal

Kjeld: så laver I ja, hvis I mener det

Nicole (læser op): når I har svaret på spørgsmålene må I forsætte (kigger på skærmen og griner) Nej en grim mand.

Kjeld: Klik ham på næsen og se hvad der sker. (Achton klikker) Nu kom han I fængsel så I det? Nu skal I læse

Nicole starter med at læse op...

Kjeld: (peger på Achton): har du prøvet at læse?

Achton: Nej

Kjeld: Nu læser du (peger på Mathies)

Achton: Jeg har altså ikke prøvet!

Kjeld: Nå ville du gerne, jeg troede du sagde nej. Vil du så være rar at læse?

Achton (peger på skærmen): skal jeg læse det der?

Kjeld: Helt forfra ja

Achton (læser op): Indspilning af Annes CD, Anne har skrevet på MGP hjemmeside... (skærmen går i sort)

Kjeld ordner computeren

Achton (fortsætter oplæsningen): ...om hvordan, om hvordan det var, var da...

Kjeld: nu skal jeg hjælpe dig med at flytte siden, der mangler et ord der.

Achton (læser fortsat op): .. da hun indspillede sin cd, prøv om I kan finde ud af hvor hun har skrevet om indspilningen af sin cd, klik her for at få.

(Achton læner sig tilbage i stolen som om oplæsningen er slut)

Kjeld: For at få hvad?

Achton (læser op): Få..hvilket... For at få MGP hjemmesiden frem.

(Tid 23.32)

Kjeld: Hvor var det du skulle klikke? De sagde klik her, og så kom der er farve. Hvor var det?

Mathies (peger på skærmen): Der.

Achton: ja, ja - Jeg vidste det godt.

Kjeld: der er den så igen. Den side har vi set før, er det ikke rigtigt. Prøv lige at gøre den større. Kan du huske hvordan.

(Achton trykker på musen og gør skærmen større)

Kjeld: Der fandt vi reglerne før, nu er det noget andet vi skal finde. Prøv lige at tage pilen længere ned på siden. Hvad var det vi skulle finde? Vi skulle finde ud af hvordan hun indspillede... Stop - stop . Er der noget her vi kan bruge?

(Nicole peger på et sted på skærmen): Er det der?

Mathies: nej, nej (sidder tilbagelænet væk fra skærmen)

Nicole (Peger igen på skærmen): øh den der...år 2003

Mathies (i baggrunden): vi skal også se videoen

Nicole (højt): boogie. Boogielisten.

Kjeld (styrer musen): nu skal jeg lige hjælpe jer, hvis vi nu kører lidt op der. (læser op og peger på skærmen): vinderen af MGP.

(Tid 24.41)

Achton: er det Anne?

Kjeld: det er det nemlig. Skal vi klikke der på hende, tror du vi kan det? (læser op) se video. Se billederne (klikker) Prøv at læse hvad der står.

Nicole (læser op): Hvordan Anne arbej... Øh...Øh

Kjeld: ...Arabiens drøm, hun vandt med 60 point.

Achton: jeg kender godt Arabiens drøm

(elever fra en anden klasse kommer ind i lokalet... Så der er en lille pause i arbejdet med computeren. Achton bliver utålmodig)

Achton: Kommer snart Arabiens drøm?

Nicole: se video kan man da godt se

Kjeld: Ja men der var noget andet. Vi skulle finde ud af...

(Nicole peger på skærmen): Er det ikke den der med Camilla og Martin.. (uforståeligt)

Kjeld: kan i huske, at hun havde fortalt dagbogen det. Står der dagbogen der? (børn: Ja) Kjeld: lad os se hvad der står i dagbogen. (klikker)

(tid: 26.41)

(Jeppe kommer ind og siger der skal holdes pause)

Achton: det er sjovt det her.

(Pause)

(videoen optager igen - der er åbenbart noget der ikke er kommet med, så eleverne er kommet et stykke videre - eleverne læser i Annes dagbog)

Achton (Læser op): så blev vi færdige med det sidste nummer og skulle til at vende snuden hjem, men det var heldigvis en kort tur, så jeg kom hurtigt hjem til mine to...Øh (Kjeld: dejlige) hunde Choko og Nugga (børnene griner af hundenavnene) det har været rigtig sjovt at indspille alle numrene til min nye cd og jeg synes at sangene er blevet rigtig gode. Klik her når alle er færdige med at læse.

Kjeld: nu skal i svare. Hvad hedder det første spørgsmål.

(Spørgsmålet bliver ikke læst op)

Nicole (skriver svaret) Choko og Nugga. C H...cho og så et c til og så et o. Og Nugga.

Mathies: skal du ikke lige skrive og?

Nicole: Nej det behøves ikke... N...U...G...A

Kjeld: næste spørgsmål

(tid 29.41)

(spørgsmålet bliver ikke læst op)

Mathies: bordtennis. Det var bordtennis. Bordtennis. (skriver) B som bordtennis. O bord. så er det r. bord

Achton: bord

Mathies: r og d. Bord...tennis. T E N I S.

Kjeld: det sidste spørgsmål

Nicole: Du skal bare skrive ja (henvendt til Achton)

Achton: det ved jeg godt (skal til at skrive)

Nicole: du skal lige sætte den der...

Achton: nå ja.

Mathies: (kigger på skærmen): Jeg er kommet til at skrive bordtenisj.

Kjeld: jamen det gør ikke noget.

Achton: (kigger på skærmen): Bord-ten-nis

Kjeld: Er det noget galt med bordtennis?

Nicole: Ja det er J til sidst.

Kjeld: Så fjern det. Prøv at gør det.

Nicole: Ok. (Sletter)

(Computeren igen i sort- Kjeld ordner den)

Nicole (Læser op): Hvad hvis det var jer, der havde vundet MGP? Før-stil (Kjeld: forestil jer) forestil jer at I var med i en gruppe der havde vundet MGP år 2004, skriv om en dag i jeres liv som vinder, I skal skrive til... (Kjeld: ....I har fyldt hele feltet)

Achton: hvorfor står der 2004, det er det jo ikke engang endnu.

Nicole: Nej men til næste år. Vi kan jo ikke vinde det år der ligesom er der en allerede.

Kjeld: forestil jer at I vinder næste år. Nu begynder I at finde på noget at skrive der, så skal jeg nok hente Jeppe og få de der mærkelige væk... (Hentyder til problemer med computeren)

Achton: Hvad skal vi skrive

Nicole: Vi tænker lige lidt, det kan godt være vi ikke har skrevet noget når du kommer tilbage.

Achton: jeg ved godt hvad vi kan skrive

Nicole: Hvad?

(Børnene pjatter)

Achton: Hvad skal vi skrive...

(Taler om billederne på skærmen og pjatter)

Nicole: Vi skal altså tænke på hvad vi skal lave

(taler uforståeligt i munden på hinanden - Nicole skærer igennem)

Nicole: Nej jeg råbte da jeg kom hjem, der faldt jeg i søvn på sofaen.

Achton: eller da jeg kom hjem der skulle jeg bare sådan tisse. (grin)

Mathies: Da jeg kom hjem der skulle jeg bare... der faldt jeg i søvn på sofaen.

(Nicole starter med at skrive)

Nicole: Der jeg kom.... (Jeppe kommer ind - ordner computeren)

Nicole (fortsætter med at skrive): Der jeg kom... (råber: hvad er nu det...) hjem. Jeg - jeg - kom - hjem. Neej der skulle være h foran. (Kjeld retter det). Øhm ...Prøv lige at hjælp mig lidt (henvendt til drengene) Da jeg kom kom hjem faldte, nej faldt jeg i søvn på sofaen.

(Tid 31.41)

Kjeld: Syntes I, at det var en god ide den sidste med at falde i søvn på sofaen?

(det følgende er Nicole og Achton der læser det op de vil skrive eller har skrevet i en sammenblanding)

Nicole skriver (Mathies prøver at hjælpe, Achton er utålmodig og laver pjat): faldt øh.. nej... jeg...

Achton: I søvn

Nicole (læser op): Da jeg kom hjem faldt jeg

Achton: I...I søvn (rækker ud efter I tasten)

Nicole: nej vi skal først lige skrive jeg.

Kjeld: når du har skrevet den sætning færdig skal Achton skrive.

Nicole: Jeg - (Kjeld: J-e-g)

Nicole: jeg, jeg, jeg

Achton og Nicole i kor: Der jeg kom hjem faldt jeg ...i søvn

Kjeld: Nu skriver og Mathies bagefter Achton. Du (til Nicole) holer lige en pause med at skrive

Nicole (fortsætter): Jeg - I - UPS!- i - søvn. V-N Punktum.

Kjeld: så skal Mathies skrive. Hvad sker der så?

(tid 38: 59)

Achton (digter højt på historien): Da min mor vækkede mig, så sagde hun, så er det op og have noget morgenmad.

Mathies og Nicole: nej

Nicole: Min mor hun vækkede mig og hun sagde....

Kjeld: Så skriv Mathies, Min mor hun vækkede mig...

Nicole: JA du kan skrive min mor hun vækkede mig og så kan han (peger på Achton) skrive og hva du har vundet i MGP (griner)

Mathies: nej - det er da.... (peger på skærmen) Der jeg kom hjem... Fra hvad

Nicole: (Griner) Det ved jeg ikke

Mathies: hvad skulle jeg skrive (kigger på Nicole - Achton sidder og synger ved siden af og er tydeligvis ukoncentreret)

Nicole: det er ikke mig der skal skrive

Mathies: da min mor vækkede mig... (tager musen og går i gang med at skrive) Hvor er D henne. Da vi... Nej jeg skal skrive min... Da min mor. (Pause) (Nicole gaber - trykker derefter på en tast.)

Mathies: Da, da min....

Nicole: (fortsætter Kims sætning ved at sige)... mor vækkede mig sagde jeg til hende, jeg er træt.

(Mathies sidder stadig og staver)

Achton: Du skal altså lave mellemrum!

Mathies: ja var det den eller den? Peger på tasterne.

(Nicole trykker på mellemrumstasten)

Mathies: da min. da mi - I.

Nicole: ja og så lige et N. Jeg ved godt hvordan... (læner sig ind over tastaturet og trykker på N)

Mathies: Da min - mor.

Kjeld (skriver sætningen færdig): Nu står der, da min mor vækkede mig. Hvad skete der så? (henvendt til Achton)

Achton: Skal jeg trykke på punktum?

Kjeld: Nej - Da min mor vækkede mig, hvad skete der så?

Nicole: faldt jeg i søvn igen.

Achton: Nej. Så sagde jeg hej mor.

Nicole: nej du kan skrive "du skal spise nu"

Achton: Øhm, da min mor vækkede mig øhm (pause)

Kjeld: Sagde hun godmorgen venner?

Achton: (tager sig til hovedet): Nej men jeg skal lige tænke! (Pause) Jeg kan ikke tænke.

(eleverne pjatter)

Kjeld: andre forslag?

Nicole: da min mor vækkede mig sagde hun, at vi skulle spise

Kjeld: skriv det, vi skal jo videre. Ellers kommer vi aldrig hjem. Sagde hun at vi skulle spise prøv lige det - ellers bliver vi aldrig færdige.

Achton: Det var fordi de sagde alt muligt så jeg ikke selv kunne finde på noget.

Kjeld: sagde hun at vi skulle spise

Achton: staves det med g?

Mathies: har du allerede skrevet så? Hallo du mangler et å.

Achton (der nok er ved at skrive sagde): Det er et a

(Tid: 44.56)

Mathies: Nej det er et å - så

Achton: nå - ja - ja (skriver så)

Kjeld: nej men der var slet ikke noget så - sagde hun at vi skulle spise.

Achton: Så sagde. sagde hun. H- U - hun. H-U-N. Da min mor vækkede mig, så sagde hun - vi - vii Øhm (skriver på tastaturet) skal - skaal vi skal - (mere bøvl med computeren) spise nu.

Nicole: Kan vi ikke bare stoppe det?

Kjeld: I skal skrive ind til feltet er fuldt.

Nicole: ej

Kjeld: I er tre om til at hjælpe hinanden, så det er hurtigt gjort.

Achton (fortsætter): Kom nu op!

Kjeld: det er din første dag som vinder...

Achton: Nej Mor - ØHM (eleverne pjatter)

(Tid: 48.46)

Nicole: Min far han tager mig i øret og...

Achton: og river det af (griner)

Achton: Nej mor, jeg er træt

Kjeld: bare skriv det, jeg er træt.

Achton: jeg er træ-t og jeg har jo sunget MGP.

Kjeld: Fint skriv det.

Nicole: nej, jeg har jo vundet...

Achton: nej sunget

Kjeld: det er derfor han er så træt.

Achton: Jeg har.. (Nicole: J-E-G) Jeg har... Jeeg haar, haar jo suunget... staves det o eller å

Kjeld: bare skriv, så vi kan godt læse det.

Nicole: Bare skriv V

Kjeld: Nej det er noget pjat, man skal ikke skrive v. Du skrev s-å det er i orden

Achton: ok - N- G. Sång - et. M-G-P.

Kjeld: Skal vi slutter her.

Achton: Må jeg lige læse det? Der jeg kom hjem... (computer problemer).

Kjeld: I får lov at slippe nu.

Achton: Øv det var så sjovt.

Kjeld: VI når ikke mere.

Achton: fik du den til at gemme det?.

Slut. (tid. 52.59)

Hunderupskolen, 8. B. Ringenes Herre. Jeppe: Iben, Kasper og Amalie

Jeppe: så er I i gang

(eleverne læser hvad der står på siden hver især Iben skriver)

Kasper: 8. b Hunderupskolen

(Iben skriver færdigt, derefter læser eleverne videre på skærmen)

Kasper: du skal ind på den der (peger på skærmen Iben klikker) (de kommer ind på Lord of the Rings-siden om de forskellige racer)

Kasper: Racer (peger på skærmen) - prøv at gå ind på elver. Længere ned.

(Iben klikker de kommer ind på siden om elver og læser)

Iben: jeg tror ikke....

Kasper: (peger på teksten på skærmen) de er smukke af udseende

Iben: ja, men det er alligevel ikke....

Kasper: Prøv mennesker

(Iben klikker videre de læser igen)

Iben: der er det med hesten

Amalie: mhm

Kasper: den kan godt lide god mad -Prøv hobitten

(Iben klikker ind på hobitterne)

Amalie: hobitterne de kan også godt lide mad

(eleverne læser hver især)

Kasper: øl, mad, piberygning (peger på teksten på skærmen)

(De klikker tilbage til opgavesiden og læser igen)

Kasper: synes ikke om at være den der bestemmer (jeg tror han læser op fra teksten på skærmen)

Iben: menneskerne måske...

Kasper: elverne klæder sig meget pænt på (peger refererende på skærmen)

Iben: ej, men de er bare pæne, der står ikke at de klæder sig pænt på

Kasper: Hobitterne laver meget god mad, hestene det var menneskerne, lever...

(Tid: 6:53)

Iben: er der nogle af jer, der har læst Ringenes Herre?

Amalie: nej

Iben: jeg har

Kasper: Lever meget i nuet...

Iben: det synes jeg så ikke passer så godt

Kasper: for hvad, hobitterne?

Iben: ja

Kasper: synes ikke om at være den der bestemmer

Iben: det kunne godt passe men det ved jeg ikke, det er forskelligt

Kasper: så er det måske...

Iben: ... jeg tror nok jeg er mest på hobitterne, jeg ved det ikke

Kasper: nå (læser på skærmen) Nå, man skriver hver for sig

(Iben starter med at skrive sit svar, så skriver Kasper Da Kasper er færdig, og det er Amalies tur, sker der ikke rigtig noget på skærmen og Jeppe kommer til for at hjælpe, så lykkedes det. Nu skriver Amalie sit svar)

(De klikker videre og eleverne læser igen opgaven hver for sig)

Iben: altså....Hvad synes I?

Amalie: Jeg synes hun passer meget godt til elver

Kasper: mere mennesker de klæder sig pænt, de red også, og de kan godt lide god mad og hvad var det mere...? Lever i nuet

Iben: ja, det gør de også, jeg tror heller ikke hobitterne....

Kasper: ... og også mennesker, hvad var det, de ville gerne selv bestemme eller ville de ikke?

Amalie: nogle ville vist ikke bestemme...

Kasper:... Nogle ville måske, nogle ville ikke

Iben: ja det er forskelligt

Kasper: ja, jeg tror menneske ville passe bedst

Iben: (især henvendt til Amalie): Det kan godt passe sådan nogenlunde medium ikke?

Amalie: jo

(Tid: 14:54)

Iben: det passer lidt til det hele

(Kasper skriver svaret)

Kasper: Hvad skal vi skrive?... Mennesket har det hele, som hun godt kan li?

Iben: Ja (Iben og Amalie siger herudover noget jeg ikke kan høre, men det lyder bekræftende)

(Kasper skriver videre derefter klikker de videre.)

([Tid: 16,.15] De klikker ind på søgeopgaven. De læser i tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt: "Sindarin")

Iben: Hvor skal vi søge? (Peger på skærmen)

Amalie: Jeg plejer google.

Kasper: Google det er det bedste

Amalie: Ja

Kasper: Skal vi ikke prøve at gå ind på den?

Jeppe: I skal lige skrive der nedenunder hvorfor i vælger Google.

Kasper: Vi vælger google, fordi (skriver)

Iben: fordi det er der man plejer at finde flest muligheder

Kasper: fordi... (skriver)... man søger på

Iben: jeg tror bare du skal skrive... (peger på skærmen)

Kasper: Ringenes herre eller?

Amalie og Iben: ja

(Kasper skriver søgeordet. Klikker og Google åbner)

Amalie: Hvordan er det man kan se (peger langt fra skærmen)

Kasper: Jaer [uforståeligt] fakta

Iben: Undervisningsmaterialet, hvis du lige prøver det (peger på et af de øverste links)

Kasper: Joe, det kan vi godt prøve.

Iben: Okay, det var ikke lige... (efter at have kigget meget kort på siden 2 sek.)

Kasper: Nej

Iben: Det kan selvfølgelig godt være det står der (mens Kasper klikker tilbage til søgeresultatet).

Amalie: Så skulle man hen og komme ind på et eller andet sted hvor man kan søge [underforstået: på siden]

Iben: Mnn.

Kasper: Amon (siger ordet for sig selv det er det de skal finde. De vender tilbage til linksiden.). Amon (kigger efter ordet blandt linksene)

Iben: Nej, deee [mumler uforståeligt]

(Kasper fører musen nedad, Iben trykker på pilned-tasten, så siden ruller nedad til de sidste resultater)

Kasper: Fakta...

Amalie: [uforståeligt] (Peger på et link på siden)

Kasper: Eventyret om ringen. (en kopimaskine går i gang i baggrunden, derfor er der enkelte svært hørlige ord i det næste stykke tid)

Iben: Bare prøv. Det kan være vi

(Efter ca. 30 sekunder på linksiden klikker Kasper ind på et nyt link (Scope > Fakta ). Fører musen lidt rundt på siden til forskellige links ca. 4 sekunder)

Iben: Okay [uforståeligt måske imponeret over sidens mange tekster og billeder]

Amalie: (Peger på søgefeltet øverst i venstremenuen herunder står avanceret søgning) Prøv at trykke neden under søgning.

Iben: Det er øh (Amalie vender hovedet mod Iben, men Iben stopper sætningen)

Kasper: (Kigger hvor Amalie peger, men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden ned med musehjulet, mens han tilsyneladende afviser Amalies forslag) [uforståeligt].

Iben: Prøv i stedet med [uforståeligt]

Kasper: (Kasper reagerer på Ibens forslag ved at kigge op i browserhovedet og klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den skifter og ser et "fakta"-link midt på siden under infoboksen om filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta" der Hvad tror du det var?

Iben: Bare frem (Peger på fremknappen. Kasper klikker og klikker så på "fakta").

Kasper: Hvad tror I vi skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt de er allerede på siden med faktaoplysningerne)

Iben: Der står ikke rigtig noget.

Kasper: (Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at det var fra Simanrin eller sådan noget.

Iben: Det tror

Kasper Se (Klikker på opgavesiden i bundbjælken)

Kasper: Det er (Iben istemmer) sindarin-ord. Sindarin skal vi prøve at skrive det?

Amalie: Det kan vi da godt. (Tid: 20.02)

Kasper: (Sætter musen i opgavesidens googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede? Eller: Ringenes Herre? (slår spørgende ud med armene)

Iben: Ja. (Kasper skriver Ringenes Herre).

Kasper: Og så i parentes. Eller hvad?

Iben: Nej bare skriv det

Kasper: Sindarin.

Iben: Ja.

Kasper: [Mumler i sin hånd] (Klikker et forkert sted hen).

Iben: Prøv lige at gå tilbage en gang. (Peger på tilbageknappen)

Kasper: Der?

Iben: Mnn, jeg tror du er gået forkert. Og så søg med Google (Peger på knappen på opgavesiden til åbning af Googles søgeside med de skrevne søgeord. Kasper klikker og efter en rum tid kommer siden frem).

Kasper: (De kigger kort på siden, Kasper og Iben siger noget uforståeligt i munden på hinanden og peger begge på det samme link midt på siden) Skal vi prøve under det?

Iben: Ja (Kasper klikker og de kommer til Chaias hjemmeside).

Kasper: Udtale i elversprog.

Iben: Ja, den der (Kasper klikker ind på siden. De kigger på siden ca. 25 sekunder, Kasper maksimerer siden og kører lidt nedad med musehjulet). Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en anden en der var god.

Kasper: Eje [uforståeligt] (Klikker på tilbageknappen. Iben peger på bundbjælken).

Amalie: Der var en anden en hvor der stod Sindarin.

Iben: Var der? (Peger på linket Elementer i navne på Quenya og Sindarin . Kasper klikker)

Kasper: Det er så A jo.

Iben A. (De læser lidt) (Kasper istemmer) Amon. Høj bakke. Et sindarin-ord som findes

Kasper: som første del af mange navne. Flertal Men det er: Høj bakke.

Iben: Ja. (Peger på minimerikonet på den side de er på for at de kan komme tilbage til opgavesiden). Prøv lige a væk [uforståeligt].

Iben og Amalie: (Læser op) [uforståeligt]

Kasper: (Læser op) Vi fandt ud af, hvad ordet Amon betød ved at... (det oplæste stammer fra det felt man skulle udfylde hvis man havde brugt Jubii) Hvad Google? (Underforstået: Vi skal skrive om Google, ikke sandt?)

Iben: Ja

Kasper: (Skriver) Gå ind på Google....

Iben: Gå ind på en hjemmeside gå ind på charias hjemmeside (Iben og Kasper taler i munden på hinanden om forskellige måder de vil svare på)

Kasper: ....Og skrev... hvad skrev vi?

Iben: Det står allerede der (peger på skærmen) så bare....

Amalie: Gik ind på den der .... hjemmeside hvor vi så....

Iben: Nej gå ind på charias hjemmeside hvor vi selvfølgelig skrev A...

Kasper: (Skriver imens han taler) .... Nej vi fandt ud af hvad ordet amon betød ved at gå ind på google og skrive det vi gerne ville finde komma og så fandt vi det

Iben: På charias hjemmeside

Kasper: Skal vi skrive det? Det er først dernede (peger på skærmen).

Kasper: Og så kommer det som regel, hvis man leder lidt (skriver videre).

Iben: Ja.

(tid: 23.50)

Iben: Ok, det var høj bakke.

Amalie: [uforståeligt]

Iben: Va?

Kasper: (Læser op fra opgave) Hvor fandt I svaret?

Iben: (Tager musen) Prøv at se, en høj bakke, så må vi klikke

Kasper: Er det www.mariewagner ? Prøv at gå helt tilbage til den rigtige, den hvor vi var inde... Hovedmenuen.

(Iben klikker tilbage)

Kasper: Den hedder www.mariewagner

Iben: [uforståeligt]

Kasper: Ja

Kasper: (Iben begynder at markere adressen og bruge genvejstaster) Hvad laver du nu?

Iben: Kopierer

Kasper: Kopierer?

Iben: Ja

Jeppe: Kan I egentlig fortælle mig, de der ord i skrev der i googles søgefelt Ringenes herre og sinderin Hvad gør de ord der? Hvad gør google ved de ord der?

Iben: Den gennemsøger alle hjemmesiderne for at se om den kan finde de ord

Jeppe: Ok, altså om de står på hjemmesiden?

Iben: Ja eller om de står indeni et eller andet sted, under alle teksterne

Kasper: Under hver hjemmeside, står der sådan en lille tekst, om hvad det er den indeholder

Iben: Hvis det er sådan nogle tekster, så tror jeg faktisk også godt den kan gå ind og læse den (viser med fagter at hun mener læse hele teksten)

Jeppe: Ja selve teksten på hjemmesiden

Iben: Jja

(Eleverne fortsætter hvor de slap- Iben sætter den kopierede tekst ind)

Kasper: Ok. På den måde

Iben: Og jeg gik herned og trykkede ctrl c og så ctrl v (forklarer til de to andre)

(Der er herefter lidt problemer med at få computeren til at fortsætte, men efter at eleverne har lukket nogle af de bagvedliggende sider ned lykkedes det at komme videre)

(tid: 26.15)

(eleverne læser hver især den nye opgave på skærmen)

Kasper: Nu har vi lige været derinde, det kan vi prøve tilsidst og se om der var mere (peger på linket til Chaias hjemmeside på skærmen), men prøv at gå ind på forfatterweb

Iben: ja hvis jeg kan se hvad det er, så vil jeg da foreslå forfatterweb fordi den...

Kasper: ... har du være på den?

Iben: Nej det har jeg ikke, men det lyder som om, at den er....

Kasper: prøv at gå ind på den

Iben: det virker som den er at den er....

Amalie: .... den er bedst?

Iben: Ja eller Herning folkebibliotek, der kan man også søge

(eleverne kommer ind på forfatterweb)

Kasper: Hvad står der der?

Iben: Der kan man i hvert fald finde noget om forfatterne inde.

Amalie: Forfatter måske (peger på et menupunkt i højremenuen)

Kasper: nej jeg tror det er den der... (Klikker på det menupunkt Amalie har peget på, og peger så med musen på hele siden (fører den frem og tilbage) og mener at de er på den rette side.)

Iben: det er i den der (henviser til det sted på siden de nu befinder sig) [uforståeligt] (Siden skifter til en menuside hvor alle forfattere på sitet er listet op)

Kasper: han hedder J Tolkien

Iben: er det ikke nok med Tolkien, tror du?

Kasper: (Klikker ned ad siden og op igen. Finder T i en liste og klikker kommer til forfattere med T og finder herunder Tolkien. Klikker og kommer tilbage til den første side): Jo det var det, der stå da noget, men det er ikke så meget.

Iben: men der er også noget der (peger på menuen til venstre som indeholder links til undersider om Tolkien og hans forfatterskab)

Kasper: Hobitter og andre

Amalie og Iben: [uforståeligt]

(De læser kort om Hobitter og andre 4 sek)

Iben: Bare gå ud, så kan vi gå tilbage sidenhen. Jeg tror vi har set nok på det her. (peger på krydset der lukker siden. Kasper klikker.)

Kasper: Der var noget om ham

(Tilbage på opgavesiden)

Kasper: Hvad står der, Herning Folkebibliotek (klikker ind på den. Kigger lidt.)

Amalie: (lavt) Læs mere om Tolkien her (peger men fingeren er langt fra skærmen).

Kasper: (i munden på Amalie) der står noget mere jo ,

Iben: Arh OK, det gør der godt nok ja.

Kasper: Det ser noget mere spændende ud.

Amalie: (lavt) Læs mere om Tolkien.

Kasper: (Mens han fører musen rundt på skærmen) Ja der er meget mere

(Tid: 30.02)

Iben: ja

Kasper: og læs mere om Tolkien her nu skal jeg lige prøve at se (klikker) om historien bag skabelsen

Iben: okay, det får man mere ud af

Amalie: ja.

Kasper: der står også noget om hans liv og sådan noget, der står også en masse andet herned af. Tolkien [uforståeligt, læser op fra menuen til venstre] litteratur

Kasper: Vi kan lige prøve den der Chaias, der var ikke så meget, eller hvad den hed (lukker Herning Folkebibliotek og klikker ind på Charias hjemmeside).

Amalie: Charias, der undersøgte vi jo ikke...

Kasper: skal vi lige prøve den?

(klikker ind på en ny side)

Kasper: Ringenes herre, det må være der (klikker)

Iben: nej der stå der ikke....

Amalie: der står ikke så meget

Kasper: jeg tror det er den bedste den der (lukker Charias hjemmeside).

Amalie: Herning Folkebibliotek

Iben: der stod mest

(Kasper skriver)

Kasper:... Punktum og om hans liv.... (skriver og læser fragmenter op) ikke også?

Iben: Ja (tid: 31.26)

(de går videre til den næste opgave)

Kasper: altså...

Iben: vi skrev hvordan....

(Kasper begynder at skrive)

Amalie: hvad kan vi skrive har I læst bogen? Jeg har ikke

Iben: jeg har læst bogen

(Iben og Amalie taler meget lavt med hinanden evt. om hvorvidt man skal skrive om bogen eller filmen, samtidig fortsætter Kasper uforstyrret med at skrive)

Iben: Der står hvad I synes om den...

Amalie: der sker hele tiden noget nyt

Iben: Ja

Kasper: (Skriver mens han læser højt): Bogen er rigtig god, men man finder.....

Iben: og han har ikke engang læst bogen (griner)

Kasper: jo jeg har

Iben: nå okay, jeg troede bare han ikke havde

(Tid: 33.05)

Amalie: Jeg har ikke

(Kasper fortsætter med at skrive)

(imens taler Amalie og Iben med hinanden om bogen)

Amalie: skriver han ikke meget langsomt Tolkien, det sagde Josephine bare hun var begyndt at læse den, og den var meget langsom

Iben: Det ved jeg ikke, men der er i hvert fald, meget lange sætninger, tillægsord, den er meget beskrivende

Amalie: Det var sådan lidt, man kom aldrig til historien

Kasper: og vi synes den er utrolig spændende, da de skal ud på den der rejse (Kasper skriver videre)

Iben: mm

Amalie: og specielt der hvor han grinte

Iben: ja specielt i toeren

Iben: du må godt skrive, at toeren var bedre en etteren altså en historie, det er lidt svært at sige, at den er bedre...

Amalie: der sker mere i toeren

(Kasper skriver stadig, og det virker ikke til, at han følger med i pigernes overvejelser Men så holder han en kort pause i skrivningen)

Iben: men vi kan også skrive, at vi synes... Hvad synes du er bedst film 1 eller 2 ?

Kasper: (løfter på skuldrene)

Amalie: jeg synes toeren

Iben: jeg kan ikke sige det

Kasper: jeg synes de er lige gode

(Tid: 35.15)

Kasper: hvad kan vi mere skrive?

Iben: vi skal også lige vi skal prøve at flette nogle oplysninger ind, som vi har fået under arbejdet med ... Vi har ikke haft ret meget om den

Kasper: (Begynder at skrive) Vi kan skrive J. R. Tolkien er ...

Iben: Han er i hvert fald forfatter, men jeg er ikke engang sikker på filmen

Kasper: han har skrevet bøgerne og

Iben: der er en masse ældre ord

Kasper: Og det hele er en ... det hele

Amalie: i hvert fald ældre sprog

Kasper: det hele er en, hvad var det nu jeg ville skrive? Og historien har en masse fantasi

Iben: Nå

(Kasper skriver stadig uden at lytte til Iben og Lines snak)

Iben: elever, dværge, trolde

Amalie: der er også hvad hedder de? Drager

Iben: Ja det er der også

Amalie: og de der spøgelses....

Iben: nej det er ikke spøgelser. (kigger hvad Kasper skriver) Men der er hobitter

Kasper: som er

Amalie. Halvdværge...

Kasper: som er sådan nogle små mennesker

Iben: ja

Amalie: nej, alle ved vel hvad dværge er

Kasper: der er elvere,

Amalie: der er også troldmænd og trolde er der også

(Kasper skriver videre og skriver færdigt)

Iben: Så.... Må den offentliggøres? Har I noget imod den bliver offenttliggjort?

Amalie og Kasper: Nej

Iben: så trykker jeg bare ikke

Amalie: den går meget langsomt

Jeppe: det næste billede der står Tak.

(Slut)

Hunderupskolen, 2.a. Børnekulturhuset. Jeppe: Emma, Kristian, Oliver

Emma (læser op): Først skal vi vide, hvem I er

Kristian: Skal vi så skrive vores navn?

Jeppe: Ja der står skriv jeres navne her

Kristian: du starter (til Emma)

Emma: hvordan får man den med store bogstaver?

Jeppe: Sær musen derned, ellers sæt... du skal lige trykke på... ja sådan der...ja det gør ikke så meget med de store bogstaver

(Emma er færdig med at skrive)

Oliver: så skal der være nyt ord

Emma: det er denne der (peger på spacetasten) så kommer den lidt længere hen.

(Kristian skriver sit navn)

Kristian: så er det dig Oliver, så skriver du dit navn

Oliver: ja (skriver sit navn)

Emma: (læser op) Skriv jeres klasse og skole her.

(Kristian tager tastaturet og begynder at skrive)

Kristian: Så skriver vi lige 2.a

Oliver: og så et a

Emma: der skal være punktum i mellem

Oliver: Skal det ikke være et nyt ord?

Emma: og så skal vi skrive vores skole

Oliver: Hunderupskolen

(Emma, Kristian og Oliver hjælper hinanden med at skrive Hunderupskolen)

Emma: og så skal vi trykke på den her (klikker ind på næste side)

Kristian: (peger på billedet på skærmen) Kan du huske hvor det er henne

Emma: (læser op) Børne...kul...tur.. Hvad? Anne skal på børnekulturhuset

Emma begynder at læse op fra skærmen, men det er meget lavt, hun stopper op, så ser Kristian på hende og fortsætter oplæsningen, denne gang lige så lavt- Oliver ser ikke særlig koncentreret ud)

Kristian: (læser op) man kan lave mange forskellige ark...?

Emma: ... Aktiviteter

Kristian: Aktiviteter i Fyrtøjet, Anne vil gerne ma... (Emma: males i ansigtet) Hun kan spille (Emma: så hun kan spille teater)

Emma (overtager oplæsningen): Gå ind på Fyrtøjets hjemmeside ved at klikke her... (så bliver der læst så lavt op, at jeg ikke kan høre, hvad hun læser)

Kristian (læser op): har I fø...fundet ud af hvor Anne kan blive malet i ansigtet, så skriv det nedenfor...

Mara: Hvis I ikke kan finde ud af det (håndværkerstøj i baggrunden gør, at jeg ikke kan høre denne del af oplæsningen).... Fortællerrummet ... havd står der....(jeg tror Emma læser forskellige svarmuligheder op)

(eleverne ser forvirrede ud, de ved tydeligvis ikke hvordan de skal finde svaret på spørgsmålet)

Kristian: prøv at gå lidt ned

(Emma går nedad siden)

Oliver: Hey... (jeg tror der er en mulighed for at klikke videre)

Emma: Hvis vi har fundet ud af hvor det var...

(eleverne klikker ind på en ny side)

Jeppe: Jeg tror lige I skal prøve at gå tilbage igen

(Emma klikker tilbage)

Jeppe: Og prøv at gå lidt opad, fordi der står nemlig et sted, hvad det er I skal gøre (Jeppe peger på skærmen)

Emma: (læser op) Gå ind på Fyrtøjets hjemmeside

Jeppe: Ved at klikke her

Emma. Hvad?

Jeppe: Kan du se, der står ved at klikke her. Du skal prøve at stille musen op over den tekst.

Emma: her? (Kristian peger)

Jeppe: Ja den der hvor der står, ved at klikke her

(De klikker ind på hjemmesiden)

(Tid: 08.00)

Jeppe: Hvad var det så I skulle finde ud af her?

Emma: øhhh?

Oliver: Hvordan hun kommer ud i Fyrtårnet og så får spillet teater

Jeppe: ja og bliver malet i ansigtet

(eleverne kigger længe på skærmen, de ser stadig ud til at være i tvivl om, hvad de egentlig skal, Emma begynder at læse op fra siden helt lavt, nærmest til sig selv)

Emma: det står så småt så jeg ikke kan læse det

Jeppe: Ja det er svært at læse...

Oliver: ja det står så småt, at jeg ikke kan læse det heller

Jeppe: Hvad skal I... hvad tror I, at I skal finde nu? Hvis I skal finde ud af, hvor hun kan blive... Det her det er Fyrtøjets hjemmeside... Og hvis I skal finde ud af, hvor hun kan blive malet i ansigtet, hvor tror I så I skal klikke henne?

Oliver: Hey... Jeg så lige den der hånd der . Ja prøv at gå derned jeg tror det er den

Kristian (forsøger at læse op, hvad der står der hvor Oliver mener de skal trykke) Klik her for at læse videre....

Oliver: Jeg så i hvert fald en hånd der stod der (peger igen på skærmen)

Kristian: Nej, men det er jo tilbage, så gør vi tilbage

(eleverne kigger igen længe på skærmen)

(Emma læser igen noget på skærmen, nærmest inde i sig selv)

Emma: jeg tror ikke det er det

Jeppe: Prøv at se ovre i venstre side af skærmen.... prøv at se der, der står en masse ord der

Emma: Ja, men jeg har læst dem, men der står ikke rigtig noget om det

Jeppe: Nej der står ikke noget om, at man kan blive malet og sådan noget, men der står nogle ord, og hvis man trykker på et af de ord, så kommer man hen til et sted hvor man...

Oliver: .... Har du læst det der fyrtårn der, det står der....

Emma: vi må hellere prøve at gå ind på alle sammen

(Eleverne ved tydeligvis stadig ikke, hvad de skal, de begynder at kigge ukoncentrerede rundt i lokalet og på skærmen)

Emma: der er ikke rigtig noget af det...

(tid: 12.15)

Jeppe: Nej, kan I huske hvad det var, der stod på den side der, der stod noget med, at der var nogle aktiviteter som man kunne....

Emma: Det der (klikker på punktet aktiviteter)

Jeppe: Ja der stod nemlig aktiviteter der også. Er der andre ord, som I så kunne finde måske?

(eleverne kigger intenst på skærmen dog ikke Oliver, han ser lidt træt ud og kigger ned i bordet)

Emma: der står ikke rigtig noget om at blive malet

Jeppe: Nej, men hun skulle males i ansigtet for at spille teater.... Står der noget om det?

Emma: det står der heller ikke noget om.... Måske...nej. Der står heller ikke noget om teater

Jeppe: Der står ikke noget om teater?

Emma: Hvad?.... Næ (kigger en ekstra gang på skærmen)

Jeppe: Det er okay, hvis I ikke kan finde ud af det, går i tilbage til den anden side vi kom fra Den side I kom fra, den hvor opgaven stod på, hvor er den henne?

(De klikker med lidt besvær tilbage til siden)

Jeppe: Kan I se, der står nogle spørgsmål der, så skal I lige sætte et kryds i en af dem

Emma: (læser mulighederne op men rynker på næsen, som om, hun stadig ikke er klar over, hvad hun skal)

Jeppe: Og I ved det jo ikke, så hvis I klikker der. Ja det er fint, så må I gerne trykke på døren.

(De kommer ind på en ny side)

Emma: (Læser op, meget lavt): det rigtige svar var i forældrerummet....

(de klikker videre)

Emma (læser op igen meget lavt, nærmest til sig selv): Rikkes tur til fyrtøjet... Annne kender en pige, der går på Seden skole, hun hedder Rikke og går i 7.a. Rikke har også været på tur til Fyrtøjet med sin klasse (Pause)

Kristian: er det min tur nu? (læser op, indimellem med hjælp fra Emma) Rikke har lavet en hjemmeside om sin tur, den ligger på Sedens skoles hjemmeside.

Emma: Klik her, så kommer I ind på Senden skoles hjemmeside, her skal I finde frem til den side hvor Rikke fortæller om turen til Fyrtøjet. Find ud af, at Rikke tur til fyrtøjet.... (her er det tydeligt at se på Emma, at hun ikke forstår hvad hun læser op) Hvis I har fundet ud af det, cykler i videre, hvis I ikke kan finde ud af det, klikker i på ....

(Oliver sidder noget uroligt mens Emma læser op, han fløjter bl.a., så jeg tror ikke han hører noget af opgaven)

(Tid: 16:51)

(Emma klikker videre )

Jeppe: hov nu skal I lige gå tilbage, der var nemlig en opgave ligesom sidst , hvor man skulle klikke for at komme ind på den, det er Seden Skoles hjemmeside.

Emma: det er der

Jeppe: Ja og hvad stod der så I skulle der? - Prøv lige at gå tilbage igen

(Der er lidt problemer med at komme tilbage, men det lykkedes)

Jeppe: hvad var det så der står I skulle?

Emma: (læser op lavt) I skal finde frem til den side, hvor Rikke fortæller om turen til fyrtøjet, find ud af, hvornår de var på tur. Rikke var på tur til fyrtøjet....

Jeppe: Kan I forstå, hvad opgaven er?

Kristian: Ja

Jeppe: Så prøv at gå ind på skolens hjemmeside nu

Kristian: er det ikke noget med, at man skal finde datoen?

Jeppe: jo, nemlig, hvornår Rikke var på tur.

(Emma klikker ind på hjemmesiden)

Emma: Vi går ind på elever !

( i et stykke tid, er det kun Emma der kigger på skærmen, de to drenge ser ikke særligt engagered ud)

(Følgende samtale er jeg ikke sikker på jeg har hørt korrekt, det er noget usammenhængende, men det er i hvert fald tydeligt at de igen er ved at bevæge sig væk fra opgaven)

Mara: Er det den der? August

Kristian: nej det er din lillebror

Oliver: 2002

Emma: (?) ...født i år 2002

Kristian (hvisker til Oliver): Jeg tror det er hendes lillebror

Emma: er det den? syvende, sjette....

Kristian (læser op fra skærmen): a 1 6 19 18 18. Nej jeg tror du skal prøve a, b eller c

Emma: nej, for den bliver jo ikke til denne der.... Elevtal, måske er det den der... August år 2002....

(Tid: 20:44)

Kristian: (hvisker noget jeg ikke kan høre: måske 9a)

(eleverne kigger forvirret rundt)

Emma: man kan da ikke bare lige skrive august år 2002

Kristian: det kan man måske godt

(klikker tilbage til opgavesiden)

Emma: Vi kan prøve....jeg tror ikke der er plads

(Kristian prøver at skrive)

Emma: a... u... g... u... s... t... 2002

Emma: (Læser op) Det var forkert..... (hun læser hele teksten op fra skærmen, men jeg kan ikke høre det)

(de klikker videre)

Emma: (læser op det er meget lavt, så jeg har ikke fået det hele med): Anne læser .....hun vil gerne vide noget om alle de rum man kan komme ind i og om hvad Rikke laver i fyrtøjet, læse teksten på næste side, og hjælp Anne med, at huske hvilket rum, man kan komme ind i....

(Mens Emma har læst opgaven op, har drengene kigget på hinanden og rundt i lokalet, det ser ikke ud til at de lytter)

(Emma klikker ind på siden og begynder at læse op, igen så lavt så jeg ikke kan høre det, jeg tror også drengene har svært ved at høre)

(lidt efter overtager Kristian oplæsningen, Emma hjælper ham med de fleste ord, og overtager hurtigt oplæsningen igen, lidt efter er det igen Kristians tur, Oliver bliver på intet tidspunkt tilbudt at læse og mens de to andre læser kigger han det meste af tiden andre steder hen og ser ukoncentreret ud)

(På dette tidspunkt er der en voldsom larm i lokalet, det lyder som en kopimaskine eller en støvsuger, det gør det meget svært at høre hvad eleverne siger)

Kristian: prøv at gå lidt længere ned

Emma: (læser op): Bagefter skulle vi fortælle en pinlig historie

(Emma klikker tilbage)

Oliver: Hey, hvad var det historien var?

(Ingen svarer Oliver Larmen starter igen jeg kan ikke høre hvad eleverne siger, men de begynder at skrive)

(da larmen stopper, er Emma i gang med at stave noget for Kristian der skriver)

(Tid: 29:44)

Emma (tager tastauret og begynder at skrive det næste, jeg ved ikke hvad hun skriver): Var der flere rum? Jo der var to mere, jeg kan bare ikke huske hvad de hed.

(eleverne er stille og kigger rundt et stykke tid.... uden at sige noget)

Jeppe: de to mere som du taler om, hvor har du læst om dem henne?

Emma: Der stod sådan nogle steder....

Jeppe: Nå ok, men i den tekst du lige har læst, stod der noget der?

Emma: nej

Jeppe: Nej, men det er fint nok med de to der

Emma (læser op): Hvad var det Rikke og hendes klasse lavede i Fyrtøjet?

Kristian (prøver at skrive noget, men har problemer med tasterne)

Emma: Skal jeg skrive det?

(Kristian rykker tastaturet over til Emma og de hjælpes med at skrive)

Emma: at se alle rummene...

(Så går kopimaskinen i gang igen.... Jeg kan ikke høre i 1 eller 2 min)

Emma: Man skal lave en pinlig historie. Jeg har ikke oplevet noget, jeg vil i hvert fald ikke fortælle noget af det pinlige....

Oliver: Skal vi komme i gang eller hvad?

(Emma begynder at skrive): Der var engang

Kristian: (siger meget lavt til Emma) der var engang en mand, han gik ud på dametoilettet....

(Emma skriver)

Kristian: Der gik

Oliver: G I K

Mara: Jeg skal lige finde den... Som gik ind på et

Kristian: dame... toi...let

Emma: og så skal du skrive... du sagde noget med, at han gik ind på dametoilettet og

(nu er der en underlig støj i højtaleren, så jeg resten af optagelsen kan jeg ikke høre)

(Men jeg kan se, at det er Kristian og Emma der skiftets til at skrive, og at det er dem der snakker om hvad de skal skrive Oliver er sat ud på et sidespor, han bliver ikke spurgt hvad han synes, og han deltager ikke selv, indimellem kigger han hvad de to andre laver, men ellers ser han andre steder hen)

Otterup Skole, 4. a. MGP. Jeppe: Alexander, Maria og Jonas.

Maria: Skal jeg bare trykke der?

Jeppe: Nu gør I bare som der står på skærmen

Maria: Okay, Hvad hedder I? Skal vi så bare skrive alle vores navne?

(De tre skriver deres navne)

Alexander: Hvilken klasse og skole går I i?

Maria: Otterup Kommune Skole

Alexander (læser op): Den første opgave handler om MGP.

Maria (læser op): 2003, I skal finde frem til reglerne for at deltage, klik her for at

Alexander(læser op): Husk at I skal finde fem til

Maria: nej (læser op): Finde frem til reglerne, hvis I har fundet reglerne kopiere I adressen på siden og sætter den ind her, hvis I ikke kan finde ud af det så gør det ikke noget.

Maria: Og så klikker vi på den her øh

Alexander: (læser op): Klik her for at

Maria (læser op): Komme til MGP 20003

Alexander: (læser op): Og hvis I. Prøv at tryk der

(klikker sig ind på MGP-siden)

Alexander: Hey reglerne, der stod reglerne

Maria: Der stod regler (klikker)

Alexander (læser op): Regler du skal være mellem 8-15 år

Maria (læser op): Begge inklusiv

I kor: sangen må max. være 5 min., I må max. være 8 i bandet, din sang skal være på dansk, du skal selv havde lavet både tekst og musik lidt hjælp er OK, der skal være både musik og sang på det du sender ind, du skal turde at fyre den af, den 3. maj til mgp 2003, dit bånd skal være enten på kasettebånd, CD, VHS eller dat eller minidisc

05.06

Alexander: (til Jeppe) Hvad er en dat?

Jeppe: Dat det er sådan et digitalt bånd, sådan lidt ligesom et kasettebånd

Maria (læser op): Og du må gerne lave din sang vha. en computer..

Alexander: Så skal vi gå ind og kigge på Anne nu (de går tilbage til opgavesiden)

(De går direkte videre til der, hvor man skal svare på opgaver om regler, jeg tror ikke de kopierer adressen ind)

Maria: Ok, man skal være 8

Alexander: Og bindestreg

Alexander (læser op): Kan man stadig nå at tilmelde sig?

Maria: Nej

Alexander: Jo man kan

Maria: Det kan man da ikke, det har allerede været der. Der stod 3. maj 2003

Alexander: Har det været der?

(De klikker videre til næste opg)

Maria (læser op): [uforståeligt]

Alexander: Skal vi så ikke bare klikke der (de klikker ind på MGP siden og er på den i meget kort tid)

(de går tilbage til opgavesiden, for at tjekke opgaven en ekstra gang men så ender det med de bare klikker på et af billederne)

(så de kommer videre til næste opgave)

Alexander(læser op): I skal læse en del af teksten og svare på nogle spørgsmål, spørgsmålene får i først. Hvad hedder Annes hund, hvad er Annes lillebror god til? (de klikker ind på teksten)

Maria (læser op): bordtennisbord og min lillebror går til bordtennis så han er dygtig, så han spillede ind til vi begyndte igen. Så blev vi færdige med de sidste numre og skulle til at vende snuden hjem, men det var heldigvis en kort tur, så jeg kom hurtig hjem til mine to dejlige hunde Choko og Nugga, Det har været rigtig sjovt at indspille alle numrene til min nye CD og jeg synes, at sangene er blevet rigtig gode.

08.35

Jonas: Han er god til bordtennis

Maria: Okay, de hedder Choko og Nugga. Bordtennis.

Alexander: Synes hun sangene er blevet gode

Maria: Ja

Alexander: Klik på billedet. (Maria klikker)

Maria (læser op): Hvad hvis det var jer, der havde vundet MGP, forestil jer at I var den gruppe der havde vundet MGP 2004, skriv om en dag i jeres liv som vindere.

(de læser teksten et par gange for at være sikre på hvad de skal)

Maria: Ude at synge sange hele dagen

Alexander: Rejste rundt på Åh Abe

(Maria prøver at give tastaturet videre til Alexander men han vil ikke skrive)

Jonas: Bordtenniskamp

(Maria og Alexander griner)

Maria: Du har vundet i bordtennis

Alexander: Der har været hårdt

(tavshed)

Alexander: Øh, øh ej altså

Alexander: Først skulle jeg hjem i bad

Jonas: Vi skal jo skrive for os alle sammen

Jonas: Vi var total glade og vi skulle

Maria: Ud at holde fest. Ja det skriver vi. Og vi skal jo ligesom også fylde det hele

Alexander: Ja, ja. Vi var total glade og så skulle jeg, så skulle vi først hjem i bad og så skulle vi ud at holde fest og så skulle vi på restaurant og så

Maria: Og så skulle vi hjem og sove og så skulle vi op næste morgen og så

11.50

Alexander: Én dag.

Maria: Ja så er der gået en dag

Alexander: Så var der gået en dag Slut

Maria: Som vindere

Alexander: Set er svært det her

Jonas: Vi var totalt glade

Alexander: (begynder at skrive) Ja, vi var

Maria: Jeg skriver. Totalt glade over vi havde vundet

Jonas: Hey der er lige et v før d i havde

Alexander: Nej det er i hvad

Jonas: Nej der er et v før

Jonas: Nej der er ikke vel (kigger på Jeppe). Er der. Der er

Maria (skriver): i MGP

Alexander: Og vores gruppe hed

Maria: Vinderne

Alexander: Vi spiller sådan noget techno

Jonas: Ja så kan vi også lige finde på en sang.

Maria: Hvad skal den hedde?

Maria skriver og Alexander læser op: De kloge sangere

Jonas: Der er lige et e bagved der i sangere

Maria: Ok, og hvad skal vi så skrive? Og vi hedder

Jonas: Man skal altid skrive pigerne først

Maria: Vi er ti år gamle (skriver)

15.51

Alexander: Og så skulle vi ud og optræde

Maria: Nej så skulle vi hjem og holde fest (skriver det)

Jonas: Er d ikke efter l i holde fest- der er altså et d i

(Maria retter hole til holde)

Jonas: Fest er der ikke et d på?

Maria: NEJ. Og hvad kan vi så skrive? Sammen med vores venner (skriver)

Alexander: Og så skulle vi i seng (Maria skriver)

Maria: Alt så helt ærligt mangler der virkelig mere?

Jeppe: Nej I har fyldt feltet ud

Maria: Så er vi færdige

(Jeppe beder eleverne om at gå tilbage til den opgave med Anne som de sprang lidt hurtigt over)

Jeppe: Se her står: Anne har skrevet på MGP hjemmesiden om hvordan det var, da hun indspillede sin CD prøv at finde ud af, hvor hun har skrevet om indspilningen af sin Cd det vil jeg gerne have jer til

Alexander: Nåår

(de klikker ind på hjemmesiden)

Alexander: Her Annes

Maria: Der ser man billeder

Alexander: Dagbog (peger på skærmen)

(klikker ind på dagbogen)

Maria: Læse Annesofies dagbog

Jonas: Det er ikke hende

(De klikker på en af mulighederne)

Alexander: Kære dagbog. Skal vi sidde og læse alt det?

20.17

Jeppe: Er det det I har fundet som der står. Hvad handler det om?

Alexander: Det er Annes dagbog

Jeppe: Ja det er Annes dagbog

Maria: Skal vi læse alt det her?

Jeppe: Nej det synes jeg ikke. Jeg spørger bare hvad I har fundet?

Alexander: Vi har fundet Annes dagbog

Jeppe: Og hvad er det for noget?

Alexander: Det er hvad hun laver i fritiden og sådan noget lignende

Jeppe: Og hvad var det jeg spurgte jer om at finde?

Alexander: Om hvor hun havde indskrevet sine sange

Jeppe: Nej jeg spurgte jer om hvor hun havde skrevet om, hvordan det var at indspille sine sange

Jonas: Det har hun vel i dagbogen

Jeppe: Det er i hvert fald der I er kommet til, og så har I lige været inde og kigge på dagbogen, handlede det om, hvordan det var at indspille sangene?

Jonas: Det ved jeg ikke

Jeppe: Prøv lige at kig på den en gang til

(de klikker tilbage)

Jeppe: Hvorfor gik I ind der?

Maria: Der står i hvert fald hvor hun skulle indspille nogle numre

Jeppe: Hvad det så den side I skulle finde

Jeppe: Prøv lige at gå ud af det der og se hvad det var I klikkede på

Maria: Er det ikke det?

Jeppe: Jo det er det så har I fundet det

Maria: Skal vi så læse alt det?

Jeppe: Nej I behøver ikke at læse det. Prøv at gå tilbage og se hvad I så skulle der

22.04

Maria: Hvilket billede. Ok det er det her

Jeppe: Så det kunne I godt finde ud af

Jonas: Er vi så færdige

Jeppe: Ja mange tak

Anden omgang

Østre Skole. Ringenes Herre. Kjeld: Helena, Balder og Nikolaj.

(jeg ved ikke om I kan bruge denne transskription til ret meget de tre elever taler nemlig ikke meget med hinanden, og det har derfor været svært for mig at finde sammenhæng i det de laver men om ikke andet kan I da bruge den til, at se at det kan være svært at arbejde sammen og at man ikke nødvendigvis lærer sammen ved at sidde ved siden af hinanden optagelsen slutter også brat- så jeg har ikke fået det hele med)

Denne gruppe er meget stille til at starte med, de læser hver især og skriver deres navne uden at tale sammen.

Opgaven bliver også læst uden samtale. Og de studerer de første hjemmesider uden at tale sammen om dem.

Der går et stykke tid, inden de tager initiativ til at løse opgaven.

De første 9 min siger de således stort set ikke noget til hinanden, fordi de læser al teksten på hver side om de forskellige figurer i Ringenes Herre.

Så begynder de at svare på opgaven - hver især også uden at tale med hinanden om svaret.

Da de er færdige med hver især at svare på opgaven sidder de længe og kigger på skærmen igen uden at sige noget Jeg tror den næste opgave er en samarbejdsopgave.

Da der er gået 13œ min. Siger Helena: Vi skal vælge menneske?

Nikolaj: ja det kan vi godt

Helena: menneskene er de bedste

Balder: nej elverpigerne

Nikolaj: hvorfor?

Helena: (siger noget med heste)

Nikolaj: men menneskene var det ikke dem der (????)

Helena: det kan jeg ikke huske Okay så siger vi elverne

(Balder skriver svaret)

(de kommenterer stadig ikke hvad de skriver eller læser - så det kan jeg ikke gengive og det kan være svært at skabe sammenhæng i det de siger idet det jo relaterer sig til det de læser og skriver)

(14.10)

Helena: hvem vælger vi?

(Nikolaj skriver noget)

Helena: det er bedst

(de klikker videre til en ny side)

Balder: så skriver vi søgeordet herinde

Helena: hvad skal vi skrive?

(Nikolaj skriver noget)

(1. søgeord giver vist ikke resultat)

Balder: så prøv at skrive Ringenes herre

Helena: nej fordi så kommer der alle mulige fansider fra Ringenes Herre og sådan noget sygt

(Nikolaj skriver noget alligevel og de kigger på søgeresultatet)

(de bliver enige om at klikke på et af resultaterne)

Helena: hvem er det overhovedet? (de søger på noget nyt)

Nikolaj: prøv at tryk på Ringenes Herre

Helena: De vil bare have at vi går ind på den der side (måske bliver den ved med at poppe frem?)

Balder: prøv at tryk på den (de klikker ind på en side)

Helena: der står ikke en skid om Amon

Nikolaj: jo det står dér

Helena: nej det er alle mulige forskellige Amoner

Nikolaj: det står dér

Helena: nej vi skal finde ud af hvad Amon er ikke Amon Erip

Helena: det er en høj Amon er en høj prøv at se der alle mulige høje

Helena: måske skulle vi lige prøve at søge lidt mere , bare lige for at være sikker. Højen Amon (foreslår søgord tror jeg)

(de skriver søgeordet)

Nikolaj: det er altså en høj

(de læser på skærmen i et stykke tid igen og skriver så svaret)

(Og læser så næste opgave om anbefaling af hjemmeside. Helena styrer musen)

Helena: Der er helt vildt meget.

(De læser i tavshed på siden uden at klikke på links i ca. 55 sekunder)

Nikolaj: Prøv biografi (henviser til et link hvor der står bibliografi)

Helena: Bibliografier, det er sådan noget med bøger og sådan noget.

Nikolaj og Balder: Nå.

(Der går yderligere ca. 40 sekunder med læsning på samme side.)

Nikolaj: vi gider ikke til at læse alt det der

Balder: Nej, bare gå videre

Helena: (forsøger at rulle siden op til toppen). Ja. Ja. Ahh. Ahh.

(de går ind på den næste side: Herning Folkebiblioteker. Og læser i tavshed kort på forsiden og dernæst på siden "Tolkien og Ringenes Herre" i ca. 55 sekunder.)

Nikolaj: [uforståeligt].

Balder: Neden under står der ringene.

Helena: Er det så vigtigt?

Nikolaj og Balder: Nej.

(de læser igen i tavshed ca. 1 min.)

Nikolaj: Og så går vi ind på den næste.

Balder: [uforståeligt] færdige.

(Helena klikker på den sidste side (Chaias hjemmeside) De er på forsiden af Chaias hjemmeside. Helena ruller ned ad siden og kommer til et familiebilede)

Helena: (griner) [uforståeligt] familiebileder. (klikker i menuen til venstre). Ringenes Herre.

Balder: Hvad står der (De læser lidt i tavshed )

Helena: Ikke noget nyttigt vil jeg sige.

Balder: Der står noget om personerne der.

Nikolaj: Og så noget om [uforståeligt]

(Helena kører musen over sidens liste af links og over menuen til venstre. Menuen til venstre indeholder ikke noget relevant. Hun klikker på nogle forskellige links i linkslisten i teksten. De kigger kort på de enkelte sider.)

(De er færdige med at læse. Helena forsøger st få musen til at lystre).

Helena: Ahrr. Det er for sygt, kedeligt det her (henviser til musen).

Balder: Det går udmærket.

Nikolaj: toeren

Balder: ja toeren.

(Helena skriver: "den gav flest oplysninger" (9:41.30))

(så går de til den næste opgave)

Helena: ej det gider vi jo ikke (nu skal de selv til at skrive noget)

(Helena læner sig tilbage og ser træt ud, Nikolaj tager tastaturet . Men der er helt stille)

Helena: hvad skal vi skrive

Nikolaj: (siger noget om mennesker og Hobitter og begynder at skrive)

(de virker generte over at skulle komme med ideer til hvad de skal skrive)

(Pludselig stopper optagelsen efter ca. 33.min de var ikke færdige, men måske var der ikke mere plads på båndet eller på DVDen??)

Risingskolen 3.a. Børnekultur. Jeppe: Nikolaj, Jenny og Cecilie

Børnene skriver deres navne, klasse og skole.

Børnene klikker ind på den 1. side og stønner lidt over, at der er så meget at læse.

Jenny begynder at læse op, og Nikolaj og Cecilie læser i munden på hende, så de alle tre læser højt op. Ved ordnede "børnekulturhuset" og "teater" har de lidt problemer, men ellers går det fint med at læse op.

Man kan dog være lidt i tvivl om, hvorvidt de forstår hvad de læser:

Jenny, Nikolaj, Cecilie: gå ind på Fyrtøjets hjemmeside ved at klikke her

Jenny: skal vi klikke?

Jeppe: Hvad står der

Jenny, Nikolaj, Cecilie (læser op): gå ind på Fyrtøjets hjemmeside ved at klikke her

Jeppe: tror I så ikke godt i må klikke så?

(De kikker stadig lidt tvivlende på Jeppe så måske kan det også være teknikken der skræmmer)

(børnene klikker ind på siden)

Jenny: hvad skal man her?

Cecilie: det ved jeg ikke

Jenny (til Jeppe): hvad skal man her?

Nikolaj: vi kan jo ikke engang læse det

Jeppe: hvad var det I skulle, stod det ikke på den anden side?

Jenny: nej

Nikolaj: jo der stod gå ind på hjemmesiden

Jenny: ja det stod der bare (klikker alligevel tilbage til den første side)

Jenny (læser op): og hjælp Anne med at finde ud af, hvor i Fyrtøjet hun kan blive malet i ansigtet så hun kan spille teater

(de klikker tilbage til siden, hvor de kan finde svaret på opgaven)

De ved ikke rigtig hvad de skal gøre for at finde svaret, og begynder at tale lidt om musen og hvor smart den er.

Nikolaj: det skulle jo gerne stå der på sedlen

Jenny: vi kan ikke finde det (fniser lidt)

Cecilie: det er umuligt

Jeppe: hvad kunne det være I skulle gøre for at finde det?

Cecilie: (i baggrunden, mens hun griner) Søge efter det?

Jenny: Altså vi skulle finde et sted Anne kunne blive malet for at spille med i teater

Nikolaj: det kunne også være der stod noget ude i siden

Jenny: male, male, male (kigger i menuoversigten) Der står ikke noget om at male derude. (kigger resten af forsiden i gennem for at finde ordet male)

Cecilie: måske skal vi prøve på nyheder

Jenny: skal vi det Jeppe?

Jeppe: prøv lige at gå tilbage og se hvad det var for nogle ord, der stod som I måske kunne bruge

Jenny: altså, skal vi det helt herfra jeg læser altså ikke den her gang, nu er det altså din tur til at læse

Nikolaj: vi læste da alle tre

(Cecilie læser det hele op igen)

Jeppe: kan I se der er nogle ord her som er fremhævet på siden, ord son aktiviteter og Fyrtøjet og

Nikolaj: ja det kunne være vi skulle gå ind under aktiviteter så

Jeppe: hvor kunne man gå ind under aktiviteter henne?

Nikolaj: jamen inde under Fyrtøjets hjemmeside

(de går tilbage til siden og finder aktiviteter)

Jenny: musikForskelligt

Cecilie: ja prøv det

Jenny: nej det var vist ikke lige det vi prøver bare dem alle sammen

I kor: der (de har fundet siden om ansigtsmaling)

Cecilie: hvad gik du ind i?

Jenny: aner jeg ikke jeg tror jeg gik ind på den der

Cecilie: prøv at tryk på denJa du er inde på den

Jenny: hvad skal vi så?

Jeppe: hvad var spørgsmålet

Nikolaj: find ud af hvor hun kunne blive malet

Jenny: nej så skal vi læse det der eller hvad (gaber højlydt) (begynder at læse op) Dameteater I det smukke forrum

Jeppe: fortællerum

Jenny: kan man blive klædt ud og (fortsætter med at læse)

Jeppe: jeg kan godt se det er ret svært, men I bliver spurgt om, hvor man kan blive malet og så står der i det smukke fortællerrum kan man

Jenny: nåe fortællerrum

(svarer på spørgsmålet og går videre)

Jenny: svaret var kort

Jeppe: korrekt

(de går videre)

Jenny og Cecilie (læser op): Anne kender en pige (de læser uden problemer, men man har stadig en fornemmelse af, at det de læser ikke rigtig bundfælder sig) Find ud af hvornår de var på turen

Nikolaj: i går (griner)

(de klikker ind på Seden skoles hjemmeside)

Nikolaj: så skal vi finde Rikke hvor gør vi det

Jenny: Rikke, Rikke, Der står jo ikke noget (klikker et sted og kommer ind på en ny side med en masse tekst) neejj. Vil du gerne være sød at læse (til Jeppe)

Jeppe: Hvad var spørgsmålet?

Nikolaj: find ud af hvornår de tog på tur

Jenny: i år 2002 nej 12. december 2002. Nå det var nemt. 12.12. Hvor skal vi skrive det.

Nikolaj: det er nok det eneste sted vi kan skrive det.

(Jenny skriver svaret)

(svaret er korrekt på trods af at computeren siger det modsatte Nu kan eleverne gå videre)

(De læser næste opgave op i kor og går videre til næste side hvor der er meget at læse det handler om de rum Rikke har været i på Fyrtøjet og hvad der er sket - det læser Jennygerne også i kor i en køre, mens Nikolaj ser til ind imellem må Jeppe hjælpe med et par ord (markmusene og muldvarpen) )

Jenny: Jeg kan ikke huske det (da de skal svare på opgaven)

(De går tilbage til siden og bliver enige om Tommelises eventyr og markmusenes og muldvarpens hus efter lidt pjank og pjat Jeppe siger at det er fint og at de nu kan skrive svaret)

(Jenny skriver Tommelise

Cecilie skriver markmusens hule

Nikolaj skriver muldvarpens mørke hule)

Jenny: mørke det staves med Ø

Cecilie: der er et a i. Hule den kan jeg godt, for den har vi haft for i staveord.

Jenny: der er ikke fler.

Cecilie: hvad var det Rikke og hendes klasse lavede i Fyrtøjet

Jenny skriver: de var 7.a (og griner)

Cecilie: ja ja de var 7.a men

Jenny: var de 8.a

Nikolaj: det var 1 år siden

Jenny: jeg skriver de var 8.a

Jeppe: men hvad var spørgsmålet?

Cecilie: hvad lavede Rikke og hendes klasse i Fyrtøjet? De kiggede på t..

Nikolaj: nej de var inde i rummene

(Tid: 27. 07)

Jenny: de skulle fortælle en Jennynlig historie

Cecilie: ja de skulle fortælle nogle pinlige historier. Skriv at de skulle det. Jeg ved i hvert fald hvad min pinligste historie er

Jenny: hvad er det?

Cecilie: jeg kom til at vælte en rigtig flot lampe ned på gulvet og den gik i tusinde stykker (griner)

Nikolaj: jeg gider ikke fortælle min pinlige historie

Jenny: hvad er pinligt?

Nikolaj: hvad er din?

Jenny: ok, det var engang da jeg var helt lille og så sad jeg på sofaen og så var der sådane en gave, men den var ikke til mig, den var til min lillesøster og så kom jeg til at åbne den (griner) og så sagde min mor du må altså ikke åbne den, men så åbnede jeg den alligevel og så gemte jeg den inde på værelset.

Cecilie: hvad var det?

Jenny: det var chokolade

Nikolaj: min pinlige historie er den gang den første jeg har fået af vide der kom jeg til at tisse i hovedet på min far (de griner sammen)

Cecilie: de skulle fortælle det kan jeg godt stave til

Jenny: der er to ler i

(De går til næste opgave hvor de netop skal fortælle en pinlige historie)

Jenny skriver

Cecilie: det er ikke sådan man staver til år det er lige omvendt da jeg var rå

Jenny: åbnede jeg min lillesøsters gave. Jeg kan ikke finde ud af at stave til sagde er det ikke sae

(Jeppe hjælper med at stave)

Jenny: og min mor sagde jeg ikke måtte - er der e til sidst? Åbne gaven

(De taler lidt om historien igen Og Jenny skriver færdigt der er lidt problemer med stavningen, men de hjælper hinanden og Jeppe hjælper også)

Jenny: behøver vi at skrive alle tres historier?

Jeppe: nej det behøver i ikke prøv at læse opgaven.

Jenny: (læser opgave teksten op) . I skal fylde hele feltet ud.

Nikolaj: så kan jeg bare lige skrive om da jeg tissede i hovedet på min far

( de hjælper hinanden med at skrive Nikolajs historie det er åbenbart pinligt at skrive tisse)

(så er de færdige)

Agedrup Skole. 8. Ringenes Herre. Kjeld: David, Camilla og Kristoffer

(- Når jeg ikke kan høre/forstå hvad de siger markerer jeg det med (???). )

(David skriver hvad de hedder og hvilken klasse og skole de går på.

De læser den første opgave (uden lyd) og klikker ind på den side der henvises til.)

David: Vi prøver racer

Camilla: Hey det skal sgu da være, dem der ridder meget og som elsker heste

David: Hun elsker også god mad, det er hobitter

Kristoffer: det gør elver også alle elsker god mad

Camilla: nå ja, elverpigerne Ja det er en elver

David: tror du? skal vi tage elveren?

(De klikker ind på startsiden)

David: er det alle tre (der skal skrive)

Kristoffer: nej der står "nu skal den første af jer"

Camilla: så skriver jeg først Hvorfor

David: Det skal du skrive hvorfor?

Camilla: fordi de er jo ens . Eller altså

David: så skal du skrive fordi

Camilla: fordi

Kristoffer: det passer til den beskrivelse

Camilla: ja fordi det passer til beskrivelsen af (Camilla skriver) . Meget godt med beskrivelsen Kan man godt sige det?

(de klikker videre og så skriver Kristoffer han læser ikke højt hvad han skriver. Derefter skriver David, han læser heller ikke op, hvad han skriver)

(De klikker videre til den opgave, hvor de i fællesskab skal nå frem til svaret på opgaven)

David: ja de lever i nuet men ikke på jorden.

Camilla: . Nej "er Camilla en livsnyder og lever hun i nuet" er det ikke det elverne gør?

Kristoffer: neej

Camilla: jo det der er om elverne og så siger de så, er Camilla også sådan Er Camilla en livsnyder og lever hun i nuet, synes hun om at være den der bestemmer, er hun gudernes yndling

David: nåja ja det er hun i hvert fald (David skriver) Hun kan godt lide at bestemme Det er jo ikke dig, det er bare en Camilla.

Camilla: Nej men det passer da meget godt på mig jeg er også alles yndling

David: ja i hvert fald alle lærernes (David skriver igen) Hun kan godt lide at bestemme (skriver videre)

Camilla: det handler jo ikke om det (peger på det David skriver) det er jo gudernes yndling

David: øh, men hvordan går man så?

Camilla: så bare sig men det er jo så skriv bare skriv de passer meget fint

(De klikker videre til næste opgave)

David: tryk her og så søg efter Ringenes Herre

(Camilla klikker ind på en side med søgefunktion og søger)

Camilla: skulle vi ikke bare tage den her (skriver noget)

(jeg tror der kommer et søgeresultat frem)

David: i det gamle Egypten det tror jeg ikke lige er det

(Camilla skriver noget nyt jeg tror heller ikke det giver noget brugbart resultat)

Camilla: nu e jeg ikke så god til det der med navne, men hvem af personerne bruger man det på?

Kristoffer: det ved jeg ikke

(Kristoffer begynder at arbejde ved computeren ved siden af jeg ved ikke om han laver noget helt andet eller om han også er inde på Dynamitbogen?)

(Camilla og David søger videre)

Camilla: hvorfor går du ikke ind under søg under resultat ? Helt nede i bunden og så skriv Amon

(Tid: 09:02)

Camilla: hmmm (det gav vist heller ikke resultat)

David: et kortspil det er jo ikke (???)

Camilla: det er anmeldelse

Camilla: (læser reultater op fra skærmen) den sidst registrerede bruger det er Amon et eller andet, handlingsreferat, litteratur og links

David: hvor?

Camilla: der nederst

David: jeg tror det bliver lidt svært lige at finde det

(Kristoffer deltager igen i arbejdet han siger først noget jeg ikke kan høre)

Kristoffer: (???) Amon det er bare en by, vent nu lidt et fort kan det passe?

(Imens Kristoffer taler søger de andre videre, jeg ved ikke om de hører ham)

Camilla: prøv lige at køre tilbage til den du var på før "eventyret om Ringen slutter med Amon"

Kristoffer: jamen den slutter med denne der by kan det ikke passe at det er en borg, eller et tårn? Jeg tror det er der de bliver opdaget af de der ja

David: bare du har styr på hvad du tror (klikker) nu er det jo gået væk den der dynamitbogen, det er da ikke helt godt

Kristoffer: vi kan bare gå tilbage og tilbage

Kjeld: prøv at gå ned på linien (Kjeld finder den til dem)

David: ja vi fandt jo egentlig ikke ud af, hvad det der Amon betød

Camilla: men prøv at se om vi ikke kan finde det herinde (de søger på en ny søgeside evt. jubi? det er ikke tydeligt for mig om de finder noget her eller om de baserer deres svar på Kristoffers overbevisning)

Kristoffer: det er et fort

David: skal vi bare skrive et fort?

(der er stille lidt mens David klikker tilbage til opgavesiden)

Camilla: nej for det har ikke noget med det at gøre nej forklar med få ord, hvorfor I vælger den søgemåde I vælger

David: fordi Jubii var mere konkret

Camilla: ja (David skriver Kristoffer arbejder igen på nabocomputeren)

David: den brugte vi ikke

Camilla: det var google vi fandt ud af noget på

David: så skal vi ikke skrive jubii (ændrer fejlen)

David: vi har brugt google fordi

Camilla: der ikke var noget på jubii

David: Ja, men vi skal lige skrive hvad det var (David skriver)

Kristoffer: (bryder pludselig ind han har fundet noget på sin computer): Paradis tror jeg det betyder

David: gør det det?

(Kristoffer og Camilla taler sammen over Kristoffers computer, jeg kan ikke høre hvad de siger)

David: Hvis I bruger Google skal I skrive jeres søgeord her hvis vi nu prøver at søge ind på Google

Kristoffer: du skal skrive Amon ringenes herre

David: Er et egyptisk ord

Camilla: er en egyptisk gud

David: er det det? Okay det er en egyptisk gud

Kristoffer: nej, prøv lige at se her

(Kristoffer og David taler sammen, jeg kan ikke høre hvad de siger)

Camilla: Okay, så skriv at det var et paradis

Camilla: (skriver) ved at søge på Google, hvad betyder Amon paradis, hvor fandt vi svar på detHvor fandt vi svaret (henvendt til Kristoffer) Vi kan sgu da ikke rigtig kopiere derfra Du kan jo ikke lige putte det over på vores computer

Kristoffer: www.viewtee.dk David: var det bare der vi fandt det?

Camilla: ja. Så tager vi den der (Klikker videre til næste opgave de læser hver især)

(18.00)

(De klikker ind på den første af 3 hjemmesider de kan vælge imellem)

David: Han var med i første verdenskrig. Det var faktisk ikke ham der havde skrevet hele triologien (det virker ikke som om dette er en oplysning David får fra hjemmesiden, snarere noget han selv kommer i tanke om)

Camilla: nej er det ikke noget med, at det var nogle af hans børn, der skrev videre på den?

David: hans søn skrev videre på den Okay skal vi prøve de andre

(de kigger på en ny side)

Camilla: Den er bedre end den første

David: prøv lige at tjekke hvor meget der er Der er meget

Camilla: ja den var i hvert fald bedre end den første

(Jeg tror de klikker ind på den sidste side)

David: den er meget federe om Tolkien

(De klikker lidt rundt på siden)

Camilla: hvad hvis vi lige går ind på den der

Kristoffer: men det er jo ikke det

Camilla: nej, men så kommer der jo en hel masse om den

David: Var det ikke kun om Tolkien?

Camilla: det stod der da ikke noget om

David: jo hun vidste ikke særlig meget om Tolkien

(Camilla går tilbage til opgaven)

Camilla: prøv at se

Kristoffer: man skal skrive noget om forfatteren

Camilla: og høre noget om hvordan historien er blevet til og den verden den handler om så er det jo også godt at vide noget om dem der

Kristoffer: prøv lige det der med udtalen igen det kan være der står noget om Amon

Camilla: næ det er bare hvad de siger

(de kigger lidt videre på siden)

Camilla: hvilken en skal vi tage?

Kristoffer: tag den der nummer to

David: det kommer an på om der også er noget om hvordan det hele blev skabt i toeren, fordi det er jo ikke kun om Tolkien

Kristoffer: der ser ud til at være lidt mere der

Camilla: altså den ser bedre ud

David: ja den ser mere overskuelig ud

Camilla: skal vi tage den?

Kristoffer: ej synes I vi skal tage den? Jeg synes bare ikke der står noget om selve personen

David: prøv lige at gå ind på toeren

(Camilla klikker tilbage)

Kristoffer: om Tolkiens forfatterskab

David: men der står der også kun om ham gør der ikke?

Camilla: næ der står bare at det var hans bog, der står da ikke rigtig noget om ham

(Kristoffer peger på skærmen)

David: Nå, Tolkien og Ringenes Herre, men så læser man kun om Tolkien. Jeg synes treeren

Camilla: vi tager treeren,

David: fordi den var mest overskuelig (skriver)

(De går videre til næste opgave og læser hver især)

(Kristoffer siger noget jeg ikke kan høre)

(David begynder at skrive)

Camilla: den har vi ikke med

(23:48)

David: nej, men den er blevet skrevet over 30 år

Kristoffer: ja, men hvornår den sådan blev udgivet

David: 1937

Camilla: blev den ikke først udgivet i 79?

David: nej

Camilla: men da kom filmen da

Kristoffer: da kom Hobitten

David: hvad skal vi gå ind under? Det stod faktisk lige før (David kigger på en af de foregående sider)

Camilla: i 2001 var der premiere på filmen

David: stod der ikke det med datoen? i 19 men det er Hobitten, det er ikke ringenes herre Som paperback det er når der er det der specielle I 54 i 55 (David skriver igen)

David: Eventyret om ringen det er en trilogi

Camilla: men det var kun en af dem der blev udgivet i 55

(David skriver igen)

Kristoffer: De to tårne og Kongen vender tilbage

Camilla: den første, den anden og den sidste det hedder den første den anden og den tredje

(David skriver igen)

David: filmatiseringen havde premiere i

Camilla: . I 2001 skal vi lige prøve at se hvornår den havde premiere? (Klikker tilbage)

Ringenes herre havde premiere den 19. december ved midnat

(David skriver igen)

Camilla: så kan vi skrive om, hvad vi synes om den "I kan også komme ind på, hvorfor I synes om den eller ikke synes om den"

Kristoffer: jeg synes bare vi skal skrive hvad den lige kort handler om

Camilla: ej det kan vi ikke

David: prøv lige at skrive det kort

(28:28)

Kristoffer: Bare lidt hvad den handler om

Camilla: den handler om en Hobbit der skal aflevere den tilbage, men han bliver afvist fordi der kommer en eller anden smeagel ting og afbryder ham hele tiden. Øh

(Camilla peger på tastaturet så David begynder at skrive)

Camilla: bogen har et meget spændende handlingsforløb og der sker mange uvante ting

(David skriver videre)

Camilla: den er grundig og rigtig god Videre

(De holder frikvarter tid: 31.00)

(32:39 Kristoffer og David går i gang igen )

(David skriver jeg kan ikke høre, hvad de bliver enige om at skrive. Kjeld går ud for at finde Camilla Kristoffer overtager tastaturet nu taler de ikke om hvad de skriver Så kommer Camilla)

Camilla: (Læser noget op fra skærmen) Cool, fed med fede detaljer?

David: ja

Camilla: bare skriv total i orden spændingsfilm

De går nu videre og skal svare på spørgsmål om projektet.

Camilla: alt det vi plejer at lave, det skal skrives i hånden

David: det er webbaseret

Kristoffer: det er sjovt og spændende

Camilla: vi har ikke arbejdet med nisser siden vi gik i 3. klasse

Kristoffer: det er sjovere end dansk

Camilla: nej det kommer an på, hvad vi laver i dansk

Kristoffer: det er sjovere end nogle andre ting

Camilla: nej det er webbaseret, det er det eneste der er forskellen, det her kunne vi jo ligeså godt lave i hånden

Kristoffer: vi skal lave det til en anden klasse

David: det er undervisning Vi er de voksne

Camilla: vi er vores egne "lærere" - eller hvad?

Kristoffer: som lærer andre

Camilla: ja vi er lærere

(Nb: nu sidder Kristoffer ved tastaturet og tager derved langt mere aktiv del i arbejdet)

David: vi plejer normalt ikke og sidde og blive fotograferet

Camilla: vi har lært at bruge internettet

David: og copyshop vi har lært meget om hjemmesidedesign

Kristoffer: er det ikke sådan man staver til internettet?

David: og at designe hjemmesider

Camilla: det har vi ikke lært

Kjeld: har I ikke?

Camilla: næ

David: vi har da vores egen hjemmeside den der præsentation, det er da en hjemmeside

Camilla: nej det er sgu da bare sådan en præsentationsside. Jeg kan f.eks. ikke finde ud af at lave sådan en webby noget (?)

David: og komme dybere i søgningen efter vores kilde til alt godt

Camilla: og at

David: skabe noget på internettet

Camilla: .og at skabe nye kommunikationsmuligheder

Kristoffer: og at skabe internetsider

(David skriver)

Camilla: det der det er hvad vi har lært i forhold til skrift

(43:44)

Kristoffer: at skrive til nogle der er mindre end os selv

Camilla: at bruge barnligt sprog

Kristoffer: at undervise nogle der er mindre end os selv

David: nej hvad hedder det At regulere vores sprog til mindre hjernersforståelses

Kjeld: kapacitet

David: ja kapacitet

Kristoffer: det skriver du bare Vi kan også bare skrive: lært at skrive til mindre børn i et forståeligt sprog

Camilla: vi har lært at skrive et forståeligt sprog til mindre børn

(Kristoffer begynder at skrive)

Camilla: forståeligt sprog til mindreårige Nej det lyder som et eller andet

Kjeld: nej det er godt nok i forhold til jer , det lyder ikke som om i taler ned til dem

Lisa: mindreårige

Kjeld: til nogle der er mindre end os kunne I da godt skrive eller yngre klasser

Lisa (er gået videre til næste spørgsmål): i forhold til samarbejdet det har vi ikke haft så meget af

Kjeld: har I ikke haft respons hos hinanden om jeres tekster, har I ikke snakket om jeres tekster før I sendte dem videre til de små?

David: det har ikke været det store

Camilla: jeg synes ikke vi sådan rigtig har lavet det

Kjeld: men I har da fået respons fra de små har I ikke?

David: næ

Kristoffer: ikke særlig meget, de har skrevet lige hurtig hvem de er og så har de faktisk ikke rigtig skrevet mere

Kjeld: de har ikke reageret på jeres opgaver?

(45:50)

David: nej de har bare skrevet hvad de hedder

Kjeld: men så må I skrive at der ikke har været respnos Men det var da mærkeligt

(de klikker videre)

Lisa: "hvordan fandt i oplysningerne var det svært?" Næ

Kristoffer: Google

David: hvilke oplysninger?

Kristoffer: hvordan vi fandt oplysninger til lærerbøgerne

Camilla: næ vi brugte slet ikke Google

Kristoffer: Jeg gjorde

Camilla: vi brugte altså. Det der med nissebanden, der gik vi da ind på det var Gitte der kendte en eller anden side

David: (begynder at skrive): forskellige søgemaskiner

Kristoffer: var det svært? Nej

Camilla: næ ikke rigtig Uden d

Kjeld: I siger det ikke var særlig svært, men det har heller ikke været for let vel eller hvad?

David: nej det var ikke let, men det var udfordrerne, men ikke overdrevet

Kristoffer: det der med oplysningerne det var ikke så svært

Camilla: okay (de går videre) "hvordan skrev I siderne, hvem skrev"

David: Vi skrev hver for sig

Kristoffer: men blev stadigvæk enige om, hvad vi skulle skrive

Kjeld: det er meget vigtigt for os, at I forklarer det der grundigt kan I gøre det lidt grundigere

David: vi blev enige om ting vi skulle skrive om

David: (går videre) genren Det var nisser, det var noget vi blev kommanderet til

Kjeld: er der slet ikke blevet snakket om det? Er det ren kommando?

(49:17)

David: nej, nej

Kjeld: Hvis vi ser det, så tror vi det er ren kommando

David: vi snakkede om emner og så lærerne blev enige om det

Kristoffer: men vi gav forslaget

Camilla: forslog vi nisser?

Kristoffer: ja

(David skriver og de går videre til næste spørgsmål)

Kjeld: Ved I hvad der menes med undervisningsmateriale?

I kor: nej

Kjeld: det er der mange der ikke forstår, var der ikke noget undervejs hvor man.

Kristoffer: Jo det der med Publisher og sådan noget hvor vi kunne lære om det var det ikke det?

Kjeld: ja netop

David: det havde vi ikke tid til

Kjeld: ikke tid, har I slet ikke brugt det?

Kristoffer: vi nåede at bruge det der samarbejdskursus

Kjeld: og hvordan var det, det kan I skrive lidt om

Camilla: det var det der med hende med armen

David: nå det, det var rigtig sjovt

Camilla: det var faktisk rigtig sjovt

David: Hvad skal vi mere skrive? Vi lærte at diskutere i hvert fald

(De går videre)

Camilla: "Hvad synes I selv om jeres produkt?" Det kunne godt være bedre

David: det var Ok

Camilla: "hvad kunne være bedre?"

Kristoffer: opgaverne

Camilla: opgaverne kunne godt have været sværere

Kjeld: hvordan kan I vide de ikke var svære nok hvis I ikke har fået respons?

Kristoffer: vi har jo også set på sådan et niveau

Kjeld: var det 4. kl. I afleverede til?

Kristoffer: ja det tror jeg nej vi afleverede det ikke, men Spørgsmålene der kunne man finde svarene ved bare lige hurtigt at læse teksten

Kjeld: så I ved ikke om opgaverne var for nemme, men I regner med det?

Kristoffer: ja det er svært når vi ikke har fået respons

Kjeld: det er da også irriterende Det var det der faktisk var hele ideen

(Camilla og David er fortsat med at besvare spørgsmål)

Kjeld: han skrev løs, var I nu enig i det David skrev? Ja siger David

Camilla: "Hvad ville I gøre anderledes hvis I skulle arbejde med Dynamitbogen en anden gang?" -lade være med at skrive om nisser

David: ja finde et bedre emne

Camilla: finde et bedre emne

David: bedre, bredere, spændende

Camilla: mere spændende emne

(David skriver)

Slut 54: 40

Tallerupskolen. MGP. Kjeld: Signe, Emilie og Rasmus

(Vi starter 06.58 indtil dette tidspunkt har der været problemer med computeren)

Emilie: skal vi bare skiftes til at læse? Skal jeg starte?

Emilie (læser op): Den første opgave handler om MGP

Rasmus (læser op): I skal finde frem til reglerne for at deltage. Klik her for at komme til MGP år 2003, I skal finde frem til reglerne

Camilla: Hvis I har fundet reglerne kopierer I adressen på siden og sætter den ind her. Hvis ikke hvis I ikke kan finde ud af det så gør det ikke noget.

(De klikker ind på MGP)

Rasmus: okay, så skal vi se her. - Hvad skal vi finde

Emilie: vi skal finde reglerne. Jeg tror det står herude noget af det (peger ud i menuen i venstre side af skærmen) Prøv at gå ned. (de kigger) Regler! (peger på skærmen de klikker ind på reglerne)

Emilie: okay så skulle vi Vi skulle kopiere her oppe (peger på adresselinien) Adressen på siden, den skulle vi kopiere.

Camilla: hvordan gør man det?

Kjeld: I kan godt kopiere?

Emilie: ja

Signe: altså er det siden vi skal kopiere?

Kjeld: nej der stod adressen

(de har lidt problemer med at styrer musen på den bærbare, men Kjeld hjælper dem. Det lykkedes til sidst at kopiere adressen og sætte den ind på siden)

Emilie (læser op): Fint nok, nu skal I læse reglerne, I kan læse dem ved at klikke her.

Signe (eftertænksomt, nærmest til sig selv): Vi nåede da slet ikke at læse det der MGP

(De kæmper videre med musen)

Emilie (læser op): I skal være mellem 8 og 15 år

Signe: (læser op):Din sang må max. være 3 min.

Emilie: (læser op): I må max. være 8 i bandet

(13:41)

Signe: (læser op): Sangen skal være på dansk

(igen problemer med musen)

Emilie (læser op): I skal have. Du skal selv lave på tekst og musik. Det er okay at få lidt hjælp fra en voksen, men det er dig selv der skal have rettighederne til musikken, og de voksne må ikke være med til selve MGP.

Rasmus (læser op): Der skal være både musik og sang på den du sender ind

Signe (læser op): Du skal turde at fyre den af øh den 3. maj til MGP år 2003

(igen problemer med musen)

Emilie(læser op): Du skal turde at fyre den af den 3. maj til MGP år 2003

Signe: har vi ikke lige læst det?

Emilie: nåhr

Rasmus (læser op): Dit bånd skal være enten på kasse

Emilie: kassettebånd

Rasmus (læser op): Eller CD, eller V..

Emilie: VHS

Rasmus: (læser op): eller mini..disc og du må gerne lave din sang vha. en computer

(De klikker tilbage til opgavesiden)

Emilie (læser op): Hvor gammel skal man være for at deltage?

Signe: Imellem 8 og 15 år

Emilie (læser op): Kan man stadig nå at tilmelde sig?

I kor: nej

Emilie (læser op): Må man lave sin sang på computer?

Rasmus: ja

(de klikker videre til næste opgave)

(17.50)

Emilie (læser op): Indspilningen af Annes CD. Anne har skrevet MGPs hjemmeside om hvordan det var, da hun indspillede sin CD. Prøv om I kan finde ud af hvor hun har skrevet om indspilningen af sin CD. Klik her for at få MGP hjemmesiden frem: Hvilket billede af starten af Annes tekst. Lad være med at gætte. Hvis I ikke ved det klikker i på drengen.

(De klikker ind på MGP-siden)

Emilie: okay så skal vi finde ud af hvor Måske skriverier eller dagbog

Signe: prøv dagbog

Emilie: "Skriverier" måske først

(de klikker på skriverier kigger på siden , men finder ikke det de søger)

Signe: hvad står der spørgsmål og svar prøv at gå ind på spørgsmål og svar

Emilie: hvad var det vi skulle finde ud af ? det var det der med

Signe: Hvor skal jeg gå hen? (hun styrer musen)

Emilie: der har vi jo været hvad med at lave Bak stag eller hvad det nu hedder

Emilie: ej hvor finder man lige det her henne?

Kjeld: prøv at minimere billedet og se hvad der sker

Emilie: så kommer der bare den her (de kommer tilbage til opgavesiden)

(20.40)

(tilbage til MGP siden)

Emilie: det kan være det er lad os gå ind på dagbog . (klikker)

Emilie (læser op): Læs det sidste afsnit.(Emilie klikker et sted på siden jeg kan ikke gennemskue om det er et lidt tilfældigt sted hun klikker.)

Kjeld: der er det så lykkedes det.

Emilie: lykkedes det?

Kjeld: ja det er det i skal

(der er igen lidt problemer med musen)

Signe: skal vi læse det inden i os selv?

Emilie: Nej skal vi ikke læse det så alle kan følge med?

Signe: okay

Emilie: begynder du Rasmus?

Rasmus (læser op): Kære dagbog. Så er det blevet søndag og MGP er forbi det var den bedste oplevelse jeg kunne ønske mig, jeg er helt tilfreds med at blive nr. fem. Det aller bedste ved aftenen var publikum bakkede mig bare sådan op. Det var kæmpestort til gen

Emilie: generelprøve

Rasmus (læser op): generelprøve, men i går blev det bare helt vildt

Signe (læser op): Tænk at der var så mange der heppede på mig, de bifald der kom, da jeg gik på scenen, da vi var færdige, når vi fik mange point (???). Tusind tak til alle dem der var der

Emilie (læser op): alle var gode, men der var lige nogle i toppen der virkelig var gode (???) Efter MGP var der afterparty på Københavns rådhus, det var rigtig fedt, alle var glade, der var jo nogle som var ret kede af det inde i Forum og jeg ville bare ikke hjem, klokken blev næsten 2 inden vi var tilbage på hotellet

Signe (læser op): øv det var altså helt ærligt at det var overstået, men jeg håber bare at jeg kommer til at optræde mere for det er bare så sjovt mange knuser fra Anne

Signe: og hvad skal vi så?

Emilie: vi skal skrive. (klikker tilbage til opgaven) okay (læser op): hvilket billede er i starten af Annes tekst? Lad være med at gætte, hvis I ikke ved det klikker i på drengen.

Emilie: hvilket billede er i starten af Annes tekst??

Signe: det kan jeg ikke huske ( NB: jeg tror det er fordi det er den forkerte del af dagbogen de har haft fat i)

Emilie: kan du huske det Rasmus?

Rasmus: hvad for noget?

Emilie: Hvilket af de her billeder var i starten af Annes tekst?

Signe: altså jeg ved det ikke

Emilie: vi må helst ikke gætte (det gør de alligevel de gætter ikke rigtigt)

(25:48)

(Videre til næste opgave)

Emilie: (læser op): okay, så skal I læse en del af teksten og svare på nogle af spørgsmålene. Spørgsmålene får I her: hvad hedder Annes hunde, hvad er Annes lillebror god til, synes Anne at sangene er blevet gode? Gå til teksten.

Emilie: hvem læser den?

Signe (læser op): I slutningen

Emilie: i studiet

Signe (læser op): I studiet var der et bord..tennisbord og min lillebror går til bordtennis så han er dygtig, så han spiller lidt indtil vi begyndte igen.

Okay, skal vi så ikke gå ind og

Emilie: jo, men vi skal lige læse hele teksten. Rasmus vil du læse?

Rasmus (læser op): Så blev vi færdige med det sidste nummer og skulle til at vende snuden hjem, men det var heldigvis en kort tur, så jeg kom hurtigt hjem til mine to dejlige hunde Choko og Nugga. Det har været rigtig sjovt at indspille alle numrene til min nye CD og jeg synes at sangene er blevet rigtig gode.

Emilie: Rasmus hvis du nu husker på at sangene var blevet rigtig gode, så husker du at hundende hed Choko og Nugga og så husker jeg at lillebroren gik til bordtennis.

(tilbage til opgaven)

Emilie (læser op): Hvad hedder Annes hunde?

Signe: Choko og Nugga

(Emilie skriver)

Emilie (læser op): Hvad var Annes lillebror god til? (skriver)

Emilie (læser op): og synes Anne at sangene var blevet gode?

Emilie (læser op): Klik på billedet (videre til næste opgave)

Emilie (læser op): Hvis det var jer der havde vundet MGP, forestil jer at I var den gruppe der havde vundet MGP 2004 skriv om en dag i jeres liv som vindere. I skal skrive til I har fyldt hele feltet. Skriv her.

Emilie: skal vi skrive at det var helt vildt fedt at vinde MGP og øh uh vi ku skrive meget

Signe: altså det var helt vildt fedt at vinde MGP

(29.09)

Emilie: det var helt vildt sjovt at være med i MGP og selvfølgelig når man har vundet. Øhm resten af dagen skrev vi autografer vi skrev så mange autografer så vi fik helt ondt i hånden eller sådan noget. Skal vi ikke skrive det?

Signe: jo

Emilie: hvad med dig Rasmus? (Rasmus nikker)

(Emilie skriver)

Emilie: I hånden Øh. Vi glæder os total meget til vi skal indspille vores CD, vi har allerede fundet på et navn (Emilie begynder at skrive). Hvad siger du Rasmus er det en god ide - eller?

(Emilie skriver)

Emilie: Nu mangler vi bare to ord:

Signe: vi har allerede fundet et navn (??? Signe taler lavt)

Emilie: skal vi skrive det? (begynder at skrive)

Emilie: så skriver vi nu ville det være godt at komme hjem Skal vi skrive det? (der bliver nikket) er vi alle sammen enige? (griner)

(Emilie skriver)

Emilie: udråbstegn.

SLUT (33:14)

Tallerupskolen. MGP. Jeppe: Anne Mette, Thor og Fie

Anne Mette (læser op): den første opgave handler om MGP år 2003 I skal finde frem til reglerne for at deltage, klik her for at komme til MGP 2003, husk at I skal finde frem til reglerne

(De går ind på MGPs hjemmeside og finder hurtigt menupunktet, hvor der står regler )

Anne Mette (læser op): du skal være mellem 8 og 15 år din sang må max. være 3 min, I må max. være 8 i bandet, din sang skal være på dansk, I skal selv have lavet både tekst og musik, det er okay at få lidt hjælp fra en voksen, men det er dig selv der skal have ret til musikken og de voksne må ikke være med til selve mgp, der skal både være musik og sang på det du sender ind, du skal turde at fyre den af den tredje maj til mgp 2003, båndet skal være enten på kassebånd, cd, VHF eller (det ord kender hun ikke) og du må gerne lave din sang ved hjælp fra en computer.

Thor: (prøver at huske reglerne) Du skal være mellem 8 og 15 år.

(I mens er Anne Mette ved at kopiere teksten)

Thor: nej, nej

Anne Mette: jo så kopiere vi det, og så sætter vi det ind

Thor: det må man da ikke gøre det tror jeg altså ikke man må

(Anne Mette er klikket tilbage til opgavesiden)

Anne Mette (læser op): Hvis I har fundet reglerne kopierer I adressen på siden og sætter den ind her, hvis I ikke kan finde ud af det så gør det ikke noget

(Anne Mette kopierer alle reglerne ind)

Thor: er det adressen?

Fie: det er adressen

Thor: er det adressen, så man kan komme ind og se det?

Anne Mette: nej Er det?

Fie: ja for der står (læser op):hvis I har fundet reglerne kopierer i adressen på siden og sætter

Anne Mette: okay

Thor: Vi skal ikke trykke nu

Anne Mette: jo vi skal klikke på Anne

Thor: jeg tror lige vi skal vente på han kommer

Anne Mette: nej det skal vi ikke Thor, for det er os der skal gøre det (hun klikker videre)

Thor: okay

Anne Mette (læser op): Fint nok, nu skal I lære reglerne, I kan læse dem ved at klikke her, svar på disse spørgsmål. Hvor gammel skal man være for at deltage?

Thor: 8 år

Anne Mette: 8 15

Thor: 8 15 år

Anne Mette (læser op): kan man stadig nå at tilmelde sig?

Fie: ja

Anne Mette: kunne man det?

Thor: nej det kan man ikke nu her jo (pigerne klikker ind på reglerne)

Thor: nej maj 2003 hvis det er maj

Anne Mette: jo for man skal gøre det inde januar, det har jeg selv lært, så det kan man godt

Thor: nej det er maj 2003

Anne Mette: (råber af Thor) Jo man kan

Thor: maj 2003

Anne Mette: ja og så kan man godt nej så kan man ikke

Thor: nej

Anne Mette (læser op): Må man lave sin sang på computer?

Fie: ja

Thor: ja det mener vi godt man må ikke?

Anne Mette: jo det stod der også

(03:59)

(De klikker videre)

Anne Mette (læser op): Anne har skrevet på MGP hjemmesiden om hvordan det var, da hun indspillede sin cd. MGP hjemmesiden frem

Fie: hey (læser op): prøv om I kan finde ud af hvor hun har skrevet om indspilningen af sin cd, klik her for at få MGP hjemmesiden frem. Hvilket billede er i starten af Annes tekst? Lad vær med at gætte, hvis I ikke ved det, klikker I på drengen.

Anne Mette: nå okay, så skal vi lige klik her. (de klikker ind på MGP-siden)

Anne Mette: hvad var det vi skulle finde ud af? hvordan hun havde lavet den?

Fie: ja

Anne Mette: er der noget der?

Fie: prøv at tryk der

(de kommer ind på en side med et kæmpe billede af Anne (jeg tror det er Annes hjemmeside de kigger lidt på skærmen)

Anne Mette: okay, hvad var det nu vi skulle finde ud af?

Fie: prøv lige at gå tilbage

Anne Mette (læser op): Hvilket billede er i starten af Annes tekst? - tekst hvad er det

(de klikker tilbage til Annes side og kigger)

Anne Mette: det er ikke noget her tror jeg (klikker tilbage til MGP siden)

Anne Mette: den der? Der er noget med billeder (klikker) Ej det tror jeg altså heller ikke det er (kigger billederne hurtigt igennem) det er det ikke

(de er tilbage på MGP siden)

Anne Mette: skriveri er der noget her?

Thor: der står sangtekst!

Anne Mette: men det var ikke det, det var noget med.

Thor: hvad for en side hun havde lavet det på

(De klikker tilbage på opgavesiden )

(06.31)

Anne Mette: hun har skrevet om. (læser op meget hurtigt og uforståeligt)

Fie: hey, hey (læser op): Anne har skrevet på MGPs hjemmeside

Anne Mette: jamen det har . (læser op):Prøv om i kan finde ud af hvor hun har skrevet om indspillingen af sin CD, klik her for at få MGP hjemmesiden frem, hvilket billede er i starten af Annes tekst

(Thor peger på et af de tre billeder)

Anne Mette: men Thor vi skal ikke gætte hvis I ikke ved det klikker i på drengen. (de prøver en gang til) Så går vi lige derind igen.

Anne Mette: Annes tekst

Fie: det var inde på billeder

Anne Mette: nej det var noget med en tekst Fie

Fie: ja, ja, men det kunne være der var noget inde på billeder

Anne Mette: det kan være, der er noget med deltagere Anne (klikker på Anne her kommer igen en række billeder frem)

Anne Mette (mens hun kører billederne igennem): det kunne være et, to, tre Skal vi gøre sådan? Så vi skal huske at det var et, det var to og det var tre

Thor: det tror jeg det var

(de klikker tilbage til opgaveteksten)

Anne Mette: det her var et

Jeppe: prøv lige at se, hvad der står deroppe at I skal

Anne Mette: vi skulle finde ud af hvad for en tekst eller hvad for et billede der er i starten af Annes tekst

Jeppe: tekst om hvad?

Anne Mette: det ved vi ikke

Jeppe: se i anden afsnit, der står der, prøv om I kan finde ud afhvor hun har skrevet om..

(de klikker tilbage på MGP siden)

(de klikker hen på det sted hvor der står noget om Anne)

(08.32)

(Anne Mette læser lavt og hurtigt et stykke tekst op)

Fie: hun har sin egen hjemmeside, det kan faktisk godt være derinde.

Anne Mette: det tror jeg altså ikke

Fie: men prøv at tryk på den

Anne Mette: ja, men jeg skal bare se hvad det her er Sangtekst (hun klikker på sangtekst) Er det ikke teksten?

Fie: jo det er

Jeppe: nej prøv lige at gå tilbage igen og se hvad spørgsmålet var Prøv om I kan finde ud af

Anne Mette: nå, hvordan hun lavede den

Jeppe: prøv lige at læs det ordentligt

Anne Mette: prøv om I kan finde ud af hvor hun har skrevet om indspilningen af sin CD, klik her, for at komme på MGPs hjemmeside

Jeppe: hvad skal I så finde ud af?

Fie: vi skal finde ud af

Anne Mette: hvordan hun indspillede sin CD

Jeppe: ja hvordan det var

(tilbage på MGPsiden)

Anne Mette: videohilsen, gæstebog, nej det er ikke den

Jeppe: det er på hjemmesiden der så I skal ikke gå ind på nogle af de hjemmesider

Fie: hey, prøv dagbogen eller gæstebog

Anne Mette: nej fordi det er sådan hvor man skriver til Hvad skal vi så prøve? spørgsmål og svar?

Fie: prøv at tryk der ( jeg ved ikke hvad de klikker ind på men her finder de heller ikke noget)

(De klikker igen ind på Annes hjemmeside)

Anne Mette: den har vi jo været inde og kigge på Nyheder, kalender, galleri, gæstebog, baggrund

(tilbage til MGP-siden)

(11:59)

Anne Mette: Fie og Thor, hvad siger I til det?

Thor: jeg siger, at jeg ikke ved lige hvor vi skal finde det henne

Fie: må jeg lige prøve (at styre musen)

Anne Mette: mgp prøv lige at vent lidt

(de kigger på forskellige menupunkter uden resultat)

Anne Mette: skal vi sige vi ikke ved det?

Jeppe: prøv at kigge over ved venstre menuen der over I skal ind i en af de derovre, som I ikke har været inde i endnu

Anne Mette: dagbog (klikker) Det kan være der står noget i Annes dagbog om hvordan det var at indspille den

Fie (læser op): læs det sidste afsnit (de klikker)

Anne Mette: det her det er jo om hvordan det var at være med til MGP. Thor kan du ikke læse det?

Thor: hvor?

Anne Mette: nej Thor, prøv lige at vent lidt hvis Fie så læser det der, og ser om der er noget der, hvad vil du så læse Thor?

Fie: I fredags optrådte jeg i Ballerup

Anne Mette: så kan vi se det ikke er det, du behøves ikke at læse mere Fie, for vi kan se det ikke er det. Og det er heller ikke den der. Hey der er noget her, Thor læste du det højt? Prøv at se, vi er så småt begyndt at øve numre til showet i Forum Er det noget af det her? Indspilning (Klikker)

(læser op): Kære Dagbog. Min far, mor, og lillebror og jeg tog fra Århus til Sverige, hvor jeg skulle indspille nogle numre og det glædede jeg mig til, men jeg synes at turen til Sverige føltes lang, selvom det ikke tog mere end 20 minutter til Sverige over den flotte bro..

Thor: det er det der billede

Anne Mette: det der er nummer et, men så har vi jo det første billede. Der er noget her med at skulle indspille. Men der er jo kun et billede

Jeppe: prøv at gå om og se hvad I blev spurgt om.

(de klikker tilbage på opgave siden og klikker på et af billederne af Anne)

(16.14)

Anne Mette (læser op): sådan ser billedet nemlig ud. (stille jubel)

Anne Mette(læser op): Nu skal i læse en del af teksten og svare på nogle spørgsmål, spørgsmålene får I først, de er: hvad hedder Annes hund?, hvad hedder Annes lillebror? Hvad er Annes lillebror god til? Synes Anne at sangene er blevet gode?

Anne Mette: hvis vi nu starter med hvad hedder Annes hund

Fie: ja

Anne Mette (læser op): I studiet var der et bordtennisbord, og min lillebror går til bordtennis, så han er dygtig

Fie: okay, så ved vi i hvert fald at han er dygtig til bordtennis

Anne Mette: ja det husker du på (til Thor) Lillebroren han er god til bordtennis

Thor: ja

Anne Mette (læser op): så han er dygtig, så han spiller det ind til vi begynder igen, så blev vi færdig med det sidste nummer og skulle til at vende turen hjem, men der var heldigvis en kort tur, så jeg kom hurtigt hjem til mine to dejlige hunde Choko og Nugga

Fie: Choko og Nugga

Anne Mette: husker du det?

Fie: ja

Anne Mette: det var Fie, husker du stadig han er god til det? (til Thor)

Thor: ja

Anne Mette (læser op): det har været rigtig sjovt at indspille alle numre til min nye CD, jeg synes at sangene er blevet rigtig gode

Thor: hun synes de var rigtig gode

Anne Mette: og du kan godt huske de hed Choko og Nugga ikke også

(klikker ind på opgave siden)

Anne Mette: hvad hed de? hvordan staver man til det?

Fie: prøv lige at vent

Anne Mette: nej du kan ikke gå tilbage Fie

(18:01)

Anne Mette: og Nuga

Thor: det var med to ger

Anne Mette: nej det var det altså ikke

Thor: jo det var

Anne Mette: er det rigtigt Jeppe?

Jeppe: to ger

Thor: han var god til bordtennis

Anne Mette: tennis

Fie: der er et d

Anne Mette: synes hun at sangene er gode? ja Klik på billedet Fie.

Anne Mette (læser op): Hvad (??) der havde vundet MGP? I skal (fårstil) jer at I var en gruppe der havde vundet MGP, skriv om en dag i jeres Anne Mette om at vinde I skal skrive til I har fyldt hele feltet ud

Anne Mette: Fie- hvad synes du? Du kan skrive dit eget

Fie: Øhm

Anne Mette: ville du være rigtig glad og bare eller ville du du skal skrive hvad DU ville hvis du havde vundet en dag

Fie: øhm (begynder at skrive)

Anne Mette: nej Fie, du skal bruge hele feltet

(Så er det Anne Mettes tur til at skrive)

Fie: hvorfor skriver du det samme som mig?

Anne Mette: det er jo også det samme vil jeg jo have (skriver videre)

Anne Mette: er du klar Thor nu?

(Så skriver Thor)

Anne Mette: vi skulle fylde hele feltet ud

Anne Mette (læser op): Jeg ville ringe til min familie og være helt oppe at køre, jeg ville ringe til min familie og venner

(23:42)

Fie: hey kan jeg ikke lige skrive venner også

(slut)

(Eleverne skal nu svare på spørgsmål om projektet)

(de går i gang efter 25:25)

Anne Mette (læser op): Hvad er forskellen på dette pro..jekt og det i plejer at lave? Det er sjovt synes jeg

Jeppe: vi tænker på dynamitbogen

Anne Mette: ja jeg synes det er sjovere

Fie: hvad synes du Thor?

Anne Mette: nu er jeg også en lille computernørd, men jeg synes det er sjovere

Thor: jeg synes måske det har været lidt kedeligt nogle gange

Fie: jeg synes det har været okay

Jeppe: i forhold til, hvordan I plejer at arbejde, hvad er så forskellen?

Thor: vi arbejder mere på computere

Anne Mette. man får firkantede øjne

Thor: vi arbejder mere på computere end vi plejer at gøre

Anne Mette: vi skal sige hvad er forskellen?

Thor: forskellen er at vi plejer i hvert faldt ikke at lave opgaver til andre jo

Anne Mette: nej men hvad er forskellen på, at vi sidder og skriver i en bog og vi sidder og (peger på computeren)

Jeppe: det er rigtig hvad Thor siger, det er jo også fordi I ikke plejer at lave opgaver til andre det ved jeg ikke, det synes jeg i hvert fald er en forskel

Anne Mette: skal vi skrive det?

Fie: ja

(26:49)

(Anne Mette skriver)

Anne Mette: og hvad så er der mere?

Fie: næ

Anne Mette (læser op): Hvad har I lært, som I ikke plejer at lave?

Fie: må jeg prøve at skrive den?

Anne Mette: jeg har næsten ikke lært noget

Fie: hvad jeg forstod det ikke

Anne Mette: men altså hvad har du lært?

Fie: jeg har lært en hel masse på computeren som jeg ikke kunne før

Anne Mette: f.eks. hvad er det?

Fie: input

Anne Mette: det har jeg også lært

Thor: ja det har jeg også lært

Anne Mette: hvad så mere jeg har kunnet det meste

Fie: at søge

Anne Mette: det kan du godt skrive er der mere?

Jeppe: har I lært noget som I ikke plejer at lære i Dansk sådan nogle danskting som f.eks. at give respons

Anne Mette: i forhold til dansk .

Thor: respons

Anne Mette: så skriv det

Jeppe: hvordan har I lært noget med respons

Thor: jeg har lært at give respons

Jeppe: at give respons? til hvem?

(29:55)

Fie: give respons til klassen, hvis der er noget de har lavet en opgave, som vi så skal give respons på - så skal vi sige f.eks. om der er noget der mangler eller

Jeppe: nu har I haft sådan nogle modtagere, som gik i 2. klasse ikke også? Plejer I at skrive til børn der går i 2. klasse?

Anne Mette: jeg har en lillesøster

Jeppe: som du plejer at skrive til?

Fie: det gør jeg ikke for jeg har en lillebror der går i 0.

Jeppe: så I plejer ikke at skrive til dem. Hvem plejer I at skrive til?

Anne Mette: altså sådan generelt?

Fie: til mine veninder

Jeppe: Så skriver I til nogle på jeres egen alder eller til jeres lærer ikke?

Anne Mette: jeg skriver meget til min egen alder

Jeppe: ja og til jeres lærer når det er i skolen. Hvad har det betydet at det var en 2. kl. i skulle skrive til? Har det betydet noget?

Anne Mette: jeg synes det har været svært at lave opgaverne, men nu har vi ikke rigtig lavet opgaver for vi lavede det der spørgeskema

Jeppe: så I har lavet et spørgeskema

Fie: ja det var det der (de taler i munden på hinanden)

Jeppe: men når I har skrevet til 2. kl. har I så skrevet som I plejer elle har I tænkt over hvordan I skrev på en anden måde?

Fie: jeg har lidt tænkt over det, fordi vi plejer at skrive sådan noget som vi taler f.eks. skriver man ikke at noget er cool

Anne Mette: også når man er vant til hinanden

Fie: man ved jo ikke helt hvordan de er jo

Fie: hvad har det her egentlig med det her at gøre det som vi snakker om?

Jeppe: med dynamitbogen? - det som vi laver nu ikke også, det er at Kjeld og jeg skal lave noget der hedder forskning det er sådan en videnskab, hvor vi skal finde ud af nogle ting om, hvordan elever arbejder med computere. Så vil vi undersøge, hvad har det betydet at I har arbejdet med dynamitbogen?

Fie: og det skal vi skrive her

Jeppe: det er sådan set det I skal svare på, hvad har det betydet for jer

Anne Mette: jeg har min egen computer, så jeg kunne faktisk

Jeppe: de fleste af computertingene

Fie: altså den gang jeg kom fra den der anden skole der havde vi ingen computere da jeg så kom herovre, så lærte jeg at komme ind på internettet

Jeppe: det spørgeskema I havde lavet, havde I lavet det en gang for alle og så var det slut eller hvordan?

Anne Mette: da vi havde lavet det til hernede så fik vi det ret hurtigt igen vi har ikke nået at fået det rettet endnu men vi har faktisk opdaget at vi har fået svarende så vi har lavet det nu.

Fie: skal vi så ikke bare skrive jeg synes respons det var da helt anderledes end jeg havde forventet.

Anne Mette: det var os der startede spørgeskemaet og så havde alle lavet det

Jeppe: hvordan kan det være? De synes det var en god ide. Plejer I sådan at se ved hinanden når i arbejder?

Fie: altså nogle gange når man sådan arbejder, så kan jeg ikke lade være med at kigge over til andre. F.eks. i dansk så skal jeg lige se om det er rigtig stavet. Jeg synes ikke rigtig jeg kan holde mine øjne for mig selv.

Jeppe: men det er vel også godt nok, at man kan lære noget af hinanden. Hvis alle har lavet spørgeskema, så har alle vel lært det.

Anne Mette: men hvad så i forhold til samarbejde?

Fie: godt

Anne Mette: jeg synes det har været godt, men thor jeg vil sige til dig

Thor: jeg ved det godt

Anne Mette: næste gang at du kommer sammen med nogen, så det ikke bAnne Metteer lige sådan ikke også Thor hør efter, jeg vil bare give dig gode råd, så skal du ikke sidde og

Thor: nej jeg

Anne Mette: Nej prøv nu at hør ikke sidde og lege med briller og lave ansigt og lege med hår

Thor: okay!

Anne Mette: snak ordentligt!

Thor: Okay!

Anne Mette: ikke også Thor, vi siger det bare til dig næste gang

Anne Mette: det har været et godt samarbejde

Thor: ja det har da været et godt samarbejde

Anne Mette(læser op): Hvordan fandt i oplysningerne, var det svært?

(37:30)

Fie: ja

Anne Mette: både og

Fie: det var faktisk ret svært

Jeppe: hvordan fandt i dem?

Anne Mette: vi søgte

Jeppe: søgte på nettet? Hvad var det for nogle oplysninger i søgte?

Fie: var det ikke oplysninger om Annes indspilning

Jeppe: jeg tænker på dynamitbogen

Anne Mette: links det er det eneste vi har fundet ellers har vi egentlig ikke brugt det til noget, for vi vidste hvad vi skulle

Jeppe: I vidste hvad I skulle spørge om

Fie (læser op): Hvordan skrev I siderne - hvem skrev, hvordan blev I enige?

Anne Mette: vi skiftede

(Fie skriver)

Anne Mette: og det var vi alle enige om skriv det

Anne Mette (læser op): Hvordan valgte i strukturen? Det var på samme måde hvad skal vi skrive? På sammen måde

(40:11)

Fie (læser op): Hvilke dele af undervisningsmaterialet fra dynamitbogen har I brugt?

Thor: vi har brugt input

Anne Mette: input har vi brugt og vi har brugt søge

Anne Mette (læser op): Hvad fik I ud af det. jeg fik lidt ud af det. Skal vi skrive meget så?

Jeppe: Hvordan fik I noget ud af det har I lært at søge på internettet?

Anne Mette: jeg har lært at søge.

Jeppe: så hvis jeg nu siger noget med om du kan finde noget om Harry Potters kost ville du så kunne finde det på internettet?

Anne Mette. det ville jeg nok kunne

Anne Mette (læser op): Hvad synes I selv om jeres produkt?

Anne Mette: fint fordi

Fie: fordi at det var spændende

Anne Mette (læser op): Hvad kunne være bedre

Fie: at det gik galt med input

Anne Mette: Nej spørgeskemaet lagt ind hvad skal vi skrive spørgeskemaet blev lagt ind ordentligt

Anne Mette (læser op): Hvem har givet repons?

Fie: det har TV (det bAnne Metteer forklaret at de hedder TV fordi det er den gruppe der har om TV)

Anne Mette: det var for lidt matematik

Fie: det var noget lort

Jeppe: sagde de, at det var noget lort?

Fie: nej det var sådan vi opfattede det

Jeppe: hvad sagde de?

Thor: der var for lidt dansk og matematik

Fie: man kan jo nærmest ikke sige man har to venner og man skal trække to venner fra

((45.30)

Anne Mette (læser op): Hvad kunne I bruge det til?

Anne Mette: ingen ting

Anne Mette (læser op): Kunne I godt tænke jer at arbejde med dynamitbogen i fremtiden?

Thor: ja

Anne Mette (læser op): Hvad ville I gøre anderledes hvis I skulle arbejde med dynamitbogen en anden gang?

Fie: vælge et andet emne

Jeppe: hvad kunne det være for et emne?

Thor: Sport

Jeppe: hvad hvis det skulle være et helt andet emne?

Fie: bondegård

Jeppe: hvis det ikke havde noget med matematik at gøre hvis det nu havde noget at gøre med dansk eller naturfag eller billedkunst eller engelsk. Hvad interesserer jer allermest.

Anne Mette: sport

Jeppe: så det ville være noget af det samme.

(slut 47:37)

2. c. Kroggårdsskolen. Børnekultur. Jeppe: Mathies, Nicole, Achton.

(De tre elever deler straks opgaverne ud, så en skriver skolens navn, en klassetrin, og en får lov at klikke første gang)

(der er "flimmer" på lyden)

Nicole (læser op): Anne på børnekulturhuset. I Odense ligger børnekulturhuset Fyrtøjet, Anne skal derind.

(Nicole kigger på Mathies, nu er det hans tur til at læse)

Mathies: Man kan . Man kan lave mange forskellige aktivi aktiv aktivi teter

Achton: (man kan se han sidder og kæmper med ordet, så lykkedes det for ham) Aktiviteter der står aktiviteter

Mathies: i Fyrtøjet Anne vil gerne males i ansigt ansigte aktiviteter hun kan spille teater

(Nicole viser Achton hvorfra han skal læse, men de kommer til at springe et stykke af teksten over)

Achton: Har I fundet ud af hvor Anne kan blive malet i ansigtet, så klik på det rigtige nedenfor, hvis I ikke kan finde ud af det.

Jeppe: du har glemt at læse noget oppe over "gå ind på Fyrtøjets hjemmeside"

Achton: gå ind på Fyrtøjets hjemmeside ved at klikke her og hjælp Anne med at finde ud af hvor i Fyrtøjet hun kan blive malet i ansigtet, så hun kan spille teater

(de ser ud til at være lidt i tvivl om de må klikke)

Achton: klik her

Nicole: skal vi så bare klikke her?

Jeppe: hvad er det I skal finde ud af inde på den hjemmeside?

Nicole: vi skal finde ud af hvor man

Achton: hjælp Anne med

Nicole: blive malet i hovedet

(Eleverne klikker ind på hjemmesiden, men mens Jeppe taler med en lærer, sidder eleverne bare og kigger)

(07:52)

Jeppe: I skal finde ud af hvor Anne kan blive malet i ansigtet, hvor kan I finde ud af det henne?

(De kigger alle tre på skærmen)

Jeppe: prøv at snak sammen og find ud af hvad I skal

(Pga. larmen kan jeg ikke høre præcis hvad de siger til hinanden men det ender med at Achton spørger om han skal prøve at klikke)

Achton: der sker ikke en skid

Jeppe: hvad tror i det kan være Hvis I nu prøver at gå tilbage til den anden side. Der står man kan lave mange forskellige aktiviteter. Ved I hvad det er?

Nicole: ja

Achton: jeg ved ikke hvad det er

Nicole: det er f.eks. at spille fodbold og sådan noget

Jeppe: ja eller at blive malet i ansigtet

(De klikker ind på Fyrtøjets hjemmeside igen)

(Nicole finder menupunktet hvor der står aktiviteter)

Nicole: aktiviteter det står her

(De klikker og kigger på skærmen)

Achton: det er ikke musik

(Nicole peger på noget på skærmen, men jeg kan ikke høre om hun også læser op hvilket menupunkt det er)

(De sidder igen lidt og kigger)

Nicole: drama teater der

(Jeg tror, at der kommer et billede af en pige der bliver malet frem på skærmen)

Achton: er det Anne hende der?

Nicole: nej det ligner i hvert fald ikke hende

Nicole: hvad skal vi så

(11:28)

Jeppe: Kan I huske hvad I skulle finde ud af?

Nicole: ja Vi skulle finde ud af hvor hun kunne blive malet

Jeppe: hvor kunne hun det?

Nicole: I fyrtøjet?

Jeppe: hvor I fyrtøjet? Hvilket rum?

Nicole: det kan jeg ikke huske

Jeppe: prøv at læse det der står der

Achton: I fortællerrummet kan du blive sminket og klædt . Hvad står der?

Jeppe: i eventyrlige kostumer

Achton: hvorfor står der uf?

Jeppe: nå ja der er da en fejl klædt ud skulle der have stået

Achton: klædt ud i eventyrlige kostumer

Jeppe: stod der hvilket rum det var?

Nicole: næ

Achton: mmm sminke?

Jeppe: det smukke

Nicole: fortællerrum

Jeppe: ja i det smukke fortællerrum kan man blive malet i ansigtet

Nicole: hvad skal man så?

Jeppe: ja hvad skal man så?

Nicole: trykke på den?

Jeppe: nej gå tilbage og se hvad I skal

Nicole: her?

Jeppe: nej jeg tænkte mere om til den side I har fået opgaven på

(13:19)

(Nicole kan ikke finde tilbage til opgavesiden, med det kan Achton)

Jeppe: har I fundet ud af, hvor Anne kan blive malet i ansigtet?

Anne: du skal trykke på Fortællerrummet

Jeppe: og så skal I gå ned og klikke på døren

Nicole: "I svarede at man kunne blive malet i ansigtet i fortællerrummet, svaret er korrekt. Flyv videre med telefonen." Prøv at tryk på den

(de klikker ind på næste opgave)

Nicole: hvem vil læse først?

Mathies (til Nicole): det vil du du har nemlig ikke lavet noget

Nicole (læser op): Rikkes tur til Fyrtøjet. Anne kender en pige der går på Seden skole hun hedder Rikke og går i 7. a Rikke har også været på tur til Fyrtøjet med sin klasse.

(Nicole giver turen videre til Achton)

Achton: Rikke har . Rikke har lavet et hjemmeside om sin tur den ligger på SeSeden skolen hjemmeside

(der er stille lidt, Achton ser ud som om han har svært ved at læse/ eller forstå det der står på skærmen)

Nicole: er der mere?

(Så får Mathies lov at læse)

Mathies: Klik her så kommer I ind på Seden

Nicole: skolens side

Achton: skoles

Mathies: hjemme. Hjemmeside, her skal I finde frem til den side hvor Rikke for.. fortæller om tur til

Find ud af, find ud af hvornår de var på tur.

Nicole: så skal du bare klikke på det der

(de klikker ind på siden)

(17:52)

Nicole: Velkommen til as

Achton: 7.as

Nicole: 7. as første hjemmeside Skal vi så prøve den der Rikke ?

(De klikker på Rikke)

(de sider alle tre og kigger på siden et stykke tid)

Mathies: velkommen til min hjemmeside

Nicole: skal vi ikke prøve at trykke på den der min tur til Fyrtøjet?

(de klikker ind på siden)

Achton: hvad er det? (Jeg tror han hentyder til et billede på siden)

Nicole: det ved jeg ikke

Mathies: så skal vi vel læse det. (læser op) Det var som at gå inde i eventyret om.

(de sidder stille og ved tydeligvis ikke hvad de nu skal)

(20:25)

Jeppe: hvad var det I skulle finde ud af?

Nicole: hende ders tur til Fyrtøjet

Jeppe: hvad var det så I skulle finde ud af med den tur ? Prøv lige at gå tilbage og se hvad der står i opgaven

(de klikker tilbage og kigger stille på siden)

Jeppe: prøv at se hvad der står lige ovenover det der står med rødt Find ud af hvornår kan I huske det? Har I set det?

Achton: næ det har vi ikke

Jeppe: prøv lige at gå tilbage på siden og så se. Prøv at gå op i toppen og læs

Achton: Hvor skal jeg læse henne?

(Nicole peger på skærmen)

Achton: skal jeg læse alt sammen?

Nicole: nej (griner lidt)

Jeppe: hvad står der?

Achton: et kulturhus for børn. Min tur til Fyrtøjet. D. 12. december år 2002 tog 7.a. af (som i av)sted af sted til Fyrtøjet inde i Odense. Da vi kom

Jeppe: kan I huske hvad spørgsmålet var?

(Achton læser videre)

Nicole: ja det var (jeg kan ikke høre om hun siger mere eller hvad hun siger)

(Achton læser videre)

Jeppe: prøv lige at stop (til Achton). Hvad var spørgsmålet

Mathies: det var hvor.. turen er

Jeppe: hvornår turen var

Mathies: ja hvornår turen var

Nicole: det var den 12. december 2002

Jeppe: så skal I tilbage til opgavesiden

(Nicole klikker tilbage)

(Achton skriver svaret og de klikker videre)

Achton: (læser op) I skrev at 7. a. var på tur til Fyrtøjet d. 12. december år 2002 det var FORKERT!? De var på tur den 12. december 2002

Jeppe: det er da rigtigt

Nicole: Det var fordi vi kom til at skrive tolv

Jeppe: nå, men det er godt nok det der.

(Der kommer en dreng og taler med Jeppe i mens taler eleverne sammen)

Achton: var det mig der lavede forkert?

Nicole: det er da ikke din skyld. Hvem vil læse?

(26:29)

Achton: (læser op) Anne læser noget af det Rikke skrev hun vil gerne vide noget om alle de rum man kan komme ind i og hvad Rikke lavede på Fyrtøjet

Nicole: og så stop, så kan jeg læse det næste. (læser op) Læs teksten på næste side og hjælp Anne med at huske hvilken rum man kan komme ind i på Fyrtøjet. Læs teksten.

Skal vi prøve at trykke på den?

Mathies: Ja

Nicole: er du enig med ham? (til Achton) Jeg er enig med ham vi skal trykke på den der

Achton: læs teksten ja ja

(de klikker)

Nicole: prøv at læs

Mathies: (læser op) vi skulle arbejde med Tommelise (de to andre lytter ikke, men kører op og ned på en stol Mathies læser videre, men der er en voldsom larm, så jeg kan ikke høre hvad han læser op)

(Nicole og Achton er færdige med at lege på stolen)

Nicole: Du har læst det der? (til Mathies) Vil du læse der (til Achton)

Achton: ej, har jeg ikke læst nok nu?

Nicole: du læser det der, så læser jeg det der

Achton (læser op): så gik vi videre ind til et stort lokale, hvor der sad en af med medarbejderne, som skulle fortælle om Tommelise

Nicole: den har jeg hørt før på Fyrtøjet

Jeppe: hvad står der så?

Nicole: (læser op) Da den var fortalt gik vi videre ind i et andet rum som var ca. dobbelt så stort som det andet, det var som at gå ind i eventyret Tommelise . Det har jeg også været inde i

Nicole: hvem vil så læse det? (peger på skærmen)

Mathies: det er ligegyldigt

Nicole: (til Achton) Vil du læse det?

Achton: det er blomsterne inde i Tommelise. De varvar så store at man selv følte at man var på Tommelises størrelse, (???) også ind i mark mark

Nicole: markmusens

Achton: markmusens hus og i muldvarpens mørke hjem

Mathies (læser op): da man var kommet ud af lokalet gik vi videre ind i et andet lokale. Der fo fortalte de at vi skulle snakke om hvordan det er at blive holdt ud uden

(Achton og Nicole leger igen med stolene og hører ikke efter hvad Mathies læser op Jeppe beder dem følge med)

Nicole (læser op): først skulle vi fortælle vores livs historie på 1 minut, bagefter skulle vi fortælle den mest pinlige historie vi kender. Klik her når I har læst teksten.

Nicole: skal vi klikke der?

Mathies: klik her når I har læst teksten. Ja (Mathies klikker)

(32:57)

Nicole: (læser op): Anne vil gerne vide

Achton: (læser op): hvilke rum kan hun komme ind i?

Mathies: er det mig? (læser op): Hvad var det Rikke og hendes klasse lavede i Fyrtøjet

Achton: (læser op): klik på billedet, når I har svaret på spørgsmålet. Hvor er billedet? (peger)

Nicole: vi skal sige hvad for nogle rum hun var inde i alle mulige rum

Jeppe: I har lige læst noget om alle de rum Rikke var inde i

Nicole: hun var inde i det der Tommelise

Achton: og markmusens hus

Mathies: og muldvarpens mørke hjem

Jeppe: ja så havde I jo læst det

Nicole: skal vi så skrive alt det?

Jeppe: ja det skal I

Nicole: hvem vil starte

Achton: her (rækker hånden op)

(34:40)

Achton: skal jeg skrive alt det vi har sagt

Nicole: du kan skrive halvdelen af det

Achton (skriver): markmuuseens hus, muldmuldmuld var hvor er v? varpens mør mør..ke hjem

Jeppe: det er nok med de to, I behøver ikke at skrive flere nu. Nu kan I svare på næste spørgsmål Hvad var det Rikke og hendes

Mathies: (læser op): hvad har nej Hvad var det Rikke og hendes klasse lavlavede i fyrtøjet

Mathies: de malede deres ansigter

Nicole: nej

Achton: de lavede eventyr teater der laver man ikke eventyr der siger man (???)

Nicole: Jamen man ser det ikke inde i teateret, det er bare en dame der sidder og fortæller

Mathies: ok, høre et eventyr

Mathies (skriver): h ø e r , hører . Eventyr E

Achton: Hører skal der så ikke et r med ? Høer

Mathies: hører eventyr (skriver)

Jeppe: det er fint det der så trykker du bare på hånden.

(de klikker videre)

Achton (læser op): Rikke og hendes klasse

Nicole: prøv at læs det højt

Achton: (læser op): skriv en pinlig historie, Rikke og hendes klassekammerater skulle fortælle en pinlig historie da de var i fyrtøjet, prøv om I kan finde på eller huske en pinlig historie og skriv den nedenfor i skal fy... fylde feltet ud.

Jeppe: I skal enten finde på eller huske en pinlig historie

(de sidder og tænker hver især)

Achton: jeg har en pinlig historie

(41:10)

Nicole: ok så skriv den

Achton: det var noget med, at jeg kendte nogle og så ville jeg give dem en tegning og så puttede jeg den så ind af brevsprækken bagefter fandt jeg altså ud af, at det ikke var der de boede

Nicole: prøv at skrive det

Achton: og jeg havde lavet et billede af mig selv og skrevet mit navn, det var rigtig pinligt

Achton (skriver uden at læse op): staves det med u? hau nej med v ikke også?

Jeppe: jo

Achton: haude..havde put hvor er p? Put staves det med to ter

Nicole: ja med to ter

Achton: puttet en staves det så teg ning ?

Nicole: ja det hedder teg-ning

Achton: for-kirt staves det kirt? Sted hen. Jeg havde puttet en tegning et forkert sted hen.

Det var det.

(Slut 45:56)

Hunderupskolen, 2. a. MGP. Jeppe: Emma, Oliver og Kristian

(Lyden fungerer først ordentligt efter 1:00, så det er her jeg starter)

Emma: skal vi bare starte?

Kristian: jeg tror vi skal læse

(Jeg kan ikke høre hvad Emma læser op)

(Emma kører musen lidt rundt på siden om MGP)

Kristoffer: har du snart besluttet dig?

Emma: her vil jeg prøve at starte her (Emma klikker De sidder lidt og kigger rundt på siden uden at tale sammen så klikker Emma og finder reglerne )

(Emma forsøger at læse teksten, men beder hurtigt Kristian om at tage over)

Kristian (læser op): sange må max. være 3 minutter

Emma (prøver lidt igen): I må max. Være otte i bant (dette ord kan Emma ikke forstå)

Kristian: I må max være i bandet. Dine sange skal være på dansk (Pause fordi teksten er uden for skærmen, Emma forsøger at flytte markøren ned, men det lykkedes ikke, så Kristian prøver det varer lidt inden det lykkedes for dem)

Emma (læser op men det er meget lavt, så jeg kan ikke gengive præcist hvad hun læser op til at starte med): og en voksen må ikke være med til at s. mgp

Kristian: er det så min tur? (Læser op): der skal være .både musik og sange på det bytter (?) synger

Emma: sender

Kristian: sender ind

Emma: du du skal troede . du skal tråde at fyre den af d. 13 i 3. (det bliver læst op med meget usikkerhed og jeg kan ikke høre/forstå de sidste par ord)

Emma: du læser den der (peger på skærmen)

Kristian: dit..

Emma: bånd

Kristian: bånd skal være intet på.

Emma: kassettekassettebånd

Kristian: kassettebånd, CD, VHS, e er

Emma: eller

Kristian: eller musik

Emma: minidis ketter og du må gerne lave din sang ved hjælp af en computer (Emma klikker tilbage til opgavesiden)

Emma (læser opgaveteksten op): Hvis I har fundet regler, kopierer I adressen og sætter den ind her, hvis I ikke har fundet ud af det så gør det ikke noget.

Hvad for nogle regler skal vi skrive om ? Skal det være regel 8 og Vi kan lige prøve at kigge (klikker tilbage til reglerne) Du skal være mellem 8 og 15 år

Jeppe: prøv lige at læs en gang til, der står " hvis I har fundet reglerne kopierer I adressen på siden og sætter den ind her" Ved I hvad adressen på siden er?

Emma: nej

Jeppe: det er det der står oppe i det felt hvor man skriver www, det der står deroppe, ikke nu, men når I er inde på reglerne

(Emma klikker ind på siden med reglerne)

Jeppe: Ja så er det det, der står deroppe. Ved I hvordan man kopiere det? Prøv at sætte musen og klik, så bliver den blå, så prøv at klik med højre museknap så tryk kopier, så går du tilbage til den anden side og stiller musen der, og så trykker du på højre museknap igen og så sæt ind. Og så har I gjort det.

Emma: (Klikker videre til næste opgave): Nu skal I læse reglerne, I kan læse dem ved at klikke her. Svar på de spørgsmål, hvor gammel skal man være for at deltage (Emma skriver) Jeg skal bare skrive 8 og 15. (læser op) Kan man stadig nå at tilmelde sig? Det har vi ikke svaret på, det ved jeg ikke, hvilken en skal vi trykke på?

(Kristian løfter afværgende på skuldrene)

(Emma klikker på en af svarmulighederne, det gør hun også ved den næste opgave, uden at læse den så klikker hun videre til næste opgave)

Emma (læser op): indspil..ing. Anne har skrevet på MGPs hjemmeside hjemmeside om hvordan det var da hun indspillede sin CD, prøv om du kan finde ud af, hvor hun har skrevet om ind..spil (dette ord forstår Emma tydeligvis ikke) af sin CD. Klik her for at få MGPs hjemmeside frem. Hvilket billed i starten af Annes t lad vær med at gætte, hvis I ikke ved det klikker I på drengen.

Hvilken en skal vi trykke på?

Kristian: vi skal først trykke på den der HER.

(Emma klikker ind på MGP hjemmesiden de kigger lidt derinde , men finder ikke det de søger efter)

Kristian: skal vi så ikke prøve der inde ?

Emma: hvor inde? (Emma klikker tilbage til opgaven)

Emma: hvilken en skal vi trykke på? Ved vi det ikke?

Kristian: bare den der

(Emma trykker på et af billederne)

Emma: forkert (Læser op) det var ikke det billede der var den rigtige side af se sådan her ud. Klik på billedet. (Emma klikker)

Emma (læser op): nu skal I læse en del af teksten og svare på nogle spørgsmål. Spørgsmål kommer først. Hvad hedder Annes hund hunde? Hvad er Annes lillebror god til? Synes Anne at sangene er blevet gode?

(Så er der tavshed, det ser ikke ud til Emma rigtig ved hvad de nu skal hun kigger spørgende på Kristian)

Kristian: du skal gå tilbage

Emma (peger): der går man tilbage

Jeppe: prøv at se, der er en knap dernede for neden

Emma: Der

Jeppe: hvad står der på den?

Emma: gå til teksten

Emma (læser op): Annes tekst. I stu..diet var der et bor bordtes bord min lillebror går til bordtennis så han er dygtig så han spillede lidt indtil vi (???) Så blev vi færdige med det sidste nummer og så og skulle til at vende snuden hjem. (???) Men det var heldigvis en kort tur så jeg kom hurtig hjem til mine to dejlige hunde koko og nugga. Det var det har været rigtig sjovt at indspille alle numrene til min cd og jeg synes at sangen er blevet rigtig god.

(Emma klikker frem til spørgsmålene)

(18.00)

Emma: hvad var svarene? (Emma begynder at skrive, de to drenge er ikke involveret)

(Emma er færdig og klikker videre til næste opgave)

Emma: du læser den næste (til Kristian)

Kristian (læser op): da de.

(Emma peger på det sted hvor de er nået)

Kristian: nå der Først

Emma: forstil jer

Kristian: at I var den

Emma: gruppe

Kristian: gruppe der vandt

Emma: der havde vundet

Kristian: vundet mgp 2004

(Emma læser resten op men lavt)

(Emma peger skriv her)

Emma: hvad skal jeg så skrive?

(jeg tror Kristian spørg om hun ved hvad hun skal skrive)

Emma: nej det ved jeg faktisk ikke

Kristian: står det ikke der

Emma: om en nej det skal man ikke

(de sidder stille lidt)

Jeppe: Der står skriv om en dag i jeres liv som vindere. Ved I så, hvad det er I skal?

Emma: nej

Jeppe: I skal skrive en historie om, hvordan det var, hvis I var dem der havde vundet MGP 2004

(21:08)

Jeppe: hvis I nu forestiller jer, at I tre I var dem der havde stået oppe på scenen ligesom Anne og havde spillet en sang og så havde I vundet, hvordan tror I så det var? Dagen efter f.eks. Når I vågnede op næste dag.

(De tænker hver især uden at tale sammen Emma begynder at skrive igen uden at tale med de andre så holder hun en pause og der er helt stille)

Kristoffer: jeg ved ikke hvad vi skal skrive mere

Kristian: det ville være ret vildt.

(Emma skriver lidt igen)

Emma: hvad var det du sagde det var?

Kristoffer: det var ret vildt sagde han

(Emma skriver igen)

(Derefter sidder de stille et par min)

Emma: Kan vi ikke finde på mere at skrive? Skal vi så bare trykke der?

Kristian: det kan vi godt

Emma: tak for hjælpen vi er glade for at I har hjulpet os.

Kristoffer: Var det det?

Slut: 21.45

Jeppe: hvordan synes i det her med Dynamitbogen har været?

Kristian: hvad for en dynamitbog?

Optagelser fra praksis

4 dvd. 1. optagelse

1. del:

3 elever (2 piger og en dreng) sidder i et lokale og skriver ord på nogle små stykker papir. Der ligger et orange kort på bordet, hvor der står TV så jeg tror eleverne er blevet bedt om at skrive de ord de kommer til at tænke på når de hører ordet TV. De nævner bl.a. Viasat sport, ligge og slappe af, højtaler, hygge, undertekster, TV-avis, antenne, kanaler, børnetime etc.

(10.10)

2. del

De tre elever sidder nu ved en computer og arbejder.

Først taler de lidt om, hvilken farve og skriftstørrelse de skal skrive med.

Så går de i gang med opgaven. Der går ud på at: "skrive tegnefilm og så bare skrive noget nedenunder"

De skriver bl.a. Disney-channel, Fox-kids (de engelske stavemåder bliver diskuteret, især om det skal være sammenhængene ord eller ej), Snurre Snups Søndagsklub

Derefter skal de skrive om Børnetime. Her skriver de bl.a. Sigurds bjørnetime, Anna og Lotte, naturpatruljen etc. (Her bruger de også lidt tid på at tale om sideopsætningen og hvad der ser bedst ud)

(Trine kommer og siger at de ikke behøves at skrive mere om Børnetime, fordi opgaven går ud på at finde ud af, hvad de vil arbejde videre med derfor skal de hellere gå videre til en af de andre overskrifter)

De går videre til at skrive Stjerne for en aften. Så slutter optagelsen.

(27.10)

3. del

Der sidder to drenge ved en computer (de bliver filmet fra ryggen jeg kan ikke rigtig se hvad de laver)

Efter et par minutter bliver kameraet rykket tættere på. Trine spørger dem hvad de laver.

Dreng 1: han har bare været henne og skrive i gæstebogen, der er en der har skrevet til ham nemlig.

Trine: hvad har han skrevet til dig?

Dreng 2: Han har spurgt mig hvordan jeg har fået mine billeder

Trine: og hvad har du så gjort?

Dreng 2: så har jeg vist ham Jeg har sagt: jeg er gået ind under google og så er jeg gået ind under dragonball for det var der jeg fandt billederne af dragonball, men venlig hilsen Anders.

Drengene arbejder videre de er lidt i tvivl om hvad de skal, men bliver enige om at skrive i logbogen.

Dreng 1: hvad har vi lavet siden sidst?

Dreng 2: hjulpet Hjulpet en der havde brug for hjælp

Dreng 2: hvordan går det i forhold til planen?

Dreng 1: der er ikke rigtig nogen plan

Dreng 2: hvordan går samarbejdet i gruppen og i klassen? Med os går det nemt, fordi vi samarbejder - ellers ved vi det ikke

Dreng 1: hvordan er fordelingen af opgaver? der har ikke rigtig været nogle opgaver

(optagelse slut: 36:26)

DVD 1 første optagelse:

1. del (dårlig lyd):

To drenge på et bibliotek. (Ib og Per)

Først taler de om, at de er ved at lave en film, det har de gjort fordi de ikke kan "lide papirarbejde" og fordi de ville lave noget "som også de mindre børn kan lide" (ca. 2 min) så slukker Jeppe for optagelsen, og starter igen, nu med en brummetone.

Trine: hvor lang tid har i arbejdet

Per: Vi har arbejdet ca. 2 uger, vi arbejder ikke så meget i skolen, nogle gange sidder vi hjemme ved mig i 6-7 timer

Trine: så I har brugt jeres fritid på det?

Per: Ja

Trine spørger til hvordan det har været arbejde med. Og Drengene er enige om at det har været lærerigt. Per er glad for at have sluppet for at skrive så meget, men da Trine spørger til om de da slet ikke har skrevet noget, viser det sig at lidt har de da skrevet.

Trine spørger også til hvad de tror 3. klasserne vil synes om det de har lavet, Ib mener, at de vil synes det er sjovt at se på.

De har vist tegnefilmen til nogle venner og de fleste har (så vidt jeg kan høre) været begejstret.

Per: det er fedt at lave et projekt, som man også godt gider at lave derhjemme.

Jeg kan ikke høre hvilket emne drengene arbejder med, men det er ifølge Per et af de bedre, han er glad for, at de ikke havde om regnskoven

Per bruger flere gange udtrykket papirarbejde om det i skolen han ikke kan lide. Trine spørger til, hvad han mener med papirarbejde:

Per forklarer at han mener, at papirarbejde er hvis man skal skrive en historie eller skrive videre på en historie.

Trine: men er det ikke også det I har gjort?

Per: nej vi har skrevet drejebog og lavet lyd.

Trine: men I har vel tænkt over historien, og I har vel også skrevet noget?

Per: ja, men det er en anden form for papirarbejde, vi skal ikke sætte kommaer, og der er ikke nogle andre der skal læse det vi har skrevet.

Trine: er I spændt på, hvad 3. klasserne siger til det I har lavet? Hvad regner de med de siger

Ib: jeg tror de siger det er godt, fordi der er mange inde på dynamitbogen, der har spurgt hvornår den der film bliver lagt ud, og så har jeg bare skrevet, at de skal glæde sig

Drengene tale lidt om at filmen har ændret sig hen ad vejen.

De taler om at det betyder noget hvad andre siger til den, og at de glæder sig til at se reaktionerne.

Jeppe: Hvad synes I, at I har lært af det her - skolemæssigt?

Jeg kan simpelthen ikke hører hvad Per svarer. Men det er noget med at få erfaring.

Jeppe siger at det virker til, at de har en god afrunding på historien og spørger til om det har været svært.

Per siger at de har måtte skrive slutningen om 5-10 gange. Og at det bliver spændende at se hvordan den ender med at blive.

Grunden til at slutningen har ændret sig så mange gange, er ifølge Per, at de hele tiden finder på nye ting at filmen udvikler sig og at de finder ud af flere muligheder for at lave filmen på nye måder.

Jeppe: er I vant til når I arbejder med, f.eks. at skrive stil, at I så bliver ved med at skrive om og skrive om?

Det er drengene ikke vant til stilen bliver skrevet og så er den slut.

2. Del:

Nu klippes der og lyden er igen god! Drengene sidder ved et bord med nogle tegninger foran sig.

Trine: prøv at fortæl hvad I har gjort.

(jeg tager det med lyden i mig igen.)

Ib: altså først har vi lavet baggrunden, som er et snelandskab, og så har vi klippet nogle figurer ud, som skal være på billedet. (så forklares processen i detaljer, og det kan jeg ikke høre)

Per: så efter den her scene, kommer denne her scene (igen forklares detaljer om figurerne som jeg ikke kan høre)

Trine: har I tænkt på billederne først eller på teksten først da I skulle lave filmen?

Ib: det var nok teksten, altså hvad det skulle handle om, og så bagefter fandt vi ud af, hvordan personerne skulle se ud.

Per: Historien har så ændret sig mange gange undervejs

Trine: men personerne var de samme?

Per: ja

Jeppe stiller et lidt indviklet spørgsmål til, hvordan eleverne har bygget deres historie op, om de har fulgt nogen skabelon. Havde I konflikten først?

Per: Vi havde temaet først, hvad den skal handle om og hvor det skulle køre henad - men vi havde ikke slutningen hver gang vi har filmet en scene, så har slutningen ændret sig.

Ib: så har vi lige fundet ud af, han skal lige lave et eller andet sjovt til sidst

Trine: er det også fordi I har tænkt på tredje klasse undervejs at I har ændret slutningen?

Per: Hvis vi ikke havde tænkt på 3. klasse havde historien været anderledes. Lidt mere syg i hovedet.

Per fortæller om at de er inspireret til det deres hovedperson af en kendt en de ikke kan huske hvad hedder en klodset superhelt.

3. del (efter ca. 16 min)

To piger står og forklarer noget ved en tavle men lyden er nu helt håbløs. Så jeg kan ingenting høre det første stykke tid.

Men det er noget med, at pigerne har lavet en historie på computeren, hvor læseren har nogle valgmuligheder.

Man kan selv vælge, hvem man helst vil være.

(I et stykke tid er lyden helt væk igen)

De taler om at de har tænkt over sværhedsgraden, fordi det henvender sig til en 3. klasse.

Hvem plejer at være modtager? Vores lærer

Det har betydet noget at de har skulle skrive til 3. klasser, hvis de havde skulle skrive til nogen på deres egen alder ville de bl.a. havde skrevet i et andet sprog.

4. del. (efter ca. 21. min)

Tilbage til de to drenge fra første klip.

Trine: hvad har I lavet?

Per: vi har lavet en film, der handler om en nisse

Trine: og hvad er det for en slags film?

Per: en tegnefilm

Trine: hvorfor har I lavet den film?

Per: fordi vi gerne ville lave noget anderledes, og fordi vi ikke gider papirarbejde, og fordi det er sjovt.

Trine: hvad har været sjovt

Ib: at arbejde med computere og sådan noget, fordi vi ikke kan lide papirarbejde

Trine: hvordan har I rent praktisk gjort? Hvordan har I arbejdet?

Per: nede i skolen har vi klippet papir, og vi har ikke lavet super meget nede i skolen, vi har lavet baggrundsscener og så har vi været hjemme hos mig, og der har vi lavet det meste.

Trine: hvordan har i lavet manuskriptet?

Per: det har vi skrevet på computer

Trine: så I er ikke helt sluppet for papirarbejdet?

Per: nej men vi fik lov til at skrive på computer

Trine: Skrev I manuskriptet først? Eller tegnede I først?

Ib: vi fandt så ud af, at vi gerne ville lave de der personer - og så fandt vi ud af, at vi skulle lave det der med Nissen der

Per: så har vi tegnet nogle figurer, så vi skrevet lidt på manuskriptet, så er vi kommet lidt længere, så har vi lavet 1. scene og så har vi skrevet næste scene om

Ib: så er der kommet noget mere ind i og sådan

Trine: så har I ændret manuskriptet undervejs

Ib: ja

Trine: hvorfor har I gjort det?

Ib: Vi er kommet med ideer hele tiden, vi skal tænke på at det er 4. klasse, så det skal være noget der er sjovt og ikke alt for vores humor det må godt være sådan lidt lavere

Trine: hvordan har I fundet ud af hvad 4. klasserne synes er skægt?

Per: vi har været vi har spurgt ikke 4. klasse, men 3. og 6. og så har vi lavet en diktat i 4. klasse

Kjeld: er der kun billeder eller er der også tekst i filmen

Per: det er billeder der står lavet af Kasper og Kenneth og god jul

Trine: men der er lyd på ikke der er en fortæller

Kjeld: hvordan har I så brugt deres læsefærdighed i filmen?

Per: altså det var sådan med humoren, det skulle ikke være for meget blod.

Kjeld: det var ikke så meget læseteknik?

Per: jo det er også det vi har skrevet inde på siderne f.eks. Bag om filmen som Kenneth har lavet, der skulle vi tænke over det om det var forståeligt og sådan noget

Kjeld: kan I give eksempler på, hvordan I har taget hensyn til det i de skrevne tekster I har lavet?

Per: I den bag om filmen som Kenneth (ib) er ved at lave

Trine: kan du ikke lige fortælle om det? (henvendt til ib)

Ib: jo altså det er hvis øh vi skriver hvordan vi har lavet den, man kan bruge webcam og så laver man scenerne (Ib fortæller om teknikken bag filmen)

Per: det har vi gjort for at forklare om hvordan vi har lavet den

Trine: hvordan er filmen blevet modtaget

Ib: der er nogle der har skrevet at de synes den er sjov, men at den godt kunne have været længere de ved ikke hvor lang tid det tager at lave sådan en film

Trine: hvad synes I, at I har lært af projektet?

Per: En masse om computere

Ib: før vidste jeg slet ikke så meget om computere. Om hvordan man redigerer og når man skal lave en fil, så kan man gøre det på samme måde og at ligge lyd ind og sådan noget

Trine: så det er mest teknisk?

Per: ja og så noget om hvad 4. klasserne tænker men det lærer vi mere om, når de begynder at skrive til os om filmen.

Kjeld: var der noget der kom bag på jer om hvordan de tænker?

Per: de læser dårligere end vi troede de gjorde.

Trine: hvorfor ville I finde ud af hvordan de læste?

(de svarer drengene ikke rigtig på)

Jeppe: er I vant til at I kan lave om og redigere på det I laver

Per: nej det må vi normalt ikke så skal man holde sig til planen. Jeg kan godt lide at man ikke er så bundet til noget

Trine: tror I, at det er blevet bedre fordi I har fået lov at ændre og lave om undervejs

Ib: ja

Kjeld: har det givet jer nogle ideer til hvordan de almindelige arbejdsformer i skolen kan ændres efter det her?

Per: jeg har ikke sådan tænkt i de baner men det kunne være meget dejligt, hvis man fik lov til at ændre på tingene hen af vejen i skolen også det får vi ikke rigtig lov til. F.eks. hvis vi får en opgave i geografi så står der du skal gøre sådan her.

Jeppe: plejer I at bruge så meget tid på skolearbejde?

Per: Nej

Trine: er det så kun pga. af computeren, at det har været sjovt at bruge så meget tid på det uden for skolen?

Per: nej, jeg synes også det er fordi vi har kunne bruge vores fantasi og fordi man selv kan bestemme og gøre det man er god til.

Jeppe: plejer I at skrive så meget som I har gjort i dette projekt?

Per: Vi har skrevet lidt mere på computer, men vi har ikke skrevet vildt meget dem der har lavet noget andet har skrevet meget mere

Ib: vi har kun skrevet det der bag om filmen og scener og kommentarer

Kjeld: kunne I forestille jer at lave filmen om til en billedbog med stille billeder og tekst?

Per: det ville være let at lave for vi har billederne

Kjeld: det kan I da overveje det kan være der er et forlag der vil udgive det

Jeppe: kunne i tænke jer at lave flere af sådanne film?

Per: ja i fritiden.

Jeppe: har I lært noget som I har kunne gøre anderledes

Per: vi har optaget på en meget simpel måde det kunne godt være mere professionelt.

5. del efter ca. 41 min.

Tilbage til eleverne fra tavlen. (en pige og en dreng)

Pige: Vi har lavet en historie, hvor man selv kan bestemme lidt hvordan historien skal være, hvordan den skal udvikle sig og sådan. Så de har nogle valgmuligheder de børn der læser den.

Trine: hvorfor har I valgt det?

Pige: det er bare sådan det kunne være sjovt

Trine: er det sådan nogle historier i selv læser?

Pige: nej jeg prøvede engang, men jeg kunne ikke finde ud af det. Så vi har lavet sådan en lidt nemmere udgave.

Trine: hvordan gjorde I så?

Pige: altså så begyndte vi først med indledningen, og så fandt vi ud af, at der skulle være to nisser man skulle vælge imellem og senere kunne man så vælge hvad man ville gøre, hvis man kom ud i knibe

Dreng: først havde vi tre, men den ene var lidt for tumpet det var ikke så godt så den smed vi væk

Trine: Han blev skrevet ud af historien

Trine: hvordan har I skrevet det? Har I skrevet det sammen eller hvad har I gjort?

Pige: Vi har skrevet sammen vi har bare fundet på ideer og så skrevet dem ned, så alle ideer er faktisk med i historien

Kjeld: skiftes I til at skrive eller er det den samme der skriver?

Pige: det er nogenlunde den samme der skriver, det er mig og Sidse hende der ikke er her

Trine: hvordan gjorde I så for at holde styr på hvor man kunne gå hen og sådan noget så man kunne finde rundt i historien?

Pige: så skrev vi det bare ned på papir og tegnede nogle firkanter.

Kjeld: I lavede et diagram

Trine: Hvordan har I tænkt på dem der skulle læse historien

Dreng: jeg har tænkt tilbage på hvad der interesserede mig i den alder

Kjeld: er der andet I har tænkt på, når det er noget med at læse?

Dreng: vi har ikke skrevet ikke så svære ord

Pige: vi har i hvert fald prøvet, selv om det godt kan være svært når man ikke er vant til det

Kjeld: Hvad har I f.eks. gjort for at gøre teksten ikke for svær

Pige: vi har ikke skrevet så meget som vi kunne have gjort vi har skrevet det kortere, vi har prøvet at skrive så lidt som muligt

Kjeld: risikerer man at historien bliver mere kedelig, fordi man skriver kortere? Er der nogle spændende ting man har måtte undlade at skrive?

Pige: nej ikke rigtig

Kjeld: altså i forhold til hvis I skulle skrive en historie til jeres egne kammerater?

Pige: jo så er den selvfølgelig ikke blevet helt så spændende, vi kunne have skrevet en masse detaljer om det ene og det andet, men vi har skrevet den lidt kortere

Kjeld: har I prøvet at lade dem læse et konkret stykke tekst for at se om de kan forstå det?

Pige: nej ikke endnu

Kjeld: det kommer samlet til sidst?

Pige: vi var nede med sådan en bog, hvor de så skulle læse det. Og der fik vi en fornemmelse, men der var meget forskel på dem, der er nogle der godt kan læse og så andre der overhovedet ikke kan læse. Og dem der godt kunne læse, det var egentlig dem vi skrev lidt til fordi vi kan jo ikke skrive til nogle der ikke kan læse

Trine: er I ved at være færdige

Pige: Ja

Trine: er I glade for det?

Kjeld: du sagde at du havde svært ved at finde rundt i sådan nogle tekster kan du finde ud af din egen?

Pige: ja jeg synes den er meget nemmere, fordi der er nogle veje, hvor der kommer sådan en ko frem, der siger "den vej kan du altså ikke gå for man kan f.eks. ikke lade være at redde nogen i juletiden"

Trine: så I har lukket nogle veje

Pige: ja for ellers blev det jo alt for meget til sidst. Så den er ikke vildt lang og den er ikke svær at komme igennem

Kjeld: er der nogle opgaver bagefter eller læser man den bare?

Dreng: ja, og så lærer de også noget om hvordan man skal opføre sig. For man skal redde egernet f.eks., og så hvis de går en vej vi har sagt til dem, så er der en der siger du skal aldrig tage imod råd fra fremmede

Trine: så I har tænkt at I også ville give dem nogle gode råd?

Dreng: ja

Kjeld: er der andet end at skrive kort I har tænkt på, når 4. klasse skal læse den? Har I f.eks. tænkt på skriftstørrelsen

Pige: ja, men det er svært at gøre den større

Jeppe: det kan jeg vise jer bagefter. Men det var noget I havde tænkt på?

Pige: Ja

Trine: Hvad tror I at 4. klasse siger til den?

Pige: jeg håber at de siger den er sjov, at det er sjovt at komme ind og være lidt med og sådan noget. I stedet for at få sådan en lang roman om nissehistorier, som de ikke forstår så meget af.

Trine: har det også været sjovere at skrive end hvis I skulle skrive en mere almindelig historie?

Pige: ja fordi vi er så vant til de der almindelige historier, dem skriver vi hele tiden

Dreng: så har man også mere frihed til at skrive en historie

Kjeld: mere frihed end hvad?

Dreng: end f.eks. man har et bestemt tema når man skriver en stil, men her da synes jeg, at man har lidt mere frihed til at skrive

Pige: man er også lidt mere åben for ideer i den historie, for man kan sagtens få alle ideerne med ind i den historie fordi de kan jo sagtens gå videre til et andet sted, det er også lidt derfor den er så sjov

Trine: er I vant til at arbejde sammen om at skrive noget?

Pige: nej ikke ved stile og sådan noget

Trine: har det været godt?

Pige: ja at være tre det har været sjovt

Jeppe: har det også været svært

Pige: ja det har været svært ja når man lige har inde i hovedet hvordan den skal være, og så er der andre der har andre ideer, så kan det godt være svært Men så er det for det meste også bedre

Kjeld: hvordan er samarbejdet gået

Dreng: godt synes jeg

Pige: det synes jeg også

Jeppe: hvad så når I har været uenige, hvordan har I løst det?

Pige: ja, men vi har ikke rigtigt været uenige, vi har mere snakket om ideerne, om hvordan det kunne være bedst med den ene ide eller anden ide. Så næsten alle ideer har vi fået mere.

Jeppe: er teksten blevet bedre eller dårligere af at I har være tre om den

Pige: bedre for så bliver den jo ikke ensartet med kun ens eget sprog og ens egen ideer

Kjeld: har I også diskuteret sproget

Pige: nej ikke rigtigt

Kjeld: hvem foreslår hvad der skal stå?

Pige: vi skriver den ned og så hvis der er nogle der synes noget andet skriver vi den om

Kjeld: læser i den højt først?

Pige: nej vi skriver den bare, så kan man sidde og kigge med hvad personen skriver og hvis der er en anden der siger, kan det så ikke være sådan? Jo så skriver vi det anderledes

Kjeld: så I starter egentlig tavst kan man sige?

Pige: ja, men vi har jo lige talt om hvad den skal handle om først

Trine: men det er den der sidder ved computeren der formulerer sætningen?

Pige: ja

Trine: Er det den samme der har skrevet hele tiden, eller har I skiftet?

Pige: Jeg tror ikke Jesper har skrevet så meget

Dreng: nej jeg er ikke så god til at skrive

Pige: men han sidder og er med, han har været med alle gangene

Kjeld: det vil sige, du siger ikke noget til de andre du skriver det ned?

Pige: nej, men sådan har det slet ikke været, først havde vi lavet sådan en grovskitse med ideer og hvad den skulle handle om, og så bagefter har vi skrevet det ind på computer. Det er først til sidst vi er begyndt at skrive ind på computeren.

Trine: kunne I tænke jer at lave sådan noget her en anden gang?

Pige: ja fordi det er så sjovt at arbejde med, det bliver ikke det samme. Det er en anderledes måde at skrive stil på.

Jeppe: Hvad har det betydet, at der er andre der skal læse det?

Pige: det har betydet meget, man kan ikke bare skrive, så man selv kan forstå det bare plapre derudaf.

Trine: gør man det, når man skriver til læreren?

Pige: det kunne jeg godt finde på. For hun kender jo vores måde at skrive på, vores sprog.

Trine: hvad siger jeres klassekammerater til det I har lavet

Pige: de siger det er en virkelig god ide, fordi de kan være med

Jeppe: Har de givet jer noget respons som har gjort at I har ændret på historien?

Pige: nej de er ikke kommet med så meget. Men vi havde ikke haft noget imod det, hvis de havde, det kunne havde gjort den bedre.

Kjeld: hvad vil I gøre, hvis 4. klasse synes den er for svær?

Pige: så ville jeg prøve at lave sproget lidt om

Kjeld: Hvad kunne man spørge dem om for at finde ud af det?

Dreng: Om der er nogle svære ord, og om de kunne finde ud af det

Pige: sige hvor det er henne det er svært

6. del efter 57 min.

(Michelle (M), Camilla (C) og Daniella (D))

Trine: Hvad har I lavet

C: vi har lavet et nisseeventyr (genfortæller handlingen)

Trine: hvorfor har I valgt at lave det?

C: fordi det var hyggeligt

D: vi kunne vælge mellem noget forskelligt, og så valgte vi nisseeventyr, det var sjovest

M: det har også været rigtig hyggeligt at sidde ved computeren og digte

Kjeld: hvem skriver I til?

D: 3. klasserne

Trine: hvad har I tænkt over, når det nu er 3. klasse der skal læse det?

C: Vi har skrevet det op i nogle meget korte linjer. Ikke ret mange ord i hver.

Kjeld: hvordan har i fundet på det?

C: det var fordi vi har været nede at læse nogle bøger sammen med dem nede i 3. klasse, for at se hvor meget de kunne læse og stave.

Kjeld: hvad skulle I tænke over

M: det skulle ikke være for svære ord, og så skulle linjerne helst være korte, for ellers kunne det godt blive for tungt for dem at læse.

C: og mange punktummer

D: det skulle i hvert fald heller ikke være ord vi ikke selv kendte.

Kjeld: var der noget med skriften?

M: Ja den skulle være stor

Kjeld: hvor har I det med mange punktummer fra?

C: det er fordi de læser i et stræk og så bliver de helt forpustet, hvis der ikke punktum

Kjeld: har de reageret på det I har skrevet

M: ja da vi var sådan midt inde i historien, havde de læst den, og så synes de, at det var en lidt speciel slutning, men det var fordi de ikke vidste at vi ikke var færdige. Men de havde ikke noget imod at læse sådan en lang historie.

Kjeld: det vil sige de kommenterede mest indholdet i historien? Havde de nogle kommentarer til om den var for svær at læse?

C: de sagde den var ikke svær at læse, og den var ikke for lang, og der var ikke nogle lange linjer og den var rigtig god sagde de.

Kjeld: hvordan kan man vide det er et eventyr I har skrevet?

D: ude i den der skov der skal han igennem tre prøver

C. ja det er det der 3, 9 og 7.

Trine: hvordan har I skrevet historien? Hvordan har I fundet på?

M: der var en der sad ved maskinen og skrev, og hvis man var utilfreds med noget, så sagde man det lige

C: vi spurgte også hinanden, Hvorfor skriver du det?

Trine: så I havde ikke aftalt, det skal handle om det og det og det skal slutte nu?

C: vi havde snakket lidt om det, men ikke i detaljer

Trine: er det den samme der har siddet ved computeren?

C: nej vi har skiftes, så vi får hver vores mening i den

Kjeld: det jeg hører her det er at I har diskuteret ideer til handlingen ikke, har I f.eks. diskuteret sproget i en sætning?

M: det var meget lidt vi gjorde det, men hvis der var et ord der var for svært, så prøvede vi at finde et andet ord som var lettere at læse.

C: ellers lavede vi det bare lidt lettere med nogle andre ord.

Kjeld: Kan I give nogle eksempler på sådan nogle sætninger I har skrevet om?

C: Nej så meget har vi heller ikke diskuteret

Kjeld: Når I nu skriver. Er det så tavst? Sidder i og skriver og så læser op eller.?

M: nej vi sidder og læser inde i os selv

C: der er en af gangen der sidder og skriver og de andre sidder og kigger og mens den anden skriver så læser de det og siger hvorfor skriver du det? Og sådan

Trine: Hvordan har det været

C: hyggeligt vi er kommet i julestemning

Trine: Havde det været en anden historie, hvis I skulle skrive den til jeres klassekammerater?

C: Ja nogle lidt sværere og længere sætninger

M: så havde det også været mindre skrift

Trine: havde det også været en anden handling?

C: Ja selve den rejse han er på, den ville havde været noget helt andet

Kjeld: hvis I skulle havde skrevet om nisser til jeres lærer, havde det så været det samme?

C: Nej hun er voksen, hun forstår mere

Kjeld: hvad er sjovest?

C: der er mere udfordring til de små

M: ja du skal til at finde det gamle frem igen.

C: jeg har ikke så svært ved det, for min lillesøster hun går i 3. kl. så jeg ved godt hvad hun kunne

Trine: har I gjort jer mere umage

C: ja fordi vi har skulle skrive til nogen, der har skulle side deres mening om den.

Trine: er der nogle der har læst den efter den er færdig

M: ja det har 3. klasserne, men de synes kun den er god, de kan ikke finde nogle svære ord. De ville gerne have nogle flere billeder og musikken er for høj.

D: så vi er i gang med at sætte flere billeder ind

Jeppe: Har I lavet om i teksten hen af vejen?

M: nej

Jeppe: vidste I hvad den skulle ende med fra starten?

C: nej

M: Jo vi vidste at den skulle blive gårdnisse

D: men ikke helt hvordan

6. del (efter ca. 1 time og 9 min)

Tre piger (A, B og C)

Trine: hvad er jeres projekt

A: Vi har lavet en nissequiz

B: Vi har fundet nogle spørgsmål, og så kan man så trykke på sådan en knap, også kan man så se om man har svaret rigtigt eller forkert

A: sådan noget faktatekst er der også

Kjeld: før quizzen?

A: ja., så skal de først læse det, så står alle svarene der i

C: men de der unger der, de fatter ikke så meget af det

Kjeld: så man kan kun svare, hvis man læser jeres tekst

A: ja det kan de, de er ikke så kloge

Trine: Hvad mener I med, at de ikke er så kloge?

A: vi har lavet 20 spørgsmål, og de bliver ved med at sige, at de ikke forstår, og vi har lavet dem sådan rigtig nemme

(der er meget snak om, at pigerne måske i virkeligheden over computeren har drillet en af eleverne og det måske er derfor de ikke vil svare på deres quiz og kritiserer den der er vist samarbejdsproblemer)

A: Vi er blevet lidt irriteret, fordi vi har brugt meget tid på det. Og spørgsmålene kan ikke blive lettere.

C: de må da vide hvad farve sneen er

A: de må skrive, hvad det er for nogle spørgsmål de ikke kan finde ud af

Kjeld: det kan jo også være de synes det er nogle for skøre spørgsmål for lette måske

(Trine og Kjeld giver råd til hvordan de skal løse problemet med 3. klasserne)

Trine: hvordan har I arbejdet sammen?

B: det er mest A der skriver fordi hun er hurtigst på tasterne

A: B vil ikke hvis man spørger hende

B: det er fordi jeg ikke er sådan en computerhaj

(pigerne er ikke særlig seriøse når de svarer på spørgsmålene det er mest pjat)

DVD 2, optagelse 1, del 1

Interview med to piger (Sille og Mia)

Trine: kan I ikke starte med at fortælle hvordan I har arbejdet?

Sille: vi har arbejdet meget godt nu er det kun os der har været der men vi har mest flyttet ting ind, mens de andre har siddet og lavet linoler

Mia: og så har vi rettet stavefejl

Sille: og så givet dem respons

Trine: hvordan har I givet dem respons?

Mia: altså vi har gået rundt til de forskellige grupper og så sagt ting som de skulle rette

Trine: Har I så snakket sammen om, hvad I synes om det de andre har skrevet?

Sille: Ja det har vi?

Trine: Hvad lavede I i starten af projektet?

Sille: der var vi også responsgruppe altså lige I starten var der ikke så meget at lave

Mia: der fik vi bare at vide, at vi skulle lave en forside

Trine: så det er jer der bestemt der har lavet forsiden?

Sille: ja og layoutet og sådan

Trine: hvad havde I tænkt om det?

Sille: altså Anne Sophie (Mia) har tegnet to børn der står og holder hinanden i hånden, som vi så har sat ind, og så står der kammeratskab punktum

Trine: Er det dig der har tegnet det?

(Mia nikker)

Trine: og er der så kommet tekster dumpende undervejs?

Mia: ja i starten der havde vi jo ikke særlig meget at lave, for der havde de jo ikke skrevet noget, så der har vi bare lavet forside, men da de så begyndte at få skrevet noget, så var der mere at lave

Trine: hvordan har det været at skulle kommentere de andres tekster? de er ikke blevet sure over noget I har sagt?

Mia: jeg tror det har været meget god hjælp

Sille: nej de er ikke rigtig blevet sure

(Tid: 03.12)

Trine: I har været flinke ved dem eller hvad?

Trine: hvordan er det blevet det I har lavet?

Sille: jeg synes det er rigtig godt, der er sådan forskellige ting, nogle der har skrevet brevkasse og historier

Trine: har I lært noget af det undervejs synes I?

Sille: lært at give respons

Trine: er det svært kan du sige noget om, hvad det er der er svært ved det?

Sille: det er svært ligesom at skulle fortælle sådan helt ærligt hvad man mener når den anden har siddet og brugt tid på at lave det

Trine: hvordan har du gjort, hvis du har skulle sige til nogen - det her er altså ikke helt godt nok hvad har du så gjort?

Sille: Så har jeg selvfølgelig sagt at jeg ikke synes at det er godt nok, men stadigvæk på en pæn måde

Trine: men er der nogen sådan speciel måde du har gjort?

Sille: nej man kunne måske bare give en ide til, hvad de ellers kunne lave om

Trine: og hvordan har de andre modtaget det?

Sille: fint

Trine: og har de fulgt rådene?

Sille: ja nogle af dem

Trine: hvordan synes I det har været at arbejde på denne her måde, med det her projekt?

Sille: det har været sjovt, også ligesom at kunne arbejde med computer

Trine: har det været anderledes end den måde I har været vant til at arbejde på?

Mia: ja som den her redaktionsgruppe, der har vi også fået lov til der skulle vi ikke lave så meget, andet end at sidde og rette de andres ting og sådan noget - altså de andre de har siddet og knoklet - vi har nærmest kunne læne os lidt tilbage

Trine: Så I har haft loppetjansen eller hvad?

(Tid: 05.28)

Sille: nej det har også været meget sjovt at sidde og kigge på de andre, hvordan de arbejdede sammen og sådan

Trine: hvordan har I to arbejdet sammen?

Sille: meget godt

Mia: ja

Trine: har I sådan fordelt opgaverne eller hvad har I gjort?

Sille: ja på nogle tidspunkter der sad jeg måske og satte tingene ind, og så sad hun og hjalp de andre grupper og så byttede vi sådan lidt

Mia: jeg sad mest og lavede den der forside den tog også rimelig lang tid at lave og Sofie (Sille) hun sad og flyttede ting rundt

Trine: hvad tror I, at dem der skal modtage det siger til det?

Sille: jeg håber de synes det er godt, det tror jeg også

Trine: har I nogen fornemmelse af det?

Mia: det jeg har læst, det synes jeg i hvert fald er godt

Trine: tror I at de andre har arbejdet mere eller mindre end de plejer har de synes det har været spændende eller hvad?

Sille: ja det tror jeg, jeg synes også at nogle der måske ikke plejer at arbejde så meget, er jeg måske blevet overrasket over de har klaret det så godt

Trine: Hvordan valgte I emnet?

Sille: det var ikke os der valgte det

Trine: det var Bente?

Sille: ja det tror jeg

Jeppe: kan I fortælle hvordan jeres arbejdsgang har været? Altså hvad har I gjort og hvornår har I gjort det?

Sille: altså først så lavede vi ikke så meget, så begyndte vi på forsiden og så begyndte vi at rette de andres og så satte vi det ind til sidst

Jeppe: når I satte det ind, satte I det så bare tilfældigt ind eller hvordan var jeres overvejelser

(Tid: 07:36)

Sille: nej altså vi satte sådan altså vi lavede inde i materialer der skrev vi der lavede vi alle undermenuerne altså hvad de hed, f.eks. historien og brevkassen _ og så satte vi dem ind, altså alle historier under historier og

Jeppe: så det er jer der har lavet strukturen

Sille: ja

Jeppe: hvor meget har I så bestemt

Sille: altså vi har bestemt, hvor de skulle sættes ind og forsiden og så har de andre ligesom lavet teksterne

Jeppe: Er det nyt for jer at give respons på den måde? Eller er det noget I har prøvet før?

Sille: altså vi har

Mia: nej vi har ikke sådan rigtig prøvet det før

Sille: jo vi har da skrevet nogle historier, hvor vi har skulle give respons

Mia: ikke på samme måde synes jeg

Sille: nej ikke så meget som vi har gjort her

Mia: vi plejer at være sådan nogle små grupper og så skal de forskellige grupper så give respons nu er vi så kun den der lille gruppe, som skal give respons til hele klassen

Sille: ja vi har haft sådan nogle responsgrupper, så hver gang vi havde lavet noget, så skulle dem fra ens gruppe give respons

Trine: ok, så det har I arbejdet med i dansk

Jeppe: hvad har det betydet at der har været nogle, som skulle modtage det i den anden ende?

Sille: man har nok gjort sig mere umage

Mia: de er jo mindre de er ikke særlig gamle, så man er nødt til ligesom at skrive det til deres aldersgruppe

Sille: det har været lidt svært at tænke på, at man hele tiden skulle skrive i et sprog så de kunne forstå det

Jeppe: og det har været jeres opgave så, at få det rettet ind

Sille: nej de andre de har startet med at gøre det selv og så har vi rettet hvis

(optagelsen brat afsluttet Tid: 09.59)

Del 2.

Sille sidder ved en computer og skriver

Sille taler med en pige om teksten hun er ved at rette den - der er meget snak i baggrunden.

Sille: hvem har skrevet det?

Pige: det har jeg

Sille: skal de gøre noget eller skal de bare læse historien?

Pige: jeg spørger Liv LIV skulle vi ikke dele den i små afsnit vores historie

Liv: jo 10 små afsnit

Sille: okay, men altså hvorfor.skal de gøre noget? Eller skal de bare læse historien

Liv: altså den skal deles ind i 10 afsnit, hvor de så skal printe ud og så klippe det ud i de 10 afsnit

Sille: okay tak

Del 3:

Samme rum, Trine taler med en dreng

Trine: arbejder du selv?

Dreng: nej jeg arbejder sammen med to andre

Trine: og hvad går det ud på?

Dreng: det går ud på at man skal lave et rollespil

Trine: okay, hvordan har I lavet det?

Dreng: som et rollespil... (mumler)

Trine: Så har I simpelthen fundet på nogle bestemte situationer de skal spille?

Dreng: go di (jeg tror det betyder ja)

Trine: ok, hvordan har det været at arbejde med det synes du?

Dreng: det her projekt? - det har været spændende, og man har lært lidt af det jo

Trine: Hvad har du lært?

Dreng: lidt om kammeratskab det vil jeg sige

Trine: er det en måde I er vant til at arbejde på?

Dreng: nej vi har aldrig været så meget ved computerne før og egentlig lært noget

Trine: så du synes du har lært noget om computere?

Dreng: det har jeg også også programmet

Trine: så nu kan du lave en hjemmeside?

Dreng: det kunne jeg nok ikke jeg kunne ikke lave en hjemmeside

Jeppe: kan du ikke fortælle om det der rollespil der? Hvad er det der skal ske? Hvad skal man gøre?

Dreng: Altså de skulle fortælle hinanden i klassen, f.eks. ligesom man er på en scene så skulle man lave de rollespil for hinanden om nogle ting der måske kunne ske i virkeligheden i verden så skulle de hjælpe hinanden med det (han trækker på skuldrende det kan vist ikke forklares bedre)

Trine: hvorfor har I valgt et rolle spil?

Dreng: det var Palle der forslog det vores lærer

Jeppe: og så er der en der er den ene person og en der er den anden person, og hvad så? Altså skal man er der nogle vejledninger til hvad man gør?

Dreng: Altså jeg tror godt de ved hvad et rollespil går ud på, og så står resten på, hvad de skal

Trine: I har lavet nogle ideer til rollespil hvordan har I fundet på dem? Har I talt om, hvordan det er at være uvenner med nogle eller?

Dreng: vi har taget nogle situationer de er ikke alle sammen helt ens, der er seks forskellige situationer der kunne foregå

(Slut 15: 47)

4. del: Pige med nissehue sidder ved computer

Hun skriver et kodeord og kommer ind på dynamitbogen. Så sker der ikke mere.

(Tid: 17.11)

5. del: Lærer går rundt mellem computerne

Der filmes lidt rundt i lokalet på elever der sidder og arbejder.

Så filmes på en pige ved en computer hun skal fortælle om, hvad hun laver

Pige: Hvad er en god kammerat den går ud på den forklarer lige lidt om, at man skal arbejde to og to og så vil vi stille nogle spørgsmål hvor de skal begrunde deres svar, og man skal tænke sig godt om inden man svarer. Spørgsmål 1 det er f.eks. Hvordan vil du gerne behandles af dine klassekammerater? Når man så har svaret på spørgsmålet om, hvordan man gerne selv vil behandles, så skal man så tænke lidt over, hvordan man egentlig behandler sine klassekammerater om det er som man egentlig selv gerne vil behandles.

Så kan man gå videre og det skulle gerne virke.

Er du en god kammerat: Test og se om du er en god kammerat. Svar på spørgsmålene og se til sidst, hvor mange point du får, og det er så opgave 1: du hører, at din bedste ven bliver bagtalt, hvad gør du? A. siger det til din bedste ved B. siger det til din bedste vens forældre eller C. snakker med den der har bagtalt din bedste ven

Trine: hvorfor har I lavet det sådan?

Pige: Jeg tror det ville blive for ensartet, hvis alle lavede det samme, så vi kunne ligesom selv prøve at finde på nogle opgaver, og se hvordan de ville virke, og jeg synes det virker meget godt, så sådan for at det ikke skulle blive så ens, så har vi prøvet at lave noget forskelligt

Trine: hvor mange har I været sammen?

Pige: I vores gruppe har vi været tre, så har vi så delt det op så jeg har lavet om samarbejde, og en anden har lavet om venskab og en tredje om kammeratskab så vi har delt det lidt op.

Trine: hvad har du lavet om samarbejde?

Pige: jeg har lavet samarbejdsøvelser sådan en pyramide f.eks. (vises på skærmen) det er sådan en jeg selv har fundet på, hvor de skal forestille sig, at det her det er seks personer. Så skal man stille sig op på denne der måde. Så er problemet, at to af dem har ondt i ryggen, og en af dem har ondt i knæet, en fjerde har ondt i håndleddet og ryggen og den femte har ondt i bare håndleddet og den sidste har ikke ondt. Og så skal man prøve, i de grupper de får, så skal de prøve at snakke om, hvordan de ville stille det op så det kunne blive mest rimeligt, men det kan det jo aldrig blive Og så har jeg så lavet en evaluering. Så de også kan give lidt respons. Hvad synes i om opgaven? Var den for svær? Var den god? Eller var den for let? Om de har lært noget, som de kan bruge senere hen, og om der var noget de synes vi kunne have gjort bedre.

Så har jeg lavet et puslespil, det er et jeg har hentet ned fra internettet, så har jeg lavet lidt om på det, fordi det var lidt svært. De skal deles op i grupper og så skal de finde et billede, som de skal klippe ud i nogle brikker og så er de tre grupper og så blander alle grupperne deres brikker, og så skal de gå rundt til hinanden og spørge hinanden om de har nogle brikker eller de andre må ikke spørge, det er en fra gruppen, der skal sådan hjælpe men man må ikke sige noget, og man må heller ikke sådan bare tage, de andre skal ligesom kigge hvad for nogle brikker det er. Det er sådan et samarbejdsspil på en måde.

Trine: hvordan synes du det her projekt har været?

Pige: jeg synes egentlig det har været meget spændende at lave - også fordi vi selv gik i gang med det her, vi har også lært en masse selv, det vi ikke fik at vide. Og så synes jeg det var meget svært at prøve og se hvor meget man egentlig har lært af det her nu, hvor vi selv skal til at lave det til dem. Jeg har da også fået en masse ud af det, som jeg kan bruge.

Trine: hvad f.eks.?

Pige: Jeg har lært at argumentere meget, når vi har arbejdet i grupper så lært at komme med nogle ordentlige argumenter i stedet for bare at sige "det gider jeg ikke" jeg synes også vi er blevet (???) sammen

Trine: hvad gør det, at der er en 4. klasse der skal læse det i har skrevet?

Pige: man skal jo tænke over, at de ikke kan lige så meget som os, og så kommer man jo til at arbejde noget mere, fordi det går jo ikke ud på bare at lave noget hurtigt, vi skal jo tænke over om det er noget de kan bruge og ligesom se, fordi vi kan jo ikke vide, hvor meget de ved

Trine: Så det har været godt, at der har været nogle der skulle modtage det?

Pige: ja det synes jeg også det evaluering vi har lavet så sender de det så tilbage og så kan vi gå ind og kigge bagefter, hvad de egentlig har lært om det så vi også får noget respons, hvis vi nu skulle lave noget senere hen så vi også får noget ud af det.

Jeppe: hvad tror du jeres modtagere, får ud af det?

Pige: jeg tror da, at de lærer noget af det, ligesom vi gør. F.eks. med de her opgaver, skulle de da meget gerne komme til at tænke over nogle ting og teste. Det kan være nogle ting de egentlig ikke tænker over i deres hverdag, som de faktisk bliver klar over her og bliver også bedre til nogle ting, det tror jeg, at sådan virker det for dem.

Jeppe: hvad har det betydet at det har været på computeren og på internettet I har arbejdet?

Pige: Det har været meget nemmere at man sidder og laver det på computer, der har ligesom været mere orden i det og jeg har også fået en hel masse ud af det, jeg vidste ikke man kunne lave sådan noget her på computer. Så har jeg også lært meget om computer og jeg synes, at det er lidt smartere at lave det på computer end man skal sidde og lave det på papir.

Jeppe: de her samarbejdsøvelser, er det nogle du selv har fundet på?

Pige: Ja den ene med puslespillet har vi hentet ind fra nettet, men den var rimelig svær så vi lavede om på dem, den passede ikke rigtig til 4. klasse. Men pyramiden det var noget jeg selv fandt på.

Jeppe: og det er meningen at man er bedre til at samarbejde, når man har været igennem samarbejdsøvelserne?

Pige: ja det skulle de gerne være, så de kan gå ind og fortælle om de har lært noget så vi også kan få noget ud af det

Jeppe: Hvad er det de bliver bedre til

Pige: den her tror jeg, at uden de tænker over det bevidst, så tror jeg de lærer en masse ting af det, f.eks. at sidde og snakke sammen det lærer man på en eller anden måde noget af, selv om man, det er ikke sikkert man tænker sådan bevidst over det.

Jeppe: skal de også prøve at blive bevidste om det så? Er det også meningen?

Pige: Ja det skulle de jo gerne fordi det handler jo ikke bare om at lave nogle opgaver, det handler jo om at også som klasse skal de jo også arbejde sammen om nogle opgaver f.eks. det med, hvordan er en god kammerat det kan jo være, at der er nogle, der har det sådan lidt svært, men man kan hjælpe hinanden. Så på en eller anden måde tror jeg også at de i hele klassen får et bedre sammenhold eller hvad man kan sige

Slut:

(Tid 27. 04)

6. del

To piger taler om hjemmesiden (den ene pige er "Sille", fra før der er i redaktionsgruppen og står for at bevare overblikket på siden)

Der er problemer med hjemmesiden og det taler de to piger om.

Der er bl.a. problemer med, at der er noget der er blevet væk på siden.

Der er også en funktion, der ikke virker.

Der er nogle ting, der står flere steder.

Pigerne finder det der mangler og flytter det rundt på siden, så det er placeret rigtigt.

Pigerne arbejder fint sammen om at løse problemerne og har tilsyneladende helt styr på det tekniske omkring hjemmesiden.

De placerer sig ved hver deres computer og "Sille" rokerer om på siden, mens den anden pige kommenterer og tjekker op på siden.

(Slut: 40.08)

7. del: 3 små elever ved en computer

Der er dårlig lyd, så jeg kan ikke høre hvad eleverne siger, med de sidder og arbejder sammen om et eller andet ved computeren.

Så filmes der videre til to andre elever der også sidder og arbejder ved en computer og en lærer der guider dem. Stadig dårlig lyd.

Så filmes der igen videre til to piger der er ved at forklare Trine om en brevkasse og evt. om et spørgsmål de vil stille.

Samtidig taler de lidt om, hvordan det er at arbejde med materialet på siden som 9. kl. har lavet om kammeratskab.

Trine: Er det en anden måde at arbejde på end i plejer?

Pige 1: Ja det synes jeg, for man tager sådan mere hensyn til hinanden når man arbejder med det, altså når man arbejder med det her, så ved man jo også hvad man skal gøre, fordi ellers læser man at nogle bliver mobbet og så sidder man måske lige og mobber hinanden lige ved siden af det der, når man sidder og laver det

Trine: så du synes at man kommer til at tænke over det?

Pige 1: Ja

(Lyden er dårlig)

(stemmer godt overens med det mål pigen fra 9. kl. havde med opgaverne på siden)

(Stop 53:02)

8. del: To drenge der sidder og arbejder ved en computer

(jeg tror de er ved at løse kammeratskabs-quizzen sammen)

Dreng 2 (læser op): skal din ven havde samme interesser som dig?

Dreng 1: Både ja og nej

(Dreng 2 skriver svaret)

Dreng 2 (læser op): må godt have forskellige meninger om tingene

Dreng 1 og 2: ja

(Dreng 2 skriver svaret)

Dreng 2 (læser op): skal I begge have de samme venner?

Dreng 1: Nej

Dreng 2 (læser op): hvis der er nogle der er blevet uvenner snakker I så om det i klassen alle sammen?

Dreng 1: ja det gør vi da, gør vi ikke

Dreng 2: Jo

Dreng 1: ja nogle gange

Dreng 2: skal vi ikke skrive "ikke så tit med læreren?" nej vi skriver bare "nogle gange"

(den næste opgave er vist lidt svær drengene er i hvert fald stille lidt tid)

(jeg kan ikke høre hvad opgaven går ud på, men det ender med at de henter læreren, som guider dem på en ret førende måde)

Dreng 1: skal jeg kalde på Pia jeg henter lige Pia

(drengene skriver et svar på spørgsmålet)

Del 9. tre elever der taler om en opgave

Der sidder tre elever ved en skærm. Den ene pige forsøger at forklare den anden pige, hvad en opgave går ud på.

(Lyden er dårlig)

(tid: 1 time og 3 min)

Del 10: de samme tre elever sidder i en anden situation ved en computer og er ved at løse en form for opgave.

(pige 1, dreng, pige 2) (drengen skriver på computer)

Dreng: hvad var det nu vi gjorde sidst?

Pige 2: En ven man kan komme til hvis

Dreng: nej en ven man kan besøge var det ikke det?

Pige 2: jo en ven man kan besøge

Pige 2: man har noget til fælles

Dreng: ikke lyve?

Pige 2: ja ikke lyve

Trine: Synes I det er godt det materiale de har lavet til jer?

Pige 2: ja

Trine: hvorfor?

Pige 2: fordi man skal hele tiden argumentere, og det synes jeg er godt, for jeg kan godt lide at diskutere. At man kan selv sige sin mening, man bliver ikke tvunget til at sige noget bestemt, de siger det der f.eks. at hun eller han skal holde på hemmeligheder, sådan at man ikke hele tiden siger at det er vigtigt, at skulle kunne holde på hemmeligheder, fordi det skal en ven, at man også ligesom bruger det der, at det har man sagt før for det er hvert fald en af de ting man siger meget. De bruger det som et eksempel.

Trine: har I kigget på noget af det andet materiale de har lavet?

Pige 2: ja vi har da kigget lidt på nogle historier de har lavet og sådan noget og en test og den der moppedrengen Dennis

Dreng: (mumler) det var rigtig godt

Trine: hvorfor var det godt?

Pige 2: jeg synes det var godt fordi man skulle finde på en god slutning det skulle man selv, der var så mange muligheder at vælge imellem

Dreng: det var også svært fordi, hvis han gjorde det ene, så ville han miste sine gamle venner,

Pige 1: . og hvis han gjorde det andet, så følte han at han svigtede

Pige 2: sine gamle venner

Dreng: nej Jazz

Pige 2: det var sådan lidt fordi at han skulle jo der stod også i den at Jazz han var sådan en der ikke gad at være sammen med venner og bare sad foran computeren og så var det sådan lidt skulle han ikke bare svigte Jazz, for han havde jo alligevel ikke nogen venner altså og han gad ikke at have nogle venner. Det ville han jo i starten, men det kunne være at han havde lært, at venner det var godt at have, så alligevel, så måtte man ligesom vælge at Davis skulle nok vælge at få nogle nye venner, men han blev også på en måde bedre til det han blev en god dreng, han var ikke sådan en der gik rundt og moppede mere.

Pige: ja han blev også sådan en der ikke var sådan en ond dreng kan man kalde det han blev bedre en bedre dreng

Jeppe: og skrev I så en slutning på historien? Hvad skete der i den?

Pige 2: at han svigtede sine gamle onde venner

Pige 1: og så blev han så venner med Jazz og så blev de andre misundelige

Dreng: så de blev også venner

Trine: så blev de alle sammen venner til sidst?

Pige 2: det var sådan en rimelig rimelig slutning

Trine: Har I kigget på brevkassen? Har Skrevet noget i den? Hvad har I skrevet?

Pige 1: jeg kan ikke huske det, jeg er rimelig glemsom

Pige 2: jeg har skrevet at jeg synes at vi havde det godt, pigerne i hvert fald, havde et godt kammeratskab i klassen fordi at alle næsten var to og to sammen og så var der ikke så meget nogle der stod tilbage alene, og alle kunne næsten finde ud af at omgås med hinanden og være sammen. Eller de fleste kan. Og derfor synes jeg det er et godt kammeratskab vi har i klassen, og vi piger vi kan også nemt blive enige om noget vi skal, det synes jeg i hvert fald er godt.

Pige 1: nu er jeg også kommet i tanke om, hvad jeg har skrevet, jeg har skrevet jeg har nogle problemer med en dreng i klassen, som vi bruger alt for meget tid på synes jeg, fordi han er rimelig dum og han slog mig næsten hele tiden

Pige 2: nogle gange så har han heller ikke nogen at være sammen med, hvis han bliver sur, så kan det godt være han bare går hjem. Og vores lærer vil heller ikke spilde mere tid på ham.

Dreng: vi bruger alle timerne på det

Pige 1: en dag så var der en der havde gjort noget så slog han vore s lærer

Trine: så kan I bruge det de har skrevet i 7. klasse til at få snakket om, hvordan I har det i jeres egen klasse?

(de taler lidt mere om drengen der er urolig i klassen)

Trine: Er det anderledes, at det er nogle der går i 7.kl. der har skrevet til jer, end hvis I havde fået en bog, eller noget nogle voksne har lavet?

Pige 2: de voksne har det jo overhovedet ikke på samme måde som børn, de er jo helt anderledes, og de børn de er jo også ældre end os, og de har jo også prøvet at gå i 4. klasse jeg synes det er godt, at det er nogle der er ældre end os, og jeg synes også at de laver nogle gode ting til os.

Trine: har I skrevet med dem I det forum der er at skrive i? hvordan har det været?

Pige 2: nogle af dem har sådan nogle gæstebøger, de har ikke slettet de der billeder man ikke må have, som er ulovlige hvor man kan se, at der er en af dem der godt kan lide Robbie Williams f.eks. , så kan man skrive til hende, hvad synes du der er godt ved Robbie Williams, det er lidt sjovt, så kan man også se hvad og få at vide hvad de tager sig for og hvad de laver og måske kan man blive gode venner med nogle af dem.

Pige 1: man vil nok også hellere arbejde sammen med en 7. klasse end en 2. klasse

Trine: er det godt at være med i det her projekt

Pige 2: det er lidt ærgerligt at man ikke må sætte de billeder ind, men ellers er det godt.

Trine: hvad har I lært

Pige 1: at være en god kammerat og at arbejde sammen i samarbejdsgrupper. Fordi da vi gik i 2. og 3., der fik vi ikke rigtig lært, hvordan man arbejder sammen i grupper og det synes jeg vi gjorde meget nu der arbejdede vi næsten sammen hele tiden så der lærer vi meget

Dreng: man finder også ud af, hvordan man skal være

Pige 1: ja man skal ikke bare sætte sig tilbage og sige "nej det vil jeg ikke" man skal være sådan med i det

Pige 2: ja åben over for de ting man synes

Pige 1: så man ikke bare siger "jeg gider ikke have de forslag det I gør" men så skal man blive enige

Pige 2: man skal huske at få alles mening med

Trine: men kan det ikke være svært at få alles mening med?

Pige 2: jo hvis der er nogle der bliver sure, så er det jo svært

Pige 1: men jeg synes vi har lært meget af de samarbejdsgrupper

Pige 2: man lærer også at samarbejde med nogle

Dreng: man ikke kender

Pige 2: selv om man ikke lige kender dem så godt, jeg ved ikke lige hvad alle Askes hobbyer er vel, det lærer man også lidt i sådan nogle grupper

Pige 1: når man arbejder i samarbejdsgrupper, så sagde jeg også til mig selv "du skal også begynde at lege med nogle andre, end lige de samme hele tiden"

Jeppe: I siger at de her 7. klasser er bedre til at skrive til jer end voksne hvad er det de kan 7. klasserne som voksne ikke kan?

Dreng: de forstår det lidt bedre

Pige 2: de har jo også prøvet at være 4. klasser

Pige 1: det har voksne også

Pige 2: ja men de kan nok ikke huske det så godt som 7. klasserne. De har nok også prøvet at blive mobbet og kan huske den måde at blive mobbet på, hvordan det var det kan de voksne nok ikke så godt

Pige 1: de bliver nok mobbet en gang i mellem stadig væk, så kan de jo huske meget mere end de voksne kan

Pige 2: der er alligevel en forskel på dem, jeg synes også at de er jo børn på en anden måde end de voksne sikkert ville skrive "hvorfor I mobber hinanden" de vil have at vide hvorfor man mobber hinanden og hele tiden prøve på, at gøre det godt. De her 7. klasser de tager det helt stille og roligt synes jeg

Pige 1: nogle af de voksne, de stresser bare af sted, sådan at man på en måde ikke kan få det hele med

Pige 2: Jeg synes også det er bedre når det er børn, for vi kan også bedre forstå hinanden og de voksne de har også levet i et andet år totusindetal og sådan noget, så det er heller ikke den sammen måde så det er alligevel bedst når det er børn der skriver, selvom de er kun i den alder hvor de er ved at blive voksne, men alligevel så har de jo stadigvæk prøvet det og de kan nok huske det lidt bedre.

(Slut 1:21:13)

Del 11 to piger sidder ved en computer og læser en nissehistorie

(dårlig lyd) (kort tid ca. 2 min)

Del 12 - tre piger ved en computer (dårlig lyd) (ca. 3 min)

Del 13 en pige og en dreng ved en computer

(slut 1 time 27 min)

2. DVD, 2. optagelse.

Del 1: 2piger interviewes af Trine: Mia og Tjansu

Trine: hvad laver I i dansk i øjeblikket

Mia: det kan jeg faktisk ikke huske

Trine: kan du ikke huske det? Hvad har I lige lavet?

Mia: vi arbejdede sådan med Anna og Morfar, hvad de gør om julen hvor vi skulle læse en historie i bogen for at finde ud af det

Trine: hvad har I lige lavet lige inden vi gik herover?

Mia: der snakkede vi og så sagde Anne at I kom

Trine: og hvad gjorde vi der over i EDB rummet, hvad har i da lige siddet og lavet, lige inden vi gik her ind?

Mia: mig og Tjansu? Jeg har fået en besked og så er jeg ved at skrive tilbage jeg er i gang med nummer to

Trine: Hvem er det du har fået beskeder fra?

Mia: Mette og Julie fra Agedrup skole

Trine: kender du dem?

Mia: nej jeg kender dem ikke, men jeg skriver sammen med dem, det er fordi når vi arbejder med Dynamitbogen, så er vi i grupper, så har vi en der hedder Mette også, men hun er ikke med til at skrive beskeden

Trine: og de er på en anden skole end jer

Mia: ja de er på Agedrup

Trine: hvad skriver I så til hinanden

Mia: altså de spørger om vi har det godt, og så skriver vi at det har vi

Trine: Hvordan er det at skrive med sådan nogle, man slet ikke kender?

Mia: de er flinke nok

Trine: har I lavet noget andet med Dynamitbogen?

Mia: Det er noget vi laver på computer. Man kan se hvem der er med i den og man kan gå ind og skrive beskeder og man kan skrive i gæstebogen og man kan skrive om sig selv.

Trine: har du skrevet noget om dig selv?

Tjansu: nej

Trine: har du ikke lavet en side?

Tjansu: Jo

Mia: så har du da også man skal skrive om sig selv, hvordan man er

Tjansu: jo det har jeg

Trine: hvad har du skrevet?

Tjansu: jeg er 9 og jeg går i Risingskolen, jeg har en bror

Trine: er der så nogle der har skrevet i din gæstebog?

Tjansu: ja mange

Mia: der er også rigtig mange ved mig

Trine: udover det der med at man kan skrive til hinanden, er der så noget andet noget I har lavet? Det I lavede lige inden vi gik herover, inden I skrev i gæstebogen, hvad var det for noget?

Mia: det var noget hvor vi skulle gå ind og arbejde med nissetøj, hvor vi skulle læse noget, og så skulle vi svare på nogle opgaver

Trine: hvor kommer det der er skrevet og det I skal læse fra? Hvem har lavet det?

(Mia peger på Jeppe g Trine)

Trine: nej det er ikke os

Trine: ved I hvem der har lavet det?

Mia og Tjansu: næ

Mia: det er Thor og Amalie

Trine: nej det er heller ikke Thor og Amalie

Mia: så ved jeg det ikke

Trine: det er nogle elever fra en anden skole har I ikke hørt det før?

Mia: nå jo det er rigtigt

Trine: hvad synes I om det de har skrevet?

Mia: det er vel meget godt

Trine: hvad synes du?

Tjansu: godt

Trine: hvad har I lavet?

Kjeld: har I lært noget nyt om nisser?

Mia: næ

Kjeld: vidste I det hele i forvejen

Mia: nej vi vidste ikke at vi skulle gå ind på alt det der det fortalte lærerne os og så havde vi praktikanter

Tjansu: De hedder Mette og Sara og Maria

Trine: var de også med til at lave noget om Dynamitbogen?

Tjansu: Ja de hjalp os

Trine: så I har slet ikke lært noget?

Mia: jo, jeg har i hvert fald lært mange ting om computer, for før der vidste jeg ikke hvordan man sådan bare lige skulle gå på internettet og alt det der

Tjansu: det vidste jeg

Mia: jeg har også lært lidt mere med tasterne, altså enter det betyder også OK, som jeg heller ikke vidste

Trine: så nu kan du finde ud af at søge på internettet?

Mia: ja

Tjansu: jeg vidste det før - for jeg bruger computeren hjemme

Trine: har I lagt billeder ind på jeres præsentationsside?

Mia: ja vi havde for mange billeder, så nu har vi lavet en anden mappe, hvor der er billeder i, så når vi trykker under vores navn, så kommer der billeder

Trine: hvordan har I lavet det?

Mia: det kan jeg ikke huske det var Thor der fandt ud af et eller andet. Men jeg synes det er meget sjovt at arbejde med

Trine: Hvorfor?

Mia: jeg synes det er hyggeligt at sidde ved computeren og sidde og skrive til andre mennesker, man ikke sådan lige har mødt

Tansju: Det kunne sjovt hvis man kunne se dem (jeg er ikke helt sikker på formuleringen)

Trine: kunne I godt tænke jer det?

Mia: ja jeg kunne godt tænke mig at se hvordan de ser ud

Kjeld: Har I spurgt lærerne om I kan møde nogle af dem I skriver med?

Mia: Næ

Jeppe: hvor gamle er dem som I skriver sammen med?

Mia: det ved jeg ikke

Tjansu: De er større end os

Mia: 7. kl

Tjansu: vi har set hvor mange år de er, for de har skrevet det

Mia: nej

Tjansu: jo til mig

Mia: hvor mange år er de

Tjansu: de er over ti

Trine: de går i 7. klasse, så de er 13 eller 14, så det er nogle store nogle. Hvordan er det at skrive sammen med nogle der er så store

Tjansu: det er sjovt

Jeppe: plejer I at snakke med nogle der er så store?

Tjansu: nej ikke mig

Mia: jeg har en stor veninde, hun går i 8. hun hedder Trine

Jeppe: de gider godt snakke med jer de store børn?

Mia: ja

Jeppe: plejer de at ville det sådan nogle store nogen?

Mia: nej ikke drengene de gider i hvert fald ikke

Jeppe: de ting I har læst om nisserne var det svært eller let?

Mia: det var sådan lidt af hvert det var både svært at forstå noget af det og det var sjovt og man forstod også noget af det, men der var en opgave, vi ikke rigtig kunne få lavet

Kjeld: har I prøvet at lave respons forstår I hvad det betyder?

Mia: det er noget, hvor de store har været inde og skrive noget og så går man ind og så siger man hvad man synes om det

Kjeld: hvad skrev I til de store?

Mia: Vi skrev at overskriften var lidt sjusket, det stod sådan stort håndbog og så for med lille og så derovre hvor der stod håndbog, der stod en streg under og så længere henne stod der for og så drillenisser hernede. Og så synes vi der var et emne, hvor vi ikke forstod så meget af det, men til sidst så forstod vi det

Kjeld: lavede de det om

Mia: overskriften blev sat pænt op

Kjeld: de har rettet sig efter jer?

Mia: Ja

Kjeld: det vil sige kan man faktisk også snakke med en computer med andre uden at høre det? Men hvordan snakker man uden at høre?

Mia: Man kan jo se hvad der står på beskeden og så kan man svare tilbage. Men jeg synes det er underligt at man bare kan sende det igennem til en anden computer

Kjeld: det er vi mange der ikke forstår

Jeppe: hvordan har det været at arbejde sammen med sådan nogle store nogle så?

Mia: det har været sjovt

Jeppe: er det noget i plejer at gøre i skolen

Mia: nej kun når vi arbejder med dynamitbogen

(Tid: 11.41)

Jeppe: kunne I tænke jer at prøve det igen? - hvorfor?

Mia: det er sjovt og det var sjovt at arbejde med computer

Jeppe: så I har lært noget om at arbejde med computere, har I lært noget andet også?

Kjeld: hvad med at læse og skrive og stave, kan I mærke om I er blevet bedre til noget af det?

Mia: nej stave og læse det er jeg rimelig god til synes jeg selv

(Slut 12.45)

2. del 3 elever ved en computer

Eleverne sidder og arbejde med dynamitbogen. De svarer på spørgsmål om jul og synger julesange.

(slut 16.00)

3. del 2 elever ved en computer

En pige sidder og læser op fra skærmen, mens en dreng ser til. Jeg tror de arbejder med dynamitbogen hvor de skal løse en opgave, der går ud på at vælge hvilken drejning en nissehistorie skal tage. Da de er færdige med at løse opgaven stiller Jeppe dem nogle spørgsmål.

(tid 24:37)

Jeppe: hvad synes I om historien?

Dreng: den var god

Jeppe: har I prøvet at arbejde sådan med en historie før?

Dreng: Nej

Jeppe: hvad var det der var med den historie, der var anderledes

Dreng: at de skulle rede nogle

Jeppe: hvad handlede den om

Pige: det handlede om nogle nisser og en gammelnisse der var væk og tryllebogen var også væk og det måtte den ikke, fordi så blev hele julen ødelagt, og så skulle de redde den

Jeppe: skulle de simpelthen finde tryllebogen?

Pige: ja som trolden havde taget

Jeppe: hvordan gjorde I det?

Pige: ja det gjorde vi sådan ved at spørge egernet om vej og sådan noget

Jeppe: og så skulle I så lave nogle valg hvad betyder de valg?

Pige: at man kommer videre i historien eller taber

Jeppe: så I prøvede også at tabe

Pige: ja

Jeppe: er det ligesom et computerspil?

Dreng: ja lidt

Jeppe: hvem har lavet historien?

Pige: det er nogle der hedder Lea og Jesper og Louise

Jeppe: er det nogle I kender?

Pige: næ

Jeppe: ved I noget om dem?

Pige: næ

Jeppe: hvad klasse går de I?

Pige: 8. b tror jeg

Jeppe: hvordan fandt I frem til historien

Dreng: vi fik hjælp

Jeppe: hvad synes I om at arbejde med dynamitbogen

Pige: det er sjovt og nogle gange kedeligt

Jeppe: hvornår er det kedeligt?

Pige: det er hvis vi får at vide, at vi skal lave noget og vi har gjort det sidste gang.

Jeppe: hvad kunne det f.eks. være

Pige: at man skulle gå ind og skrive til 8.b

Jeppe: nå det har I gjort hvad har I skrevet til dem?

Pige: forskellige ting, man skulle først gå ind på en af deres sider og så skulle man skrive til dem, hvad man synes om det

Jeppe: hvad skrev I så?

Pige: det kan jeg ikke lige huske. Vi gik ind i vores gruppe og så julekogebog og så kiggede vi på den og så skrev vi tilbage til dem at den var god, men at den manglede nogle farver

Jeppe: Har I set om de har ændret på det?

Pige: nej

Jeppe: hvordan har det været at arbejde sammen med nogle større elever?

Dreng: det har været sjovt fordi man prøver noget nyt

Jeppe: er I vant til at arbejde med store elever?

Dreng: nej det har vi aldrig prøvet

Jeppe: Har de været søde at arbejde sammen med? (Der bliver nikket) Hvordan har I snakket med dem?

Pige: Vi sendt breve til dem i deres gæstebog

Jeppe: og så har de svaret i jeres gæstebog?

Pige: aller først der troede jeg at to af dem de var drenge, men de var alle sammen piger

Jeppe: og de har været søde ved jer, når de har snakket til jer?

Pige og dreng: ja

Jeppe: har de hjulpet jer?

Pige: ja en lille smule, jeg kunne også godt tænke mig at de havde flere sider end den her, men det havde de ikke

Jeppe: har I været inde på flere sider?

Pige: ja

Jeppe: hvordan har det været at arbejde med dem?

Pige: det har været meget sjovt

Jeppe: må jeg se jeres præsentationsside

(Først ser vi Jonas side så ser vi gæstebogen, så ser vi pigens præsentation)

Jeppe: Hvordan har det været at lave sådan nogle præsentationssider?

Pige: det har været sjovt

Jeppe: hvorfor

Pige: det ved jeg ikke, det har bare været sjovt

Jeppe: Har I lært noget i det her projekt?

Pige: jeg har lært mere om hvordan man gør på computeren

(slut 31.20)

4. del: 2 drenge ved en computer

Drengene sidder og svarer på nogle spørgsmål om julen. Og kan bagefter tjekke hvor mange svar de har rigtige.

(Tid: 34.38)

Så filmes over til 4 drenge der også sidder og arbejder ved en computer

(der er meget støj, så jeg er ikke helt klar over hvad de laver, men jeg tror de svarer på de samme spørgsmål som drengene fra før)

(Tid: 37:46)

5. del: 2 drenge ved en computer

Drengene sidder og læser ordforklaringer op fra skærmen i kor, uden pauser mellem hver ord det virker ikke som om de selv er klar over hvad de læser op.

Drenge: De svære ord, som du ikke ved hvad betyder. 3 d video film du kan se ovenfra, nedenfra og fra siden. (???) det kan enten betyde går i gang med nogle noget eller at man er en utroo..lig pokker, hvis der er noget man er utilfreds med drillenisse en nisse der elsker at drille mennesker eller dyr forskanse at forsvare sig over for noget fremtiden noget der vil ske længere ude i tiden fritidsdykker en der dykker i sin fritid

Jeppe: hvad er det I sidder og læser der?

Dreng 1: vi læser om lav en nisselektion

Jeppe: lav en hvad?

Dreng 1: en nisse-leksion

Dreng 2: NEJ en nisse leksii

Dreng 1: leksion

Dreng 2: ja

Jeppe: leksikon

Dreng 1: leksikon .. jo leksikon

Jeppe: hvad er et leksikon?

Dreng 2: er det ikke sådan noget man ikke ved

Jeppe: sådan noget man ikke ved ja. Hvad er det så I læser op der?

Dreng 2: vi læser op.

Dreng 1: opgave sådan

Dreng 2: ja opgaver

Jeppe: Opgaver?

Dreng 2: ja det vi ikke ved

Jeppe: så det er svar på nogle af de ord, som I ikke kender

(drengene forsætter hvor de slap da de stadig ikke selv forstår hvad de læser, og ikke holder pauser, er det også ret svært for mig at finde hoved og hale i det de læser op jeg har prøvet nedenfor, om ikke andet kan det give et indtryk af, hvor lidt mening deres oplæsning giver (????) betyder at der er et ord, jeg slet ikke kan tyde)

Dreng 1: jaluks en der misunder et eller andet (???) en glat egernet lys det er et smut på en dekoration lynlapning, hvis man tager en til fange racer et skarpt lys lacer skarpt lys

Jeppe: kan I prøve at kigge på nogle af de andre sider også det kan være I finder nogle mere interessante ting

(Drengene kigger videre på siderne)

(slut 41.25)

6. del fire drenge i en vindueskarm

Trine: kan I ikke starte med at fortælle hvad I hedder

(Kalle. Christian, Stefan og Deman)

Trine: Vil I fortælle noget om dynamitbogen?

Kalle: det kan godt være lidt svært når man skal svare på nogle spørgsmål

Trine: hvad er det der er svært ved det?

Stefan: de kan godt være sådan lidt svage i det en gang i mellem

Chr.: hvis vi ikke helt forstår spørgsmålet

Trine: hvad gør I så?

Kalle: så spørger vi læreren vi prøver også og se om vi kan

Chr.: så godt vi kan

Stefan: inden vi spørger så prøver vi at skrive et eller andet og så kigger vi om det er rigtig nok

Deman (tale meget lavt så jeg kan ikke høre alt hvad han siger): og hvis vi så ikke kan finde ud af det, så kigger vi (???) så kan vi også se om der er nogle fejl i (???) når de svarer tilbage

Trine: det vil jeg gerne høre noget mere om, I har været inde i I arbejder med nisser, som er det 8. kl. på Agedrup skole som har skrevet det Ja, også prøvede I nissequizzen

Chr: nej var det ikke Krummequizzen?

Trine: Krummes jul-quiz og hvad skete der så?

Stefan: Så sagde den at nr. 10 det var forkert bare hver eneste gang

Chr: vi havde svaret på alle sammen og de skulle være rigtige, fordi Stefan han har filmen der hjemme og så er det Nova, og så kunne den alligevel ikke svare rigtigt

Trine: og hvad gjorde I så?

Kalle: vi skrev inde i forum

Chr: Vi skrev inde i forummet at nr. 10 den var forkert og lige meget hvad man svarede kunne man ikke få det rigtige

Trine: og hvad tror I så der sker?

Stefan: at de skriver tilbage

Chr: os så laver det om

Trine: er det en god måde at arbejde på med dynamibogen?

Chr: ja, man arbejder sådan meget tæt, det kommer du jo også til når du bliver voksen jo, når du skal lave et eller andet meget specielt, hvis du f.eks. skal mure eller sådan noget

Trine: prøv at fortæl mere om hvad du mener med det

Chr: Det er ligesom min morfar han er murer, hvis de skal hakke en brandarm ud, så kommer de jo også til at arbejde meget tæt

Trine: og det har I gjort i de her grupper

Chr: Vi arbejder jo også meget tæt, ligesom når de er to og skal hakke en brandarm ud, så skal de jo hjælpes med og løfte den ud, så arbejder de jo også meget tæt om en ting

Trine: og det synes du også I har gjort her?

Chr.. ja det synes jeg

Trine: har I været gode til at hjælpe hinanden?

Chr: ja for det meste

Trine: kan det ikke være svært og skulle arbejde fire sammen

Deman: jo engang imellem

Kalle: man kan godt blive uenige og så kommer man så til sidst på en

Deman: mening

Trine: kan I godt blive enige om, hvem der skal skrive?

Chr.: vi skiftes sådan lidt, så styrer den ene musen og så går tastaturet over til ham bagefter eller sådan noget

Trine: så du siger, at I har lært noget om at samarbejde?

Chr.: ja

Trine: er der nogle andre ting I har lært?

Chr.: lidt mere om computere

Kalle: man kan finde rundt sådan inde på siden og det er vi blevet bedre til

Stefan: førhen, der skulle man næsten hele tiden spørge, hvorhen går man nu hen og nu der er det bare sådan klik, klik, klik

Chr: Nu har vi arbejdet med det i så lang tid, så nu ved vi hvor vi skal ind

Trine: kan I også nogle andre ting, sådan noget med billeder og undermenupunkter som I ikke kunne før?

Kalle: ja, vi kan sætte billeder ind på siderne

Trine: Også uden læreren er der?

Kalle: ja det gjorde vi i dag, der satte vi det der kagebillede ind

Trine: så I er blevet gode til computere

Trine: hvad synes I om, at det er nogle 8. klasser der har skrevet dynamitbogen til jer?

Stefan: det er faktisk lidtaltså de er gode til det, men nogle gange så laver de også stavefejl

Trine: hvad gør I så, når I opdager det?

Stefan: så skriver vi tilbage til dem i forum. De laver egentlig rimelig mange stavefejl, det gjorde de i Krummernes jul

Chr.: der var også en af historierne, der lavede de næsten hele tiden stavefejl og i den anden var der ikke nogen

Trine: og så skriver i det til dem, får de det rettet så?

Kalle: ja

Trine: så I er faktisk med til at lave materialet bedre?

Drengene: ja

Trine: kan I godt lide det?

Chr.: ja det er sjovt at hjælpe med at lave tingene

Trine: de bliver ikke sure 8. kl., når I siger til dem, at de ikke staver ordentligt?

Chr.: nej fordi det er jo deres fejl, så kan de ikke blive sure, for det er jo dem der har skrevet det hele

Jeppe: vi vil gerne vide noget mere om, hvordan det har været at arbejde sammen med sådan nogle 8. klasser

Kalle: vi har jo ikke set dem

Chr.: vi har ikke set dem, men vi har været inde på hjemmesiden, det startede vi med, og så hørte hvor gamle de var, og hvad de godt kunne lide og så har vi skrevet alt muligt tilbage

Trine: har de også skrevet i jeres gæstebøger?

Chr.: ja nogle gange, sådan hvad de hedder

Kalle: vi skal gå ind på deres sider og skrive hvad vi synes om

Jeppe: plejer I at arbejde sammen med 8. kl. på den måde ?

Chr.: nej det er første gang vi prøver det

Stefan: det har ellers kun været til klippe-klister dag eller sådan noget at vi har arbejdet sammen med sådan nogle 8. kl.

Jeppe: har I så fået noget ud af at være sammen med dem her?

Stefan: ja altså du snakker med dem sådan over internettet

Chr.: så kigger du hele tiden om vi får beskeder på den måde og det er ligesom, hvis du står og snakker til en, det er ligesom det samme, du snakker bare over internettet i stedet for.

Jeppe: synes I at I har lært noget af det her?

Drengene: ja

Jeppe: har I også lært noget om nisser?

Drengene: ja

Stefan: det sjoveste det var den historie med en nisse der blev teorist og puttede bomber ind i alle juledekorationerne

Trine: har I også set den nissefilm der er nogle der har lavet?

Stefan:: den er faktisk god

Kalle: men nogle gange kan man næsten ikke høre, hvad de siger

Chr.: det er også lidt svært at forstå fordi at fordi nogle gange så kan man ikke høre det helt rigtige, fordi nogle gange kommer der lidt skrat i det

Jeppe: tror I at voksne kunne have lavet sådan noget materiale som det I har mødt her?

Chr: ja det tror jeg godt de kunne

Jeppe: også sådan noget med teorister der bomber julegaver?

Chr.: ja det tro jeg godt

Trine: vil I gerne lave sådan noget som dynamitbogen en anden gang?

Drengene: ja

Jeppe: kunne I tænke jer selv at være dem der

Stefan: ja det kunne jeg godt tænke mig

Kalle: selv at lave sådan en side, det ville være rigtig sjovt

Jeppe: hvad skulle det så handle om?

Stefan: dyr

Chr.: Dyr, f.eks. hvad de spiser hvad en struds spiser, sådan nogle rigtig svære spørgsmål

Stefan: f.eks. hvordan ser en struds ud

Chr.: kan den flyve med de vinger

Trine: det kan I jo sagtens lave, nu når I kan alt det med at sætte billeder ind og det hele

Trine: så det ville I godt kunne lave selv?

Stefan: ja altså lige sådan I starten, der var det sådan lidt, at vi blev lidt for meget uvenner, med at nogle af os kom til at fjolle lidt, mig og Deman på et tidspunkt. Så blev Kalle og Christian lidt sure på os. Men det gik så over igen.

Chr.: vi fik det hele på plads, så vi fik lavet det hele

Stefan: selvom vi var lidt bagud

(slut 52: 05)

(Vi vender tilbage til de sammen drenge igen, der bliver stillet nogle af de samme spørgsmål.)

Trine: hvad har I lært af at lave dynamitbogen?

Kalle: vi holder mere sammen og sådan

CHR.: arbejder meget sammen

Kalle: men vi lærer at samarbejde

Stefan: det gælder jo sådan set ikke om at blive sure på hinanden

Kalle: også inde på internettet, der har vi lært meget mere

Trine: hvad f.eks.

Kalle: vi kan finde rundt inde på siderne

Chr.: det er meget lettere nu, end det var før vi kunne næsten ikke finde rundt på siderne før, men det kan vi godt nu

Trine: hvordan kan det være at du kan det nu

Chr.: Det er fordi vi arbejder så meget med dynamitbogen og der er så mange forskellige sider så skal vi ind på det hele og så har vi lært det efterhånden

Trine: alt så ved at prøve jer frem?

Chr.: ja

Kalle: og vi har også spurgt nogle gange, hvis vi ikke kunne finde ud af det

Trine: hvem har I spurgt?

Chr.: Lise

Trine: har I ikke spurgt dem der har lavet siden altså bruge forummet til at spørge om noget?

Kalle: nej for det tager lidt lang tid før de skriver tilbage

Chr.: nogle gange, så kan det godt være, at det først kommer næste dag , så skal man sidde og vente hele tiden

Jeppe: men så har I brugt forummet til noget andet

Stefan: hvis de laver stavefejl og hvis du f.eks. gætter på julemor eller Nova eller Stella, så siger den hele tiden bare det er forkert

Deman: så må vi skrive tilbage til dem og sige det er forkert

Chr.: så skal de lave det om

Jeppe: hvor skrev I det henne?

Chr.: inde i forum

Jeppe: har I prøvet at skrive nogle andre ting til dem?

Stefan: Ja vi har prøvet at skrive til dem

Chr.: ja den første gang, der skulle vi skrive hvad vi hedder og sådan og så skriver de tilbage. Nogle gange, så skriver de også, at vi skal gå ind i sådan nogle ting, så skal vi gå ind, så skal vi lave nogle opgaver. Så når vi har lavet dem, så kommer det ind til dem, og så tjekker de om det er rigtigt eller et eller andet

Stefan: det var også sådan i starten, jeg skrev med en der hedder Anders og så blev han ved med at skrive til mig, og så skrev han tilbage

Trine: hvad har I skrevet om?

Stefan: Jeg har skrevet til ham, at jeg hedder Stefan og jeg er 10 og går på Otterup skole, så skrev han tilbage at han hed Anders, jeg kan ikke huske hvor mange år han var, men han gik på Årdrup skole. Og på et tidspunkt der sagde han fed baggrund

Jeppe: så du er ved at blive venner med en 8. klasser eller hvad?

Stefan: det ved jeg ikke

Trine: har I skulle skrive mange ting?

Chr.: ja det med om den var forkert, der skrev vi meget til dem

Kalle: også opgaverne der skulle vi også skrive hvordan man enes og alt muligt

Trine: så så jeg, at I havde taget billeder af nogle kager hvorfor det?

Kalle: det var en opgave de havde givet os dagens opgave eller sådan noget

Trine: er det en konkurrence

Drengene: ja

Kjeld: har I brugt dynamitbogen derhjemme

Chr.: ja da jeg skulle skrive tilbage til Martin en fra min klasse

Kjeld: har jeres forældre set den ?

Chr.: Da vi havde forældresamtale for ikke så lang tid siden, så skulle de gå over på en af computerne der var tændt og skrive til os og så fik de alt ting at vide

Kjeld: hvad siger de til det?

Chr.: de synes det er godt at vi lærer lidt mere om computer

Stefan: når jeg er gået i seng, så kan min mor godt finde på at gå ind på min gæstebog og skrive et eller andet til mig

Kjeld: hvordan er det?

Stefan: det er meget sødt. Og hvis jeg har haft en dårlig dag, så når jeg står op så kan jeg godt blive i bedre humør af, at hun skriver nogle gode ting.

(Slut 58:54)

Lærerinterview

3. DVD, 2. optagelse:

Flere lærere sidder rundt om et bord. Der er en ordstyrer, der siger navnene, enkelte gange er jeg dog i tvivl om navnet, det markerer jeg med ?.

Jeppe: Kunne I give nogle eksempler på fagligt svage elever, og på hvordan de har været ekstra svage og hvordan de ikke har været så svage?

Janus: De svage elever... nu har jeg jo de små, og når man ikke er særlig gammel og samtidig faglig svag - altså jeg har oplevet, at de står fuldstændig af og det der samarbejdskursus vi så har haft kunne man jo håbe på, at de havde lært noget af de fagligt stærke og inddraget de fagligt svage, men de sidder og kigger ud i luften og laver noget andet... Altså de fagligt stærke de lærer en hel masse ved det. Men jeg synes der er et problem, når større børn skal skrive noget til nogle mindre det er jo noget af det sværeste man overhovedet kan - altså skrive noget til en målgruppe af børn som næsten lige har lært at læse. Det er der jo mange forfattere der gør ihærdige forsøg på og som ikke kan finde ud af det, og derfor synes jeg egentlig at det et eller andet sted er en opgave, som man ikke kan forlange af en 8. 9. 10. klasse - at de kan lave noget som passede til i hvert fald de børn som har svært ved det, så kan man selvfølgelig få de stærke børn til at læse op.... (sidste sætning kan jeg ikke høre)

Så har jeg oplevet at der er nogle fagligt svage børn, som kan noget med computere det er fordelen ved det.

Ida: Det fagligt svage område har ikke været en så stor problematik i 8. kl. Det har været meget svært for dem at skrive til 2. kl. (så er der en sætning jeg ikke kan høre). Men jeg har haft det på det sociale plan, der har det næsten været en uløselig opgave, at dem som i forvejen har utrolig svært ved at integrere sig i gruppearbejde eller involvere sig i gruppearbejde, uanset hvor insisterende resten af gruppen er så har jeg måtte erkende, at hvis jeg har været optaget af, at sidde og redigere sammen med en gruppe så har de pisket rundt i lokalet, eller lige pludselig været meget lang tid væk og været et andet sted hos nogle andre elever der sad og arbejdet. De har slet ikke haft en andel i arbejdet. Det har jeg tænkt meget over, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, det tror jeg faktisk ikke kan lade sig gøre når man er i en proces, hvor eleverne ... jeg synes formidlingsprocessen har været enorm svær for dem, der har der været enormt store krav til mig, fra hver enkelt gruppe. Og hvis jeg skal sidde ved en gruppe og være koncentreret og drøfte hvad de skriver og hvordan får de det forenklet og korte sætninger - så kan jeg ikke tage mig af dem som vælger at fise rundt. Så der skal flere hoveder til, der skal f.eks. være en emneuge, hvor vi er 4 mand på, og så skal fokus være på, at vi også skal have integreret de sidste. Jeg har simpelthen ikke kunne komme i tanke om en smart måde at gøre det på hvis man står som ene underviser og det er konstellationen inde hos os - man er meget en mand per klasse - vi har meget lidt tradition for, at bryde skemaerne op .....

Elin: jeg har også 2. kl. og jeg har haft en elev, som har haft utrolig meget ud af ... jeg sagde til forældremødet, at forældrene også skulle gå ind og kigge (????) og så kunne hun en hel masse

Ellers har jeg tænkt, at de skulle være to og to, de kan ikke, uanset samarbejdskurset, kan de ikke koncentrere sig hvis de er tre, fordi det bliver en kamp om, hvem der skal skrive ... Så ved jeg ikke om det i det hele taget er for svært for 2. kl., men vi har haft rigtig meget ud af, at skulle lave vores egen side og fået lov at ligge billeder ind, det har været rigtig sjovt, men det andet, det er svært

Gitte: jeg har talt med Lisbeth om, jeg har en 4. kl., hvor der er en multi umulig socialt dårligt fungerende, hvor jeg sagde til Lisbeth, gad vide om det var gået bedre, hvis de havde arbejdet to og to. De kom igennem samarbejdskurset, og det gik også nogenlunde, men nu her, hvor de skulle give respons og læse hvad (??) havde lavet der, der var der altså helt (??) og de svage, det er rigtigt som Janus sagde, at de vil ikke finde sig i, at der er en der sidder og læser op og på skift tage højde for, at der er tre, der læser på tre niveauer det var altså også (??) og der er mange af de der magtkampe; hvis tur er det til at sidde ved tastaturet når de er tre, det er alligevel lidt hurtigere at komme over, hvis de kun er to.

(Gitte og Lisbeth taler om to eller tre i gruppen, men jeg kan ikke høre ordret hvad de siger)

Jeppe: men det vil sige, at det vi i virkeligheden snakker om, det er ikke så meget fagligt svage, som det er socialt svage? Er det kendetegnet alle steder - er det det vi snakker om nu, eller er det fagligt svage?

Gitte: det er jo også fagligt svage ikke, der ikke kan nå at få læst på skærmen lige så hurtigt som de hurtigste

Jeppe: men det giver sig så udtryk i noget socialt?

Gitte: det ved jeg så ikke... konflikter startede faktisk inden, pga. at der var nogle af de der sociale der har svært ved at arbejde sammen, og hvis de så føler man skal vente på, en der ikke er ligeså hurtig som ham der så styrer noget, jamen så gik det op i hat og briller. Så prøvede vi nogle gange at printe ud, så man sad med arket, og ikke skulle sidde og vente på hinanden på skærmen - det var altså heller ikke nogen løsning

Lene (?): jeg tror der er meget forskel på, om man er producent eller modtager, jeg synes det virker rigtig godt at være tre. Der sker det der med to, især hvis det er to der er vant til at arbejde sammen at der kommer ikke (???). Jeg synes også at denne her arbejdssituation, selvfølgelig er der alle de her problemer som der altid er til hverdag, de fagligt svage er stadigvæk svage og sådan, men den har den fordel, at de elsker at sidde ved computeren og hvis de så venter på læreren og ikke lige kan komme videre, så sidder de jo bare og fiser rundt i gæstebøger, der er nok og lave hele tiden, så de er egentlig rolige, det kan godt være at der ikke er lige stor intensitet i arbejdet hele tiden, men jeg har oplevet at de har haft meget glæde af, at slå over i gæstebøger eller gå ud og se hvad andre har lavet - eller gå lidt tilbage til det de havde set på nettet eller sådan noget. Og bare vente på, at de kan få hjælp. Jeg synes egentlig at arbejdsmetoden er lettere at bruge.

Elin: Du har også de store elever ikke?

Lene: Jo, men jeg tror også det er lettere at producere. Det er svært at sige noget helt præcist, også fordi det er første gang, at vores elever laver det, og derfor æder teknikken meget. Derfor kan det godt være lidt svært at forholde sig til det faglige, fordi hvis det her ikke havde været computer, så havde jeg ikke været tilfreds med indholdssiden, på mange af de tekster, der synes jeg rent faktisk ikke, at det er godt nok. Men der har været sådan en fokus på teknikken om de kunne finde ud af det og hvis det så lykkes så var vi sådan helt (klapper i hænderne) Men hvis man så også siger,: men ved du hvad, så er det for øvrigt en skide dårlig historie du har der... og det tror jeg egentlig ville være bedre næste gang, der kunne man bedre tåle at måske endda kasserer indhold og sige, ved du hvad, det her det er altså ikke, det rækker altså ikke. Det har været svært. Jeg synes ikke det faglige indhold er højt

Karin: det er lidt det samme jeg har oplevet (???) Jeg synes også at der godt kunne være gjort mere ud af det faglige, jeg har endda haft praktikanter på i noget af perioden, men jeg synes alligevel at det var svært at nå omkring det hele (???) Et eller andet sted, så siger børnene jo også på et tidspunkt, hvis vi siger det der, det er altså for svært, det skal I altså lave om, "de kan da også bare spørge deres lære, de behøver da ikke være så let" Men jeg synes det gengæld at de der er sådan faglig..., de er ikke svage, men alligevel sådan hænger lidt på fagligt og socialt i klassen der er der nogle af dem, der har kunne noget på en computer, og så er de virkelig scoret nogle point - jeg har faktisk haft et par stykker, der er blevet vildt populære på det fordi de kunne noget, som de fagligt stærke ikke kunne. Det har været en stor oplevelse for dem. Der har så også været den der helt fagligt svage, som faktisk har siddet og... der er faktisk nogle der har grædt over det også, fordi de simpelthen ikke rigtig kan komme til fadet. (???)

Gitte: Jeg synes jeg har oplevet et utrolig stort engagement egentlig hele vejen igennem. Og også... de børn jeg har, der er fagligt svage, de er meget forskellige, så jeg synes egentlig, at det har været forskelligt, hvordan de har fungeret. Den svageste af de drenge jeg har fået noget ud af det på den måde at han har været inde og lave den her præsentationsside, han har selvfølgelig fungeret i gruppearbejdet og de andre har været gode til at tage hensyn og spørge ind til, han tager ikke så mange beslutninger, han sidder sådan: jaaa - :skal vi gøre sådan? ..Jaa. Så er det en accept. Og så har vi en, som har krudt i røven, men som egentlig har masser af gode ideer. De piger, som han har været sammen med, de har accepteret at han er sådan, dvs. at nogle gange er han gået fra, men så kommer han tilbage og så er han med igen, det har faktisk fungeret godt. Så det er egentlig de to, jeg sådan har bidt mærke i. Generelt har det fungeret rimelig godt med at være tre i grupperne, det er faktisk der hvor der har været to i grupperne at der har været problemer og jeg tror at så står de meget overfor hinanden, så vil den ene bestemme og den anden bestemme og hvis der er en til, så siger den: kunne vi ikke gøre sådan...

Thor: Med hensyn til det med at være to eller tre, vi har oplevet at der har været et par grupper der har haft rigtig svært ved at få det til at fungere (???) Når det var overstået så fik de lov til at gå ud og arbejde på egen hånd, og det glædede de sig til - det var belønningen - så måtte de arbejde på deres hjemmeside - det var det der var det sjoveste.

Så vil jeg sige til dem vi har modtaget fra, at vi var vildt imponeret over alle de forskellige ting de har lavet, nu siger du godt nok, at det faglige niveau ... det er vi ikke gået så meget op i, men børnene har også været vildt imponeret over alle de forskellige ting, typer opgaver, billeder og lyd og det hele. Vi har været meget imponeret over teknikken.

Gitte?: det er noget eleverne har gjort det var faktisk ikke sådan lige (???) Det var egentlig ikke oplægget, de åd bare løs af det der, og det synes jeg. (????) Det taler til drengene, og det er ikke altid lige nemt med skriftlig dansk og drenge

Bente: Det resultat der er kommet fra nogle af de fagligt svage og så fra dem der egentlig godt kan det er der egentlig ikke den store forskel på. Egentlig har de fagligt svage været meget mere positive for at lave noget, hvor nogle af dem, der egentligt kan fagligt og er gode til at skrive og stave og formulere sig, der er nogle af dem, der simpelthen er lud dovne og som ikke har ladet sig udfordre og ikke har sat sig ind i noget som helst, så på den måde, så er deres resultater egentlig ikke blevet spor bedre end de andres. Vi har en dreng i "praktik" kan vi sige fordi han kommer fra vores centerafdeling og er det man kalder type 2 (?) barn og han har egentlig slet ikke kunne forstå hvad det her det drejede sig om, hans historie er slet ikke kommet ind endnu, fordi han var (???) han har fået skrevet en historie, men hvad jeg skal gøre ved den ved jeg egentlig ikke.

De har ikke arbejdet 3 og 3 hele tiden, når de er kommet med nogle ideer i gruppen om, hvad de ville lave, så har de egentlig lavet en arbejdsfordeling, så har de skiftevis arbejdet sammen to og to og så er der en der har fået en ide og " så laver jeg det selv"

Men hvis man har nogle rigtig fagligt svage, så er læreren næsten nødt til og gå ind og formulere opgaven (????) Men i det her tilfælde, der har der også været så åbne opgaver, så det egentlig mere har været deres fantasi der har sat grænsen... og der er de fagligt svage jo ikke dårligere stillet nogle er selvfølgelig, men ikke dem jeg har i klassen. (???)

Kjeld: Jeg sad og spekulerede på, når nu Jeppe og jeg skal til at analysere alt det her, det bliver meget svært. noget af det, der kunne komme i betragtning, det var de forskellige faktorer der spiller ind på om I som lærere oplever dette projekt som en succes eller ej?

Kunne det være sådan noget som emnet? Hvad med antallet af pladser - om der er to eller tre? Hvad med om man som lærer har administreret grupperne strengt - eller været fleksibelt... Der er virkelig mange faktorer at holde rede på. Kan I hjælpe med nogle bemærkninger om det?

(Tid: 20:55)

Janus: Det jeg fornemmer ved den klasse jeg har modtaget fra, er at når der så meget som der er nyt ved det her, så er det måske smart at lave noget fiktion i stedet for at lave noget fakta, så de ikke også samtidig skal bruge en hel masse energi på at finde nogle informationer, som de nogle af ordene måske dårligt nok selv kan læse, som de så skal oversætte, så nogle børn i 2. klasse skal læse dem. Så tror jeg altså det havde været bedre at lave om nisser eller lave om en frø i en flaske eller hvad ved jeg, et eller andet hvor man ikke skulle bruge en masse energi på det også. (der lyder samtykkende lyde fra flere af de andre lærere)

Kjeld: du siger at emnet har en eller anden form for betydning?

Janus: ja det med regnskoven vi har lavet, tror jeg har væretaltså der har været alt for mange bolde i luften ikke, alt for meget de skulle forholde sig til. Når man laver sådan noget her første gang, så skal man nok sørge for at det indholdsmæssige er i den lette genre.

Ida: Jeg talte med eleverne om det i dag, de er gået død på den nu, de har egentlig været meget optaget af ideen, men det de selv siger, det er at de synes de startede rigtig godt med dataindsamlingen de var tændt på det her, og de var ude og lede og de arbejde faktisk ret seriøst og fik lavet nogle flotte logbøger som egentlig var fokuspunkt i første omgang, det var hvordan får man lavet nogle flotte logbøger, hvor man kan producere ud fra. Men der hvor vi går ned med flaget, det er at få det omformuleret til en 2. kl., der laver jeg sådan set det første fejltrin sammen med eleverne, fordi vi skulle have lavet noget med en sjov frø i stedet. Og det er de egentlig klar over. Og det næste der sker, det er, at der kommer for mange andre bolde ind på banen såsom at de lige pludselig skal igennem samarbejdskursus og at de skal lave en præsentation og oprette en gæstebog, fordi så går de ind og bliver optaget af, hvad får de andre lavet og så tager teknikken over i et stykke tid og vi har simpelthen begrænsede ressourcer med IT, og det kommer til at fylde utrolig meget i det der egentlig skulle være produktionsforløbet af denne her lærebog. Så det gør jo også at de går lidt ned i interesse for det. Jeg synes stadigvæk, at det er et godt projekt og det synes børnene også et eller andet sted, men det har været for langtrukkent og for uoverskueligt og for mange elementer i. Og så har vi enten valgt forkert emne eller forkert målgruppe.

Lisbeth?: der kunne jeg så godt tænke mig at skyde ind, om det også har noget at gøre med det spring fra 8. til 2.?

Ida: det har det helt klart i forhold til det emne, at vi valgte at skrive om. Det ville jeg gøre anderledes en anden gang. Men der tror jeg også, at jeg havde haft et andet spillerum, hvor jeg havde været dansklærer, fordi et eller andet sted der har jeg en faglig forpligtigelse også - som man ikke sådan bare ude hos os kan flytte rundt på. Det kan man måske nemmere andre steder, det kan man ikke ude hos os, så kunne det godt være, at vi havde lavet en sjov historie i stedet for.

Karin?: Der er ingen tvivl om, at den lette genre er god, når man arbejder på den måde her i hvert fald når det er første gang, fordi vores har rent faktisk haft et overskud til at gå mere ind i den der tekniske side, fordi nisser det har man på et eller andet plan man ved lidt om gårdnissen, man ved lidt om nisser af både den ene og anden art, så der har vi ligesom haft overskud til også at gå ind og så har de så også kunne benytte sig af fiktionsdelen, så der var det jo en kæmpe fordel at det var den genre vi fik valgt, det har givet noget overskud til noget andet.

Janus: Jeg ved ikke om man kan lave sådan noget her med 2. kl., men jeg tror måske det er en god ide, at man vælger at sætte nogle klasser sammen, så begge klasser er afsendere og modtagere. Fordi jeg kan godt være meget i tvivl om, om mine børn ved, at vi er gået i gang eller ved at vi snart er færdige eller hvad det egentlig har gået ud på det her. Fordi de har skrevet en præsentation, og så har de været inde og kigge på noget en enkelt gang og kommentere, og så har de ellers ventet på, at noget skulle blive færdigt og så har de lavet det her samarbejdskursus, som vi har lavet på papir, fordi de ikke var i stand til at læse de der opgaver, så har jeg været nødt til at klippe klistre og omformulere. Det kunne ligeså godt have lavet for to måneder siden. De ser ikke en sammenhæng.

??: det gør de ikke engang i 8. klasse, det gør de ikke

Elin?: jeg synes alligevel jeg lavede det der samarbejdskursus inde midt i, eller jeg lavede også kun noget af det, så kunne jeg inden vi skulle i gang, huske dem på, hvad er det vi skal huske, det vidste de præcist, hvad er det vi skal være gode til, så kan det godt være de ikke kunne bruge det, men det er jo også en proces at lære sådan nogle ting. Det var den ene ting jeg ville sige, og så ligesom Janus, så er jeg faktisk i tvivl om om 2. klasse er for små eller om målene er for høje. Om det var nok for dem altså det var enormt sjovt for min klasse at de skulle lave de der præsentationer og gæstebog, og der pludselig var nogle nede fra 4. klasse, der skrev til dem og de fandt ud af, at de kunne skrive selv, det var virkelig godet, det var suverænt. Men det næste det har været for svært for dem. Og så tror jeg ikke at 4. kl. overhovedet altså så har mine sagt at "det er alt for svært det de laver" og de kan jo ikke i 4. kl. tænke over, hvordan det skal være til en 2. kl. Så har jeg sagt: "nå men synes I ikke det er flot det de laver,?" og så har de sagt "Gud jo det er da helt vildt flot" men de har ikke sådan gået ind og forstået hvad det gik ud på tror jeg.

Thor: Vi har også snakket om, at det med læsning, at 3. kl. det kan gå, fordi de fleste de kan læse nogenlunde, vi har nogle der hænger, hvor de ikke rigtig kan læse hurtigt nok til at fastholde interessen. Men under 3. kl., det har vi snakket om, det er lidt svært, så bliver læsemængden så stor og jeg kan forstå at 2. kl. de må have haft nogle store problemer.

Kjeld: Det med klassetrin - man kan altid diskutere hvor godt læser de på forskellige klassetrin?

Hvis de nu havde været 2. kl. der på en eller anden måde korresponderede med andre 2. kl., ville det så måske løse nogle af problemerne, for så er der jo grænser for, hvor stor forskel der kan komme på de tekster. Det var min ene kommentar. Derudover kunne jeg godt tænke mig at spørge jer, hvor mange af jer og det er simpelthen noget med at række fingeren op hvor mange af jer har administreret det her med antal pladser og hvem der sidder hvor, sådan at man har haft de samme pladser under hele forløbet. Man har de samme grupper med de sammen pladser I har ikke blandet jer i hvordan grupperne var, men det var de samme grupper, hvem af jer har kørt sådan gennem forløbet?

Janus: jeg forstod ikke spørgsmålet

Jeppe: hvem har haft de sammen gruppe gennem hele forløbet?

???: det kommer an på, hvor stringent du mener det?

Kjeld: I det store hele

(de fleste (alle?) rækker hånden i vejret)

Kjeld: Så er jeg forvirret Bente, fordi du sagde i dag, nej nu er jeg helt, nu kan jeg ikke finde ud af noget.

Bente: Nej men vi startede med samarbejdskurset, der var der nogle andre grupper, men det var fordi jeg lige skulle lave dem lige pludselig, men da de skulle arbejde videre, så ja så lavede jeg dem altså om grupperne, men så har de ellers været hele tiden. Det var selve Dynamitbogen jeg tænkte som forløbet ikke

Kjeld: ja men du gav indtryk af før, at de sådan kunne.

Bente: nå ja, men det er også sådan, hvor stringent du mener det, fordi de har jo været som en gruppe, der skulle hjælpe hinanden og sørge for tingene, men de er blevet enige om at lave, det har de så fordelt imellem sig. Så nogle lavede det ene og nogle lavede det andet. Men det har været gruppens ansvar at tingene blev lavet færdige i den gruppe. Men jeg har hele tiden opfattet dem, som værende i en gruppe.

Ditte /Gitte: vores grupper de har kørt igennem et helt samarbejdskursus og de har fortsat i det videre forløb, og de har trukket lod om, hvilke delemner de fik. Fra starten af, der var sådan lidt, at de ville hellere have osv. Men jeg tror ikke der er nogle der nu ville kunne huske, hvad de allerhelst ville have fra starten af. Så har vi snakket om at de kunne bruge hinanden også hvis der var et eller andet som de skulle vide noget om, som de ikke vidste noget om.

Ida: I produktionen af dynamitbogen lige fra dataindsamlingen og til nu, der har de haft de sammen grupper og lige præcis omkring samarbejdskurset, der måtte de jo så ind og lave om fordi nogle var to og nogle var fire, der prøvede de at gøre igennem med tremandsgrupper. Så vidt muligt lavede de nogle der havde kontakt med de storgrupper de hørte til.

(Tid: 31.31)

Kjeld: Nu talte du om sociale problemer før. Hvad ville du tro var bedst for sådan et forløb, at der var helt faste grupper, eller at der var mere fleksibilitet er det af betydning, eller er det ligegyldigt?

Ida: det ved jeg faktisk ikke, for det er to svære drenge vi har med at gøre der, som var mest ekstreme og meldte sig mest ud. Jeg synes faktisk at resten af eleverne gør et ihærdigt forsøg på at fastholde og invitere dem med så jeg vil sige, det har egentlig ingen betydning i dette tilfælde.

Elin: Nu hvor vi snakker om det med to og tre mands grupper, jeg er sikker på, at tremands grupper, sådan som jeg høre det, det er godt hvis man producere, men hvis man modtager, så tror jeg tb-mands grupper er bedre fordi der bliver alt for mange der sidder og læser og tre der skal sidde om en computer og læse det duer ikke.

Lene: Det er jeg også enig med dig i, vores klasse er modtager, og jeg syntes det har været problematisk når de skulle sidde tre, også fordi deres måde at samarbejde på det er: nu har du musen, jeg har tastaturet, og så sidder der en tredje der ikke har noget. Det kan være meget retfærdigt fem minutter og det har været lidt svært for dem at samarbejde. Hver gruppe har indeholdt en svagere læser, jeg synes aldrig den svagere læser rigtig er kommet til enten har de andre forlangt "nu skal du også læse, for vi har læst" eller også har de ignoreret det at den svage læser faktisk var med.

Lisbeth: ville svage læsere have bedre af, at være i en tb-mandsgruppe?

??: Jeg tror det ville være nemmere at samarbejde, når man sidder to og to. Man bliver ikke bedre læser af at være i en gruppe der er mindre, men det bliver nemmere at hjælpes ad. Det er bare noget jeg havde tænkt på med forløbet, det at have samarbejdsproblemer oveni at have problemer med at læse

Lisbeth: jeg tænkte på, om det er det med at være afsender og modtager, eller om det har at gøre med alderen. Det er mange at overskue tre, hvis man ikke er så gammel det har man mere ud af når man er ældre

Thor: Altså vi hører jo producentgrupperne siger det var godt med tre og fire, fordelingen af opgaver, er det ikke rigtigt.

Elin: Det er jo mest de unge der har været modtagere ikke. Den eneste gang hvor jeg har oplevet, at der var noget som helst ide i det, det var hvor vi så tog og printede nogle af de opgaver ud de havde lavet og så præcist havde sagt til dem, nu skal I gøre det og det gå ned i klassen. Det kunne de godt, men ude hos os kan de rent fysisk nærmest heller ikke sidde omkring computeren, man kan sige vi kunne heller ikke lave tomandsgrupper, for så havde vi ikke computere nok. Men jeg tror hvis man sidder en god og en dårlig læser sammen, så kan man godt få det til at fungere, men hvis man sidder to halvgode og en dårlig sammen, så bliver det meget nemt at de to kører og den sidste ikke kommer med. Jeg har haft en tomandsgruppe med en meget asocial dreng og det er gået udmærket, pigen kunne læse og han kunne lidt af det andet.

Lene: jeg har det sådan, at jeg tror ikke at det her emne er så specielt og klasser er jo forskellige ikke. Den klasse jeg har, har meget frie rammer når de laver selvstændigt arbejde, fordi de er enormt gode til det. Var det den sidste klasse jeg havde, så havde de aldrig fået så frie rammer, fordi det gik ikke. I virkeligheden blander jeg mig næsten aldrig, der er lige to jeg holder øje med. Men det er jo ikke altså sådan er det i det her emne, og sådan er det når vi skal arbejde med gener efter jul i biologi Jeg synes ikke det er så afgørende om man har en maskine eller et program, det giver noget motivation og det er et andet skriftsprog, det er en anden måde at arbejde med processen er lidt anderledes opbygget, det er for nogle lidt sværere og for nogle lidt bedre. Men sådan samarbejde det ved jeg ikke hvordan i oplever det, jeg oplever egentlig nøjagtig det samme som ved et hvert andet emne, så derfor skal man jo gøre med sin klasse, som man nu ved det fungerer bedst, det gør man jo alligevel altid. Så jeg tror ikke det vil lykkedes jer at opstille nogle måder der er bedst. Bortset fra at jeg tror det er rimeligt at sige, at 2. klasse det er for lavt niveau, de er ikke noget der til i deres tekst og det er egentlig heller ikke godt at bruge maskinen så tidligt, fundamentet er simpelthen ikke godt nok.

Jeppe: det der med maskinen, det tror jeg ikke I er enige i vel? Der hører jeg i hvert fald Elin sige, at 2. klasse var meget optaget af de dele af arbejdet hvor det var dem selv der sad med præsentation og kommunikerede med 4. klasse. Men det er den del af arbejdet, hvor de skal læse noget som er svært og derfor give respons på det, der var for svært eller hvad?

Elin: ja jeg synes i virkeligheden det ville være et godt begynderprojekt for en 2. klasse, at skrive sammen med en anden klasse, eller måske bare lave en præsentation og så have lidt kontakt, der behøver ikke at være et emne. Det tager jo en halv time inden jeg overhovedet har alle logget på.

Lene: det skal man jo også vurdere, hvor meget får de egentlig fagligt ud af det så?

Jeppe: Men de har vel meget glæde af den mængde af skrivning de så har, når de selv skal skrive eller hvad?

Elin: De synes i hvert fald det er sjovt, men hvor meget de lærer fagligt det ved jeg ikke det lærer selvfølgelig det med computer, og hvordan det fungerer.

Jeppe: Jeg kunne i hvert fald se fra gang til gang, at de var væsentlig hurtigere på computeren og væsentlig mere altså det der med at skrive, det var meget mere naturligt for dem, så jeg kunne forestille mig, at der ville være mere tekstskrivning, end i en almindelig dansktime hvis det var sådan en måde man arbejdede på, altså at man havde nogle at kommunikere med altså at der var noget at skrive.

Lisbeth: jeg bed mærke i din måde at fortælle det på allerførst at de oplevede det som et helt mirakel, at der var nogle der svarede på det de havde skrevet, så der har de haft en oplevelse med skriftsproget som et middel til kommunikation. Så det er ikke kun noget man skriver i et hæfte, og så lukker man hæftet i og så på en god dag ser far og mor det.

Elin: Ja det har de. Der har det haft en funktion.

Tina?: Det er bare en kort kommentar til hvor jeg ser de fagligt svage komme til kort i de samarbejdsgrupper. Netop omkring præsentationerne, nogle var så heldige, at de kunne sidde ved egne maskiner, men ellers så var de to og to. Der var det nogle af de fagligt svage der var gode til det, og så kunne hjælpe nogle af de andre, det var virkelig en fjer i hatten for dem. Også at de havde lavet noget derhjemme de kunne vise til forældre samtalen, hvor vi kunne åbne computeren og vise frem hvad de havde lavet, og der gjorde det ikke så meget at der var en stavefejl eller sådan noget, fordi det kom op i stor blinkende skrift, det var virkelig fedt for dem. Hvor de sad og krøb sig lidt mere sammen når de skulle skrive i responsgrupperne.

Gitte? Ditte?: Når vi snakker om de der 2. kl. det vi måske kunne gå i gang med, det var at man sagde vi er nogle 2. kl. der mødes om et eller andet fra starten af, for at lære hinanden og kende, og så vil der komme gang i den der kommunikation. At man kunne udnytte det på den måde.

Elin: ja, eller at de bare starter med at lære hinanden at kende og så skal mødes.

Janus: Det er lidt sjov med det med præsentationen i forhold til min klasse, fordi det blev faktisk lidt en gentagelse af det vi startede året med, fordi vi havde en venskabsklasse på Abildgårdskolen. Hvor man tydelig kunne se, at forskellen, det var at de får meget mere fra hånden, når de sidder med en blyant og skal skrive de her bogstaver, end når de skal lede efter bogstaverne. Så mængden de får skrevet og dermed også det faglige indhold er langt lavere og det skal man selvfølgelig i gang med, for at man kan få hastigheden op ikke, men jeg tror nu har ikke fået sat gæstebøger ind. For det de har skrevet jeg har ikke tålmodighed til at de får skrevet deres navn vel. Det tager en halv time at logge ind, jeg kender ikke deres koder, og det er heller ikke sikkert de selv gør. Så synes jeg nogle gange godt jeg kunne bruge tiden lidt anderledes, men selvfølgelig skal de have det lært og det må nu engang tage den tid det tager. Men jeg tror det der med at lave en gæstebog lynhurtigt at man kan få det der respons, meget hurtigere end hvis man sender et brev og så går der fjorten dage, og så har alle børnene det anden sted fået skrevet tilbage og så mødes man måske om en måned Det tror jeg der er noget i.

Ditte?: Jeg har ikke haft de her børn før nu her i fjerde klasse, og jeg synes det jeg har oplevet i det her projekt, det er at de faktisk er kommet et langt skridt videre med at skulle arbejde selvstændigt, altså det der med at de skulle sidde i de der små grupper og skulle aftale nogle ting og tage nogle beslutninger. Indimellem når de sådan har sagt "må vi godt gå ned og kopiere nu?" "har du aftalt det med din gruppe eller hvad?" Altså det kommer som en naturlig ting i første omgang at spørge mig, men hvor de så kommer tilbage og de kan gøre nogle ting selv. Jeg føler at de indimellem vokser fem centimeter når de føler at der er noget der kører for dem på det plan. Det har været godt.

Kjeld: sidder du og siger at din grad af lærerstyring pga. dette projekt er blevet mindre? Fordi så har det ikke noget med computeren at gøre. Altså du siger, at nu fik de lov til at arbejde mere selvstændigt, var det pga. af projektets karakter?

Gitte/Ditte: det er det jeg ikke kan gennemskue. Det er i hvert fald blevet meget tydeligt i det her projekt. Men jeg er usikker på om de har gjort det i forvejen.

Lene: Grunden til at jeg markerer, det var det der du sagde Janus med hastigheden. Jeg synes vores 3. kl. har været meget motiveret for at bruge at lave præsentationen og gæstebøgerne og mit indtryk er, at når de har skrevet så har de gjort det med interesse og det har været hurtigere end hvis de skulle skrive i et hæfte. Det er mit indtryk og det kan måske måles, så der er jeg ikke helt enig med dig at det at de skal arbejde med computeren og så skal sidde og lede efter bogstaverne, at det har Og så - vi vil nødig brænde ind med den ide, at når de kan deres kode så får de en flødekaramel.

(der bliver talt lidt om koder)

Janus: jeg kan godt lide tanken om at sådan er det jo med computere, det kan de lige så godt lære. De har jo reelt også alle sammen en kode når de skal logge sig ind på computeren, sådan er det der med at arbejde med computere, det er noget med koder, det synes jeg egentlig var ganske fornuftigt at lære.

Kjeld: nu dekonstruere du det er også i orden

Janus: ja tænk hvis man ikke kunne det, så kom man aldrig videre

(der er en pause i optagelsen og vi starter midt i, at Keld er ved at sige noget)

Kjeld: .og jeg havde haft en afsenderklasse, hvor det havde vist sig, at det var svært for dem at omformulere, så det blev læseligt for en 2. klasse, så tror jeg jeg ville have glemt alle principper og sagt; her har vi et problem som jeg kan vælge at gøre to ting ved, enten kan jeg gå rundt i grupperne og forklare den sammen ting forfra hver gang eller jeg kunne sige nu tager vi en time i fællesskab og så viser jeg dem nogle principper for, hvordan en længere baggrundstekst kunne måde man kunne angribe den på når den skulle skæres ned. Og bruge 45 min. På at køre det igennem og snakke principperne igennem, så man ikke skal sige det samme ting til dem, for det første sparer man tid på det og der er måske nogle der får hul på bylden. Jeg tror vi risikerer at vi konstruerer for lidt, fordi vi siger learning by doing, det er helt rigtig, men det at omforme en tekst er et så specielt problem, at de ikke har en chance for learning by doing, det bliver et eller andet svar fra 2. kl. og så bliver de skuffet over at de ikke forstår det. Og så får man flere frustrationer ud af det end der er effektivt for en læringssituation. Det ville jeg nok havde gjort, jeg ville ikke have spurgt Jeppe, men jeg ville have gjort det. Hvad siger I til det?

Karen: Det har vi faktisk gjort i et vist omfang, det var det vi havde praktikanterne til, de ville gerne have lidt danskfaglig ekspertise på området, de ville gerne være eksperterne og de har faktisk fået lov til at vurdere, hvornår der var mange der spurgte om de samme ting, de har f.eks. brudt af i forhold til hvordan man kunne lave direkte tale og hvordan man kunne undgå at have for mange oplysninger i en sætning, der har vi brudt af og lavet et kort oplæg om hvordan man kunne gøre det.

Jeppe: har de så lært det?

Lene: Nogle af mine sagde at det de havde lært mest om, det var tegnsætning.

Kjeld: hvordan det?

Lene: Det er fordi de er blevet nødt til at lave nogle kortere sætninger.

Jeppe: så ved at arbejde konkret med et problem og så få det tematiseret i fællesskab så bliver de bedre. (Optagelsen slutter)

(Tid: 52:50)

3. DVD 3. optagelse Fortsættelse af lærerinterview

(vi kommer ind midt i en sætning)

Jeppe: .pressemeddelelse på det her, hvor vi så skriver at det her projekt er slut og det har været en stor succes og alle er glade og sådan noget. Og så er mit spørgsmål bare, hvad kan vi skrive i sådan en pressemeddelelse, som

Kjeld: som nærmer sig sandheden

Jeppe: ja det skal det. Hvad kunne vi skrive i sådan en pressemeddelelse? Hvad synes I kunne være interessant at få formidlet, og hvad ville I som lærere være interesseret i at høre om og forældreorganisation?

Janus: det her, det er for mig at se fremtid, hvis jeg skulle sige noget om det her, så var det at det var et fremtidens materiale, jeg ville måske nok være tilbøjelig til at sige, at det er et par år forud for sin tid i forhold til de tekniske ting vi har til rådighed i hvert fald på den skole hvor jeg er på. Men det var i hvert fald noget jeg ville fremhæve i en pressemeddelelse, at det her det var her i ligger der noget man ikke har set før, som jeg tror i en eller anden form nok skal slå igennem , men jeg kunne nok være i tvivl om hvornår, det kræver også at man som lærer er indstillet på at navigere i det kaos

Jeppe: det er helt tydeligt en af de ting som vi har bemærket, når vi er kommet ud, at der skal en høj grad af kaosnavigation til, men jeg synes også at jeg kan fornemme en tydelig større ro i de klasser vi har været ude i her i anden omgang, end da vi var der første gang . Eleverne er sådan mere vant til den der selvstændighed der ligger omkring det her læreren har måske også udstrålet en større tryghed

???: Kan alle bruge det, jeg er stadig lidt usikker på hvordan kan det egentlig bruges kan alle gå ind og lave et program, hvor de kan klikke ind? Eller hvad er egentlig ideen? For det skal I jo selvfølgelig skrive noget om

Jeppe: Alinea skal simpelthen sælge adgangen til systemet så det kan alle

???: kan alle så også være modtagere?

Jeppe: ja, jeg forestiller mig, at man så bygger noget enten på forhånd eller efterfølgende, og så kobler to og to (jeg forstår ikke helt denne sætning)

Elin: Skal det stadigværk være nogle der laver undervisningsmateriale til nogle andre?

Jeppe: Ja Men man kunne også godt forestille sig to 2. kl. som bruger det til at lave materiale til hinanden

Kjeld: Jeg vil meget kraftigt (???) det Janus siger, at er er fremtidsaspektet, for hvis man går uden for skolen, så er computeren jo den måde man bruger skriftsproget på, i hjemmene og alle vegne, skolen er det sidste sted, hvor det kommer ind som en naturlig del af arbejdet, så det er et fantastisk vigtig stykke arbejde, de problemer vi har her, viser jo så kun hvor langt tilbage vi er, fordi vi i den grad relatere skriftsproget til den litterære genre som noveller og romaner og hvis det går rigtig højt så kan vi skrive et digt og så er vi fantastisk progressive, men her er der jo tale om at skriftsproget i samfundet er gået ud og er blevet brugt i en teknologisk sammenhæng som kun er ved at komme så småt ind i skolen. Og her bliver det så brugt på en specifik danskfaglig måde, hvor man udnytter det ikke kun som en skrivemaskine som en blyant, men udnytter den kommunikation internettet giver mulighed for, det synes jeg i sig selv er helt fantastisk afgørende, og så må de problemer med, hvordan vi introducere det, så lærere kan følge med, det må så være nogle spydspidser som Jeppe og andre der skal finde ud af det, men vi skal nok ikke starte med sådan et avanceret og komplekst program som det her, der er nok mange der bliver skræmt, man kan forestille sig masser af trinvise udviklinger, det kan jeg sagtens se for mig Springer vi med vilje det sidste spørgsmål over, eller kan vi flette det ind i det her, hvor der står: hvordan får vi flyttet fokus fra teknik til indhold, for det jeg kunne forestille mig, var at hvis mange lærere skulle ind i det her, så var det nok nødvendigt at lave et projekt ala det her, men hvor man har skrabet antallet af tekniske muligheder ned og siger i 2. kl. har vi et program her, hvis de bare lige kan klare den der funktion så er det godt nok, næste program så føjer vi en ting til, sådan ville jeg mene det skulle gøres, men det er selvfølgelig en pædagogisk diskussion, som Jeppe nok ville være uenig i, men der er ingen tvivl om, at det her det er uomgængelig nødvendigt. Og nogle skal gøre det. Og det må fremgå af pressemeddelelsen, så det ikke bare bliver det er noget med IT det har vi hørt før, for det er jo noget helt andet end at sidde med nogle programmer hvor de skal øve den lille tabel, eller skal opdage hvad for en vokal der mangler i et ord det er jo latterligt, det kan vi lige så godt gøre på et stykke papir. Så det er noget helt andet.

Ida: Det jeg har været meget optaget af i dette projekt, det er at eleverne optager læring ikke bare for skolens skyld, men at de oplever at de har læring fordi de skal formidle det til nogle der skal bruge det til noget, og så går de altså til biddet på en helt anden måde, der synes jeg måske at der vægtes indholdet højere end teknikken i de situationer.

Thor: Det var det med sproget du var inde på, for det ser vi tydeligt her i gæstebøgerne, og det er rigtig sjovt at læse, fordi det er et helt nyt sprog, som man virkelig skal anstrenge sig for at følge med i, hvis man ikke har SMS tilbøjeligheder til daglig, det sprog de kan, det er der nogle af os der ikke kan

Kjeld: ja det er jo også et eksempel på, at vi drager virkeligheden omkring os ind i skolens arbejde i stedet for at holde den ude og sige "det er forkert stavning, så det hører ikke til her", men det er hvad de gør resten af døgnet, netop det der SMS

Janus: jeg tror jeg ville slå på noget med venskabsklasser, det tror jeg stort set er noget alle gør på et eller andet tidspunkt i skolen. Jeg synes der er en mulighed for at lave noget med en venskabsklasse, der også har et fagligt indhold, det ville jeg slå meget på. Jeg ville gå ind og kigge på, hvad der ligger i årsplaner, der må være noget statistik på, hvad det er vi alle sammen vælger, der er nogle ting der går igen og igen, der tror jeg venskabsklasser er en af dem og det tror jeg er noget man kunne sælge. Så tror jeg man skulle prøve at hænge det op på nogle af de her IT-handleplaner som alle skoler er forpligtet på at lave. Hvad er det for nogle ting på sådan en IT- handleplan man kan vende af, når man har været igennem det her projekt.

Kjeld: og mulighederne for at drage forældrene med skal nævnes. Forældrene kan pludselig se perspektivet i det og nødvendigheden af det og børnene synes det er pragtfuldt, og der er de med på en ikke kunstig måde. Her kan de sidde derhjemme og følge med i skole arbejdet, altså dem der har computer, men det har alle. Det skal da nævnes i pressemeddelelsen.

Janus: er der nogle der har oplevelsen af A og B hold med computere på hjemmefronten, eller eksisterer det ikke mere

Lene: det eksisterer hos os

Elin: der er i hvert fald flere i min klasse der ikke er på internettet. Jeg har også oplevet at der kom to forældre, da vi havde fest i torsdags og sagde, kan du ikke skrabe penge ind, så de 2. klasser kan komme ud og få sat hoved på dem de har siddet og skrevet med, det er i hvert fald bevis på, at der er nogle forældre der synes at det er sjovt det her.

Gitte: Jeg har en dreng hans mor arbejder her på skolen og hun sagde en dag, at han kommer hver morgen og siger: jeg er altså nødt til at have rene bukser på i dag, fordi de kan være vi skal have besøg

Lene: de har også involveret SFOen hos os i 3. kl., en gruppe i SFO, og de har været på hele tiden i det omfang de nu har kunnet, og når vi sådan har nævnt det for personalet, så siger de "ja tak det ved vi de er i gang"

Thor: det er vist kommet så vidt, at de overvejer at sætte endnu en computer til internettet

Kjeld: I skal da også nævne det aspekt at man i øjeblikket taler så meget om læseproblemerne og det er da en indgangsvinkel der i den grad på længere sigt vil bidrage til den aktive (???) altså den svage læser og den svage skriver, jeg har i hvert fald eksempler på nogle interview jeg har lavet med voksne svage læsere og skrivere, der er der i hvert fald en der meget overbevisende har fortalt, at det bedste han nogensinde har gjort for sig selv, hvor han er blevet bedre til at stave og skrive, det var at købe sig en computer. Og der er en nordmand, en læseforsker der har lavet et projekt i flere baltiske og skandinaviske lande, hvor hans hovedpointe er, at hvis børn fra børnehaveklassen og 1. klasse vender sig til primært at skrive på skærmen tidligt, så lærer de at læse gennem den, fordi der er nogle problemer de springer over, de har en tekst de er optaget af, de har selv skrevet den, og de er fri for motorikproblemer, så de har altså de stik modsatte erfaringer af det Janus har, men det er så fordi (???) Han havde altså meget positive erfaringer med det, fordi det hele begyndte på skærmen, så der er altså også et læsepædagogisk / skrivepædagogisk aspekt i.

Jytte: nu er det jo også bare med at bruge tekstbehandling som redskab, i øjeblikket er mine elever i gang med at skrive stile og jeg har lige siddet og lavet respons på stilene, og der er praktisk talt ingen stavefejl, de har været inde og rette dem via stavekontrollen, og det er jo helt usædvanligt, at elever der faktisk ikke kan stave de får det rettet, fordi de skal jo også kunne stave noget, for at bruge stavekontrollen, så alle de stavefejl, har jeg slet ikke noget med at gøre mere, de er væk.

Kjeld: og dertil kommer at flere funktioner på internettet de er afhængige af, at man bruger de rigtige bogstaver, altså adresser med mere, det er faktisk et af de få steder hvor det har en funktionel berettigelse at stave rigtigt. Det forklarer hvorfor det er fornuftigt at stave rigtigt

Gitte: ja, men det var den der med at stave hvor vi i min 4. kl. har en dygtig og kvik pige, men der er så meget liv og glade dage, at hun har egentlig ikke haft brug for at kunne stave korrekt og det har ikke betydet så meget for hende, men det er helt tydeligt at det gør det nu, fordi der er nogle der skal modtage, der synes hun at der er det vigtigt at det er stavet rigtigt, så det har hun fået fokus på.

Kjeld: der kommer en funktionelt bestemt begrundelse for de ting der tidligere bare blev terpet i den sorte skole, men der er en funktion med at det skal være forståeligt osv.

Lene?: jeg tænker på at hvis Alinea skal sælge det, fordi jeg er ikke sådan enig ubetinget i alle ting, jeg er i hvert fald slet ikke enig i det du siger Kjeld med at man skal starte med at lade eleverne skrive på det her, det er jeg altså slet ikke enig i forhold til indlæring af bogstaver og læseindlæring, men lad nu det være. Det som er kvaliteten i det her sådan som jeg kan gennemskue markedet Altså jeg har faktisk to kollegaer som er ved at skrive programmer og jeg skal selv afprøve et efter jul om kloning eller sådan noget Men den ene han er ved at skrive, han er simpelthen bare ved at lave en bog på diskettesystem som man kan købe, og det kan godt være, at jeg er lidt negativ, men jeg tror det handler om spøgelser og i virkeligheden så er det en tro kopi af det der Erik Rønn spøgelser og dem kommer der en masse af, vi har en tidligere kollega der har sådan et forlag der, de er klar til at sprøjte dem ud, det er egentlig bare lige som bøger. Det hers kvalitet, det er at det her er godt til procesorienteret skrivning, det her det er et program til skriftlig dansk i hvert fald 4. til 10. klasse, hvor man kan træne procesorienteret skrivning, skriveprocesser og så det der med nettet. Jeg har i hvert fald ikke set man kan købe det andre steder.

Kjeld: hvor er det du vil hen med alt det der?

Lene?: jeg tænker på, er det ikke et spørgsmål om, hvad I skal skrive så det kan sælge?

Jeppe: nej i første omgang er det det her vores projekt som er slut i næste omgang så skal vi også sælge det?

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad har været det fedeste ved det her? Jeg synes vi har lavet et smaddergodt projekt som har en hel masse forcer og princippet kunne jeg godt tænke mig at præsentere, I næste omgang ville selvfølgelig synes det var sjovt hvis det blev solgt, men det er næsten underordnet, det der er interessant for mig, det er netop at den der måde at tænke på, som du siger, netop er fuldstændig anderledes end bogen på cd rom. Derfor kunne jeg godt tænke mig de der headlines sådan her var det.

(Tid: 16:16)

Gitte: det er den der med at man oplever at man er i gang med at hjælpe nogle elever, og så kommer der en anden og spørger om det der med at sætte billeder ind, hvordan er det nu jeg gør? Og så er der egentlig en anden som er i gang med noget og vender sig rundt og siger "det kan jeg hjælpe dig med, det kan jeg godt", den med at man er villig til at give videre af sin viden og at man har antennerne ude, selv om man var dybt koncentreret om det man sad om i forvejen.

??: det er jo det meget virkelighedsnære, at det er virkelighed det her og ikke "som om". Der var godt nok nogle af mine der sagde i dag, det er jo ikke anderledes end når vi skriver til jer. Synes du virkelig ikke sagde jeg så, jeg sidder bare og ser om det er godt nok, det du laver, men her er der nogle der skal bruge det de kan ikke komme videre med deres arbejde hvis ikke du har lavet noget til dem.

Ida: Jeg har en elevgruppe som har utrolig meget med at evaluere på underholdningsværdien af det de laver, og der var en elev der sagde, det her, det er meget sjovere end at sidde og læse i en bog. Det var en elevkommentar til projektet.

Janus: Billeder kommer der flere af dem Jeppe? Billeder man kan bruge billedmæssigt

Jeppe: det er ikke planen

Janus: for er det ikke rigtigt, at det har været et problem? Det er det på vores 8. kl.

Jeppe: jeg spekulerer på om man ikke kunne købe sig ind i en kæmpe billeddatabase.

Janus: det kan umiddelbare lyde flot at have 500 billeder men hvis der ikke er en kat når man skal bruge en kat.

Bente: Det var mere et spørgsmål til Jeppe om I i jeres interview med børnene har . Jeg tror det er meget svært for børnene at se at det er meget anderledes end det de laver til dagligt, der bruger de jo også computere, jeg tror de har lidt svært ved at skelne mellem at de bruger det som redskab og så til at de arbejder på den måde om I har fået nogle elevudsagn om at det har de været glade for

Jeppe: Jeg synes vi har rigtig mange de har virkelig været gode til at formulere lige præcis det jeg gerne vil have de skulle formulere. Lige præcis når man spørger i forhold til hvad de plejer, så har styrkerne ved det været, det procesorienterede, det at der har været nogle modtagere, det at man kunne blive ved med at arbejde med deres produkt og det har de altså sagt uden jeg har sagt "kunne det være noget med"

Lene: En typisk elevkommentar: det sjoveste er at det ikke er dig vi skal skrive til hele tiden, eller det er så kedeligt kun at skrive til dig

Jeppe: som en sagde "hun ved jo hvad vi tænker, så der behøver vi ikke gøre os så umage"

Kjeld: Der er vi ved at nærme os en slagordsagtig overskrift, for det er faktisk kernen af det.

Ida: Jeg synes teknikken sætter nogle grænser i forhold til logbogen. De kommer til at minde mere om et aftaleblad jeg har vredet armen om på nogle af mine for at få dem til at bruge den, for de har haft deres klister halløjsa logbog ved siden af, med refleksioner og aftaler og det er nok mere den forståelse vi arbejder ud fra, når vi snakker logbog, og der synes jeg, at der har IT sine grænser. Det kan være man skal kalde den en aftalekalender eller sådan noget, men lige præcis logbog synes jeg ikke det er.

Jeppe: det er også en af de ting som jeg ikke synes har fungeret særlig godt de der logbøger

Ida: De sagde til mig i dag, at de kun har skrevet i dem de gange hvor jeg sagde husk det, og de har ikke på noget tidspunkt været tilbage, men det har de i det hæfte de har haft, for det skulle de bruge og der har været det de skulle bruge.

Thor: jeg synes også man kunne se på udviklingen i dem, at de blev mere og mere sarkastiske overfor det.

Jeppe: kunne man forestille sig det som et mere dialogorienteret materiale fra lærer til elev, for i modsætning til deres hæfter, der har du alle sammen.

Ida: det kan stadig ikke være andet end en arbejdsplan, som jeg kan gå ind og kommentere på.

Lene: hvis vi skal bruge det, så skal vi skrive ret detaljeret og det tager lang tid, og vi ved alligevel hvor de er henne, og vi ved at de har problemer. Så vi droppede det, fordi det blev spild af tid.

Jeppe: Man skal være meget mere reflekteret og eksplicit om sine refleksioner hvis det skal kunne bruges til noget, end de elever har været og det tror jeg, det er i det hele taget mine erfaringer med logbøger, jeg kan forestille mig, at der heller ikke var den store refleksion i hæfter, - at det simpelthen er for kompliceret en proces. Spørgsmålet er om nogle af os bruger logbøgerne

Bente: Når de sidder og skriver et eller andet, der kan de skrive nedenunder "vil du ikke hjælpe os med det" og så går man ind og ser det og giver en direkte respons i selve teksten og så sletter man det bare når det er i orden. Det er et meget hurtigere arbejdsredskab.

(26:18)

Lisbeth: logbøger er en favorisering af de børn, der formår at verbalisere alting, det er de stærke dem der kan tænke over hvad jeg har lært og kigge på sig selv.

Jeppe: det kan godt være en af de ting vi skal trække ud også måske gøre det til en valgfrihed, at man selv kan kopiere en logbog ind.

Lisbeth: så skal vi måske kalde den noget andet, fordi for nogle der kan det lige præcis være det som strukturere. Måske kan man hjælpe dem mere til struktur; skriv ned punkt for punkt, sådan et afkrydsning nu har vi lært det, og det, vi skal huske at spørge om. Huskesedler kunne det hedde.

Janus: hvad hedder det post it

Ida: jeg synes bare man skal kalde den en arbejdsplan, for det er det der med, så skal vi gøre sådan og sådan. Med hensyn til den anden form for logbog, så synes jeg vi kan hjælpe dem meget ved at sige, at det er et studieredskab. Jeg ville have været enorm godt hjulpet, hvis jeg i folkeskolen var blevet præsenteret for det der med at gøre sig nogle tanker og refleksioner. OG der synes jeg faktisk at de fleste elever godt kan, når man vejleder dem ordentligt til, hvad er det vi vil med den logbog, hvad er der de selv kan bruge den til. Og her konkret, hvor de vidste at det var fra logbog, at de skulle producere denne her lærebog. Dvs. det var enormt vigtigt, hvilke tanker, hvilke ideer, hvilke opdagelser de havde gjort omkring løvehovedet eller hvad vil jeg, og der var mange der brugte meget med tegninger og fotopapir, men det er ligeså gyldigt som at de skrev, bare det at de kommer i gang. Og det kan de jo af gode grunde ikke med en computer.

Jeppe: så du har haft gode erfaringer med bog-logbogen?

Ida: ja det har jeg. Men de har skulle vejledes meget, de har skulle forstå ideen i, hvad det skulle bruges til

(30:11)

(Kjeld roser lærerne for deres indsats)

(Jeppe og Lisbeth takker lærerne)

(Ros fra Ida til Jeppe, Lisbeth og Kjeld)

Løs snak om opbygningen af siden og praktiske spørgsmål til salg etc.

Slut 44:23

Interview med lærere på Risingskolen

Jeppe: Først vil jeg gerne vide, om I kan huske hvad der skete sidste gang, Kjeld og jeg var på besøg? Sådan beskrive, hvad der var af problemer og hvad de kunne og ikke kunne

Mand: Det var jo den store rådvildhed overfor hvad de skulle forstå opgaven simpelthen og så når de så skulle trykke hen og finde ud af svarene, så var det måske sådan overvældende med de muligheder der var der var mange der stod helt af som så ja så skulle de hjælpes videre.

Kvinde: ja og de er også hæmmede af at de har svært ved at læse nogle af opgaverne så er der andre der godt kan læse opgaverne, men deres aktivitetsniveau bærer præg af, at de bliver for rastløse, de skal videre

Jeppe: hvad med den måde I hjalp dem på første gang?

Mand: altså for nogle af grupperne synes jeg at jeg gik ind og styrede en hel del, altså "prøv nu at kig der" det blev man nødt til, for at de overhovedet skulle komme videre på det tidspunkt når de var kørt død i det, fordi de mistede motivationen, hvis de havde gjort den samme øvelse, havde trykket hen og tilbage igen to tre gange. Og så dropper de simpelthen ud, fordi så er de tabt.

Jeppe: så det I hjalp dem med det var simpelthen hvor de skulle kigge hen

Kvinde: ja og vise dem hvordan man kunne forsøge sig frem

Jeppe: Hvad med deres samarbejde omkring computeren sidste gang, hvordan foregik det?

Mand: ja der var i hvert fald to grupper som fungerede rigtig dårligt som vi måtte møblere om på, fordi de simpelthen ikke kunne finde ud af at samarbejde, der var nærmest håndgemæng det gik slet ikke.

Kvinde: eller hvor en så bare trækker sig ud og er passiv iagttager til hvordan det sker

Mand: skænderier og. Det er der

Jeppe: hvis man så prøver at sammenligne nogle af de her ting med denne gang jeres hjælp hvordan var den denne her gang?

Kvinde: mit umiddelbare indtryk er, at de er mere modige, de skal stadig have hjælp de er stadig rådvilde overfor opgaverne da de gik ind på Fyrtøjets hjemmeside.

Mand: ja for nogle var den ret uoverskuelig altså hvor var det de der nyhedsbulletiner de skulle kigge eller var det over i venstre side

Kvinde: ja og drama og teater der er jo også en .

Mand:. Ja man skulle lige en del igennem inden man nåede frem til det

Jeppe: det var en ret svær opgave

Kvinde og mand i kor: ja den var svær

Jeppe: min fornemmelse var, at sidste gang var de ikke engang klar over at de skulle finde et menupunkt med dem jeg sad med, var det meget tydeligt at de vidste hvad deres opgave var, de vidste at det var menupunkter de skulle ind og kigge på. Så havde de ikke fået fat i ordet "aktiviteter" men så sagde jeg til dem, prøv at gå tilbage og læs det engang til. I samme øjeblik de så det ord aktiviteter, så sagde de "det skal vi finde på næste side" de fandt det og de klikkede sig så frem til det.

Kvinde: Der synes jeg også der er en forskel altså der har de en større viden om, at der er menupunkter som de kan benytte sig af

Mand: Der er så stadig nogle der går i fælden når der står tryk her, så skynder de sig og trykke inden de er klar over hvad de skal den er der stadig drivet for at komme videre den er meget stærk.

Jeppe: ja og man kan sige, at det er både teknologiens force men også dens ulempe, at man hele tiden kan flyve rundt

Jeppe: hvordan er jeres fornemmelse af deres læsemåder på i forhold til skærmen sidste gang siger I, der stod de rådvilde overfor det, gjorde de også det denne her gang?

Mand: Nej det er meget afhængig af hvilken gruppe man stod ved, fordi jeg stod ved den forholdsvis svag gruppe, og de læste og de læste uden rigtig at være klar over hvad de læste for.

Kvinde: jeg stod også sammen med en gruppe som er gode læsere, og de læste og læste men blev stadig ikke klar over, hvad opgaven egentlig gik ud på. Det overraskede mig meget at de ikke forstod opgaven.

Jeppe: Det er jo helt sikkert en af udfordringerne for dansklærerne, at eleverne bliver bedre til at fatte, at skrift ikke blot er noget der skal læses, men faktisk noget, de skal bruge til noget. Og det kan man jo sige, at det har man jo altid skullet, men den måde at integrere opgaver og handling på, det viser i hvert fald, hvor helt afgørende det er, hvis man vil havde noget ud af det.

Mand: det er en fantastisk stor opgave og uoverskuelig

Kvinde: her er der også det, at de ved, at hvis de klikker på noget så kommer de videre, og det er også spændende der er lidt underholdningsværdi i det frem for at læse en bog

Mand: jeg tror for så små børn her, der skal man nok have mindre læsestof og så flere aktiviteter, flere spændende ting der sker, fordi når de skal læse sådan nogle side næsten, så er der for mange der står af, det kan de ikke overskue

Kvinde: det er også noget af det, som jeg synes, når de har arbejdet med noget af det andet materiale i dynamitbogen, at når der har været for lange tekster så er de ikke nået igennem, når de enten skulle give respons i en gæstebog eller i det hele taget forholde sig til hele teksten. Det har de ikke kunnet.

Jeppe: Det er faktisk sjovt. For på den ene side, så læser de bare derudaf uden så at forstå opgaven. Det vil sige de muligheder der så også er for aktion bruger de ikke til. Udfordringen er at vi skal lære at læse efter deres mål hvad er opgaven? De kom ind på en side med rigtig meget tekst og så sagde de åh. I stedet for at sige skal vi se om vi kan løse opgaven hurtigt, ved at finde ud af noget i den tekst der. Alle svarene stod jo helt oppe i første del af teksten. Ligeså snart de fattede den så kom de skridtet videre i deres arbejde med det.

Kvinde: det kan også distrahere dem, at der sidder mange omkring dem. Der sad du med en gruppe på tre, der er ro omkring dem, og de behøver ikke at tænke på, hvad de andre skriver.

Mand: og den pinlige historie var der nogle der havde svært ved at finde på, og så bredte den sig den historie der var nogle der havde fundet på, og så blev det faktisk den der blev skrevet rundt omkring.

Jeppe: hvordan er jeres fornemmelse af samarbejdet? I snakkede om at de gik lidt mere rundt i dag

Mand: Det vidste sig med den pinlige historie, der var de rundt og hente ideer ved hinanden. Men ellers synes jeg da at samarbejdet selv om det stadig kan give problemer, vi havde ikke kriser på samme måde som første gang.

Kvinde: altså jeg synes vi vender tilbage til "hvad er det i skal her har i argumenteret, har I lyttet til hinanden. Der er elementer der, som de gennem samarbejdsopgaverne godt kender til, når de siger "I skal jo lytte til hinanden"

Jeppe: er jeres fornemmelse så at de er bedre til at lytte?

Kvinde: de bliver eftertænksomme, når vi siger det, om de så er . De ved i hvert fald godt hvad vi mener

Mand: en forbedring med stadig problematisk

Jeppe: hvad er jeres vurdering af, om der skal være to eller tre elever ved computeren?

Mand: vi har jo en del grupper, hvor der sidder to ved, men jeg synes ikke der er den store forskel fordi de kan også sidde og have meget skævridt hvem der gør hvad og hvem der får lov til at styre. Det oplevede vi også i de tregrupper, der er nogle der i kraft af deres personlighed kommer til at fylde meget også i kraft af deres læseevner

Kvinde: Jeg synes det er nemmere at få et samarbejde til at fungere, når der kun er to, det er meget at sidde tre omkring et tastatur, skærmen og en mus. De deler opgaverne på minuttet, nu får du musen i 5 min . Det er sværere når man er tre

Jeppe: der er også det, at hvis der er en der er dårlig skriver når de er tre, så får han jo ikke øvet sig, fordi de andre ikke har tålmodighed

Mand: og hvis der sidder en ved musen og en ved tastaturet, så kan de også meget nemt modarbejde hinanden.

Kvinde: min mening er at tre har været for mange

Jeppe: i skrive-opgaven, hvordan var deres samarbejde der?

Kvinde: det synes jeg egentlig går lidt nemmere

Mand: de er måske bedre til at acceptere at der er en der er bedre til det. Jeg har ikke et helt klart billede

Kvinde: jeg ser også grupper, hvor der er en der rykker ind over mens der er en der skriver "men bogstavet er jo der"

Mand: men de snakker sammen om, hvordan det skal skabes, det har jeg i hvert fald oplevet. De andre kører ikke på frihjul

Jeppe: tak for det

10.1.2. Gentofte Webparlament

Gentofte Webparlament findes på:

www.webparlament.dk/gentofte.

Her findes alle elevernes dialoger, deres præsentationer og gæstebøger, logbøger, forslag mm.

Spørgeskema til elever er her:

http://www.webparlament.dk/gentofte/baggrund/evaluering.

Spørgeskema til lærerne er her:

http://www.webparlament.dk/gentofte/baggrund/laererevaluering/

Adgang til svarene gives ved begrundet ansøgning til undertegnede.

De to dialoger som jeg behandler i 5.3.2.5.2. findes i menuen til venstre (nedenfor i papirversionen).

10.1.2.1. Logbøger ifbm. alsidig udvikling

Nikoline

08-10-2003. 12:21

Hvad har vi lavet siden sidst?
Jeg har hjulpet med planchen og svaret på webhøring!

Hvordan går det i forhold til planen?
Jeg synes det går fint!

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Ja vi har været lidt oppe og skændes, men problemer er løst nu!

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
De er bare vildt sød dem i de andre klasser!

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Den er at vi nu skal have fundet ud af hvem der skal sige hvad, hvornår og hvad vores idé er med huset. Hvordan skal vi fremlægge for politikerne!

Nikoline, Christa, Cecilia og Jesper

08-10-2003. 09:26

Hvad har vi lavet siden sidst?
Vi har lavet planche og nu skal vi bare finde ud af hvad vi skal sige og hvornår!
Vi skal også skrive en tekst til!

Hvordan går det i forhold til planen?
DET GÅR okay, men der er ik' så mange der laver noget!

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Ja vi er kommet op skændes, men vi prøver at løse problemerne!

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Det er godt, de er rigtig søde dem fra de andre klasser og skoler!

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Vi skal skrive tekst og lave planchen færdig!

christina,christa,claoudio og jesper og niko.

06-10-2003. 14:18

Hvad har vi lavet siden sidst?
skrevet med vores arbejds venner...
lavet en planche og lavet nogle forslag til husets indretning...

Hvordan går det i forhold til planen?
det går godt...

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
ja, det gjorde vi forde vi blev u-enige om hvordan vores planche skulle se ud...

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
fint nok vi har det da meget hyggeligt når vi skrev sammen...

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
fordelingen er fin vi laver det vi har aftalt...

Alexander,Lykke,Dina,Camilla

03-10-2003. 13:19

Hvad har vi lavet siden sidst?
Peøved at lave skitser til hvores hus.

Hvordan går det i forhold til planen?
Godt....!

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej....!

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
fint vi finder ud af en masse selv om de ikke har været særlig meget på i dag.

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Vi skal lave nogle skitser og sætte den op på en planche.

Nikoline, Christa, Cecilia og Jesper

03-10-2003. 10:47

Hvad har vi lavet siden sidst?
Vi er igang med en flot planche af det faldefærdige hus i Skovshoved

Hvordan går det i forhold til planen?
GODT

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej ikke rigtig

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Rigtig godt, de er bare så søde!

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Vi skal blive færdig med planchen også skal vi øve os på foredraget!

Lykke,A.T, Dina og Camilla

01-10-2003. 11:18

Hvad har vi lavet siden sidst?
Vi næsten planlagt en plan til ungdomshuset i Roskilde, men vi ved ik om det bliver i dag.

Hvordan går det i forhold til planen?
Smukt...

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Ja, men ikke så store.

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Det går fint men vi har ikke været inde i webhøring så meget i dag, fordi vi har brugt det meste af tiden på at finde ud af hvordan man kommer til Roskide og ser det ungdomshus de har.

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Vi prøver på at komme til Roskilde også skal vi have lavet et odenligt problemskema.

Cecilia, Christa, Jesper, Christina og Nikoline.

01-10-2003. 11:06

Hvad har vi lavet siden sidst?
Vi har svaret på spørgsmål i webhøring....

Hvordan går det i forhold til planen?
og nu har vi lavet et problemskema......

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
ja hele gruppen blev "uvenner".
men det er godt igen.....

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
godt...

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
at tage til skovshoved og se huset og lave andre ting.

Nikolaj, Emil, Maria, Sofie.

30-09-2003. 13:39

Hvad har vi lavet siden sidst?
Siden sidst har vi lavet indlæg og talt om hvad der skal være i området.

Hvordan går det i forhold til planen?
Vi synes at det går framad.

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Samararbejdet i gruppen og med de andre klasser har været godt.

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
lave indlæg og få fast besluttet hvad vi skal arbejde h videre med

Nikoline, Christa, Cecilia og Jesper

30-09-2003. 09:13

Hvad har vi lavet siden sidst?
Vi har valgt at ungdomshuset skal være vores mål!

Hvordan går det i forhold til planen?
DET GÅR GODT! Eleverne er vildt flinke!

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej faktisk ik!

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Det er rigtig godt!

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Meget godt

lykke, A.T, Dina og Camilla

29-09-2003. 13:10

Hvad har vi lavet siden sidst?
Vi har været inde i webhøring og givet respons på Benedikte, som er blevet vores ordstyrer.

Hvordan går det i forhold til planen?
Det fint nok, men vi ved ikke hvad de andre syntes, men vi tror og håber det bliver det med et ungdomshus.

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej ikke så store som de kunne have været.

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Fint

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Vi skal lægge en plan.

Maria, Nikolaj, Sofie og Emil

29-09-2003. 12:41

Hvad har vi lavet siden sidst?
I dag er det mandag og sidst vi skrev var det fredag. Så vi har ikke lavet så meget siden sidst!

Hvordan går det i forhold til planen?
Det går fint nok... Vi skal til at finde det ene forslag vi vil diskutere med politikerne den 8. oktober

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej, dem har der ikke været nogen af!

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Hele forløbet er gået godt

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Som sagt skal vi, sammen med de andre klasser i gruppen, finde det ene forslag som vi ønsker at diskutere med politikerne den 8.

Dina, Camilla, A.T,og lykke

26-09-2003. 14:01

Hvad har vi lavet siden sidst?
Hvad vi har lavet en problemformulering.

Hvordan går det i forhold til planen?
Fint

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej....

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Gået godt.

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Vælge et emne.

Emil, Maria, Nikolaj og Sofie

26-09-2003. 13:54

Hvad har vi lavet siden sidst?
Lagt nogle indlæg ind, og dikuteret nogle forslag internt....

Hvordan går det i forhold til planen?
Går fint nok...

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Næ....

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Det er rigtigt godt...

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Vi skal lige have snakket det hele igennem én gang til..

A.T.,Dina, Camilla og Lykke

26-09-2003. 09:18

Hvad har vi lavet siden sidst?
Vi har skrevet og svaret på nogle indlæg.

Hvordan går det i forhold til planen?
Det går fint...!

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
NEJ...!

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Det går meget fint

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Vi følger bare tidsplanen som den er.

Maria, Nikolaj, Sofie og Emil

25-09-2003. 11:33

Hvad har vi lavet siden sidst?
Vi har lagt en masse forslag ind på "webhøringen" og vi har både fået og givet respons

Hvordan går det i forhold til planen?
Det går fint, vi skal finde ud af, med de andre grupper, hvilke forslag vi vil drøfte med politikerne

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej, heldigvis... grupperne på webhøringen er faktisk meget enige!

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Meget fint... vi føler at det går stærkt fremad

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Vi har fordelt opgaverne og som sagt så skal vi bruge den kommende tid til at drøfte de nuværende forslag

Dina, Lykke, Camilla, A.T

25-09-2003. 11:05

Hvad har vi lavet siden sidst?
Kigget på webhøring og svaret på nogle gode oplæg.

Hvordan går det i forhold til planen?
Det går godt nok og vi har nået det vi skulle.

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej, ikke så store.

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Det er rigtigt godt.

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Vi skal ind og skrive i webhøringen og svare på de andre.

Nikoline, Christa, Cecilia og Jesper

25-09-2003. 10:48

Hvad har vi lavet siden sidst?
Vi har skrevet sammen med de andre og diskuteret forskellige emner!

Hvordan går det i forhold til planen?
Det går godt!

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
NEJ ik'rigtig!

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
Det er godt selvom vi godt kan diskutere på en lidt ond måde måske!

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Diskutere videre!

Maria, Nikolaj, Sofie og Emil

24-09-2003. 12:27

Hvad har vi lavet siden sidst?
hmmm... det er første gang vi skriver!, men ind til videre har vi lavet brainstorm og fundet på forslag til de unges alsidige udvikling

Hvordan går det i forhold til planen?
Det går godt nok!

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej ikke rigtigt

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
fint indtil videre. vi har ikke arbejdet så meget med de "andre klasser"

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
vi har ikke fordelt opgaverne endnu, men det skal vi. Vi skal "smide" vores ideer ud på forum og få startet en diskussion/debat

Nikoline, Christa, Cecilia og Jesper

24-09-2003. 10:36

Hvad har vi lavet siden sidst?
Vi har lavet brainstorm!

Hvordan går det i forhold til planen?
Det er gået godt indtil videre!

Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
Nej heldigvis!

Hvordan er samarbejdet i gruppen og med de andre klasser
I gruppen er det fint, men vi har ikke prøvet med andre klasser!

Plan for den kommende tid. Hvordan er fordelingen af opgaverne?
Det har vi ikke fordelt endnu!

10.1.2.2. Elevernes evaluering

Figur 1. Tabeller over elevernes evaluering af Gentofte webparlament.

10.1.2.3. Forumdialoger

I menuen til venstre findes to forumdialoger. Dialogerne er foldet ud således at indlæggene kommer i kronologisk orden. Nummeret på indlægget er angivet i venstre kolonne (id). Hvis indlægget er det første i en tråd, er tallet det samme i højre kolonne. Hvis indlægget er svar på et andet indlæg, svarer tallet i tråd-kolonnen til det indlægs id, det er et svar på. Eleverne har ikke set indlæggene som de er fremstillet her, men i tråde, således at trådene med de nyeste indlæg kom øverst¹. Eleverne skrev deres navne i forfatterfeltet. Jeg har ændret til navnet på skolen for at lette læsningen.

Kategorisering

I første kolonne har jeg under id-tallet angivet hvilken kategori jeg henregner indlægget under. Et stort bogstav markerer at det er hovedudsagnet i indlægget, et efterfølgende lille bogstav markerer at det er en tilføjelse eller en uddybning af indlægget (fx et argument for hovedudsagnet). Læs mere om hvordan kategoriseringen er foretaget i 6.3.

10.1.2.3.1. Dialog om alsidig udvikling

Antal indlæg fordelt på grupper/personer:

C-skolen: 21

B-skolen: 51

A-skolen 8.b: 62

A-skolen 9.b: 19

Emil, C-skolen: 2

Alexander.T, B-skolen: 3

Christa, Christina, Claudio: 1

Mads, A-skolen 9.b: 2

Benedikte (lærer og ordstyrer): 7

Deltagere fra andre grupper:

Steffen, C-skolen: 1

Niels-gruppen: 3

Anine, C-skolen: 1

Grundlag for figurer (OpenOffice-regneark)

id	Emne	Tekst	Forfattere	Tråd
1 Ia	Flere værksteder	Vi vil gerne have at der kommer nogle værksteder rundt om i kommunen. Det skal være værksteder hvor man kan bruge sine kreative evner, såsom sløjd, hjemkunskab og håndarbejde. Der er selvføglelig ungdomsskolen, men vi vil gerne have flere tilbud inde for denne genre.	C-skolen	1
2 I	Ungdomssted med lektie cafe	Vi kunne godt tænke os at de unge i Gentofte skulle have et slags ungdomshus hvor vi kan opholde os efter skoletid. I dette hus kunne man lave en lektie cafe med voksne pædagoger/lærer til at hjælpe en. Man kunne også, som vi skriver i et tidligere indlæg, lave nogle kreative værksteder og hygge rum.	C-skolen	2
3 Ia	Kreative Fag	Vi vil gerne have flere Kreative fag. Som håndabejde,sløjd,billedkundskab, Hjemkundskab og musik. Som gør at vi får en alsidig udvikling. Hilsen Camilla,Lykke,Dina og A.T. :-)	B-skolen	3
4 Et	Re: Flere værksteder	Vi er meget enige , men det kunne også være i skolen. Hilsen Camilla,lykke,Dina og A.T.	B-skolen	1
5 R	Re: Kreative Fag	Det lyder som om at vi er meget enige... Det er jo godt! :)	C-skolen	3
6 Ia	Skole rejse i 9. klasse	Vi kunne godt tænke os at alle børn i Gentoftekommune har ret til en skolerejse i 9. klasse. Vi mener at det, at tage til et fremmed land og lærer noget om dets kultur har meget med alsidig udvikling at gøre.	C-skolen	6
7 I	Re: Kreative Fag	Ja vi er også enig i det. Men vi vil også gerne have: Flere fester mellem 8, 9 klasserne fra ALLE skoler. Julemærkehjem i Gentofte omegn Flere valgfagstimer. Musikhus hvor det ikke er så dyrt. Idrætsefterskole i Gentofte omegn. Flere udlandsrejser med skolerne. Mere Idræt. Kildeskovshallen skal laves bedre! (den er jo kedelig :( ) [%sig%]	A-skolen 8.b	3
8 Et	Re: Ungdomssted med lektie cafe	Det har vi jo i Ungdomsskolen i Hellerup, men ja. vi er også enig i at vi vil gerne have en i Gentofte. Hvor man skal være minimum 7 klasse og op efter. hvor man skal melde sig til og man kan komme når man vil. og der skal selvfølgelig være fester en gang imellem. Man skal måske kunne lave alt muligt i den Klub. Ja det er vi også enig i!	A-skolen 8.b	2
9 I	Brainstorm.	Brainstorm A-skolensskolen 8b! Musikhus i Gentofte, og det skal ikke være så dyrt! Flere udlandsrejser med skolerne! Julemærkehjem i Gentofte! Flere valgfagstimer! Flere fester med 8 og 9 klasserne med alle skolerne! Flere kreativefag fra 7, 8 og 9 klasserne! Idrætsefterskoler for unge i Gentofte! Flere idrætstimer! Kildeskovshallen skal indrettes bedre og med vandrutsjebaner! At man gerne må drikke alkohol til festerne!	A-skolen 8.b	9
10 Ia	Amerikanske sportsgrene	Vi kunne godt tænke os at få indført nogle af de amerikanske sportsgrene som man ser og hører så meget om i medierne. Vi synes at de idræts foreninger som vi har nu skal tilbyde de unge sportsgrene som baceball, basketball og amerikanskfodbold. Vi ved godt at det bliver tilbudt rundt omkring, men Vi vil gerne gøre det "større" og mere udbredt, så det hele ikke går op i fodbold og tennis	C-skolen	10
11 Ip	Rulleskøjte-bane	Vi kunne godt tænke os at få en rulleskøjtebane/skaterbane, med nogle fede ramper. Over for C-skolenskole er der en tom grund der ikke bliver brugt til noget. Hvor det fx. kunne være!!! [%sig%]	C-skolen	11
12 Eta	Re: Skole rejse i 9. klasse	Ja det er vi enige i, men vi synes ikke det kun skal være i 9. man skal også ku komme på en lille tur f.eks. tyskland fordi det ikke er så langt væk. Altså i 8 klasse. nu når man har tysk eller fransk så skal man kunne tage på en sprogrejse til det land man har i skolen... Det er en god ide. ;)	A-skolen 8.b	6
13 Ue	Re: Amerikanske sportsgrene	Vi er ikke så enige i det (siger pigerne) Men Jesper so er den eneste dreng syntes det er en rigtig god ide....	A-skolen 8.b	10
14 Ga	fed svømmehal	Vi kunne godt tænke os at der blev lavet lidt om i kildeskovshallen!!!! Den er lidt kedelig til os...?!! Det kunne være fedt hvis der kom nogle store vandruschebaner og sådan noget... Vi tror at hvis det blev lavet ville der komme mange flere børn og unge i Kildeskovshallen!	C-skolen	14
15 Ea	Re: Rulleskøjte-bane	Vi er enige, men der ligger en ved A-skolensskolen og den er faktisk go'nok! Men i kan jo godt få en nede ved C-skolensskole! Det er jo meget smart, fordi drengene selvfølgelig gerne vil skate!	A-skolen 8.b	11
16 EO	Re: Brainstorm.	Vi er enige langt hen af vejen, men Vi kunne bare godt tænke os at i udformede, ikke alle jeres forslag, men de mest vigtige og realistiske.	C-skolen	9
17 He	Re: fed svømmehal	Så kig på vores for vi har skrevet præcis det samme og vi er meget enige! Den er bare for kedelig og der er ingen unge der gider at svømme der fordi der ik'er nogen vandrutjebaner og sådan noget!	A-skolen 8.b	14
18 A	Re: Brainstorm.	De er allesammen vigtige vi mangler meget socialtnervær her i kommunen! Der er næsten ingen sociale ting for unge!	A-skolen 8.b	9
19 I	Nye sportsgrene i Gentofte	Vi kunne godt tænke os at man fik nogle nye sportsgrene i Gentofte, så man ikke kun havde fodbold, tennis og badminton. Nogle af de ting vi godt kunne tænke os er f.esk. en golfbane så man kan fyre noget krudt af, det næste er en klatrevæg fordi der skal være noget for alle tyber. Det næste er Paintball/Spalttersted hvor alder grænsen sættes ned fra 16 til 14 år. Sidst men ikke mindst vil vi gerne have en gocartbane til dem som har krudt i røven.	C-skolen	19
20 Ia	Computer Cafe..	Vi ville gerne have nogle flere Computer Cafeér her i Gentofte kommune. Det er en hyggelig måde at være sammen med sine venner på, og internettet kan give os et indblik i andre kulture... Da næsten alle job i dag vedrøre Computere, ville det være godt at vi alle har lært at betjene dem...	C-skolen	20
21 P EtA	Re: Brainstorm.	Vi har valgt at sætte musikken ind under ungdomshuset hvis vi får bygget sådan et! Udlandsrejser er vigtigt for der snakker man sammen og det er jo socialtnervær, det kan jo være på tværs af skolerne! Fest for 8 og 9 klasserne er også meget vigtigt så man lærer dem at kende fra andre skoler og det er jo også socialt nervær! Det var alt hvad vi har valgt!	A-skolen 8.b	9
22 ES	Re: Nye sportsgrene i Gentofte	Det er en meget god ide, men hvor skulle det være henne? Alle de ting fylder jo meget plads og der kan jo ikke være en gocartbane på meget lidt plads eller golfbane! Tennisbaner er der jo mange steder så man kan jo bare kigge sig lidt bedre om ik'? :)	A-skolen 8.b	19
23 O	Re: Computer Cafe..	Ja det kan der sagtens være, men i må prøve at vælge 3 af de ting i gerne vil ha'ud! Så vi kan lave en oversigt over hvad vi har af muligheder! :)	A-skolen 8.b	20
24 A	Rejser/Ture	[size=16]Vi vil gerne agumentere for vores emne "Rejser/Ture":[/size] Vi mener det er en god form for udvikling at tage på ture og rejser og opleve andre samfund og politik. Det kan være man møder anderledes kulturer end sin egen. Rejser til andre Europæiske lande kan styrke ens evne til at tale tysk/fransk/italiensk/latin m.m	Niels-gruppen, A-skolen	24
25 IA	Sport - I skolen......	: Sport - I skolen........ Vi synes der skal være mere sport/idræt i skolen for at blive friskere, udvikle musklerne og tabe de overflødige kilo! Det er smartest at starte idræt om morgenen end lige før man skal hjem, fordi så bliver du friskere og kan koncentrere dig mere om dit arbejde i skolen!	Niels-gruppen, A-skolen	25
26 Ae	Re: Sport - I skolen........	Jeg tror at det er usandsynligt at alle klasser på en skole kan have idræt samtidig i de to første morgentimer. Selvfølgelig er idrætstimerne delt ud på fem dage, men det er stadig mange klasser. Jeg støtter forslaget, men jeg tror ikke at det er muligt... held og lykke med det!	Emil, C-skolen	25
27 I	Mange ting	Vi vil gerne have flere: Gymnastiktimer, Filmkundsskab i mindre klasser, Tekniks udvikling, Flere hjemkundskabtimer, Flere feature uger (emne uger),	B-skolen	27
28 EH	Re: Rejser/Ture	Jeg er helt enig, men prøv at løs de forslag der er kommet før i selv begynder at skrive... Bare så vi ikke skriver det samme!	Emil, C-skolen	24
29 EH	Re: Sport - I skolen.....	Klart, det er vi meget enige i. Vi støtter forslaget i og har også selv skrevet det.	B-skolen	25
30 EH	Re: Rejser/Ture	Det er vi helt enige det er en god måde at støtte den alsidig udvikling. vi har også selv skrevet det.	B-skolen	24
31 ES	Re: Nye sportsgrene i Gentofte	Det er en god ide', men hvor skulle det være henne?	B-skolen	19
32 E	Re: fed svømmehal	Helt enig	B-skolen	14
33 Iar	musik i skolen	Vi vil gerne have musik i skolen. Nu går vi i 9. klasse, og vi har ikke haft musik siden fjerde klasse, da vi kun spillede blokfløjte neder!!!!!! vil vi gerne spille noget ordenligt rock musik. Da mange af os i fritiden også spiller på vores eget instrument, ville det være fedt, hvis vi kunne komme til at spille i et ordenligt musiklokale. (METALLICA) Vi ber i kirken bare til 1 eller to timer om ugen Ring til os hvis du er enig eller single eller måske begge dele.	A-skolen 9.b	33
34 Ua	Re: Rulleskøjte-bane	Vi er helt enig, men vi har så et par skater baner på vores skole.	B-skolen	11
35 ES	Re: Brainstorm.	Vi er helt enige i langt det meste, men hvor skulle de ting som ikke har et sted at ligge henne, ligge. F.eks. et ungdomshus	B-skolen	9
36 Ia	Udflugter....	Vi mener at der skal være flere udflugter på af klasser og skolerne, for at sammearbejde og lære med andre. For at styrke udviklingen på sammearbejdet og læringspunktet.	B-skolen	36
37 ES	Re: Amerikanske sportsgrene	Det lyder som en fed ide, men skulle det være i skolen eller i fritiden? Og hvis det skulle være i fritiden hvor skulle det så være.	B-skolen	10
38 ES	Re: Ungdomssted med lektie cafe	Det lyder som en fed ide, men hvor skulle det ligge henne?	B-skolen	2
39 VS	Re: Skole rejse i 9. klasse	Alle 9. klasser på vores skole kommer på skole rejse i 9. Men man kunne så lave en aftale med et andet land f.eks. Norge eller sverige, at man byttede skole i en uge, når man kom i 8. klasse.	B-skolen	6
40 O	Vigtigt!!!!!	Vi ville gerne at i skrev til os hvornår i lavede på projektet, så vi ved hvornår i er online. Det kunne være rart hvis i gad det.	B-skolen	40
41 O	Re: Vigtigt!!!!!	Vi har timer i : Mandag : 3,4,5 og 6 lektion Tirdags : 3,4 og 5 lektion Onsdag : 1,3,4,5 og 6 lektion Tordag : 4 og 5 lektion Fredag : 1,2,4,6 og 7 lektion	B-skolen	40
42 V	Re: Amerikanske sportsgrene	Hej bare så du hved det Jesper så ligger Tarus over hved A-skolensskolen og det er et amrikansk fodboldt hold	Alexander.T, B-skolen	10
43 Ga	Flere idræts timer	Vi kunne godt tænke os nogle flere idræt timer, for at få noget mere motion og for at styrke den alsidig udvikling på det fysiske plan.	B-skolen	43
44 I	Re: fed svømmehal	Jeg personiligt kunne helt klart tænke at den vandruschebane i Gladsaxe opnede igen hvis i kenner den	Alexander.T, B-skolen	14
45 ER	Re: musik i skolen	Hej jeg syntes at det er en fed ide jeg er i en gruppe med piger så jeg syntes at i er heltige at i kan være en gruppe med kun drenge :-(	Alexander.T, B-skolen	33
46 I	Team building	Vi kunne godt tænke os noget team building. Team building er noget hvor man arbejder sammen i grupper for at gennemføre arbejdet.	B-skolen	46
47 Et	Re: Team building	Det gør vi allerede, men vi kunne arbejde i grupper på tværs af klasserne! Hvis man altså har de samme emner!	A-skolen 8.b	46
48 H	Re: Flere idræts timer	Det har vi også skrevet til jer, i skal bare læse vores brainstorm!	A-skolen 8.b	43
49 O	Re: Vigtigt!!!!!	Vi kan svare i næste uge for der ved vi det med sikkerhed!!!!!!!!!! :)	A-skolen 8.b	40
50 Av	Re: Udflugter....	Det kommer helt an på hvor det er henne! For vores klasse er ret tit på Louisiana og det bliver vildt kedeligt i længden!	A-skolen 8.b	36
51 RE	Re: musik i skolen	Ja vi tror at Jesper har det på samme måde som jer drenge angående os piger! Men vi er uenige for vi vil gerne være sammen med drengene! Det skaber socialt nervær! Musik er en go'ide for man lærer jo absolut noget!	A-skolen 8.b	33
52 EuH	Re: Mange ting	Gymnastiktimer: ENIG! Filmkundskab: ENIG! Tekninsk udvikling: ? Måske lidt enig! Flere hjemkundskabtimer: Vi er enige, men Nikoline og Jesper synes det er DÅRLIGT! Flere feature uger: ENIG! Forresten så synes vi at i skal tag og kigge ind i vores forslag for vi skriver PRÆCIS det samme som JER!	A-skolen 8.b	27
53 O	Re: Vigtigt!!!!!	Det ved vi ikke... men vi føler at det er mange timer :) - Vi har mulighed for at være online fra vores klasselokale med flere bærbarer. Det kigger vi på i øjeblikket!	C-skolen	40
54 EU	Re: Sport - I skolen........	Nikoline synes det er en go'ide! For jeg vil gerne have flere idrætstimer, men resten synes ik'!	A-skolen 8.b	25
55 O	HUSK!!!	husk at I kan gå ind og se de "Ældre indlæg" ved at klikke på det lille ikon i toppen, med samme navn	C-skolen	55
56 H	Re: Rejser/Ture	Vi har skrevet præcis det samme! Tag dog og læs vores Brainstorm NIELS!	A-skolen 8.b	24
57 fP	Re: Brainstorm.	Det var ikke vores ide med en ungdomsklub, men ja vi må jo bare finde ud af hvor den skal ligge. Hvis det er vores endelige beslutning!	A-skolen 8.b	9
58 OH	Re: HUSK!!!	Oki, men så tag og svar tilbage på vores forslag. Vi bliver ved med at sige at i skal kigge på vores brainstorm, men i gør det aldrig!	A-skolen 8.b	55
59 O	Vi skal videre!	Hvordan kommer vi videre??? Skal hver klasse arbejde videre med en ide, eller skal vi drøfte dem sammen så vi bliver enige!?	C-skolen	59
60 Ua	Re: Team building	Vi tror at ikke er det bliver til noget. Vi arbejder da meget sammen i forvejen. Men det er måske ikke tilfældet på jeres skole? Nogle gange syntes vi nu også at det er bedst at arbejde alene når man ofte har så meget andet end matematik at snakke om. Og så lære man også lidt mere.	A-skolen 9.b	46
61 O	Re: Vi skal videre!	Vi synes at vi skal vælge en ide'for vær klasse! Altså den ide man synes er bedst og så skal man undersøge om det kan lade sig gøre og hvordan! Er det fint med jer!	A-skolen 8.b	59
62 Vae	Re: Team building	Ja vi har jo ret mange ting at lave vær for sig! Vi vil måske gerne arbejde på tværs af klasserne!	A-skolen 8.b	46
63 Ir	Fritids-organisation	Vi kunne godt tænke os et kæmpe fritidscenter, hvor man kan spille fodbold, håndbold, tennis, badtminton, bordtennis, basketball, osv. Man skulle kunne tage der over efter skole og træne sammen med vennerne. Man kunne lave det ligsom en klub hvor man kan blive medlemt og leje banerne for en billig pris, om måneden. det kunne F.ek.s være 50.kr for 2 eller måske 3 timer. Det ville være kanon fedt hvis de kunne tage sig sammen til at lave sådan et center. Skriv gerne tilbage tøsser......	A-skolen 9.b	63
64 ES	Re: Fritids-organisation	Ja det lyder som en kanon ide! Men hvor skulle det være henne? Hvor skulle pengene komme fra? Og hvem skulle styre det? I har tilfældigvis ik'et forslag til hvor det kan ligge vel?	A-skolen 8.b	63
65 VEa	Re: Mange ting	Altså vi har 2 timer gymnastik om ugen. Filmkundskab lyder mere som et valgfag i gymnasiet. Vi ved ikke hvad I mener med "teknisk udvikling" men på en måde lyder det fornuftigt nok idet at vi jo lever i en alder med masser af teknisk fremskridt. For mange kan det blive deres fremtidige job og derfor er det jo godt nok at man lærer om det i skolen. Vi havde hjemkundskab i 6. og 7. klasse men man burde i hvert fald have det i 8. og måske også 9. klasse. Det eneste vi kan finde ud af er at lave frikadeller og pandekager med sukker og marmelade.. Ikke ligefrem man kan bruge til noget når man flytter hjemmefra. Emneuger lyder også godt. METALLICA	A-skolen 9.b	27
66 Var	Re: Fritids-organisation	Ved siden af Brobækhus børnehave - skråt overfor Tjørnegaardsskolen - ligger der en meget stor tom grund. Og hvis man lavede bygningen i to etager ville der helt sikkert være rigelig med plads. Ikke også Nikoline?	A-skolen 9.b	63
67 ES P	Re: Fritids-organisation	Vi synes det lyder som en kanon fed ide. Men hvor skulle det ligge henne. er det i vil arbejde vidre med?	B-skolen	63
68 Or	Re: Vi skal videre!	Hej vi syntes at vi alle skulle blive enige at om et emne som vi skulle diskutere i hver gruppe. Håber det er fint med jer.	B-skolen	59
69 Er	Re: Fritids-organisation	Ja det lyder som en go'ide at det kan ligge der! Sejt nok! IK OGSÅ YOUSUF?	A-skolen 8.b	63
70 O	Re: Vi skal videre!	Vores lærer siger at hver gruppe skal lave et indlæg de bedst kan li og vil arbejde vidre med, så hvad med at vi vælger et emne hver så kan vi diskutere hvilket det skal være.	B-skolen	59
71 E	Re: Fritids-organisation	Fedt nok	B-skolen	63
72 OFp	Vi må ha valg et emne	På mandag skal vi have valgt et emne så vi har en smule travlt. Min gruppe syntes at vi skulle tage det der emne om at lave et slags hus elller klub. Men så skal vi bare have fodelt emnerne Fx. ar hvem finder ud af hvor meget det koster og sådan noget og hvis i hved noget så skriv noget hurtigst muligt.	B-skolen	72
73 O	Re: HUSK!!!	Okay...!	B-skolen	55
74 L	Opsamling	Opsamling I er kommet med mange nye ideer til børn og unges alsidige udvikling. De, der har været mest interesse for, forekommer at være: 1) Ungdomsklub/ fritidscenter/ungdomshus med værksteder og lektiecafe, hvor man også bare kan være efter skole og om aftenen 2) Computercafe 3) Fed svømmehal/ vandrutschebane i Kildeskovshallen 4) Vilde /amerikanske/ nye sportsgrene 5) Udlandsrejser I løbet af mandag formiddag skal I finde den ide, I vil arbejde videre med. Hvad finder I er vigtigst? Bliv enige i klasserne! Kom med indlæg med argumenter for jeres valg af ide! Bliver I ikke enige, må vi afholde valg! Fortsat god fornøjelse! Hilsen Benedikte	Benedikte	74
75 -	Re: Brainstorm.	!! Kan du se forskel på de to udråbstegn ??	Niels-gruppen, A-skolen	9
76 Ea	Re: Vi må ha valg et emne	Vi synes det er en go'ide, og det vil nok være vores endelige beslutning! Der er mange af forslagene der kan komme ind på det hus så mange af forslagene bliver taget op!	A-skolen 8.b	72
77 Eap	Re: Opsamling	Ja det er jo det vi skal! Ungdomshuset er jo en go'ide for der kan næsten alle ting komme ind under! Udlandsrejser vil vi jo også gerne ha', men vi kan jo kun vælge en. Vi tager ungdomshuset som alle de andre nok også gør! Så skal vi bare finde ud af hvad det koster og hvor det skal være!	A-skolen 8.b	74
78 E	Re: Opsamling	Vi syntes også det er en god ide det med ungdomshuset og vi syntes hel klart det er en ide vi skal arbejde videre med.	B-skolen	74
79 P	Re: Opsamling	Vi skal ha' fundet ud af: Hvor det skal ligge? Hvor meget det kommer til at koste? Hvem skal styre det? Og hvem skal betale det? Vi synes kommunen skal betale for det er dem der har sat os igang! Deres ansvar! BASTA!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!	A-skolen 8.b	74
80 EP	Re: Opsamling	Vi er hel enige...! Men vi skal også vide hvad der skal være der i, og vi skal have udarbejdet en fremlæggelse og måske en model af huset måske af gisp eller papir, eller en akitekt tegning.	B-skolen	74
81 Et	Re: Opsamling	Det er en go' ide Vi synes der skal være: Musikundervisning, til en billig pris. Kreative fag, så som smykker og tøj M.M! Hygge krog, hvor man kan spise og sådan noget. Computer café! Mulighed for aktiv sport, så som græsplæne og sådan noget! Fester, meget tit!	A-skolen 8.b	74
82 E	Re: Opsamling	Vi er hel enige vi syntes præcis det samme...	B-skolen	74
83 Rspo	Re: Opsamling	GODT! Nu skal vi bare høre hvad de andre synes! Hvad tror i det kommer til at koste? 5 millioner ca. tror vi! Hvordan kommer vi så videre?	A-skolen 8.b	74
84 ER	Re: Opsamling	šJA DET ER EN GOD IDÈ LOL	A-skolen 9.b	74
85 RS	Re: Opsamling	Ja ja LOL hvor morsomt! Hvor skal det så ligge? Mellem C-skolen, B-skolen og A-skolen?	A-skolen 8.b	74
86 R	Re: Vi må ha valg et emne	I skriver godt. har i gået til det. [%sig%]	A-skolen 9.b	72
87 Sr	Re: Opsamling	Et lille spøgsmål hvorfor har du sat ComputerCafe som nummer 2 der har der ikke ret meget med aldsidg udvikling at gøre ? :-) Hilsen Alexander.T	B-skolen	74
88 R	Re: Vi må ha valg et emne	HaHa det er sjovt! Ja vi har gået til det, har du ik? For du er ik'særlig go' til det ;)	A-skolen 8.b	72
89 rE	Re: Opsamling	Det er ik'os, der har skrevet det! Men ja det er dumt!	A-skolen 8.b	74
90 Po	Re: Opsamling	Måske er det 5 milioner måske ikke!!!? Vi burde dele opgaverne ud imellem os!!? Hvad kunne i tænke jer at lave? Vi kunne godt tænke os at finde det hus det kunne være i! Hvis vi må for jer?	B-skolen	74
91 Op	Re: Opsamling	Ja det må i gerne! Hvilke opgaver er der at dele? Vi kunne godt tænke os og finde ud af hvad det koster!	A-skolen 8.b	74
92 O	Re: Opsamling	Nej det kunne vi ik!	A-skolen 8.b	74
93 EP	Valg: Ungdomshus..	Vi vælger ligesom jer et ungdomshus... C-skolenskole har fået en rimlig stor grund, et stykke væk fra skolen. På grunden er der et hus, men det er rimlig smadret! Så det kræver en del arbejde. Det vil nok koste ret mange penge at få det i stand igen, men kommunen skulle så hjælpe.. Der ville kunne være plads til at fx. kreative værksteder, computersted, osv. Grunden er stor nok til at man kunne have en fodboldtbane, og andre sport områder... Vores idrætforening er interesseret i at bruge noget at pladsen til tennisbaner....Er det en god ide??	C-skolen	93
94 P	En masse spørgsmål	Emne uddeling: Hvor skal det ligge...? Hvor meget kommer det til at koste? Hvem skal styre det? Hvem skal betale? Der skal laves et budget! Hvad skal der være i huset: Musik undervisning, tilbudene opkreve ektra betalling. Kreative ting så som smykker,tøj, kort m.m Hygge krog hvor man hygge og have det sjovt. Lektie cafe hvor der er mulighed for computere. Mulighed for at dyrke sport såsom en gymnatiksal og græsplæne Måske en fest hver anden måned? Måske et bordtennisbord. Disko rum med musik anlæg. Og diverse andre ting.	B-skolen	94
95 E	Re: Valg: Ungdomshus..	Vi enige	B-skolen	93
96 E	Re: En masse spørgsmål	Ja, det synes vi er en god ide!!	A-skolen 8.b	94
97 EO	Re: Valg: Ungdomshus..	Det lyder som en fin ide! Så har vi fundet et sted hvor den kan ligge, godt	A-skolen 8.b	93
98 L	Ungdomshus i Roskilde	I Roskilde har de et ungdomshus Gimle. Det er også et Regionalt spillested og et Studenterhus. På http://www.roskilde.dk/forside/ indhold.asp?link2=/forside/ navtop.htm&link1=/searchdir/ kategori.asp kan I se billeder fra huset, og I kan læse mere om det. Der er også en mailadresse, som I kan bruge, hvis I har spørgsmål. Der findes også en video om arbejdet med at oprette huset! Det ledes af unge! Har I ellers søgt efter ungdomshuse på nettet? Prøv lige! Hilsen Benedikte - SH	Benedikte	98
99 L	Re: Ungdomshus i Roskilde	Vi har prøvet, men vi kan ik'finde nogen! Vi søgte inde på google efter ungdomshuse i Gentofte!	A-skolen 8.b	98
100 L	Re: Ungdomshus i Roskilde	Hvordan skal man søge efter det? Altså hvad skal man skrive?	A-skolen 8.b	98
101 Es	Re: Ungdomshus i Roskilde	Vi vil jo rigtig gerne ha' det der ungdomshus! Men hvor ligger det der smadrede hus helt præcist? Det er bare ret langt væk fra vores skole! TiHi! Vi skulle måske også tænke på A-skolensskolen og hvor langt væk det ligge fra os, og på B-skolen! TiHi!	A-skolen 8.b	98
102 Ea	Re: Ungdomshus i Roskilde	Det er en god ide ,men det er alt for langt væk for os i hvertfald.	B-skolen	98
103 G	Hvad vælger vi	Er i med på at vælge ungdomshuset eller hvad. [%sig%]	B-skolen	103
104 EaP	Re: Ungdomshus i Roskilde	Vi syntes også at det er en fed idé. men det ligger for langt væk fra vores skole. A-skolenskolen . men det ville nok være federe hvis der blev lavet noget i gentofte. det ligger flere skoler rundt omkring, og man kan let komme der til. desuden har vi unge også brug for en masse aktiviteter!!!! så vi har brug for en masse plads, som vi allerede har givet forslag til. F.eks. lige ved siden af børnehaven over for vores skole. der er en stor tom grund. der kunne man bygge et ungdomshus....	A-skolen 9.b	98
105 R	Re: Ungdomshus i Roskilde	Hvad siger i? er der noget om idéen	A-skolen 9.b	98
106 EU Ar	Re: En masse spørgsmål	vi syntes det er en fed idé men at vi skal få musik undervisning!!!! det kan man sku da selv tage sig af !!!!!!!! og smykker det er ikke kun en pige klub man!!!!!!!!! en hygge krog, den plads kan vi bruge til meget andet.	A-skolen 9.b	94
107 RA	Re: Opsamling	F*** nogle talentløse idéer. Undskyld. Hvad fornuftigt er der ved en computercafe? Det er jo kun underholdning... Ikke at der er noget i vejen med det men det her er sku'da skole. Vi HAR en svømmehal! Hvis i vil have vandrutschebaner må i flytte til et andet land. Vilde/Amerikanske sportsgrene?! Flertallet kan lide fodbold og hvis man vil noget andet må man gøre det i fritiden. Til Niko, Cecil, Chris og Jesper: Jeg har sagt hvad jeg syntes om computercafeidéen! Kreative fag.. LAVE TØJ OG SMYKKER??!! Det tror jeg sku ikke at der er nogle drenge der gider. Hvad mener i med "Musikundervisning til en billig pris"? Musiklærerne skal tjene nogle penge og hvis det skal være billigt hvem skal så sørge for det? I stedet for bare at komme med nogle "idéer" for at få jeres lærer til at tro i laver noget så indse at i ikke har nogle gode forslag..	A-skolen 9.b	74
108 H	Re: En masse spørgsmål	vi har skrevet etr sted hvor det kan ligge!!!! Tjek lige vores.... under ungdomshus	Benedikte SH	94
109 H	Re: En masse spørgsmål	vi har skrevet hvor et ungdomshus kiunne ligge! Tjek lige inden i skriver	C-skolen	94
110 P	Re: Hvad vælger vi	Ja det syntes vi at vi skal... Men hvor skal d være...? sku d være v d hus i C-skolen som vi har fået???	C-skolen	103
111 L	OPSAMLING 30.9. fra ordstyreren	OPSAMLING 30.09.03 Alle fire klasser (7.B MU, 8.A SH, 8.B TJ og 9.B TJ) -er enige om at foreslå et ungdomshus i Gentofte. Godt så! Lykke,A,T,Dina og Camilla har 29-09-03 12:38 haft flg. indlæg: Emne uddeling: Hvor skal det ligge...? Hvor meget kommer det til at koste? Hvem skal styre det? Hvem skal betale? Der skal laves et budget! Hvad skal der være i huset: Musik undervisning, tilbudene opkreve ektra betalling. Kreative ting så som smykker,tøj, kort m.m Hygge krog hvor man hygge og have det sjovt. Lektie cafe hvor der er mulighed for computere. Mulighed for at dyrke sport såsom en gymnatiksal og græsplæne Måske en fest hver anden måned? Måske et bordtennisbord. Disko rum med musik anlæg. Og diverse andre ting. De foreslår, at I deler emnerne ud, og det er nok en god ide. Hvem vil tage sig af hvad? Husk at der på i webparlamentet er et skema til problemformulering!!! Det kan være godt at bruge! I er ikke blevet enige om beliggenheden. Måske I skulle besøge 8.A på C-skolen Skole, så I sammen kunne kigge på det tomme hus? Måske I skulle sende et par elever til ungdomshuset i Roskilde eller et nærmere ungdomshus for at lave interview og tage billeder? I kan selvfølgelig også ringe til nogen, der har med et ungdomshus at gøre. I skal nok se at få fordelt emnerne mellem jer, og I skal finde ud af, hvordan I vil fremlægge næste onsdag. Vil I lave tegninger af huset? Vil I lave en model af huset? Vil I lave et budget på excel? Vil I lave en powerpoint-præsentation? Vil I lave en eller flere plancher? Vil I vise klip fra videoen fra Gimle? Ja, I har sikkert mange flere ideer! Har I for øvrigt set, hvad de andre cirkler arbejder med?? Held og lykke med jeres videre arbejde! Hilsen Benedikte	Benedikte	111
112 EO	Re: OPSAMLING 30.9. fra ordstyreren	Vi syntes at der er en god ide med C-skolen ,men vi har tænkt os at tage ned og kigge på Gimle og tage nogle billeder hvis det er i orden og snakke med nogle af beboerne.	B-skolen	111
113 AR	Re: En masse spørgsmål	Jamen hallo fodbold pladsen kan man også udnytte til meget andet! Og alt det andet, så som tennis! DET ER JO IK' KUN EN DRENGEKLUB MAN! VI ER OGSÅ PIGER HER.... Faktisk flest piger mads, Yousuf, kasper, kristian	A-skolen 8.b	94
114 Vr	Re: Ungdomshus i Roskilde	Der er mudder på den plads drenge! Tjek det lige en gang til!	A-skolen 8.b	98
115 Ea	Re: Hvad vælger vi	Ja det lyder som en virkelig go' ide, man kan jo tage bussen derned! 176 går jo lige til døren! Nikoline tager den tit ned til sin mor! STENER!	A-skolen 8.b	103
116 O	Re: OPSAMLING 30.9. fra ordstyreren	Christa, Jesper og Nikoline vil gerne ned og kigge på det tommme hus i C-skolen! Mens Cecilia m.f arbejder herhjemme! Hva' siger Nikolaj, Emil, Sofie og Maria til det? Hvornår har webparlamentet imorgen og i overmorgen? Vi har webparlamentet imorgen i 3 og 4 time. Og det samme på fredag!	A-skolen 8.b	111
117 AR	Re: Opsamling	Hallo, vi skulle skrive noget vi gerne ville have og kunne lide. Vi er flest piger og kan godt lide at lave tøj, smykker og musik. Ikke hakke! Ja vi vil gerne hav vandrutchebaner og vi vil ikke rejse til et andet land for at få det, der skal også være mulighed for det i Gentofte.	A-skolen 8.b	74
118 O	Tom grund	Vi tænkte på at vi måske skulle mødes og kigge på den grund der ligger over for C-skolen skole. Vi kunne jo tage der ned i 3-4 lektion på torsdag.	A-skolen 8.b	118
119 O	Re: Tom grund	Vi kan ikke på torsdag men på fredag kunne vi se på det og så bagefter tag ovet og se jeres grund (overfor jeres skole) også se hvad der er bedst!!!! hva syntes i??? Er d en god ide?	C-skolen	118
120 O	Re: OPSAMLING 30.9. fra ordstyreren	Jo det kunne værre fedt hvis i kom og så det... enten på torsdag i 5-6 eller 7 lektion eller på fredag??????	C-skolen	111
121 E	Re: En masse spørgsmål	Hej..god ide!!!!!!!!!	Steffen 8.A C-skolen	94
122 O	Re: Tom grund	Ja okay, ska vi så sige at vi ser på det imorgen? Altså ovre på jeres skole? Kan vi komme i 3 og 4 lektion? Vi det altså passer? For der har vi webparlamentet! Svar hurtigst så muligt!	A-skolen 8.b	118
123 O	Re: OPSAMLING 30.9. fra ordstyreren	Vi kan kun 3 og 4 lektion imorgen! Vi kan heller ik' efter skole desværre! Kan i, i 3 og 4 lektion?	A-skolen 8.b	111
124 UaO	Re: Tom grund	Nej for den grund overfor vores skole (A-skolensskolen) er ren mudder, man kan ikke bygge på det... Niko og Cecil tager ned og kigger på grunden overfor C-skolen.... Nu.....	A-skolen 8.b	118
125 O	Re: Tom grund	Vi kommer også i de to timer.	B-skolen	118
126 Ra	Re: Tom grund	er i dumme eller sådan noget. det er jo ligegyldigt med at der er mudder eller jord. man kunne bygge en by ovenpå vandet i venedi, tror du så ikke man kan bygge på mudder NIKOLINE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! det er sku da noget de der bygge mænd kan finde ud af!!!!!!!!!!!!!!! prøv lige at tænk dig om NIKOLINE før du beslutter dig!!!!!!!!!!!!!!!!!! desuden er det et skide godt sted at bygge det!!!!!!!!!	A-skolen 9.b	118
127 O	Re: Tom grund	i kan bare komme i morgen men huset ligger bag C-skolenskolen så vi skal nok vise jer hvor det præsist er! Hvvis i kommer der????	C-skolen	118
128 V	Re: Tom grund	Øhh.. Undskyld jeg skriver fra en anden gruppe, men den grund der ligger bag C-skolen skole (min) hedder teglgårdsnetværket og der er der blevet udvalgt en gruppe som skal bestemme hvad der skal være der. Den er jeg selv med i. På den grund kommer der til at ligge en skateboard bane og så skal vi bestemme noget andet som skal ligge der. Jeg synes at det kunne være en rigtig god ide hvis i kom med nogle forslag til hvad det kunne være, men jeg synes bare at i skulle víde at der allerede er et projekt igang der, og at i ikke får eneret til at bestemme over den. Hvorfor kigger i ikke videre på den der anden grund eller finder ud af hvad der i gang der? Glæder mig til at se hvad i finder ud af der!	Anine 8.b SH	118
129 O	Re: Tom grund	Svar hurtigt! hvad tid kommer i...? Hvordan skal i finde os så vi kan vise jer hvor det er???? Anine snakker om en anden grund hvis i skulle være i tvivl...!	C-skolen	118
130 O	Re: Tom grund	Vi var ovre på jeres skole (C-skolenskole) igår. Vi tog også nogle billedere af grunden. Det ser vildt godt ud! Vi har webparlamentet i 3 og 4 lektion idag, men vi har jo kigget en gang! Skal vi kigge igen? Vi var faktisk ved at gå ind i jeres klasse, men vi ville ikke forstyrre! Nikoline var også inde på kontoret i frikvarteret fordi hun skulle sige hej til sin mor! :) Hvordan skal vi komme videre? Hvad skal vi have gang i nu?	A-skolen 8.b	118
131 O	Re: Tom grund	Skal vi komme der ud sevlom i var der igår...?	B-skolen	118
132 O	Re: Tom grund	I behøver ikke at tage der ud, for vi har taget nogle billeder af huset og har tænkt os at lave en blanche.	A-skolen 8.b	118
133 POr	Planche!	Vi er igang med at lave en planche, med de billeder som vi har taget. Det er de billeder af det gamle hus i C-skolen. Også når de kommer over til vores café så forklarer vi hvad planen er med det gamle faldefærdige hus. Er der ikke nogen af jer der har lyst til at lave et budget over hvad det kommer til at koste at renovere huset m.m? Der skal nye vinduer i, tag og det skal også være nogle musten til. Plus at der faktisk også skal males. Vi gik ikke ind i huset for at tage billeder fordi der var tilgrovet, og der var hegn. KnUz Os!	A-skolen 8.b	133
134 Op	Re: Planche!	Hvad skal der elles laves Vi vile gerne lave en plan over var der skulle laves inden for, f.x. en aktitek tegning over hvad der skal være i huset Har i målen på huset, det vile hjælp.	B-skolen	133
135 p	Re: Planche!	Og hvor mange rum er der.	B-skolen	133
136 O	Re: Tom grund	men har i været på grunden der ligger næsten lige over for vores skole eller det storer hus ovre ved byggepladse???? det er det store hus ved byggeppladsen vi skal bruge!!!!	C-skolen	118
137 L	Her i søgt på nettet om ungdomshuse?	I har nu tre skoledage til at lave nogle flotte fremlæggelser. Det lyder fint med en planche med billeder, men som det også er nævnt, så skal I vel også lave et budget. Dels for ombygningen og dels for den daglige drift: lønninger, vedligeholdelse, varme, vand mm. Prøv at søge på nettet og find ud af, om I kan få brugbare oplysninger der. og så tror jeg jo stadig, at I kan få noget ud af at ringe til "Gimle" i Roskilde. Hvad har deres ombygning kostet, og hvad koster det kommunen hver måned at have huset?? Hvor meget bliver det brugt? Hvad tjener kommunen på det? Billetpriser til koncerter, betaling i cafeen, udlejling af lokaler... I skal vel også lave en planche - eller et modelhus med små papfigurer eller lego-figurer, der viser, hvad huset kan bruges til. Hvem kan lave det??? Hvem kan lave en flot liste over aktiviteter i huset??? Flot tekst og billeder fx fra blade!!! I skal måske også lave en flot liste med argumenter for at få et ungdomshus! vi ønsker et ungdomshus fordi: 1) vi vil have et sted at samles 2) vi vil have et sted med OK-voksne, man kan tale med 3) vi vil have et sted at spille musik 4) vi vil have et sted at holde fester 5) 6) Ja, I har sikkert andre og bedre ideer, så se nu at fortælle hinanden om dem og få fordelt opgaverne!! God fornøjelse med slutspurten!! Hilsen Benedikte C-skolen ...	Benedikte	137
138 L	Hvem skal sidde i panelet på onsdag?	I skal finde ud af, hvem der skal sidde i panelet på onsdag!!! Der skal sidde en for hver værdi fra hver cirkel, så der bliver altså tre med værdien "Alsidig udvikling"! Men I skal vælge en!! På gensyn på onsdag! Jeg glæder mig til at se jeres fremlæggelser og høre jeres udtalelser!!! Hilsen Benedikte - C-skolen	Benedikte	138
139 Op	Re: Tom grund	Nikoline og Cecilia har været ude og se det forladte hus... Vi har besluttet at lave en planche og sådan noget... Vi skriver på planchen hvad vi gerne vil have og sådan noget....	A-skolen 8.b	118
140 P	Re: Planche!	Som sagt har vi ikke været inde i huset fordi vi ikke måtte. men på ydre siden skal der males taget skal ordens nye vinduer og haven skal ordens.... og selvfølgelig skal der laves om på indersiden men vi ved jo ikke hvad. men vi tror at rummene skal males, skal være mere holdbart og der skal være møbler...	A-skolen 8.b	133
141 Po	Re: Her i søgt på nettet om ungdomshuse?	Vi ved ikke hvad vand og varme koster vi er kun børn. 'kommunen finder da ud af hvad det skal koste men vi kan godt ringe til Gimle og spørge om ting. har vi tid nok til at lave en model af huset? Vi har jo heller ikke været derinde og se hvordan det ser ud. så vi ved ikke helt hvordan men vi vil forsøge at gøre det....	A-skolen 8.b	137
142 D	Re: Hvem skal sidde i panelet på onsdag?	Christina skal sidde i panelet....	A-skolen 8.b	138
143 D	Re: Hvem skal sidde i panelet på onsdag?	vi er ikke helt med. På onsdag skal vi altså fremlægge det vi er nået frem til i diskussion med de andre klasser. skal der være en fra hver gruppe der sidder i panelet, eller skal vi bare finde en iblandt os og de andre grupper	A-skolen 9.b	138
144 Od	mangler en opgave	Vi ved ikke helt hvad vi skal lave. Kan i andre ikke lige skrive til os hvad i laver og om der er noget vi skal lave til på onsdag. Der skal også findes rådet/parlamentet. Der er kun en fra vores gruppe der kan komme onsdag, måske to. = = _	A-skolen 9.b	144
145 V	Re: Tom grund	Som sagt byggede man en by på vandet i Venedig (det staves sådan)	A-skolen 9.b	118
146 Po	Re: mangler en opgave	Vi laver en planche og har tænkt os at skrive hvad vi vil lave. De andre ved vi ikke helt hvad laver, men måske noget med budget og hvad det kommer til at koste.	A-skolen 8b	144
147 Vr	Re: Tom grund	Som en eller anden Annie sagde skal der være en skateboardbane og derfor kan der ikke være noget åndssvagt ungdomshus. Overvej den der grund ved siden af brobækhus børnehave overfor TJ-skolen. Jo, der er mudder men som vi har skrevet før kunne man bygge Venedig på vandet. Mon ikke man kan gøre noget ved det der mudder. tørre det med en hårtørrer eller sådan noget......................	A-skolen 9.b	118
148 O	Jesper, Niko og Claudio	Jesper, Nikoline og Claudio er taget ned til huset igen for at se det indvendig..... de tager mål osv....	A-skolen 8b	148
149 O	Re: Jesper, Niko og Claudio	Det lyder godt...	B-skolen	148
150 P	Re: mangler en opgave	I kan Godt lave et Budget	B-skolen	144
151 P	Re: Her i søgt på nettet om ungdomshuse?	Vi vil godt lave en liste over aktiviteter i huset, hvis det er okay for jer?	B-skolen	137
152 P	Re: Planche!	Okay det lyder fint	B-skolen	133
153 D	Re: Hvem skal sidde i panelet på onsdag?	A.T og Dina kunne godt tænke sig at stille op i panelet...	B-skolen	138
154 P	Re: mangler en opgave	Ok men er der ikke nogle andre, som var igang med budget. men jeg ved heller ikke om vi kan nå det.	A-skolen 9.b	144
155 L	I skal vælge én!!!	2. cirkel - Alsidig udvikling: I skal vælge én til at sidde i panelet sammen med én fra 1. cirkel og én fra 3. cirkel. Og I skal give Sten Suhr-Knudsen besked om, hvem det bliver, når I er enige. Se besked fra Jeppe på forsiden! Vi ses onsdag! Hilsen Benedikte C-skolen	Benedikte	155
156 D	Re: I skal vælge én!!!	Vores Lærer siger at vi skal vælge en eller to og vi syntes at vi skal vælge to fordi så står man ikke alene fra sin gruppe og man har lidt mere støtte...	B-skolen	155
157 DP	Re: I skal vælge én!!!	Cecilia, Jesper og Nikoline........ Mig og Christina vil gerne sidde i panelet..... Nikoline kommer senere.... Jesper kommer men vil ikke... Claudio kommer nok ikke.... og Cecilia kommer ikke.... Men Christa og Christina..... Men vi har nogle ting som gerne vil have i huset.... - Spillerum - Græsplæne og skaterbane til folk som er interesseret. - 4 hyggerum. - cafe hvor man kan få mad. - en hel kælder kun til fest. - bar hvor man kan købe slik og sodavand. - lille bar til alkohol kun åben til fester. - toiletter. - lektierum og hjælp til dem. - lille biblotek til dem der vil læse. - stille LUKKET rum hvor man kan snakke privat. - elevator til handicapede. - stort puderum. - gymnastiksal til idrætsfolk. - garderobe. - computere. - Udfulgter til SJOVE STEDER og overnatning. - Akvariumer med fisk. - julehyggerum. - sy og smykke rum. - kreative værksteder. - fjernsyn som tage frem kun til særlige lejligheder. og hvis i vil have mere så skriv til os... vi laver i hvert fald en planche hvor vi skriver det der.... og måske jeres forslag....	Christa, Christina, Claudio,	155
158 P	Re: I skal vælge én!!!	Der var nogle der skulle lave en seddel over aktiviteter i huset, det kunne i jo gøre!	B-skolen	155
159 Pd	mangler vi noget	Er der noget vi mangler til i morgen. Jeg syntes at vi lige skulle skrive alt det vi har klar til i morgen så vi ikke står og mangler et eller andet. og hvem skal sidde i panelet. Der kommer nok kun to i morgen fra vores gruppe, fordi andre skal noget andet ( siger de bare)	Mads, A-skolen 9.b	159
160 D	Parlamentet	Der skal vælges to til parlamentet, hvad med to fra to forskellige skoler, fra vores skole er der to der gerne vil være med. A.T og Dina.	B-skolen	160
161 Euav	Re: I skal vælge én!!!	nikoline gruppen, jeres ideér er meget gode nogle af dem, der er selvføgelig nogle undtagelser. jeg syntes i skulle skrive de gode ned og tage dem med i morgen. Alle de der rum til puder og privat snak behøves ikke, hvad hvis der er flere der vil snakke privat. Julehyggerum har man heller ikke brug for, hvem vil være der, og hvad skulle man lave derinde om sommeren. Og et akvarium med fisk behøves heller ikke. Men resten er meget gode. Vi syntes heller ikke at man kun skal have en kælder til fester, så skal den godt nok være stor , for der kommer nok mange unge fra hele Gentofte og omvejen. Har i været inde og se ungdomshuset Gimle, det er helt genialt, og mange kendte musikere kommer og spiller. Man skulle holde fest mindst en gang om måneden.	Mads, A-skolen 9.b	155
162 D	Re: Parlamentet	Det lyder som en god Ide, men vi tror også at det bliver sådan. Vi regner kun med at der kun kommer to fra vores gruppe.	A-skolen 9.b	160
163 P	Re: I skal vælge én!!!	Vi har været henne og se gimle, og der kom mange kendte og spillede.	B-skolen	155
164 P	Re: mangler vi noget	Måske hvis der altså ikke er nogle der har lavet et budget?	B-skolen	159
165 D	Panelet	Vi sýntes at vi skal vælge de to der skal sidde i panelet når vi kommer ned på rådhuset, Ses	B-skolen	165
166 P	Re: Her i søgt på nettet om ungdomshuse?	Ja helt fint med os!	A-skolen 8.b	137
167 P	Re: I skal vælge én!!!	Okay, hvis det er kan vi jo også måske få nogle kendte personer til til at spille!	A-skolen 8.b	155
168 Pr	Re: mangler vi noget	Okay vi har lavet planchen, der er nogen der bliver nød til at lave budget! Men ellers så er alt vidst nok klart! Vi ses iaften! ;)	A-skolen 8.b	159
169 P	Re: Planche!	Ja det er da bare dejligt	A-skolen 9.b	133
170 E	Re: I skal vælge én!!!	Ja det kunne være en fed ide...	B-skolen	155
171 P	buget	Er der nogle der har lavet et buget eller har vi et problem	B-skolen	171
172 Pr	Re: buget	C-skolen laver vidst nok et budget ;) Vi har lavet planchen nu og er igang med at aftale hvordan vi skal fremlægge, hvornår og hvad vi skal sige ;) Har i fundet ud af sådan nogle detaljer? Det ville ok være en meget smart idé! Vi glæder os til at møde jer i aften! Og håber at vi kan samarbejde på en god måde!	A-skolen 8.b	171
173 PS	Re: I skal vælge én!!!	Vi skal også tænke på: Hvad trækker unge til huset? Hvordan kan man få dem til at gå der? Vil de komme tit eller vil de ik'være der så mange gange? Hvordan holder vi på dem? Der er mange der har sagt til mig, at de ikke gider at tage bussen helt ned til C-skolen, for at gå i ungdomshus! Men rettere sagt hvis huset ligger ved A-skolensskolen, vil dem fra C-skolen jo nok heller ikke komme over til Tj!	A-skolen 8.b	155

10.1.2.3.2. Dialog om mangfoldighed

Grundlag for figurer (OpenOffice-regneark)

Tekst

id	Emne	Forfattere	Tråd
1 A	Pop	Pop-kulturen skader samfundet, da børn bliver psykisk presset til at tage det samme tøj eller make-up på, som Jon eller Yepha, eller hvem der nu er på mode. Børn Danner ikke sin egen identitét, og de får problemer med at finde ud af hvem de er. Det samme gør mobning og chikane mod dem der er anderledes, istedet for at prøve på at få dem med flokken, så accepter dem. Ligeså indvandrere og flygtninge. Nogen idéer?	Mikael F.	1
2 A	Mangfoldighed	Er det ok og være anderledes?? Selvfølgelig er det det! Hvis alle folk var ens, så ville vi jo allesammen have: Samme musiksmag, samme tøjstil, samme interesser... Hvor fedt er det? Det gælder om at være forskellige... Man skal ikke bare købe et par bukser fordi ens veninde lige har fået det... Man skal ikke bare gører noget fordi de andre gør det.... Det er forkert!!! Man skal være sig selv, og det har man lret til...! Hvis dine venner "mobber" dig fordi du ikke er som dem... Så er det dem der er forkert på den! Det er ikke dig der er noget galt med!!! [%sig%]	Camilia	2
3 A	Forskellighed	Er det virkelig så slemt, at være forskellige? Kunne vi i virkeligheden leve, hvis ikke vi var det? Vi bør udnytte det faktum, at alle er forskellige. Vi kan lære af folk fra anderledes kulturer. Hvis alle var ens, ville verden være ved et dødpunkt, hvor alt liv ville stå stille. Derfor er det en vigtig del af vores hverdag at vi lever i forskellige familier, med forskellige traditioner. Er det moderne etablerede Danmark ved, at bukke under for det pres mediernes verden ligger på vore skuldre? En verden hvor det er forkert at se anderledes ud, udtrykke sin personlige mening og blive nødt til at undertrykke sin personlighed for at blive accepteret. What if the feta-cheese wasnt really cheese, but liqufied acorns, would the modern democracy still be efficient? 9.B	Adam, Christine og Nikoline	3
4 E	Re: Forskellighed	Jaer...	Mikael F.	3
5 Ea	Re: Forskellighed	det er meget fornuftigt det i skriver.... og det er også det vi prøver på at sige... at folk skal havfe mere selvtilid lige meget om de er sort eller hvid tyk eller tynd osv. men vi synes også vi ska have fat i det med "mode". vi synes også der er surt at folk ik ka tage smæk bukser på hvis det er det de vil... fordi moden er en kort nedredel lige i øjeblikket..fks. det ka heller ik være rigtig at alle faktisk ligner hinanden i tøj og hår fordi de alle vil vare moderne.... vi ska ha lov til at rende rundt og se ud som vi vil.... og se anderledes ud.... hilsen julie	julie A	3
6 R	Re: Pop	Godt mik...	Camilia	1
7 T	retning på pop indslaget	hejsa mig og mikael vil lige rette en fejl.... vi mener selvfølgelig ikke kun pop kulturen men alle kulture...	julie A	1
8 T	Re: retning på pop indslaget	Jeg gør :)	Mikael F.	1
9 EH	Re: Forskellighed	Det er godt, det i har skrevet!!! Det er rigtig godt... Har i læst mit??	Camilia	3
10 A	Re: retning på pop indslaget	Selvfølgelig er det ikke kun pop-kulturen, men det er det i fleste tilfælde efter min menig, fordi at medierne handler meget mere om pop, end f. eks. Metal eller Regae kulturerne. Da pop er en forkortning af populær, mener jeg at pop har noget med mode at gøre.	Mikael F.	1
11 E	Re: Forskellighed	Vi er fudstændig enige...!	9.a	3
12 S	Re: Forskellighed	Ja, jeg tror vi har nogenlunde samme indstilling som jer. Men hvordan kan vi stoppe mobning på dem der skiller sig ud af mængden? Hvordan får vi dem til at indse, at de ikke er 2000 Jonkloner? Hvad kan vi gøre for at vise at alle har én identitét, og at man ikke skal tage bukser på fordi sin veninde har dem, men fordi at de ser godt ud?	Mikael F.	3
13 A	Forkellighed	Jeg syntes at F.eks dem fra Danmark skal respekterer andre familier og deres religion! Jeg syntes det er godt at alle folk er forskellige! Fordi så kan man også se hvordan andre religioner er........ det ville også være kedeligt, hvis alle folk var ens!	Sophie	13
14 E	Re: Forskellighed	Slevfølgelig skal man tage bukser på... Jeg mente bare...	Mikael F.	3
15 R	Re: Forskellighed	hej med dig	julie A	3
16 F	Re: Forskellighed	Vi kunne lave en kort film om det, og vise det på skoler der har problemer med mobning. P.s ved godt det lyder lidt skørt med at lave en kort film, men man kan da altid prøve......	Sophie	3
17 R	Re: retning på pop indslaget	Godt gået ! :D	Sophie	1
18 A	Re: Forskellighed	Se det er jo et godt spørgsmål. Det er jo i virkeligheden der problemerne starter, er det ikke? Det er jo op til de enkelte personer... Om de har lyst til at ændre deres syn på mode. For nogle er mode, at man har det samme tøj som alle andre har. For andre er det for at se godt ud, og for andre igen er det for at lade deres personlighed skinne igennem ved hjælp af deres tøj. Men hvis den enkelte ikke vil gøre noget ved det, er der vel ikke så meget at gøre vel? Medierne vil altid prøve, at få folk til at efterligne et bestemt skønhedsideal. ikke?	Dr. Abi, Christine og Niko	3
19 R	Re: retning på pop indslaget	tak [%sig%]	Dr. Abi, Christine og Niko	1
20 E	Re: Forskellighed	Jo, er enige!	Sophie	3
21 R	Re: retning på pop indslaget	Undskyld, men hvem er Dr. Abi?	Simon og Mikael	1
22 L	Opsamling	I har haft nogle rigtig interessante diskussioner om at være anderledes og om hvorvidt der er plads til mangfoldighed. Mikael F (og julie A?) lagde ud med en kritik af pop(-ulær)-kulturen. Kritikken fik opbakning fra flere andre. Camilia skrev et indlæg om hvor kedeligt det ville være hvis alle var ens, og hun tog fat på det væsentlige problem med mobning. Adam, Christine og Nikoline fulgte trop med en kritik af mediesamfundet og en frygt for at det anderledes bukker under. Julie A var helt enig og mente at problemet hænger sammen med moden (eller kommer til udtryk igennem moden). Michael inddrager mobning som Camilla og spørger: "Hvad kan vi gøre for at vise at alle har én identitét, og at man ikke skal tage bukser på fordi sin veninde har dem, men fordi at de ser godt ud?" Dr. Abi, Christine og Niko påpeger at tøjvalg har mange årsager - og at hvis noget skal ændres, skal det starte ved den enkelte. Sophie har et forslag om at lave en kortfilm om problemet. Som sagt er det nogle spændende problemstillinger I bringer på banen. De koncentrerer sig om mobning og tøjvalg. Nu er det så tiden at finde på en konkret ide, I kan foreslå gennemført. Sophie har foreslået at lave en kortfilm. Er der andre forslag? I har mandag formiddag til at komme på en ide, så I skal fokusere nu. Jeg ser frem til at se jeres forslag. Mvh Jeppe Bundsgaard	jeppe	22
23 R	Re: Opsamling	Vi har ikke været aktive i debatten endnu og det vil vi lige starte med at undskylde. Det skyldes at vi har været dovne, rent ud sagt. ( Smilyen var ikke meningen.. )	9.a	22
24 F	svar	Vi arbejder meget.... nogle ideer kunne være: Lave reklame...lave planger.... lave foredrav på andre skoler....vi har mange ideer...! Vi skal bare rigtig igang!!!! Ses...	Camilia	22
25 Pr	Svar	vi har sidst alle sammen ikke været så aktive som vi kunne være.... men jeg vil bare fortsætte med det fra før....... vi er nogen her der har snakket om at en dokomentar serie ikke ville være helt galt.... dokomentaren kunne handle om nogen unge der bliv fylgt i hverdagen f.k.s kunne det handle om en klasse som man fulgte i hverdagen hvor der både var folk der blev mobbet og dem der mobber også om indvander og tykke og alle de ting vi lige har bringet frem i alle de andre indslag........ så kunne folk se det og virkelig se hvordan vores verden er...... hva er jeres ide'er	Julie A	22
26 -	Re: svar	Camilia skrev: > Nogle ideer kunne være: Lave > reklame...lave planger.... lave foredrav på andre > skoler....vi har mange ideer...! Vi skal bare rigtig igang!!!! > Ses...	Camilia	22
27 -	Re: svar	Camilia skrev: > Camilia skrev: > > > > Nogle ideer kunne være: Lave > > reklame...lave plancher.... lave foredrav på andre > > skoler....vi har mange ideer...! Vi skal bare rigtig > igang!!!! > > Ses...	Camilia	22
28 -	Re: svar	Camilia skrev: > Nogle ideer kunne være: Lave > reklame...lave plancher...lave foredrav på andre > skoler....vi har mange ideer...! Vi skal bare rigtig igang!!!! > Ses...	Camilia	22
29 L	Opsamling 2	Hej igen Det er lidt svært at samle op i dag. For I er jo ikke kommet med nogen forslag. I bliver nød til at finde på noget meget snart. Jeg foreslår at I tager jeres interesse i tøjvalg og mobning op og fx 1. foreslår kommunen og jeres skoler at lave en mobbepolitik hvis I ikke allerede har en sådan. 2. foreslår kommunen at lave en kampagne eller en kortfilm som sætter spørgsmålstegn ved moderæs og ensartethed 3. ??? Jeg ser frem til at høre hvad I beslutter. Mvh Jeppe [%sig%]	jeppe	29
30 P	Re: Opsamling 2	šHvis vi skal løse det der problem med mobning, syntes jeg også vi skal lave en kortfilm, som jeg forslog tidligere. Jeg havde forstillet mig at vi lavede en dokumentar film, hvor vi snakker med børn der er blevet mobbet. .......	Sophie	29
31 EP	Re: Opsamling 2	Vi satser på kortfilmen.... og måske foredragende. Vi er ikke helt sikre inu. Kortfilmen skal nok optages i en klasse hvor alt sker: mobning, racisme, tøjvalg og alt det der. Der skal også være interwiews med dem der bliver mobbet, dem der mobber, og dem som bare holder sig for sig selv.... Det er vigtigt for os, at der er folk der ser det her. En dansklærer skal kunne se filmen sammen med sin klasse og bagefter snakke om de problemer de selv har i klassen. Hilsen Camilia	Camilia	29
32 PFr	eksempel på hva'vi ka'gøre!	altså jeg har nogen ideér men de er nok ikke de bedste men det er en muglighed.... man kunne ja somsagt lave den dokomentar vi alle snakker om her i min gruppe..... men man kunne jo også lave et teater med kendte skuespiller om mobning og valg af tøj........og om at være sig selv........... men det er jo ik nok det ved vi alle........... ingen ved jo rigtig hva vi ka gøre for hvis de sidste det var det nok blivet gjort for længst......... men jeg synes man ska bringe det frem og slutte dokomentaren med f.k.s at sige nu har du set hvor mange problemer der er med mode.... hjælp andre hjælp dig selv....... gå i det du har lyst til....... man kunne også vælge at sætte små plakater op ved butiks ruderne hvor der står.... DET ER DIG DER SKA GÅ I TØJET SÅ VÆLG DET DU VIL GÅ I!!!!!!! elller HVER DIG SELV VÆLG DET DU KA LI!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! elller HVORFOR SKA PERNILLE GÅ I STRAMME BUKSER NÅR HUN HELLER VIL GÅ I SMÆK BUKSER????????????????????? eller en masse andre plakater med omvendt psykologi................. men det er ik nok med at vi kun sidder min gruppe og skriver og kommer med ideér... så 9.a har i ikke nogen forslag..???????	Julie A	29
33 AR	Re: eksempel på hva'vi ka'gøre!	Vi er så pisse trætte af at høre jeres brok om at folk bliver tvunget til at gå i det tøj der er mode. Der er der ingen der tvinger jer til at gå i modetøj i kan jo bare gå i det tøj som i vil eller har i et for lavt selværd til at skille jer ud for mængden? lad dog dem der vil gå i modetøj gøre det og stop jeres tuderi!	9.aTJ	29
34 R	Re: eksempel på hva'vi ka'gøre!	Så tag det roligt! Vi giver jo bare eksempeler på hvad vi ka gøre	Sophie	29
35 RA	Re: eksempel på hva'vi ka'gøre!	Til 9aTJ: Vi bliver jo ikke tvunget til det.... Det er bare sådan, at hvis nogle folk går i det, så vil andre også!!!! Nogle gange er det moden de følger og andre gange er det for at være "seje"! Vi er også lige glade..... Vi prøver bare på at hjælpe dem der har det svært!!! Og hvis I ikke vil det..... Så burde i ikke have vaglt det her emne! Hilsen 8bG (MIkael, Simon, Julie, Sophie og Camilia)	Camilia	29
36 R	Re: eksempel på hva'vi ka'gøre!	P.s: kom selv med ideer!!! det er os der knokler r . . !!!!	Camilia	29
37 R	Re: eksempel på hva'vi ka'gøre!	Så kom for helvede selv med forslag! Hvad går det så ud på? I har selv skrevet ét forslag, hvor der var skyggen af idé i, så rak ikke ned på vores men skriv et forslag selv og på en ordentlig måde. -Mikael (Mikael skrev ikke den forrige besked da hans gruppemedlem(ingen nævnt, ingen glemt) skrev hans navn uden at spørge..)	Mikael F.	29
38 RIA	Undskyldning og forslag	Unskyld for vores gruppes ret provokerende indlæg. I skal vide at det indlæg blev skrevet uden vores samtykke, men af nogle andre fra vores gruppe. Vi deler på ingen måde deres mening. Vi har set på jeres ideer og syntes at det er godt at alle har så seriøse forslag. Vi har også selv nogle forslag. Vi syntes at der er brug for mere og bedre oplysende religionsundervisning Vi ved ikke om dette er tilfældet på jeres skoler, men hos os er der absolut ingen religions/kultur undervisning. Hvilket ihvertfald forekommer os meget underligt når der jo i stigende grad kommer flere og flere indvandrere, flygtninge og fremmedarbejdere ind i landet. Man kunne nemlig forestille sig at bedre forståelse om andre kulturer ville være med til at fjerne fordomme, mobning med mere fra skoler overalt i landet. ^_^ ^_^ ^_^ [%sig%]	Oskar, Alexander 9.A tj	38
39 R	Re: Forskellighed	Ja! I de sejeste i hele verdenen! Jeres ord er ret!	acn	3
40 I	indlærings-vanskeligheder	I de fleste klasser er der en eller flere personer der har svært ved at lære tingene på samme måde, og lige så hurtigt som andre. Dette problem bliver der mange steder ikke taget godt nok hånd om, vel??? Folk har store indlæringsforskelle, og der er behov for at hver enkelt individ bliver bedømt, og bliver undervist på den mest hensigtsmæssige måde. Men hvordan skal dette føres ud i livet?? Har i nogle forslag?	Dr. Abi, Christine og Nikoline	40
41 RA	Re: eksempel på hva'vi ka'gøre!	Vi har virkelig svært ved at tage denne kommentar seriøst... Det er da det latterligste vi længe har hørt. Det er jo ikke alle der er lige så modige som jer. Man må selvfølgelig gå i lige det tøj man har lyst til, men det skal ikke være det man bliver dømt på.	Dr. Abi, Christine og Nikoline	29
42 L	Re: Undskyldning og forslag	Undskyld jeg som lærer blander mig, men jeg er træt af at høre elever der brokker sig over "aldrig" have fået dit og "altid" skulle dat. Jeg tager ord som aldrig og altid ret bogstaveligt, og det passer ikke at I ikke har haft om fremmede religioner og kulturer. Vi arbejdede i meget lang tid med det emne i 7. klasse, men det er selvfølgelig også over et år siden. v.h. Lene (lærer for ovennævnte glemsomme personer) Et forslag kunne jo være at udvide kristendomsundervisningen til religionsundervisning i nogle af skoleårene.	lene	38
43 R	Re: eksempel på hva'vi ka'gøre!	Jeg undskylder vores provokerende indlæg, men i har stadig ik' foreslået noget...	Mikael F.	29
44 EA	Re: Undskyldning og forslag	Det er rigtig hvad i siger 9.A, vi kan bruge religions-undervisning meget mere end kristendoms-undervisningen, så vi ikke bliver små isolerede børn der ikke aner noget om andet end lige vores eget. Kristendoms-undervisning har jeg ikke kunne bruge til andet end at forstå biblen. Religions-undervisning fremmer forståelsen for andre og fremmede religioner og lærer os at respektere deres tro. I vores tilfælde har vi også fået en slap religion-undervisning, hvis vi overhovedet fik nogen. Vi havde en meget kristen lærer, og derfor læste vi bare biblen og en masse tungt materiale om kirke-fædre. Men intet stod der om Islam, Jødedommen eller andre.	Mikael F.	38
45 EAR	Re: Indlærings-vanskeligheder	Det er rigtigt nok at der er stor forskel på folks indlærings evner, men jeg syntes nu at der allerede bliver tilbudt hjælp til elever med særlige behov (f. eks.) ekstra dansk til ordblinde. Det kan måske diskuteres hvorhvidt denne hjælp er tilstrækkelig. Det kan jeg desværre ikke svare på da jeg ikke selv for nogen form for special undervisning. Men kom endelig med nogle forslag hvis i har nogen. Mvh Oskar og Martin Ps. resten af vores gruppe er ikke i skole idag..	Oskar, Martin 9.a Tj	40
46 F	Ideer	Hvis vi har penge til det kan vi lave en dokumentar film, med undervisningsmateriale. Så kan vi sende det rundt til nogle skole.......	Sophie	46
47 -	Ideer	Hvis vi har penge til det kan vi lave en dokumentar film, med undervisningsmateriale. Så kan vi sende det rundt til nogle skole. Og lærerne kan tage det op som et emne og arbejde med det.	Sophie	47
48 R	Re: indlærings-vanskeligheder	**** hvor er i geniale! sådan man! [%sig%]	Emilie, andreas og phillip	40
49 -	Re: indlærings-vanskeligheder	Emilie, andreas og phillip skrev: [%sig%]	Emilie, andreas og phillip	40
50 EA RO	Re: eksempel på hva'vi ka'gøre!	nej det ka godt være at det ik er på det der ska dømmes..... det er jo der vi vel hen....... for folk dømmer jo på det punkt......... og det er det vi mener vi ska gøre noget ved..... så jeg tror vi mener det samme men bare er kommet forkert ind på det..... i har misforstået os....... men så vil jeg ik sig mere ind det min gruppe har sagt et par gange........ kom selv med nogen forslag...... vi for at vide at vi ska komme med forslag af ham der jeppe der................ men det er lidt svært når vi er de eneste der sidder og kommer med forslag for hver gang han kommer med noget vi ska gøre er det kun min gruppe og mig der gør noget ved det......... så istedet for at i sidder og sviner vores ideér til så kom selv med nogen okay..... hilsen julie	julie.A	29
51 -	asdsa		as	51
52 EA	Re: indlærings-vanskeligheder	martin og oskar skrev >Det er rigtigt nok at der er stor forskel på folks indlærings evner< dette er jeg meget enig i men de skrev også >men jeg syntes nu at der allerede bliver tilbudt hjælp til elever med særlige behov (f. eks.) ekstra dansk til ordblinde.< jeg er ordblind og får ekstra dansk, men det er ikke hvad jeg får ud af Dr. Abi, Christine og Nikolines indlæg hvor de skriver >Folk har stor indlæringsforskel< jeg tror de mener at folk lærer forskelligt f.eks. er der nogen elever der ikke kan sidde stille og hører på fordrag i 2 timer uden at miste koncentrationen. men det er vel det hele skub projeketet handler om jeg syntes bare ikke at dette hjælper mig.	Alexander 9.a Tj	40
53 O	Du ringede	Hej Camilla. Du bad os om at maile til dig, men vi kunne ikke finde din mail-adresse. Så hvis du er på webparlamentet så svar lige på dette, tak. mvh. 9.a	Oskar,Martin og Alexander 9.a	53
54 E	Re: indlærings-vanskeligheder	Vi ved det!	Dr. Abi, Christine og Niko	40
55 -	Re: Forskellighed	mb.,	Dr. Abi, Christine og Niko	3
56 L	Projekt	Det virker som om jeres ordstyrer har svigtet jer, så nu går jeg lige ind. Det er noglegode diskussioner I har,men nu er det tid til at få en ide til at arbejde videre med. Hvad med at arbejde videre med kulturundervisning i skolerne. Kan det samarbejdes med mobning og en kortfilm om det samme? I kunne evt. lave en drejebog til den. God oghurtig arbejdslyst Lene	lene olsen	56
57 D	Re: Du ringede	Hejsa!!! Grunden til at jeg har ringet er fordi at ingen i vores gruppe kan komme! Jeg kan f.eks godt komme, men jeg bliver nød til at gå kl. 19.00!!!! Og der har vi ikke engang "fremlagt" inu!!! Kan nogle af jer komme?? Man skal nemlig bruge en talsmand.... Har nogle af jer lyst?? Hvis i er på webparlamentet nu.... så må i meget gerne skrive tilbage!!! På forhånd tak..... Hilsen Camilia [%sig%]	Camilia	53
58 R	Re: Projekt svar	hej lene olsen.... hvis du kigger ordenligt på det vi har skrevet hvilket du nok ikke har.... så er det jo det vi selv har skrevet en masse gange..... altså at vi satser på en kortfilm og at vi havde tænkt på opgaver bagefter.... og det med kulturundervisning...... ja der har vi bare bedt om religion undervisning..... hvilket jo er fuldstændig det samme..... så tak for dine iddeér men det er jo alt det vi selv har skrevet...	julie.A	56
59 D	Re: Du ringede	Urgh, det lyder ikke godt. Hvorfor kan ingen fra jeres gruppe komme? Ved du om gruppen fra skovshoved skole kommer.	9.a tj	53
60 D	Re: Du ringede	Nej, det ved jeg ikke!!! Jeg ringede til dem i går, men de har ikke ringet tilbage!!!! Kan nogle af jer overhoved komme!!! Hilsen Camilia P.s: MIkael siger at han skal til guitar...... Simon skal til fodbold....Julie skal på arb. og kan ikke melde fra..... Jeg skal til dans..Men kan godt droppe det, hvis det skal være....... Og sophie gider ikke komme hvis vi andre ikke kan.....! Så... hvad gør vi?? [%sig%]	Camilia	53
61 O	Re: Du ringede	Er i der?? [%sig%]	Camilia	53
62 UAR	Re: Projekt svar	Kære Julie A. Du har ikke rigtigt forstået dette, kulturundervisning er overhoved ikke det samme som religionsundervisning og hvis vi skal lave en kortfilm så må i sku se at ffå lavet en drejebog.. Den skal være færdig før kl. 16.00. Grunden til at vi måske virker lidt grove er at vi aldrig har gået med til at lave en kortfilm. Vi har snakket om det, ja, men vi har aldrig besluttet os for at det skulle være det færdige produkt. Desuden så kommer i jo ikke !!!	9.a tj	56
63 O	Re: Du ringede	ja	9.a tj	53
64 DO	Re: Du ringede	Vi er 4 fra vores gruppe som der kan komme. Det ville være godt hvis at du kunne komme, og så syntes vi lige at du skal sige til Sophie at hun skal komme alligevel, det er ikke en særlig god undskyldning hun har. Har i et forslag til hvad vi skal fremlægge. Vi skal skynde os. Kortfilm?? Forslag til mere religionsundervisning??	9.a tj	53
65 L	Re: Du ringede	Hej mangfoldighed Har I en mail adresse hvor jeg kan sende 9.b's SKH forslag til en powerpoint?	Dorrit Werther	53
66 D	Måske	Jeg kan kun være der til kl. 18.30.... har jeg fundet ud af!!! Men er det ikke bedre end overhoved ikke at komme?? Jeg er der godt nok ikke når vi skal fremlægge.... Men kan i klarer det??? Sophie gider altså ikke,,..... Men jeg har sagt til hende at hun skal!!! Jeg vil ikke komme alene...... sååå....! Hvad gør vi??	Camilia	53
67 O	Re: Du ringede	Jeg syntes.... Religion! Vi skal indføre religion i stedet for kristendom....! Hvad siger i til det?? Det er så indvandre også kan føle sig hjemme her i Danmark...! Ellers en kortfilm.. Men det med religion.... Er det ok??	Camilia	53
68 L	Re: Du ringede	Bare send det!	Tj 9.a	53
69 LD	Re: Du ringede	Dorit- D5d@Sol.DK send foreslaget. Camilla - Det er bedre at komme end bare at blive væk. Der er ikke noget at gøre ved at du skal gå tidligt, men du SKAL komme.	9.a tj	53
70 L	mail adresse	Hej mangfoldighed Har I en mail adresse hvor jeg kan sende 9.b's SKH forslag til en powerpoint?	Dorrit Werther	70
71 D	Re: Du ringede	Hvornår kommer i?? Altså .... hvad tid!!! Sophie vil gerne nu!! Sophie og jeg kommer sammen kl ?..... Vi skal vide hvad tid i kommer!!!!	Camilia	53
72 D	Skovshoved skole!!!!!!!	Hvem fra Skovshovedskole kommer?????	9.a tj	72
73 L	Re: mail adresse	Mail addressen:d5d@sol.dk bare send det!	Tj 9.a	70
74 D	Re: Skovshoved skole!!!!!!!	aner det ikke!	Camilia	72
75 L	Re: mail adresse	send hvad! Hvad er det vi skal sende	Camilia	70
76 D	Re: Du ringede	15.55 lige inden for hoveddøren.	9.a tj	53
77 DL	Re: Du ringede	Starter 'det er ??!! Så tideligt! Nårh...men okay så ! Hvad er det så vi skal sende=???	Camilia	53
78 L	Re: Du ringede	I skal ikke sende noget! Det er skovshoved skole.	9.a tj	53
79 L	Re: Du ringede	Okay !	Camilia	53
80 D	Re: Du ringede	Hvordan kan vi kende jer? (Lad være med at skrive to smukke piger der står i døråbningen ^_^ )	9.a tj	53
81 O	Re: Du ringede	Halloooooo. Holder i frikvarter eller hvad?	9.a tj	53
82 O	Skovshoved?	Har i lavet en Powerpoint præsentation eller hvad? Ja eller nej? Hvis i har kunne i så ikke tage at sende den til min e-mail? D5d@sol.dk Foresten synes vi det er en meget underlig måde i har arbejdet på i seneste dage. Hvornår har vi f.eks. aftalt at i skal lave en Powerpoint præsentation? Og hvad handler den om? Og skal vi lave vores eget foreslag nu eller er jeres brugbart??	9.a Tj	82
83 O	Re: Skovshoved skole!!!!!!!	det gør vi!!!!!!!! Adam Nikoline og Christine	Dr. Abi, Christine og Nikoline	72
84 O	fremlæggelse...?	Hej alle! Vi har sendt et power Point show afsted... Det handler om udveksling af elever allerede fra en tidlig alder... Nogen kommentarer?	Dr. Abi, Christine og Nikoline	84
85 OD	Re: Skovshoved skole!!!!!!!	Hej 9a Tj! Vi skal ha' lavet noget reklame..... Vi har lavet en plange ind til videre..... Har I lavet noget`?? Vi har først fået tid nu! Hilsen Camilia! P.s: Sophie og jeg kómmer kl. 16.30.... Er det ok?? Og nu kommer Mikael og simon også... men bare kl. 19.00.... Og Julie kommer kl. ca. 19.30!!! Er det ok??	Camilia	72
86 O	Re: fremlæggelse...?	Næppe!!!! Det er alletiders	Camilia	84
87 D	Re: Du ringede	Vi kommer cyklene.... Jeg har en meget grim cykel...Og den er ikke særlig svær at få øje på! Den er sådsn lidt "farvestrålende" orange og gul!!!!	Camilia	53
88 O	Re: Du ringede	Er i der??? I har måske time.... Nå, men.... Skriv når i kan..!	Camilia	53
89 D	Re: fremlæggelse...?	det lyder godt... kommer du i aften? og hva tid...? vores klasse kommer 16.30	Dr. Abi, Christine og Nikoline	84
90 D	Re: fremlæggelse...?	Sophie og jeg kommer kl. 16.30... Og Mikael, Simon og Julie kommer lidt senere	Camilia	84

10.1.3. 6. klassernes parlament

6. klassernes parlament findes her:

www.tallerupskolen.dk/parlament.

Spørgsmålene jeg stillede ved afslutningen af parlamentet findes her:

http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/udkast/delprojekter/parlament

Adgang til svarene gives efter begrundet ansøgning til undertegnede.

I menuen til venstre findes et link til hele pelsdyrdebatten.

10.1.3.1. Dialog om pelsdyravl

Eleverne havde først arbejdet med emnet lokalt på skolerne. Som oplæg til debatten havde hver gruppe udarbejdet et læserbrev. De findes her:

http://www.tallerupskolen.dk/parlament/dyrevelfaerd/pelsdyravl/oplaeg

Eleverne der deltog i webparlamentet, blev opfordret til at gå på besøg og evt. kommentere i de andres fora. Den opfordring var der flere der tog op. Da de indlæg der kommer fra andre ikke får betydning for den øvrige diskussion, har jeg ikke kategoriseret dem (jeg markerer det med -).

Id	Emne	Tekst	Forfattere	Tråd
1 RUA	For pelsdyravl	Kommentarer til : Syg pelsdyravl! I skriver det som om at de mennesker der afliver kattene og hundene, nyder at pine dem inden de dør! Men ikke alle steder er det så slemt som det i skriver - I overreagerer! Hilsen Iben, Nicolaj og Line, Skt. Klemens skolen	Iben, Nicolaj og Line	1
2 A	hvad med en sommerjakke	Hvad med en sommerjakke i stedet for en pels men tænk lige på hvem der lider for at vi kan få en dejlig pels det gør alle pelsdyrene ( underligt nok ) de må lide for at vi kan få en dejlig lun pels BOPÆL De fleste pelsdyr lever i små bure og når der ikke er plads nok bliver de sindsyge og så går de bare rundt og rundt eler de bider hinanden DRAB OG PELSNING MINK: mink bliver for det mest gassede fordi de ikke vil ødelægge minkens pels.Det er en pinefuld død da minken kan holde vejret i ufattelig mange minutter så derfor må den lide RÆVEN: ræven bliver oftest dræbt af et elektrisk stød gennem munden og anus eller den får brækket nakken Pelsindustrien dræber hvert år ca. 50 millioner mink, ræve, chinchillaer, kaniner, hunde, katte og sæler til at tilfresstille pelskøberne	Patrick, Julie, Christoffer	2
3 E	Re: hvad med en sommerjakke	Det er helt klart DYRPLAJERIG!!!	?	2
4 rUA	Re: For pelsdyravl	Kommentar til: Iben, Nicolaj og Line! Nej vi overreagere overhovedet ikke.. Når det har været på fjernsyn er det nok rigtigt! Igår så vi også en film på nettet om dyremishandling sammen med den anden gruppe (den der er imod). Og de syntes også det var totalt synd... I kan finde det et sted på www.peta.net Og foresten er jeres ikke meget bedre, for i skriver at mink og ræve ikke kan overleve i naturen... Det kan de sagtens... Der er da mange ræve i naturen som ikke er døde... Så kom igen!!! Og i skriver også at de mennesker som er imod peldyravl ikke har tænkt på at de vil blive skudt i naturen... Men i har nok ikke tænkt på at dem der avler dem dræber dem på en mere smertefuld måde... Så endu en gang kom igen!!! Hilsen Lasse H, Kasper og Betina Tallerupskolen	Lasse H, Kasper, Betina	1
5 E	Re: hvad med en sommerjakke	Det er rigtigt det i skriver...	Lasse H, Kasper, Betina	2
6 R	Til Mikail, Travis og Sandra!!	I skriver noget helt forkert... igår så vi selv at i synes det var synd for dyrene, da vi så den film på nettet sammen!! Kom igen!!!	Lasse H, Kasper, Betina	6
7 rUA	Kommentar til Pelsdyravl burde forbydes	I skriver at mink har store velfærdsproblemer i bure som kun måler 0, 80, 40, 2m3. Mink kan godt tåle at være i små bure fortæller en forskning. En forsker skriver: "Samtidig er det fremgået, at burets størrelse indenfor vide grænser ingen betydning har for minkens trivsel." http://www.husdyr.kvl.dk/htm/kc/ mink/breeding/historie.htm	Mikail, Sandra og Travis	7
8 SUR	Re: Kommentar til Pelsdyravl burde forbydes	Hvad ved dem der har skrevet den hjemmeside om det? og nej de kan ikke tåle at leve i små bure... Kom igen!!	Lasse H, Kasper, Betina	7
9 AF	Til Lasse H, Betina og Kasper	Vi synes det er synd for dem at de bliver behandlet på den måde, men det kan man jo gøre noget ved. Man kan jo lave regler for hvad man må gøre, og dræbe dem på en ordenlig måde. Mink kan jo være i små bure uden der sker noget viser en undersøgelse.	Mikail, Sandra og Travis	9
10 A	Re: For pelsdyravl	Når Dyrene får elektrisk stød lider de meget så det er forkert det i siger. Nomalt kan de godt finde mad i naturen. Kør og grise er nødvendige fordi man får kød og mælk og det er nødvendigt for at vi mennesker kan leve ræve og mink er et luksuk problem fordi vi ikke har behov for peldsen.	Marhe, David og Simon	1
11 rUA	Protest!	Til Kasper, Lasse H og Betina Måske har I set det i fjernsynet, men I overreagerer fordi det lyder som om at dem der afliver dyrene nyder at pine dem. I skriver at det er synd, men der er meget der er synd i verden. F.eks er der mange dyr der sulter og fryser. Men på farmene har de det godt og varmt hele året. Når I tænker over det, så har mennesket jo også brugt pels for at holde varmen, lige siden tidernes morgen. Har de ikke??? Jo! Og vi skriver ikke "kom igen", for vi angriber nemlig ideén og ikke menneskene. Hilsen Nicolaj, Line og Iben.	Iben, Nicolaj og Line	1
12 UAH	Forkert!	Til Marthe, Simon, David. Dyrene lider ikke, for de mister bevidstheden før de dør. I kan læse vores indlæg/svar - "protest" som vi har skrevet til Betina, Lasse H, Kasper. Der kan i finde flere argumenter. Hilsen Nicolaj, Line og Iben.	Iben, Nicolaj og Line	1
13 E	Re: For pelsdyravl	Når i siger at de overreagerer! Har i ret. De fleste dyr har det jo godt...	Mikail, Sandra og Travis	1
14 E	Re: For pelsdyravl	Ja det har i ret i Sandra, Mikail og Travis	Iben, Nicolaj og Line	1
15 AH	Re: For pelsdyravl	Mink bliver normalt gassede og så kan det ske at de vågner op under pelsningen! Rævene lider når de får elektrisk stød det kan i selv læse under pelsdyr svineri.	Marhe, David og Simon	1
16 A	Re: For pelsdyravl	Mink dør jo hvis de kommer ud i naturen. Så lider de jo også hvis de bliver kørt over.	Mikail, Sandra og Travis	1
17 AUR	Re: For pelsdyravl	Stop nu med at forsvare de der dyr... De kan jo godt klare sig selv i naturen!! Hvis en minkfarmer skulle udtale sig seriøst til avisen ville han jo også sige at det var dyremishanling.. Han dræber dem jo kun for at han kan sælge pelsen!!! Kom igen!!	Lasse H, Kasper og Betina	1
18 R	PROTEST!	Dette projekt handler faktisk om at finde argumeneter om sit emne, også selvom man er i en gruppe for noget, kan det jo godt være at man er imod det! Det lyder som om at I bare vil have ret og ikke prøver at se emnet fra en anden side! Tænk lige over det!	Iben, Nicolaj og Line	1
19 E	PROTEST!	Ja de gør det som om de bare vil have ret og vinde det eller sådan noget. Det gælder om at blive enige om det.	Travis, Mikail og Sandra	1
20 R	Re: PROTEST!	Hej! Skal vi ikke bare droppe at skændes og få en ordenlig debat? Hilsen Line, Iben og Nicolaj	Iben, Nicolaj og Line	1
21 A	Pelsavl er skidt!	Læserbrev omkring pelsdyravl Vi skriver fordi vi er absolut imod pelsdyravl. Burræve og burminke har kun en 1m³ at bevæge sig på. Som en følge heraf udvikler burminke og burræve et sindsygt adfærdsmønster - F.eks.: Løber de frem og tilbage i buret, bider og kradser i trådnettet, klaprer med drikkeanordningen, ræve, der uden ophør slår hovedet imod netvæggen. osv. De mest eftertragtede metoder er: Gasning, stød og man klemmer også dyrene mellem to bjælker. Minkene kan holde vejret i mange minutter og besvimer mange gange kun ved gasning. Det resulterer i at de vågner midt under pelsningen. Ræve dræbes ved hjælp af stød, sprøjter og bliver klemt imellem to bjælker, så skader det nemlig ikke pelsen. Pelsdyrfarmen er en trussel mod miljøet. Gødning og urin fra pelsdyrfarmene forurener grundvandet. En hollandsk undersøgelse viste, at ³/4 af de i undersøgelsen medvirkende farme havde så forurenet grundvand, at farmene blev frarådet at lade dyrene drikket vandet. I Miljørapport nr. 163: FORURENING FRA PELSDYRFARME, udgivet af Miljøstyrelsen, fremgår det, at grundvandets nitratindhold er ekstraordinært højt i de områder, hvor der ligger mange pelsdyrfarme. Danmark er verdens største producent af minkskind. Verdensudbuddet på skind fra burmink og burræve var i 1997 på ca. 40 millioner - ud af disse kom mere end halvdelen fra Skandinavien. Hvad ville du sige til at vi tog din mor og ombetrak vores sofa med hende VAR? Skrevet af Nicolaj Hempel Jørgensen, Mads Drud, Alexander Thomsen og Caroline Potter	Alex, Mads, Caroline, Hempel	21
22 E	Re: For pelsdyravl	Ja ja.	David, Simon og Marthe.	1
23 E	Re: Pelsavl er skidt!	Hej vi er enige med jer og vi har fundet det samme.	David, Simon og Marthe.	21
24 AUr	Re: For pelsdyravl	Hvor tit er det lige en mink bliver kørt over VAR? Både minke og ræve lever i bure på 1m³. Ræve og minke er vant til at leve på 800-6000 hektar TAG DEN!!! Håber i ændre mening!!!!	Alex, Mads, Caroline, Hempel	1
25 R	Re: hvad med en sommerjakke	Tusind tak for jeres støtte vi ses på fredag	Patrick, Julie, Christoffer	2
26 E	Re: Pelsavl er skidt!	det er sempelt hen for ringe, at et dyr ikke kan få det bedre. Vi støtter jer fuldt ud	Patrick, Julie, Christoffer	21
27 Ra	Re: For pelsdyravl	Vi overreagerer overhovedet ikke. Det er sandt og vis i ikke tror os , så kig på vores side Hilsen Patrick, Julie, Hass Agedrup skole	Patrick, Julie, Christoffer	1
28 E	Re: hvad med en sommerjakke	I har ret i at pelsdyravl er noget forbandet skidt..!	Alex, Mads, Caroline, Hempel	2
29 AR	Re: Kommentar til Pelsdyravl burde forbydes	Selvfølgelig har dyrene da problemer med at gå i så små bure, tænk jer om! Mange dyr bliver både fysisk og psykisk nedbrudt. Dyrene er vant til at leve på ca. 800-6000 hektar. Så stop det pjat!!!!!!!!!!!!!!	Alex, Mads, Caroline, Hempel	7
30 AUr	Re: Protest!	Nu er det sådan at vi er i år 2003 og der er allerede opfundet eksempelvis: Bomuld, uld, kunstig pels osv. Da vi var i stenalderen havde vi måske brug for pels, men nu er det noget overflødigt pjank at dræbe dyrene for at få PELS!! Syntes I at det er værd at lade dyr lide p.gr af at folk er pyntesyge og føler de har brug for pels og derfor dræber og lader dyr lide??????? Den mening har vi ihvertfald IKKE!!!!	Alex, Mads, Caroline, Hempel	1
31 EA	Re: Til Lasse H, Betina og Kasper	Vi er enige med jer , det er sgu da for dårligt at de bliver behandlet på den måde. Det med mink passer ikke helt har vores undersøgelse vist, de bliver sindsyge af at gå rundt i så små bure, men ellers er det rigtigt. HILSEN Patrick, Julie, Hass	Patrick, Julie, Christoffer	9
32 UA	Re: Kommentar til Pelsdyravl burde forbydes	Det er da fuldstænddigt lige hen i vejret, vores argumenter viser at de bliver sindsyge af det de begynder at bide hinanden og gå i cirkel HILSEN Patrick, Julie, Hass	Patrick, Julie, Christoffer	7
33 O	PROTEST !!!!!!!!!!!!!!!!!!!	Vi beklager vi srev at vi var for, vi er imod	Patrick, Julie, Christoffer	1
34 RA	Hvad så, har I det hårdt, jer der er for	Har I det hårdt, jer der er for, vi har lige fundet ud af at Danmark er en af de mest pelsdræbende lande i Europa. HILSEN Patrick, Julie, Hass	Patrick, Julie, Christoffer	34
35 -	Re: hvad med en sommerjakke	Pelsdyravl er for pyntesyge menesker der ikke kan nøjes med en jakke af bomuld.	cæcilie	2
36 L	OPSAMLING	Kære pelsdyrsdebattører I har bragt mange gode argumenter for og imod pelsdyravl på banen i jeres læserbreve og kommentarer. Fremover må I argumentere ud fra gruppens EGNE synspunkter og ikke kun ud fra det, I skulle i starten. Nu gælder det om at nærme sig hinandens synspunkter og forsøge at finde og formulere det, I kan blive enige om. Her er en kort oversigt over debatten hidtil: Alex, Mads, Caroline og Hempel tager et meget grundlæggende spørgsmål op i et af deres indlæg: Har vi et reelt behov for at bruge pels fra dyr, eller kunne vi klare os med andre materialer såsom uld og bomuld? Et andet væsentligt område behandles af Sandra, Mikail og Travis på den ene side og Kasper, Lasse H og Betina på den anden: Trives mink godt i fangenskab eller er det dyrplageri at holde dyr i bur? Iben, Nikolaj og Line bringer et andet aspekt ind i debatten: Hvad med andre dyr vi holder i fangenskab og afliver, såsom grise og køer? Med hensyn til aflivningsmetoder er Patrick, Julie og Christoffer blandt andet på banen ligesom Marthe, Simon og David har indlæg om dette emne: Lider dyrene under aflivningen eller sover de stille ind? I alle spørgsmål har fronterne stået skarpt over for hinanden. Fremover gælder det som sagt om at nærme sig hinanden og forsøge at formulere det, man kan blive enige om. Jeres indlæg bringer nye spørgsmål i spil: 1)Hvilke regler skal gælde for pelsdyravl, for at I synes, det er OK? 2)Hvilke regler skal gælde for aflivning af pelsdyr, for at I synes det er OK? 3) Er der forskel på, hvilke dyr man avler (mink, ræv, køer, får, grise)? 4)Er der forskel på, hvordan forholdene er for dyrene i Danmark og i andre lande? HVIS dyrene har det bedre i Danmark, er det så ikke bedre, at vi avler dem her, end at vi køber skind fra lande, hvor der måske ikke er så mange regler? FORTSÆT JERES DISKUSSION UD FRA DISSE FIRE SPØRGSMÅL OG FORSØG EVENTUELT AT FORMULERE TEKSTER, SOM I ALLE KAN BLIVE ENIGE OM. Venlig hilsen Ordstyreren	Ordstyrer i pelsdyrs-debatten	36
37 D	Fremlæggelse på fredag	Kære pelsdyravlsdebattører Vil I tale om, hvem af jer der vil fremlægge på fredag? I må gerne være et par stykker til at hjælpe hinanden, og det I skal sige, skriver I sammen alle sammen. Fremlæggerne skal kun stå for selve oplægget. I den diskussion der bliver bagefter, skal alle fra pelsdyravlsdebatten deltage og bidrage med gode argumenter. Venlig hilsen Ordstyreren (som hedder Lisbet Kühn)	Ordstyrer i pelsdyrs-debatten	37
38 T	Re: OPSAMLING	Vi synes de skal have store bure mindst 333 m3, og de skal have mulighed for at komme udenfor. De skal aflives med en sprøjte, sådan at de ikke lider. Køer, får og grise er nødvendige for vi spiser jo deres kød og drikker deres mælk, mink og ræve er jo ikke nødvendige. Hvis dyrene har det bedre i Danmark, så er det bedre at vi avler dem i Danmark.	David, Simon og Marthe	36
39 A	For pelsavl	For pelsavl Vi synes, at folk overreagerer, når de ser videoer med billeder af dyr, der bliver holdt fanget i små bure. Det er i Asien, men i Danmark er vi ordentlige ved dyrene. Vi gir dem ordentlig mad, nok at drikke, reder med hø, og de kan tage mere hvis de vil. Vi synes, at pelsavl er helt fint. Fordi: hvis dyrene blev sat ud i naturen, så ville de dø af chok, stress eller blive kørt over af en bil. De kan yngle i fangenskab, og derfor er der masser af dem, så man kan få en masse pels. Pelsavlerne kan umuligt værre onde mod dyrene, hvis de gerne vil tjene gode penge. Dyrene får en grim pels, hvis de behandler dem dårligt. Godt nok falder udgifterne, men hvis pelsen er dårlig falder indtægterne meget drastisk. Hvis en landmand kan have grise og køer, hvorfor så ikke mink? Derfor synes vi, at pelsavl er helt fint.	Magnus og Simon	39
40 R	Re: PROTEST!	I orden vi holder fred	Lasse H, Betina, Kasper	1
41 T	Re: OPSAMLING	Mink skal have et bur på 221 m3. Ræve skal have 331, 5 m3	David, Simon og Marthe	36
42 T	Re: OPSAMLING	1) Burene skal være større (F.eks. 333 m3) De skal ha lov til at komme ud fra deres bure, sådan de ikke bliver sindsyge!!! vi har læst at de er vandt til at leve på meget større områder.. 2) De skal aflives på hurtigere måder, hvor de ikke lider (F.eks. sprøjter!!) 3) Ja fordi køer og får dør på en mere behagelig måde... 4) Vi tror Danmark er en af de bedste nationer til pelsdyravl.. Ja det er bedre at vi avler dem selv!! Men vi synes stadig at de skal dræbbes på en ordenlig måde.... Hilsen Lasse H, Kasper og Betina	Lasse H, Kasper og Betina	36
43 T	Pelsdyravl-opsamling	Vores gruppe hedder for pelsdyravl, men nu har nogle af os ændret lidt mening. Iben og Nicolaj er for på nogle betingelser, men ellers imod. Line er imod. 1) De betingelser vi alle har for at det er ok at avle pelsdyr: -Mere plads i burene! -Komme ud blandt andre mink/ræve. 2) Regler for aflivning af pelsdyr: -Skal aflives med sprøjte, eller andre metoder hvor de ikke lider. -Alt kødet skal bruges til foder. 3) Ja, vi synes der er forskel! -Køer og grise har været holdt i fangenskab i mange år og ville derfor ikke kunne klare sig selv i naturen. -Får ville blive ædt af andre rovdyr. 4) Ja! Danmark siges at være det mest betydningsfulde land i verden, når det gælder minkavl. I Danmark har dyrene det bedre end mange andre steder i verden. Hvis man vil have en ægte pels, så er det bedst at købe skindet/pelsen i Danmark, hvor dyrene har det bedre. Venlig Hilsen Nicolaj, Iben og Line :0)	Iben, Nicolaj og Line	43
44 AF	Re: Pelsavl er skidt!	Det er okay at man avler men så skal dyrene også have det godt... hvem vil købe en pels hvor dyret har lidt? Vi kan prøve at blive enige om hvad de skal have og behøver. Vi synes de skal have mad, vand og plads nok.	Travis, Mikail og Sandra	21
45 E	Re: For pelsavl	Hey! Vi synes at jeres indlæg er fint, og vi er enige i det i skriver :-) Venlig hilsen Nicolaj, Iben og Line	Iben, Nicolaj og Line	39
46 E	Re: OPSAMLING	vi synes næsten det samme som jer........!!!	David, Simon og Marthe	36
47 S	Re: OPSAMLING	Til David, Simon og Marthe... Når i skriver næsten er der så noget i er uenige med os om?	Lasse H, Kasper og Betina	36
48 E	Re: OPSAMLING	Det har i ret i vi synes det samme.	Travis, Mikail og Sandra	36
49 -	Re: OPSAMLING	Nej.-	Simon, David og Marthe	36
50 A	Re: For pelsdyravl	Den gas de bruger på mink farmene dræber direkte dyret dør med det samme og vi har aldrig hørt om dyr der bliver levende når de er døde.	Magnus og Simon	1
51 R	Re: For pelsavl	Tak for bemærkningen	Magnus og Simon	39
52 E	Re: Pelsdyravl-opsamling	det er vi med på.	lasse h, betina og kasper	43
53 D	Re: Fremlæggelse på fredag	Lasse H er på skiferie og vi har ikke lyst...	Lasse H, Kasper og Betina	37
54 O	Argumenter for	Her kan i skrive de argumenter der er for..	Lasse H, Kasper og Betina	54
55 O	argumenter imod	Her kan i skrive argumenter der er imod..	Lasse H, Kasper og Betina	55
56 T	Re: OPSAMLING	1.dyrene skal altid have godt med frisk hø frisk vand og masser af god foder. 2.Man skal bruge gas som dræber med det samme og ikke andet. 3.Nej man bruger kødet og knoglerne fra mink og ræv til foder til køer og grise som man bruger til kød til os det er en circel 4.Der er forskel i Danmark er vi rigere end de fleste andre lande derfor kan vi passe bedre på dem og få en bedre pels hvor imod at i Kina og andre steder i Asien har de ikke råd derfor "KØB KUN PELS FREMAVLET I DANMARK"	Magnus og Simon	36
57 T	Svar	1: De skal have mad og vand. Burene skal være 1.50m høj ved en ræv. Så skal der være en blød bund. Ved en mink skal burene være 111m3, de skal have hø. 2: De skal dø hurtigt fx en sprøjte. 3:Ja Får, køer og grise kan man spise.Man spiser jo ikke mink eller ræve. 4:Vi synes at man skal avle dem i Danmark. Hilsen Travis, Mikail og Sandra	Travis, Mikail og Sandra	36
58 D	Re: Fremlæggelse på fredag	Vi har heller ikke lyst.	Travis, Mikail og Sandra	37
59 D	Re: Fremlæggelse på fredag	Magnus har ikke lyst men Simon vil gerne hvis der ikke er nogen andre der vil..!	Magnus og Simon	37
60 -	Re: Fremlæggelse på fredag	hej jeg ved ikke så megte om det har.. men jeg jeg læst, et brev fra en pelsdyrevler, og han skrev noget med: dyrene har levet sådan i mange gen... - det er jo nogte vrølv.. selv om dens forfedred også har levet på den måde, kan du ik'bille mig ind at det er godt, at avlive dyr på en mest pinge fulde måde, bare for at få en flot.. jakke!!!! selv om en dreng er vand til at blive tæsket af sin far, gør det da skadig ondt!!!!?????	...mig??	37
61 UA	Re: Pelsdyravl-opsamling	Vores mening til nr 3:minken har været i fangeskab i mange år i Danmark og derfor kan de heller ikke klare sig i naturen ligesom køer og grise. Det er en tradition der er gået i arv i årevis.	Magnus og Simon	43
62 -	Re: argumenter imod	det er dårligt at de må lide for at nogle snoppede damer ka'gå rundt og se fine ud.	...mig??	55
63 -	Re: Fremlæggelse på fredag	Vi synes at du skulle tage på et stavekursus	Magnus og Simon	37
64 -	Re: Kommentar til Pelsdyravl burde forbydes	i skriver hlel tiden det der med... dete r deres: trykke og vandte miliø jeg kan alt så ike se hvordan der nogle sinde kan blive deres vandte omgivelser. at leve i et bur!!! der liger så langt fra deres natur som der kan gøre! det med art avlive dyrene: der er frykligt at de skal avlivet på den måde..... hilsen fra?????	...mig??	7
65 A	Re: Argumenter for	Dyrene lider ikke man bruger direkte dræbene gas de mærker det ingen gang.	Magnus og Simon	54
66 H	Re: argumenter imod	Protest læs lige for agumenterne og se vores.	Magnus og Simon	55
67 T	Svar	1.Vi synes at burene til mink, ræve og andre pelsdyr skal have målene 3 x 2 m. og være 1 m. højt. De skal fodres passende og få rent vand når de mangler, og der skal muges ud tre gange om ugen. 2.De skulle bare have en indsprøjtning, så de kan sove stille ind f.ek. hunde og katte. 3.Gris, køer og får har rimelige forhold derimod har mink, ræve og cihnchilliaer det dårligt. 4.Der er jo nok dårligere forhold i andre lande og ihvertfald I det meste af Afrika. Her mishandler man dyrene, det blev bevist i en udsendelse fra DR1. Det er nok også billigere at importere pels fra andre lande. Hilsen Patrick, Julie og Hass	Patrick, Julie, Christoffer	36
68 -	IMOD pelsdyr	Stakkels pelsdyr de bliver ofret for gamle damer der vil se fine ud. Det værste er den måde de afliver dem på. De giver dem stød fra munden og anusen	Ulrik	68
69 -	Re: IMOD pelsdyr	Det er rigtigt Ulle det må gøre ondt i anus.	Tobias	68
70 -	imod peldyr	de gamle damer kan bare gå i læder jakker i stedet for at gå i pels. De kan jo også bare købe en efterligning til halve pris. GOD SAVE PELSDYR hilsen gud	BJØRN	70
71 F	Forslag til regler	1) De skal ha et stort bur. 2) De skal ha frisk mad, hø og vand hver dag. 3) De skal dræbbes i orden og mag (f.eks. spøjte eller gaskamre så de dør med det samme) Hilsen BETINA, LASSE, MIKAIL, TRAVIS, SANDRA OG KASPER	LH, SF, TL, BH og KK	71
72 -	Imod pelsdyr	Pelsdyr skal leve som andre dyr de bliver ofret for en masse gamle damer, fordi de vil se fine ud, de kunne jo bare finde en anden ting der kunne blive moderne.	Ulrik	72
73 L	Ny opsamling	Kære pelsdyrsdebattører I præsterer et utrolig flot stykke arbejde. Man kan tydeligt se af jeres indlæg, at I har både viden om og holdninger til jeres emne. Af jeres indlæg i dag fremgår det, at I nærmer jer hinandens synspunkter. Lasse H, Kasper og Betina stiller krav til burstørrelse. David, Simon og Marthe mener pelsdyrene skal have mulighed for at komme udenfor, og Magnus og Simon tilføjer, at de skal have godt med frisk hø, frisk vand og masser af godt foder. Travis, Mikail og Sandra påpeger, at bunden skal være blød og at ræve skal have større bure end mink, mens Patrick, Julie og Christoffer minder om, at der skal muges ud jævnligt. Alle er enige om, at aflivningen skal ske hurtigt, men der er ikke enighed om, hvorvidt det skal ske med en sprøjte eller med gas. Pelsdyravl adskiller sig fra avl af svin, køer og får, fordi vi ikke spiser kødet, og fordi svin, køer og får har bedre forhold og får en mere behagelig død. Sådan mener flere, mens Magnus og Simon minder om, at kød- og benmel fra pelsdyrene bruges til foder og på den måde indgår i naturens kredsløb. I løbet af i dag skal I have formuleret det, I kan blive enige om, så det kan blive fremlagt på fredag. Så vidt jeg kan se, er I stort set enige om, at pelsdyravl skal tillades under visse betingelser. Der skal være regler for burenes størrelser og indretning, regler for rengøring, mad, vand og redemateriale såsom hø. Der skal være regler for hvordan aflivningen skal foregå. Hvis disse regler overholdes, er det bedre, at vi avler pelsdyr i Danmark end at importere fra andre lande. Det fremgår af indlæg fra folk fra andre emner, at der stadig er flere af dem, som er imod, at man bruger pels fra dyr til jakker og lignende. ALLE SKAL NU I FÆLLESSKAB FINDE FREM TIL, HVAD DER SKAL STÅ I DET FÆLLES OPLÆG TIL FREDAG. Jeg foreslår, at Line, Nikolaj og Iben skriver et forslag til det fælles oplæg ud fra de synspunkter og krav, I er kommet med alle sammen. Når oplægget er lagt ind her, skriver I andre jeres kommentarer til det, og teksten rettes endeligt til. Hvis Line, Nikolaj og Iben ikke kan påtage sig denne rolle (og det skal de nok svare på ret hurtigt) beder jeg Magnus og Simon træde til. Line vil gerne fremlægge, så vi mangler kun en eller to som vil hjælpe hende. Hvem melder sig? Venlig hilsen og god arbejdslyst. Lisbet	Ordstyrer i pelsdyrs-debatten	73
74 D	Fremlæggere	Line fra Skt.Klemens og Patrick fra Agedrup har meldt sig som fremlæggere. Er der andre interesserede må de sige til. Lisbet	Ordstyrer i pelsdyrs-debatten	74
75 D	Re: Fremlæggere	Endnu en har meldt sig, så for pelsdyrsgrupperne har vi følgende fremlæggere: Simon, Åløkkeskolen Line, Skt.Klemensskolen Patrick, Agedrup Skole Venligst Lisbet	lisbet	74
76 TE	Re: Forslag til regler	1) Buret skal være stort 222 til mink og 333 til ræv 2) Enig 3) Vi synes bedst om gaskamre ellers er vi enige.	Simon, Magnus og Areeba	71
77 F	Forslag til oplæg fredag.	I løbet af debatten har nogle ændret mening omkring pelsdyravl. Der er dog stadigvæk uenighed om, om man overhovedet skal have lov til at avle pelsdyr. Hvis vi her i Danmark fortsat skal avle pelsdyr, har vi fælles holdning til hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at det skal være acceptabelt. Vi mener alle at dyrene skal have mere plads i burene, hvor rævene skal have større bure end minkene.I burene skal der være frisk vand, foder og hø. Der skal også muges ud jævnligt og bunden af buret skal være blød. De skal også have mulighed for at komme ud. Aflivningen skal ske hurtigt, men der er uenighed om, om det skal ske med sprøjte eller gas. Vi mener også at pelsdyravl adskiller sig fra avl af svin, køer og får, fordi kødet fra pelsdyrene ikke bliver spist. Svin, køer og får har også bedre forhold og får en mere behagelig død. Men kødet fra pelsdyrene indgår dog alligevel i naturens kredsløb, da det bliver brugt til foder. Hvis de nævnte betingelser bliver opfyldt, vil det være bedre at avle pelsdyr i Danmark, end at importere skind fra andre lande, hvor dyrene ikke har så gode betingelser som i Danmark.	Iben, Nicolaj og Line	73
78 TE	Re: Ny opsamling	Vi synes, at burene skal være 1, 51, 51, 5 meter for minke og 2, 52, 52, 5 meter for ræv. Vi synes, at det skal ske i gaskamre, hvor de uanende bliver gasset. Med sprøjten vil de være skræmte, fordi vi kommer så tæt på og de vil mærke stikket. Kødet og knoglerne skal bruges til foder. Alt skal udnyttes. vi synes også der skal gives bøde, hvis man ikke overholder reglerne. Ellers er vi enige!	Simon, Magnus og Areeba	73
79 T	Re: OPSAMLING	Vi foreslår: 1): Dyret skal have mindst 40m² udendørs, i frisk luft og skal selv fange deres egen føde. Når dyret skal aflives, skal det skydes og hverken gasses eller klemmes ihjel. 2): Dyret skal skydes med jagtgevær, så det ikke lider. 3): Køer, får og grise skal gå i flokke og skal derfor have mere plads. 4): man skal i det hele taget ikke holde pelsdyr i bur.	Imod pelsdyravl	36
80 E	Re: OPSAMLING	Vi synes det samme som alle jer andre.	Marthe, Simon og David	36
81 T	Re: Ny opsamling	Vi synes de skal få en sprøjte får hvis de bliver gasset så dør de meget langsomt, de bliver jo kvælt! Mink kan jo holde vejret i mange minutter, så det kan ske de vågner op under pelsningen. Ellers er vi endige men de skal have store bure.	Marthe, Simon og David	73
82 E	Re: Ny opsamling	Vi er helt enig...	Lasse H, Kasper og Betina	73
83 ErA	Re: Ny opsamling	Til Line, Nicolaj og Iben: Vi synes jeres forslag er godt, men i skal lige ha de nye ændringer med... Vi synes også det skal ske med sprøjte for som david og de andre siger kan minkene jo vågne op under pelsningen når de er blevet gasset.. Til Simon, Magnus og Areeba: Ikke for at skælde jer ud, men de kan da ikke mærke det der stik...	Lasse H, Kasper og Betina	73
84 AO	Re: Ny opsamling	Vi kan ikke skrive at det skal være med sprøjte fordi nogle af de andre grupper mener at det skal gøres med gas.... Er det ellers I orden Venlig hilsen Iben, Nicolaj og Line	Iben, Nicolaj og Line	73
85 O	Re: Ny opsamling	Ja det er i orden!!!	Lasse H, Kasper og Betina	73
86 O	Re: Ny opsamling	Er der mere vi mangler eller er vi færdige?	Lasse H, Kasper og Betina	73
87 EUT	Re: Forslag til oplæg fredag.	Vi kan sikkert gå med til jeres forslag men dræbe metoden er vi uenige med jer i.Vi foreslår derimod: -Gift i drikke vand, så dyrene sover ind i døden. -Det skal sikres at dyret er dødt inden pelsningen. Burene: -Størrelsen på burene skal være 10 kvadratmeter. Der skal være mulighed for at komme udenfor, ALTID. Ellers er vi enige. Venlig hilsen både for og imod grupperne fra Åløkke	Åløkkes grupper	73
88 L	Opsamling med alles synspunkter	Denne opsamling tager udgangspunkt i Iben, Nikolaj og Lines tekst, men forsøger at flette de andre synspunkter ind. I løbet af debatten har nogle ændret mening omkring pelsdyravl. Der er dog stadigvæk uenighed om, om man overhovedet skal have lov til at avle pelsdyr. Hvis vi her i Danmark fortsat skal avle pelsdyr, har vi fælles holdning til, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at det er acceptabelt. Vi mener alle, at dyrene skal have mere plads i burene, som skal være større for ræve end for mink. Burene kunne være 10 kvadratmeter store. I burene skal der være fisk vand, foder og hø. Der skal også muges ud jævnligt og bunden af buret skal være blød. Dyrene skal altid have mulighed for at komme ud. Aflivningen skal ske hurtigt og smertefrit med brug af gas, sprøjte eller gift i vandet. Og man skal sikre sig at dyret er dødt inden pelsningen. Kødet og knoglerne skal bruges til foder. Alt skal udnyttes. Der skal gives en bøde, hvis man ikke overholder reglerne.	lisbet	88

10.1.3.2. Tråd fra debatten om pelsdyravl

Tråd 1 fra dialogen om pelsdyravl.

Id 1. For pelsdyravl. Iben, Nicolaj og Line. 10-02-03 10:31
Kommentarer til : Syg pelsdyravl!

I skriver det som om at de mennesker der afliver kattene og hundene, nyder at pine dem inden de dør!
Men ikke alle steder er det så slemt som det i skriver - I overreagerer!

Hilsen Iben, Nicolaj og Line,
Skt. Klemens skolen
-----------------
Id 4. Re: For pelsdyravl. Lasse H, Kasper, Betina. 11-02-03 08:39
Kommentar til: Iben, Nicolaj og Line!

Nej vi overreagere overhovedet ikke.. Når det har været på fjernsyn er det nok rigtigt! Igår så vi også en film på nettet om dyremishandling sammen med den anden gruppe (den der er imod). Og de syntes også det var totalt synd... I kan finde det et sted på www.peta.net

Og foresten er jeres ikke meget bedre, for i skriver at mink og ræve ikke kan overleve i naturen... Det kan de sagtens... Der er da mange ræve i naturen som ikke er døde... Så kom igen!!!
Og i skriver også at de mennesker som er imod peldyravl ikke har tænkt på at de vil blive skudt i naturen... Men i har nok ikke tænkt på at dem der avler dem dræber dem på en mere smertefuld måde... Så endu en gang kom igen!!!

Hilsen
Lasse H, Kasper og Betina
Tallerupskolen
-----------------
Id 10. Re: For pelsdyravl. Marhe, David og Simon. 11-02-03 09:02
Når Dyrene får elektrisk stød lider de meget så det er forkert det i siger. Nomalt kan de godt finde mad i naturen. Kør og grise er nødvendige fordi man får kød og mælk og det er nødvendigt for at vi mennesker kan leve ræve og mink er et luksuk problem fordi vi ikke har behov for peldsen.
-----------------
Id 11. Protest!. Iben, Nicolaj og Line. 11-02-03 09:07
Til Kasper, Lasse H og Betina

Måske har I set det i fjernsynet, men I overreagerer fordi det lyder som om at dem der afliver dyrene nyder at pine dem.

I skriver at det er synd, men der er meget der er synd i verden. F.eks er der mange dyr der sulter og fryser. Men på farmene har de det godt og varmt hele året.

Når I tænker over det, så har mennesket jo også brugt pels for at holde varmen, lige siden tidernes morgen. Har de ikke??? Jo!

Og vi skriver ikke "kom igen", for vi angriber nemlig ideén og ikke menneskene.

Hilsen Nicolaj, Line og Iben.
-----------------
Id 12. Forkert!. Iben, Nicolaj og Line. 11-02-03 09:15
Til Marthe, Simon, David.

Dyrene lider ikke, for de mister bevidstheden før de dør.

I kan læse vores indlæg/svar - "protest" som vi har skrevet til Betina, Lasse H, Kasper.
Der kan i finde flere argumenter.

Hilsen Nicolaj, Line og Iben.
-----------------
Id 13. Re: For pelsdyravl. Mikail, Sandra og Travis. 11-02-03 09:16
Når i siger at de overreagerer! Har i ret. De fleste dyr har det jo godt...
-----------------
Id 14. Re: For pelsdyravl. Iben, Nicolaj og Line. 11-02-03 09:21
Ja det har i ret i Sandra, Mikail og Travis
-----------------
Id 15. Re: For pelsdyravl. Marhe, David og Simon. 11-02-03 09:27
Mink bliver normalt gassede og så kan det ske at de vågner op under pelsningen!
Rævene lider når de får elektrisk stød det kan i selv læse under pelsdyr svineri.
-----------------
Id 16. Re: For pelsdyravl. Mikail, Sandra og Travis. 11-02-03 09:28
Mink dør jo hvis de kommer ud i naturen. Så lider de jo også hvis de bliver kørt over.
-----------------
Id 17. Re: For pelsdyravl. Lasse H, Kasper og Betina. 11-02-03 10:13
Stop nu med at forsvare de der dyr... De kan jo godt klare sig selv i naturen!! Hvis en minkfarmer skulle udtale sig seriøst til avisen ville han jo også sige at det var dyremishanling.. Han dræber dem jo kun for at han kan sælge pelsen!!! Kom igen!!
-----------------
Id 18. PROTEST!. Iben, Nicolaj og Line. 11-02-03 10:26
Dette projekt handler faktisk om at finde argumeneter om sit emne, også selvom man er i en gruppe for noget, kan det jo godt være at man er imod det!
Det lyder som om at I bare vil have ret og ikke prøver at se emnet fra en anden side!
Tænk lige over det!
-----------------
Id 19. PROTEST!. Travis, Mikail og Sandra. 11-02-03 10:42
Ja de gør det som om de bare vil have ret og vinde det eller sådan noget. Det gælder om at blive enige om det.
-----------------
Id 20. Re: PROTEST!. Iben, Nicolaj og Line. 11-02-03 10:43
Hej!
Skal vi ikke bare droppe at skændes og få en ordenlig debat?
Hilsen Line, Iben og Nicolaj
-----------------
Id 22. Re: For pelsdyravl. David, Simon og Marthe.. 11-02-03 10:57
Ja ja.
-----------------
Id 24. Re: For pelsdyravl. Alex, Mads, Caroline, Hempel. 11-02-03 11:12
Hvor tit er det lige en mink bliver kørt
over VAR?
Både minke og ræve lever i bure på 1m³. Ræve og minke er vant til at leve på 800-6000 hektar TAG DEN!!!
Håber i ændre mening!!!!
-----------------
Id 27. Re: For pelsdyravl. Patrick,Julie,Christoffer. 11-02-03 11:33
Vi overreagerer overhovedet ikke. Det er sandt og vis i ikke tror os ,så kig på vores side

Hilsen Patrick,Julie,Hass

Agedrup skole
-----------------
Id 30. Re: Protest!. Alex, Mads, Caroline, Hempel. 11-02-03 12:03
Nu er det sådan at vi er i år 2003 og der er allerede opfundet eksempelvis: Bomuld, uld, kunstig pels osv. Da vi var i stenalderen havde vi måske brug for pels, men nu er det noget overflødigt pjank at dræbe dyrene for at få PELS!!
Syntes I at det er værd at lade dyr lide p.gr af at folk er pyntesyge og føler de har brug for pels og derfor dræber og lader dyr lide???????
Den mening har vi ihvertfald IKKE!!!!
-----------------
Id 33. PROTEST !!!!!!!!!!!!. Patrick,Julie,Christoffer. 11-02-03 12:40
Vi beklager vi srev at vi var for, vi er imod
-----------------
Id 40. Re: PROTEST!. Lasse H, Betina, Kasper. 12-02-03 08:51
I orden vi holder fred
-----------------
Id 50. Re: For pelsdyravl. Magnus og Simon. 12-02-03 10:13
Den gas de bruger på mink farmene dræber direkte dyret dør med det samme og vi har aldrig hørt om dyr der bliver levende når de er døde.

10.1.3.3. Svar på evalueringsspørgsmål

Har I ændret holdning til dyrevelfærd?

Ja, vi ændrede holdning: 16

Nej, vi ændrede ikke holdning: 17

Hvad var jeres nye holdning?
Henvis evt. med link til et eller flere af jeres eller andres indlæg i debatten. Høringen er her

www.tallerupskolen.dk/phorum/read.php?f=324&i=11&t=11

at klap jagt er dårligt/ondt! vi synes at man skal til nogle flere prøver for at fornye sit jagttegn!
At dyreforsøg er nødventigt der skal bare ikke være så mange
Vi var lidt begge dele.
at det kunne bruges på nær kosmetik.
vores nye holnig er at vi er imod burhøns nu.
vores nye holdning er at det er "ok" med dyreforsøg bare de for nogle bedre forhold, det viser sig også nogle gange at dyreforsøgene har hjulpet dyrene og ikke menneskerne..
At medicinforsøg er ok. Men kosmetik forsøg er noget møg.
vi blev for
At de skulle have mere plads ca 50x50 cm hver og ikke gå på tremmer og ikke over fodres. Så de skulle have dte noget bedre.
Iben : Blev for pelsdyravl men med visse betingelser.
Nicolaj : Blev en smule for men er mest imod.
Line : Blev imod.
Vi synes efter forløbet at jagt er i orden, men på visse betingelser. Der skal lægges en årlig skydeprøve, og klapjagt skal ikke høre til.
http://www.tallerupskolen.dk/phorum/read.php?f=321&i=43&t=43
Der var et af dem der gjorde stort indtryk på os.
Det er ok med dyreforsøg med medicin.. men ikke med kosmetik.

Hvorfor ændrede I holdning?
Henvis gerne til nogle af de aktiviteter I lavede - og forklar hvad det var der gjorde at I ændrede holdning.

Det er vel okay bare de har det godt.
fordi vi fik mere at vide om jagt!
Vi ændrede holdning inden vi besøgte Åløkkeskolen
vi søgte på internettet, og lidt debatten.
vi fik mere at vide om det
fordi vi var for burhøns.
se oven for..
Vi læste de andres tekster og de kom med nogle gode argumenter.
der var gode agumenter fra den anden side
Fordi at det ville blive for dyrt uden burhøns.
Vi så billeder, og hørte andres argumenter i debatten.
Fordi at vi fik at vide at jægere også plejer naturen i langt tid. Det var i debatten vi skiftede mening.
fordi vi fandt ud af at det var nødvendigt med dyreforsøg ( med medicin)

Hvorfor har I ikke skiftet holdning?

Det eneste vi ikke vidste om jagt var at der var noget der hed klapjagt og det syntes vi også skulle forbydes, så vi er stadig imod jagt!
det er meget synd for de dyr der får revet pelsen af levene, men vi sys oz hen af vejen at det var i orden hvis bare der var nogle regler..
Fordi vi synes det er rigtig synd for Burhøns.
Fordi vi synes det er forkert af pelse dyr og holde dem i så små bure.http://images.google.com/images?hl=da&lr=&ie=UTF-8&oe=UTF-8&q=pelsdyr+
Her ser i et biled af et pelsede dyr
Fordi vi syntes det er synd at man skyder dyrene
Bjørn`s motto er jagt er godt jagt er sundt året rundt! De andre syntes nærmest at det var dyreplageri men kunne dog gå med til det hvis jægerne overholdt reglerne!
Fordi vi allerede var imod pelsdyravl så det var jo ikke nødvendigt.
fordi der ville være for mange dyr til sidst.
fordi det var synd for de dyr der blev revet i pelsen
Det er jo som sagt lidt blanede i gruppen, men de fleste har ikke ændret holdning, fordi at jagt skal bare være der, ellers bliver der for mange dyr i skoven.
fordi det er und at lave klap jagt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Fordi vi alle syntes det er synd for dem (burhøns)!!!
Vi kan jo godt leve uden pels. Vi HAR jo andre stoffer.
Fordi vi syndes det stadigt er syndt.
To har ikke.
Og den 3. har lidt.
Fordi de vidste meget af det i forvejen......

Hvad lærte I af nye oplysninger, som gjorde jer endnu mere sikre på jeres holdning? I må gerne henvise til en websider og indlæg i debatten - se fx høringen.

At der var noget der hed klapjagt.
vi lærte at søge og en masse andet..
Vi fik ikke nogen ny holdning.
vi lærte meget af det vi så.Og det vi læste. lige fra start af viste vi hvad vi havde med at gøre og vi var sikker i vores sag
At der også var klapjagt. At jægerne tag det som en hobby.
Der var nogen som var imod jagt som havde en onkel som havde set nogle jægere der havde ladt et rådyr ligge som ikke var helt dødt!
Teksterne vi fandt på nettet gjorde at vi blev mere sikre i vores sag!
der var ikke så megetr for jeg var syg alle dagende på nær en.
vi fandt ud af at forholdene var lidt bedre for pelsdyravl
Jagt er i sig selv en både god og dårlig ting, man bliver nød til at skyde, ellers kommer der for mange dyr i skoven. Men at der er så mange anskudte dyr der lider...
ja! jeg har lært at klap jegt er rigtigt ond!!!!!
vi visdte ikke at de (burhøns) havde så dårlige levevilkår
Ikke rigtigt noget, men lidt lærte man da.
Hvordan de døde......
Vi lærte: At dyrenes forhold i burene faktisk var ok. De havde det jo godt. Og de prøver endda at lave dem bedre.

Har I fået nye venner?

Ja: 9

Nogen har, andre har ikke: 21

Nej: 14

10.1.3.4. Eksempel på gæstebog

Dette er et eksempel på indlæggene i en elevgæstebog. Navnene er ændret. Der er 105 indlæg fra omkring 25 forskellige elever. Indlæggene ligger i omvendt kronologisk orden. Det første indlæg stammer fra den 3. fenruar. Det sidste fra 19. marts. Parlamentet afsluttedes med en paneldebat den 14. februar (11 indlæg er skrevet efter denne dag).

Pia, Agedrup	19-03-2003. 12:32
Hej Sidsel det var ærgeligt at vi ikke fik hinandens numre den fredag men du så ihvertfald sød ud!!!!!!ZEZ(måske)knuzzer Pia

IdSo	11-03-2003. 18:40
HeY yOu........ .........Jeg har lyst(lidt mørkt)etage 0g kort pandehår,normal bygget og grønne øjne. Højden????? ØØØØØØØHH.......ca.162cm. SKIV IGEN....... Lagkage & flødeskum IdSo P.S.Hvem er det der er på DIN bagvgrund????

IdSo	09-03-2003. 21:12
HeY yOu....... ......nej DET er det ikke;) Halloooo sådan nogle beskeder for jeg også TIT;( Det er helt vildt irreterende. MEN svar mig nu på dette spårgsmål:.... ......så du MIG eller så du mig IKKE?????(altså til parlamentet på min skole) Nåmen skriv endelig igen;) lagkage & flødeskum.....IdSo

IdSo	09-03-2003. 21:11
HeY yOu....... ......nej DET er det ikke;) Halloooo sådan nogle beskeder for jeg også TIT;( Det er helt vildt irreterende. MEN svar mig nu på dette spårgsmål:.... ......så du MIG eller så du mig IKKE????? Nåmen skriv endelig igen;) lagkage & flødeskum.....IdSo

bfnd	06-03-2003. 21:33
Du skriver aller en skid TILBAGE............................

Fie, odense	02-03-2003. 12:34
hej jeg tror jeg så dig du stog tit og snakkede med nogle venner foran trappen til gymnastiksalen? eller vad...Fie

IdSo	01-03-2003. 09:21
HeY yOu....... .....Du ved da godt hvem jeg er når du har hørt det nede fra det forige brev??????? Skal jeg enelidt kalde dig for:Zidse eller Sidsel????? Lagkage & flødeskum.......IdSo P.S.Hallooooo det gør altså ikke noget at du har været på skiferie, det er jo bare kanon hyggeligt;)

IdSo	24-02-2003. 16:10
HeY yOu..... .....kan du ikke komme på nettet for tiden eller hvad???????? Jeg skriver og skriver hvad svar for jeg???? Lagkage & Flødeskum IdSo

hey Zidse.... og velkommen hjem!

22-02-2003. 17:20

heiii....
og velkommen hjem til DK;O)
jeg vil gerne gå sammen med dig... men Zidse, nu skla du høre:
jeg har jo gået, som avløser her i ferien....
og det er det SYGESYTE LORT!!! jeg nogen sinde har fået, det er et kæmpe ardejde, og man skal selv købe den der... vøgn. men måske.... hvis vi kan få en go rute.... men dete r altså de 3ting du skal vide:

1. det er fucker koldt!!!!!
2. det er dårligt betalt!!!!
og 3. når vi skal dele pengene, bliver det ikke så mange tilbage.

men jeg skal nok tænke over det. for PENGENE!!!!!.. er sgu meget go'.... * HE HE *

*møZZZ*

Pernille, Agedrup	16-02-2003. 16:51
Hej Sidsel!!! Ja jeg er gode venner med Pia. Jeg så dig ude på Åløkkeskolen, jeg ved ikke om du så mig? Knuzzzzzzzer Nille

IdSo	14-02-2003. 14:48
HeY yOu........ ....Ja jeg var der i dag;) Jeg så DIG og du så også MIG det var mig der sagde det der med at Pernille havde spaltet hår;) Har du endeligt gået/går på alingham????? Det ligner godt nok ikke DIG på de der billeder på din hjemmeside;( Svar lige Lagkage & flødeskum.......IdSo

Pia, Agedrup	13-02-2003. 17:59
Hej Sisse!!!!!Nej nej jeg skulle bare lige høre, og du skal bare lige vide at hun er forvildt sød hvem syntes du lyder sødest fra min klasse også af drengene?Knuzzer Nuzzer

Fie, odense	13-02-2003. 17:55
hej Sidsel du må undskulde at det er så lang tid siden jeg skrev sidst men jeg har været syg hele den her uge men jeg er heldigvis blevet frisk til i morgen.:o) knus Fie

IdSo	13-02-2003. 15:38
HeY yOu.... ...Hvorfor svare du ikke;( Han er lækker ham på din bagvgrund hvem er det???? SeS....IdSo

Pia, Agedrup	13-02-2003. 12:11
Hej Sisse!!!!!Vil du hellere skrive sammen med Pernille fra min klasse?Knuzzer Nuzzer

Christian	13-02-2003. 11:12
Okay fedt ses imorgen

Lasse H	13-02-2003. 11:05
Hej hej... Skal du i skole imorgen? Det skal jeg ikke!!! Haha..

mig...;D	13-02-2003. 10:51
hej "søde".... havd så??? hvad skla jge skrve.... kheuIFHI

Chrise	13-02-2003. 10:29
jo det kan vi godt

Chrise	13-02-2003. 09:28
ja det bliver sikkert vildt sjovt

IdSo	13-02-2003. 09:26
HeY yOu... ...Jeg har ikke noget af lave nu for vi er færdige:) (NÆSTEN;) Vi er nemlig igang med at gøre klar til at I skal komme:) Svar lige:) Lagkage & flødeskum IdSo....

Christian	13-02-2003. 09:16
Hej jeg glæder mig vildt til imorgen ses

Heidi, Tommerup	13-02-2003. 09:03
Hej Sidsel!! Glæder du dig til i morgen?? Skal du på skiferie?? JEg ville ønske at jeg skulle men jeg skal først næste år.. ØV.. Knus Mig

Pia, Agedrup	12-02-2003. 19:51
Hej Sisse!!Det var da godt at jeg måtte kalde dig det!!Nå okay du er virklig heldig at have så mange bedste veninder!!Du bestemmer selv hvad du vil kalde mig for jeg har ikke rigtig nået fast kælenavn det er faktisk kun en fra min klasse der kalder mig Nuzzer!!Knuzzer hvad du nu vælger at kalde mig!!

IdSo	12-02-2003. 19:10
HeY yOu..... ...Zidse Jeg mener at Jeg ikke ved hvem der er hjemme? så jeg pråvede lidt af vært og fant ud af at Bjørn, Pernille,Elisa og dig var der forstor du nu det??? Er Elisa endelig sød??? Svar venligst:) Lagkage & flødeskum.....Zidse

Pernille, odense www.dudie.webbyen.dk	12-02-2003. 15:17
hejza Sidsel Kan vi ikke prøve g skrive sammen os 2 eller måske være veninder endag. hyggelioge hilsner fra Pernille

IdSo	12-02-2003. 13:27
HeY yOu.. ..Zidse. Jeg skriver sammen med mange:) men hvem der er hjemme nu ved jeg ikke:( Så jeg pråver lidt af vært Lagkage & flødeskum IdSo

IdSo	12-02-2003. 13:19
HeY yOu.. ...Det kan godt være at det ikke er så smart men der sker nok ikke så meget ved det:) HALLOOOOOO kan du finde på et spændene emne?? Lagkage & flødeskum IdSo

IdSo	12-02-2003. 13:05
HeY yOu.. ...Ja jeg mener der hjemme hvor du selv bor:) nej jeg har DETSVÆRE ikke mobil:( Men mit nr. hjem til er "66110540". Hvor bor du??? Lagkage & flødeskum IdSo

Pia, Agedrup	12-02-2003. 12:38
Hej Sisse!!Er det ikke i orden at jeg kalder dig det?Jo det er bare i orden at du holder kontakten med andre, men jeg har ikke nogen bedste veninde eller ihvertfald RIGTIG god veninde og du lyder som en for mig!!Knuzzer Nuzzer

Kalle, tommerup	12-02-2003. 12:36
det er da meget sjovt men det er ik lige nóget jeg ser op til :( men det er da sjovere end at lave dansk og mat og at få en hel masse lektier for ik ;] ok ZEZ PS skriv lige så er du en SNUt

Kalle	12-02-2003. 12:32
ok men det er ik sikkert at jeg skriver det kommer an på om jeg er i skrive humør og det er ik så tit jeg er så så der er kun en lille chance om at jeg skriver til dig men hvis jeg gør så skriv lige tilgbage PLZ jeg er ik så meget for at fremlægge inde på aaløkke skolen for så bliver jeg bare bange og så skriger jeg (passer ik haha) men ZEZ skriv lige HILSEN RAZZER

IdSo	12-02-2003. 12:14
HeY yOu... ....Jeg skal også til time nu. Lagkage & fødeskum IdSo... ..P.S.skal vi ikke skrive sammen der hjemme?? Skriv tilbage!!!

IdSo	12-02-2003. 11:48
HeY yOu.... ....Du lyder da også sød:) Hvad for nogle tøjbutikker går du mest i??? Jeg går mest i Levi'S, H&M og lidt magasin. Lagkage & flødeskum IdSo

Kalle, tommerup	12-02-2003. 11:18
hejså jeg skriver til dem der skriver til mig eller hvis jeg finder en der ser sød ud, men vi zez det kan godt være at jeg skriver til dig iaften, skriv igen PLZ, :) PS : du må godt halde mig razzer hvis jeg må kalde dig zoffie

ASSER, OdeNsE-----	12-02-2003. 11:07
Hejzaaaa@... Du lyder sød!!! Vi zes. Knuzzer as. nu kan jeg ikke skrive mere...

IdSo	12-02-2003. 10:51
HeY yOu... ...Nej jeg har ikke gået i børnehave med Helene:( Beskriv lidt mere hvordan du ser ud:) Lagkage & flødeskum IdSo(Ida)

Pia, Agedrup	12-02-2003. 10:42
Hej Sidsel!!!Det er bare ok. at vi bytter numre på fredag men har du tænkt dig at holde kontakten med andre?(ikke fordi at du skal være bundet til mig!)knuzzer Nuzzer P.S har du et kælenavn?

Christian	12-02-2003. 10:34
jo det kan vi når vi har byttet nr. ses

Louise, Odense -	12-02-2003. 10:13
Hej med dig!!! Jeg har langt lyst hår ligesom dig. Og blå øjne ligesom dig. Men til gengæld er jeg temmelig høj ; ) Skal vi skrive sammen??? Det håber jeg! KnuZZer AS!!!!

Pernille www.dudie.webbyen.dk	12-02-2003. 09:44
hejza jeg fik lige lyst til og skrive til en og det blev så dig !!!!!!!!!!!! knuZZer Pernille

Chrise	12-02-2003. 09:35
jeg har set billederne, og de er ikke grimme. ses på fredag......

Christian	12-02-2003. 09:32
ja jeg har mobil så du får mit nr. på fredag

weee.. er de også få mig....;D	11-02-2003. 20:57
hej... jo, vi er da gode venner!!!!! du er rigitg sød. jeg sys da at vi gik lidt AMOK nede i boden! ej, det er fandme alt rilig at jacob og ulrik ved det.... det er noget fucking LORT!!!! hvad skal jeg skrive.... I LOVE YOU...<3<3 fra din dejlige ven sarah og det er så pisse pinligt!!

Kalle, tommerup	11-02-2003. 19:06
hej fedt det er hurtigt, igå HIlen har fundet en ny smiley /.

IdSo 6.a. åløkke	11-02-2003. 18:52
Ja jeg kender godt Tanja:) Jeg er for dyreforsøg:( willeruplund:) skriv tilbage

Ida åløkke	11-02-2003. 14:06
Hey i stuen ... ...undskyld jeg forstyre. Jeg ville bare lige spørge om du ikke ville skrive tilbage og foreslå et godt emne!!! Lagkage & Flødeskum Ida 6.a :):)

Pia, Agedrup	11-02-2003. 12:57
Hej Sidsel!!!Jeg må ikke opgive telefonnumre på internetet men måske på fredag hvem skal du være sammen med derinde?knuzzer Nuzzer P.S har du nået kælenavn?

LOLLE_BOLLE*

11-02-2003. 11:29

hej smukke......

har du det godt??
hvor langt er i noget i det her emne??
vi er ikke noget særlig langt :( og ligesom du så lige før, det jeg skrev til katter, så er det mig der laver det helle..... */TAK/*

glæder du dig ikke *PISSE" meget til du skal på skiferie???
jeg har ALDRIG prøvet at være på skiferie og jeg vil rigtig gerne men jeg kunne jo vælge om jeg ville på ski... eller tril bulgarien også skal vi til bul........ :) :) :) :)

love you.....!! <3 <3 <3 <3

knuzzer lolle-bolle

*KAT*	11-02-2003. 11:00
HEJ MIN SKAT1!!!1' DU ER Såå sød... jeg glæder mig pisse meget til jeg skal på ski ferie... gør du ikke også??? hvornår køre i??+ *vi ses smukke* SKRIV TILBAGE... !!..""KNUzZeR KaT""..!!

hej Sidse	11-02-2003. 10:53
ej, hvor er den blevet fed din 'side... med det der røde og gule skreft... FEDT!!! er hjerterne også for mihg!!!;D????

Kalle, tommerup	11-02-2003. 10:51
HEjza :) ja martin har nok ret din gamle baggrund var ik lige på tommer ?????? jeg kunne godt bruge nogle flere penge så jeg kunne købe min egen com $$$$ SES SKRIV PLZ

hai Sissee...	11-02-2003. 10:49
hva så? vi er vist nået til 12'eren...hvorfor har du lavet din side om den var da fed den anden...(HA HA)JEG FUCKER AF....

Kalle, tommerup	11-02-2003. 10:35
nej det er ik kun for gaverne jeg tror også på ham der oppe i himlen :) glæder du dig til på fredag jeg glæder mig MEGA MEGET :) af to grunde jeg skal ind på den der skole og så skal jeg på ski ferie WEE :) MEN ZEZ hilsen Kalle der gode PS : SKRIV I MIN GB PLZ

Kalle, HEjza :)	11-02-2003. 10:28
JA jef skal konfimeres ik for gaverne for min mor og far siger at hvis jeg ik bliver konfimeret så får jeg ik nogle fest og nogle gaver :( hilden RAZZER SKriv <.>

Kalle, tommerup	11-02-2003. 10:24
HEj zoffie det er også fedt at være i gruppe med dig PREAS YOU Tak fordi at du skrev gud er KANON og det er tykmælk også SE DET ER MIg <.> PS : skriv PLZ i min GB :)

Pia, Agedrup	11-02-2003. 09:48
Hej Sidsel!!!!Jeg håber da også at vi måske kunne være venner og måske holde kontakten efter fredag!!!!Knuzzer Pia

Pia, Agedrup	11-02-2003. 09:43
Hej Sidsel!!!!Kan du ikke sige til Helenete at hun skal sætte en gæstebog ind for jeg vil meget gerne skrive sammen med hende!!!!ZEZ Knuzzer Pia

Nille, AGEDRUP	11-02-2003. 09:38
HEJ Sidsel LIGE NU SIDDER JEG OG SKRIVER TIL DIG, MEN UD OVER DET ER JEG SAMMEN MED Pia, OG JA JEG KUNNE GODT TÆNKE MIG AT VI KUNNE MØDES PÅ FREAG. KNUZ Nille PS. HVAD ER DU? ALTSÅ ER DU FOR JAGT ELLER IMOD, JEG ER FOR FORSØGSDYR.

fra belle/delle...	11-02-2003. 09:10
hai Sisseeyyy...hva så? det er sku sjov dety her (jeg dør af grin) skriver du ikk li!"#€%&/()=?`*

Den smukkeste....;D	11-02-2003. 08:58
hej..... ok, men du lød bare so om at det lignede lort! hyg dig og rasermus jer????? send en seddel... med hvem du ka' li'!!!!!!

hej din putte-prutter......	11-02-2003. 08:23
hej, hej, hej... der er mange der skriver til dig...var!!!! sys du mit hår er grimt????? `nå, men fuck det. hyg..... hyg........ ********************************************** fra sarrrrrrr

Louise, Odense	10-02-2003. 12:31
Hejza Vil du skrive igen. Jeg går på Skt.klemens..!!

Christian	10-02-2003. 12:24
hej gider du ikke skrive i min gæstebog

Helene, odense	10-02-2003. 12:13
hej Sidsel kan du huske at vi varmede vores numser op af brande ovnen i mit sommerhus knussss Helene fra åløkke

Jeppe, Odense http://www.jeppe.bundsgaard.net	10-02-2003. 10:42
Davs Sidsel Du lyder overrasket over at det virker ;-) Du kan jo i hvertfald få det til at se ret sejt ud, selv om du jo ikke er den sejeste - for det er jeg. ! ! =

Heidi, Tommerup	10-02-2003. 10:26
Hej Sidsel... Det var altså ikke mig der ødelagde den... Jeg var på vej op og efter jeg var kommet op dynkede Bolette den ind i hovedet på mig og så gik den i stykker... Knus Heidi

Christian	10-02-2003. 10:24
Jeg glæder mig også til på fredag ses

Søren, Åløkke	10-02-2003. 09:00
Det var ikke mig der skrev i din gæste bog jeg er ikke seje Søren knus Søren

Nille, Agedrup

10-02-2003. 07:33

Hej Sidsel

Du må undskylde jeg har været så lang tid om at skrive tilbage til dig men nu har jeg gjort det. Jeg kan godt se at jeg ikke er så lille som dig for jeg er 153cm høj så jeg er lidt højer ind dig.( Men skidt med det ). Jeg ved ikke om du kan huske den første beskde du fik fra Pia, da Pia skrev den var jeg med til at skrive den.( Det var bare noget jeg syntes du skulle vide )
Knuz Nille
Ps. Jeg håber du vil skrive tilbage om noget.

Fie, odense	08-02-2003. 14:05
ja det er fedt nok lige nu har jeg weekend så jeg er glad. vi har lige fået en ny pige i klassen hun hedder Melissa jeg ved ikke om du kender hende, hun gik på vestre skole føe ...nå men altså men men men vi skrives ved

Seje Søren!!!!!!!, odense Sørens Hjemmeside	07-02-2003. 09:50
Hej Sidsel skriv i min gæstebog

Fie, odense	06-02-2003. 19:36
hej undskyld at jeg ikke har skrevet men min side foesvandt pludselig men jeg har lavet en ny. jeg er for pelsavl, vi måtte ikke selv vælge emner ellers havde jeg ikke valgt det knus Fie vi ses

Nicolaj	06-02-2003. 15:33
Hej Sidsel. Jeg kender osse Christian og vi er rigtig gode venner. Hilsen Nicolaj fra Skt.Klemensskolen

Louise, Odense	06-02-2003. 12:00
Hej!!!! Du virker meget sød og vi kan skrive lidt mig.

Christian	06-02-2003. 11:55
hej jeg har lyst hår, vi må håbe vi finder hinanden på næste fredag skriv snart tilbage.....

Christina, Odense	06-02-2003. 11:52
Hejza ... Lone min lærer har låst min hjemmeside så jeg kan ikke lave et fældt til beskeder fra jer! Så du må blive nød til at skrive din besked i det fældt hvor der står venner! Knuzzer Christina.

Christian, odense	06-02-2003. 09:47
jeg synes også du virker vildt sød

Fie, odense	05-02-2003. 21:55
hejsa fedt med nyt internet hva`. ja Helene kan godt huske dig. jeg høre hende i morgen om hun vil skirve. hvad var det du mente med den 14 februar? jeg hilste lige på tanja i dag, nå...men vi ses eller.. i hvert fald lige foreløbing skrives ved :0)knus Fie k

Christina, Odense	05-02-2003. 20:50
Hejza : ) Jeg går på Skt. Klemens skolen! Fed baggrund ... Knuzzer Christina!

Pia Bang, Agedrup	05-02-2003. 18:20
Ja selvfølgelig kan vi skrive sammen!!!!!!!!!Jeg ved ikke helt præcis hvor høj jeg er men det er der omkring 161 cm.Hvordan ser du sådan nogenlunde ud?KNUS OG KRAM Pia

Niels den Seje, odense Niels den Seje	05-02-2003. 13:38
Hej er du lækker. Hilsen Niels den seje

Seje Søren!!!!!!!	05-02-2003. 13:37
ER du lækker

Seje Søren!!!!!!!	05-02-2003. 13:37
ER du lækker

Seje Søren!!!!!!!	05-02-2003. 13:37
ER du lækker

Seje Søren!!!!!!!	05-02-2003. 13:37
ER du lækker

Jack, odense Jack"s hjemmeside	05-02-2003. 13:34
hej jeg kender Christian han går i min klasse Hilsen Jack

Christian	05-02-2003. 13:11
Hej seje Sidsel du virker meget flink håber vi ses den fredag hvor skolerne skal mødes, p.s der er ikke noget galt i at være den mindste håber du skriver tilbage..

Fie, odense	05-02-2003. 08:49
hej ja jeg går i klasse med Helene og line men hun er lige flyttet fordi hun skulle have ekstra hjælp til dansk. Jeg er 1.60 m har lyst brunt hår og blå øjne. vi skal først til at starte det med for og imod halløjsa nu. vi har time nu så jeg smutter . vi skrives ved knus Fie.

Christian	05-02-2003. 08:28
jeg er imod jagt ses i næste uge

Pernille, Agedrup	04-02-2003. 19:58
Hej Sidsel!!! Du virker vildt sød og jeg håber at du vil skrive tilbage men jeg kan godt se at du får travlt hvis du skal skrive tilbage til alle dem der har skrevet i din gæstebog knuzzzzzzer Nille PS.Jeg er også meget lille!!!

Fie, odense	04-02-2003. 17:28
hej igen igen:o) ja meget gerne, deet er altså en flot side du har lavet, der er nogle mærkelige opgaver de sætter os i gang med i forbindelse med det der parlament halløj sånoget med at fortælle hvad et ord betyder og sådan noget...nå men jeg tror det bliver hyggeligt knus Fie

Pia Bang, Agedrup Har ik` nogen!!!	04-02-2003. 15:51
Hej Sidsel jeg syntes at du lyder forvildt sød og derfor skriver jeg til dig!!! Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal skrive men hvis du skrev til mig så kunne det da være at vi kunne få en samtale igang!! KNUZZER Pia

Christian	04-02-2003. 09:41
hej igen ja vi kan godt vi kan godt skrive sammen

Fie, odense	03-02-2003. 21:34
hej igen det blir egentlig meget sjovt at skulle snakke med andre 6.klasser, det er noget med at vi skal mødes alle sammen på et tidspunktjeg er ikke helt sikker ...nå men ka du hygge dig

Chris	03-02-2003. 09:24
undskyld

Chris	03-02-2003. 09:24
undskyld

Lars og Christian	03-02-2003. 09:23
hej niavana styrer

Lars og Christian	03-02-2003. 09:23
hej niavana styrer

Lars og Christian	03-02-2003. 09:23
hej niavana styrer

Fie, Odense	03-02-2003. 08:57
Hej Sidsel! Tak for brevet. Ja, jeg kender godt Tanja, hun er flink :.) Er du tit i skøjtehallen om fredagen, for så tror jeg at jeg har set dig! Knus Fie

Christian	03-02-2003. 08:22
Hej fed hjemmeside

10.1.3.4.1. Dialog med Pia

Dette er et eksempel på en kommunikation mellem to piger fra to forskellige skoler. Indlæggene er hentet fra hver sin side (Pia skriver på Sidsels side, Sidsel på Pias) og ordnet i kronologisk rækkefølge (ældste først).

Pia Bang, Agedrup Har ik` nogen!!!	04-02-2003. 15:51
Hej Sidsel jeg syntes at du lyder forvildt sød og derfor skriver jeg til dig!!! Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal skrive men hvis du skrev til mig så kunne det da være at vi kunne få en samtale igang!! KNUZZER Pia

Sidsel, Tommerup	04-02-2003. 19:25
Hej Pia! Hva' så??? Selvfølgelig vil jeg skrive tilbage.. Lige nu sidder jeg og glor fjerner..! Hvad laver du???? Hvis du gider skal vi så skrive sammen?? HVor høj er du? Jeg er nemmelig en rigtig lille skid! Jg er kun 1.45 cm (ca.) høj!!! Skriv snart tilbage... Knus Sidsel

Pia Bang, Agedrup	05-02-2003. 18:20
Ja selvfølgelig kan vi skrive sammen!!!!!!!!!Jeg ved ikke helt præcis hvor høj jeg er men det er der omkring 161 cm.Hvordan ser du sådan nogenlunde ud?KNUS OG KRAM Pia

Sidsel, Tommerup	05-02-2003. 19:40
Hej igen... Ej, jeg er glad for vi skal skrive sammen... Nu håber jeg bare vi bliver venner og måske kan vi snakke sammen når vi skla mødes d. 14. februar!!!! IKK?? Skriv snart.... Selv om det her er en kort besked.. Knus Sidsel

Sidsel, Tommerup	06-02-2003. 10:17
Hej Søde!! Lige nu har vi time, men vi må bare være på nettet og skrive til jer... fedt ikk??? Det synes jeg sgu... Jeg har set at du har skrevet til Sanne! Jeg synes også at hun er rigtig sød altså Sanne.. Så et godt valg!!!! he he Knus Sidsel

Pia, Agedrup	11-02-2003. 09:43
Hej Sidsel!!!!Kan du ikke sige til Helene at hun skal sætte en gæstebog ind for jeg vil meget gerne skrive sammen med hende!!!!ZEZ Knuzzer Pia

Pia, Agedrup	11-02-2003. 09:48
Hej Sidsel!!!!Jeg håber da også at vi måske kunne være venner og måske holde kontakten efter fredag!!!!Knuzzer Pia

Sidsel, Tommerup	11-02-2003. 10:16
Hejsa søde.. Helene har en gæstebog, men den ligger som et link nede under hendes side!!! Har du mobil?? For så kan vi skrive sammen efter det her emne!!! IKK???? Knus Sidsel.. Skriv snart!!

Pia, Agedrup	11-02-2003. 12:57
Hej Sidsel!!!Jeg må ikke opgive telefonnumre på internetet men måske på fredag hvem skal du være sammen med derinde?knuzzer Nuzzer P.S har du nået kælenavn?

Sidsel, Tommerup	11-02-2003. 18:44
Hello Pia! jeg mente også at vi bare skulle få hinandens numre på fredag.. Jeg giver heller ikke mit nummer på nettet!!!! Så vi er helt enige.. Lige nu har vi fået vores ADSL til at virke så jeg ville lige skrive! Hvad laver du??? Knus Sidsel.. Skriv! :)

Sidsel, Tommerup	12-02-2003. 07:21
Hej Pia! Hva' så?? Jeg må heller ikke opgive numre på nettet.. Men jeg mente også at vi kunne få hinandens numre på fredag! Jeg glæder mig til at vi ses.. Skriv snart... Knus Sidsel

Pia, Agedrup	12-02-2003. 10:42
Hej Sidsel!!!Det er bare ok. at vi bytter numre på fredag men har du tænkt dig at holde kontakten med andre?(ikke fordi at du skal være bundet til mig!)knuzzer Nuzzer P.S har du et kælenavn?

Sidsel	12-02-2003. 11:21
yes.. Jeg skal holde kontakten med andre!! Men er det ikke ligemeget?? Mine kælenavne er: Zidse-zkat, Zidse, Zidsel.. Du bestemmer selv hvad du vil kalde mig! Hvad er dit kælenavn?? KNus Sidsel

Pia, Agedrup	12-02-2003. 12:38
Hej Sisse!!Er det ikke i orden at jeg kalder dig det?Jo det er bare i orden at du holder kontakten med andre, men jeg har ikke nogen bedste veninde eller ihvertfald RIGTIG god veninde og du lyder som en for mig!!Knuzzer Nuzzer

Sisse	12-02-2003. 13:06
Det kan du bare kalde mig.. for det er jo meget sødt!!! Hvad må jeg kalde dig?? Jeg har mange bedste veninder, men de bedste er en der hedder Tanja, Rosa, Katrine og en anden Katrine! Skriv snart.. Knus Sidsel

Pia, Agedrup	12-02-2003. 19:51
Hej Sisse!!Det var da godt at jeg måtte kalde dig det!!Nå okay du er virklig heldig at have så mange bedste veninder!!Du bestemmer selv hvad du vil kalde mig for jeg har ikke rigtig nået fast kælenavn det er faktisk kun en fra min klasse der kalder mig Nuzzer!!Knuzzer hvad du nu vælger at kalde mig!!

Pia, Agedrup	13-02-2003. 12:11
Hej Sisse!!!!!Vil du hellere skrive sammen med Pernille fra min klasse?Knuzzer Nuzzer

Sidse	13-02-2003. 13:38
Hej Pia.. Jeg vil gerne skrive sammen med jer begge to! Har du noget imod det? Knus Sidsel

Pia, Agedrup	13-02-2003. 17:59
Hej Sisse!!!!!Nej nej jeg skulle bare lige høre, og du skal bare lige vide at hun er forvildt sød hvem syntes du lyder sødest fra min klasse også af drengene?Knuzzer Nuzzer

Pia, Agedrup	19-03-2003. 12:32
Hej Sidsel det var ærgeligt at vi ikke fik hinandens numre den fredag men du så ihvertfald sød ud!!!!!!ZEZ(måske)knuzzer Pia

Sidsel, Tommerup	19-03-2003. 19:02
Hej Pia! Du så da også sød ud, men du smilede ikke så meget til mig når jeg smilede til dig, men FUCK det! Har du ikke en e-mail adresse for så kunne jeg bare skriver mit mobil nr. til dig i en e-mail og det kunne du også til mig...???? Skriv snart.. Knus Sidsel

10.1.4. Notater

10.1.4.1. Notat om de foreløbige analyser af elevinterviewet

[Se http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/udkast/delprojekter/elevinterview for opgaver og baggrunde for opgaverne]

Samarbejde & argumentation

Magt over computeren

Det virkede som om eleverne næsten alle opfattede det som mest naturligt eller hensigtsmæssigt at en dreng satte sig ved tastaturet og, hvis der var to drenge, også ved musen.

Fordelingen af opgaver foregik oftest ved en slags kamp om pladserne. I en enkelt gruppe bestod kampen i at blive fri for at skrive. Der var tilsyneladende ikke opmærksomhed på hvad der kunne vise sig mest hensigtsmæssigt for gruppen eller enkeltpersoner.

Magten over computeren giver tilsyneladende uindskrænket ret til også at bestemme hvad og hvornår der skal trykkes på en given valgmulighed (jf. Eksempel 5 nedenfor). De andre accepterer denne magtudøvelse, men bliver irriterede i længden.

Initiativer: Jeg foreslår at vi tager en klassediskussion om magt over computeren, hvor eleverne får lejlighed til at diskutere fordele og ulemper ved at det altid er nogle bestemte der sidder ved computeren, og hvor de selv kan deltage i udviklinen af regler for gruppearbejde ved computeren. Det kunne fx være: Vi skal fordele opgaverne fx nu sidder du ved computeren så skifter vi om 10 minutter. Eller Du står for at læse op fra skærmen. Vi må ikke klikke på en valgmulighed før alle er enige om det osv.

Fokus

Eleverne er naturligt optaget af formelle problemer ved skrivning særlig komma, stavefejl og punktum. Det er jo helt nødvendigt at være dét i nogle situationer men ifølge processkrivningsteoretikere er det en uhensigtsmæssig praksis hvis opmærksomhed på det formelle altid er i centrum. Gode skrivere er indimellem kun opmærksom på (planlægning af) indhold, andre gange mere på form og formelle træk ved teksten og denne evne til at se bort fra det formelle betyder at indholdet kan formuleres sammenhængende og flydende i stedet for opsplittet og blokerende (jf. Frederiksen & Knudsen 1999:359). Der er flere eksempler på at stavningen fik en blokerende virkning på udformningen af et sammenhængende og dækkende indhold.

Eksempel 1. Christopher, Rie og Pernille er ved at skrive argumenter ned for at Katrine skal stå ansigt til ansigt med Peter når hun slår op med ham (1:103-145)

Pernille	Skriv det med følelser
Christopher	Ja og altså man udtrykker mere sine følelser hvis man siger det altså foran altså står foran. Øhm (skriver)
Pernille	Utro... når
Christopher	Udtrykker
Rie	Kan det være lige meget med stavefejl?
Jeppe	Ja, fuldstændig!
Christopher	Ahr er der nu flere stavefejl? Når ja, der skal to k'er i for fanden. Udtrykker.
Rie	[Bedre sine følelser
Pernille	[Sine følels...
Christopher	Ja... (skriver) sene, det er forkert.
Pernille	Ja...
Christopher	Sine. Det er også forkert. (Højt:) Hvordan skriver man det? (Vender sig mod Rie) Ik' spø[uhørligt]
Rie	(smiler) [Nøjr] (tilføjer prøvende et n, griner)
Christopher	Bare så'n sine?
Pernille	Ja'
Rie	Med et n eller to n'er..?
Jeppe	Ja, det er rigtigt.
Christopher til J	Det der?
Jeppe	Ja, det er rigtigt.
Pernille	(Christopher skriver videre) Ikk' med g ... l.
Rie	-else, nej
Pernille	Følelse
Rie	Nej, skidt med det
Christopher	Følelser ... nej!
Pernille	Og, vis man
Christopher	Står der ikke hvis
Rie	Nej der skal h foran
Christopher	Det hele det skal med. Er du sikker. Det ser ikke særlig rigtigt ud. Føelser
Jeppe	Følelser. Med et l efter ét e. F-ø-l-e-l-ser. Følelser
Christopher	l-e-l
Jeppe	følelser
Rie	Så der skal være e imellem s-er
Christopher	Og så et til?
Rie	eller hvad?
Jeppe	Følelser, med to l'er
Christopher	Hvis man
Pernille	[uhørligt taler for sig selv]
Rie	[uhørligt] Står foran hinanden eller et eller andet
Christopher	Foran personen. (skriver) Er det ét?
Pernille	Ja, såd'n der.
Rie	Jear.
Rie	Skal vi bare sige det?
Pernille	Ja...

Eleverne havde flere argumenter og iagttagelser de kunne have skrevet ned men når nedskrivningen af en linie tager omkring 2 minutter, er det klart at hverken de (jf. Ries Skal vi bare sige det?) eller jeg mener der er tid til at fortsætte. Havde de fulgt min opfordring til at fokusere på indhold og ikke formelle træk, ville de ganske givet kunne have skrevet en længere og mere interessant tekst.

Denne fokus på det formelle er et problem når den enkelte elev skal skrive alene, men særlig når det skriftlige udtryk skal gælde for en hel gruppes udtryk. De gode stavere kan have svært ved at acceptere at de mange fejl får lov at stå urettede men det er for mig at se væsentligt at eleverne arbejder med at bestemme hvornår noget er i fokus og hvornår det ikke er det.

Initiativer: Mit forslag er at vi gør det til et fast tilbagevendende punkt ved indledningen til (dele af) et gruppearbejde at klassen eller grupperne gør sig klart hvad der er i fokus for gruppens opgaver. Er det stavning, er det diskussionen i sig selv (det er det jo fx hvis diskussionen er en forberedelse på en fælles klassediskussion), er det et svar på en opgave som skal afleveres til læreren, er det de enkelte deltageres indsigter (skal gruppens medlemmer forstå nogle sammenhænge, fx lære en regel eller læse en artikel) osv.

Ideudvikling

Jeg så både situationer hvor eleverne brugte hinandens ideer til at tænke videre fra (cummulative, jf. min side om Thinking Together: http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/it-didaktik/tt), jeg så ideer blive overhørt eller forkastet uden afprøvning (competitive eller disputational) og jeg så ideer blive accepteret uden diskussion og uden egentlig enighed.

For at starte med det sidste først. På spørgsmålet om hvordan Katrine skulle få slået op med Peter valgte eleverne hhv. email, sms, at hun skulle stå ansigt til ansigt med ham eller ringe. Der var ingen diskussion om det blandt nogen af grupperne det virker usandsynligt at der ikke i nogen af grupperne har været uenighed. Men det er tilsyneladende ikke blevet opfattet som acceptabelt at markere uenighed. Sådanne diskussioner findes ikke i noget af det materiale jeg har transskriberet og jeg kan ikke på stående fod mindes at det skulle forekomme i de øvrige gruppearbejder. Det er ærgerligt, fordi det netop er igennem argumentation og konstruktiv uenighed at eleverne får dybere indsigt i det de taler om.

Et eksempel på en samtale der kunne have været udviklende (explorative), men som ender som konkurrence mellem personer og ideer (competitive) findes nedenfor. Jeg kalder den konkurrerende fordi eleverne hver har sine ideer og næsten ikke forholder sig til hinandens forslag. Deres ide er deres og det er den der skal føres frem. De steder hvor Christopher forholder sig til Pernilles forslag kunne have udviklet sig til udviklende samtale, hvis Christopher havde givet plads til at Pernille kunne argumentere for sine ideer og Christopher havde svaret med sine modargumenter. Bemærk hvordan Rie (for en sjælden gangs skyld) står fast på sin ide, og at Christopher nødtvungent giver den rum, men at han ender med at tage en rask beslutning som fører gruppen på endnu et vildspor.

Eksempel 2. Konkurrende samtale med explorative muligheder (1:315-337)

Pernille	Du kan vel skrive øhh Coca-Cola
Christopher	Det hjælper os [ikke særlig meget.
Jeppe			[Hvis I skriver Coca-Cola, hvad får I så for nogle sider?
Christopher	[Hvad så med Warner Brothers.
Pernille	[Så Harry
Rie	[Coca-Cola og Harry Potter
Pernille	(begynder at skrive Harry Potter Christopher tager over)
Christopher	(Til Pernilles forslag) Ja ... nej, for det [kan sikkert heller ikke hjælpe os.
Rie				[Coca-Cola og Harry Potter, måske
Rie	Prøv, [prøv og skriv det, prøv og skriv Coca-Cola og Harry Pot... nå...
Christopher		[Ej, jeg tænker mere på Warner Brothers (skriver)
Christopher	(vender sig lidt mod Rie) Nej, men hvad prøv og sig, hvad...
Rie	Coca-Cola og Harry Potter
	(en lærer kommer ind og undskylder henter noget og går igen. Elevernes koncentration omkring deres samtale forandres et øjeblik Og Rie begynder på en ny vinkel)
Rie	[uhørligt] samarbejde dér
Christopher	(Kigger ned og på skærmen) Jaer.
Rie	Hvis man ledte efter det.
Christopher	[uhørligt] ku jo godt være.
Pernille	Ku osse. (skriver)
Rie	Så tror jeg du skulle skrive det hele.
Pernille	Coca-Cola
Christopher	Warner Bros
Christopher	Online. (er kommet ind på Warner Bros. hjemmeside) Haløjsa der var godt nok meget her.

Eksempel 3. Eleverne udvikler i fællesskab en ide. Kummulativt. (1:171-176)

Pernille	[bruge (dikterer til Christopher) For det første ville vi bruge.
Rie	Søgemaskinen
Christopher	Punktum. Skal vi så skrive videre der, eller gå ned på næste?
Jeppe	Det kommer an på hvad I...?
Pernille	Om Harry Potter selvfølgelig
Rie	Og søge efter Harry Potter

Initiativ: Jeg mener det er særdeles vigtigt at eleverne får lært at gøre brug af og udvikle hinandens ideer, at de begynder at opfatte samarbejdet som en hold-indsats og ikke som en konkurrence. Det tror jeg kan ske ved at vi tematiserer det før, under og efter gruppearbejde. Fx ved at bede dem evaluere arbejdet, diskutere hvad der var godt ved formen, hvad der var skidt osv. Det kan så føre frem til at de formulerer nogle klasseregler for gruppearbejde nogle regler som de og lærerne & jeg skal tilstræbe at bruge både på klassen og i gruppearbejde.

Opgaveløsning

Jeg bemærkede generelt at eleverne var for dårlige til at give sig tid til at forstå den opgave de var igang med. Ved alle grupperne måtte jeg forklare de mere subtile sider af opgaven om Pias historie om at Coca-Cola fik penge fra Warner Bros. for at reklamere for Harry Potter. Men flere gange var elevene heller ikke på det rene med den overordnede opgave før de gik i gang jf. fx nedenstående eksempel

Eksempel 4. Christopher begynder på løsningen af opgaven før han har læst hvad den går ud på og på trods af at de andre protesterer (1:611-619).

611	Christopher	(læser mumlende op) Synes det var en dårlig aftale. Men hun mangler nogle argumenter. Hjælp hende med at finde nogle argumenter og vis hende hvordan hun skal gøre, hvordan hun vil gøre noget ved det. (klikker på det trede billede, som han har læst teksten op fra).
612	Rie	Hva... øhmm.
613	Christopher	Katrine kan (læser op fra tekstboksen midt på siden).
614	Pernille	Katrine ...
615	Rie	... synes ikke... (Pernille og Rie indleder læsningen øverst på skærmen).
616	Christopher	Gå ind på siden, bla, bla, bla, bla. (Pernille begynder at skrive)
617	Rie	Hva'?
618	Pernille	Det er Christopher der siger jeg skal skrive det.
619	Rie	Jamen, det...

Initiativ: Jeg kunne forestille mig at eleverne kunne lære at tematisere opgaven ved at de efter oplæsning siger opgaven til hinanden og afklarer eventuelle uenigheder om den, at de opfordres til altid at gå tilbage til opgaven og tjekke med den før de betragter en opgave som løst. Denne praksis tror jeg eleverne selv vil være i stand til at udvikle hvis de tematiserer det på klassen i forbindelse med løsningen af opgaver.

Computerbrug

Skrivestrategier, teknisk kunnen (windowsfærdigheder, browserbrug (fx kende til søg på denne side)

Læsestrategier på skærm.

Jeg kunne iagttage tre forskellige læsestrategier den ene eksemplificeret ved Christopher, der flere gange læste teksten omkring felter med valgmuligheder eller til indtastelse af tekst i stedet for at skabe sig et overblik over siden og forstå hvor hans læsning skulle begynde. Hans opmærksomhed rettedes ofte først mod midten af skærmen og derefter evt. henledt af Rie mod toppen eller bunden. Denne læseform kan sammenlignes med måden vi læser et billede på (og den minder vel også om den måde vi møder verden med synet: Vi fokuserer på det der er i midten af vores synsfelt lige frem for os) men den gav tydeligvis problemer med opgaver udformet af en person der har sine sociale og kulturelle fødder solidt plantet i en papirorienteret tradition. Jeg starter ved begyndelsen det vil for mit vedkommende sige i øverste venstre hjørne og slutter ved slutningen dvs. i nederste højre hjørne.

På sin vis er Christopher godt hjulpet i den mere 'moderne' del af webbet for der er masser af sider der er bygget op efter et princip om at det vigtige er i midten. Det betyder dog ikke at Christopher kan hvile i tryg forvisning om at han har tiden på sin side, for de opgaver som han skulle løse under interviewet og kommer ud for i mange andre undervisnings- og andre situationer fremover vil kræve en evne til at kunne bruge andre læsestrategier end den midtcentrerede. Han skal kunne finde oplysninger eller forståelser som afsenderen ikke nødvendigvis opfatter som det centrale jf. spørgsmålet om hvem det egentlig er der får penge af hvem Coca Cola eller Warner Bros. Det er ikke noget man finder ud af ved at følge alle de fremhævede links (se eksemplet nedenfor).

Christophers andet problem er at han er så let at aflede. Hvis der er noget flot grafik, en intro eller et spil osv. så falder han i staver over det og begynder at spille eller at se introen til ende.

Den første læsestrategi kan vi kalde for den centrerede læsestrategi.

Den anden læsestrategi er den der begynder i øverste venstre hjørne og ikke stopper før nederste højre er nået. Den så jeg også praktiseret (hvem det var, husker jeg ikke på stående fod). Denne læsestrategi har det problem at den tager rigtig meget tid, at den er ufokuseret læseren glemmer tilsyneladende hvad han eller hun er på jagt efter og ender derfor let med ikke at opdage såvel de mere subtile som de helt åbenlyse muligheder.

Den anden læsestrategi kan vi kalde for den lineære læsestrategi.

Og så er der den tredie den som Rie i en vis udstrækning beherskede: Den der orienterer sig overordnet på den side hun er kommet til og derefter forestiller sig hvor på siden der kunne være en vej til det hun søger.

Den tredie læsestrategi kan vi kalde for den fokuserede læsestrategi.

Hendes forestillingsevne såvel som hendes selvsikkerhed var begge utilstrækkeligt udviklet. Hun gav flere gode og konstruktive forslag til hvad de skulle gøre med og på den pågældende side men når hendes forslag ikke blev fulgt af den med magt over musen og tastaturet, gik der ikke lang tid før Rie accepterede det alternative valg og endda forsvarede det over for mig:

Eksempel 5. Efter en pause forsøger Christopher, Rie og Pernille at finde sider om hvordan Coca-Cola angiveligt betales for at reklamere for Warner Bros.' Harry Potterfilm (1:339-363)

Rie	Jeg synes [øhh Harry Potter og Coca Cola eller et eller andet ... for at se [uhørligt] samarbejde
Pernille	(Christopher prøver at skrive) Nu vil jeg prøve og skrive
Rie	Hov det var ikke kun . nå.
Pernille	Nå ja og Coc... Prøv lige at gå tilbage
Christopher	Ej, vent lige lidt det kan godt bruges der er vist noget (mumlelæser) Hey of... måske er der noget her. (Klikker på Warner Bros.-hjemmesidelink)
Pernille	Er der er den der dims de skal fange.
Christopher	[uhørligt]
Pernille	Den er faktisk meget god Harry Potter.
Christopher	[Skal vi bare sidde og vente her eller hvad?
Pernille	Er det et tog der kommer der?
Jeppe	Hvorfor tror I I kan finde noget med Harry Potter og Coca Cola på den side der.
Rie	Fordi at [det var også noget med Warner Brothers.
Pernille	[Fordi det er Warner Brothers.
Jeppe	Er der også noget om Coca Cola?
Rie	Nej, men det kan jo være vi finder noget om det herinde. Hvorfor skipper du ikke introen (peger på skip intro-link på skærmen)

Eksempel 6. Christopher, Rie og Pernille søger efter om det er Coca Cola eller Warner Bros. der giver den anden penge for samarbejdet om Harry Potter Filmen (1:285-304).

Christopher	Går bare ind på dot com. Her. (Klikker på det øverste link i Altavistas søgeside. Coca Colas side kommer frem). Okayyye.
Pernille	Åhr, århar.
Christopher	Coke music. (Christopher kører med musen fra den ene runde kugle der vokser og formindskes rytmisk til den næste han og Pernille læser navnene op på skift)
Pernille	Vanilie Coke, Oh!
Christopher	American [Idol
Rie	[Partnership (peger på den sidste af cirklerne, der hedder Youth Partnership). Uarh, jeg ved ikke (lavt)
Christopher	(klikker på Youth Partnership og Rie trækker sin tvivl i sig. Billedet kommer frem). Så skal vi se.
Rie	Bare lav den større nu.
Christopher	Oukay. Tiger Woods. (En stemme og nogle lyde). [uhørligt (læser op eller gentager et ord fra filmen der kører på siden)]
Pernille
Rie	Jeg tror ikke der er så meget der. [uhørligt]
Pernille	[uhørligt] (Rie og Christopher kigger nærmere på skærmen efter andre muligheder)
Christopher	Ja, det er i hvert fald ikke det her vi skal bruge.
Rie	Skal vi prøve at klikke på noget af det her oppe. (Christopher kører med musen hen over bjælken med muligheder oppe i toppen af siden, standser 3/4 henne)
Christopher	What do you think? Det kan vi godt gå ind på det her.
Rie	Så prøver vi. (Christopher klikker)
Christopher	Name, vi skriver bare mit. (går i gang med at udfylde et skema hvor man kan skrive sin mening om sitet, de specifikke sider de netop har været inde på osv.)
Pernille	År, skuffende.
Rie	Hvad er det, hvad skal vi skrive? Hvad skal vi bruge det til at skrive noget der?
Christopher	Ja men det er fordi vi sender så noget til dem og så får vi svar. (Kikker på uret) nej, det kan vi altså ikke nå påe ... to minutter. Det kan vi vist godt glemme.

Initiativ: Hvordan får vi eleverne til at skabe sig et hurtigt overblik dvs. fornemme sidens kommunikationssituation (hvilken type afsender, hvilke interesser og mål, hvilket emne og fra hvilken vinkel, hvordan er siden bygget op)?

Og hvor vil der i givet fald være det man selv skal bruge (hvordan vil modtagermål og -interesser stemme overens med afsendermål og -interesser) kunne findes?

Kan vi lave øvelser eller diskussioner der giver opmærksomhed på sideopbygning? Kan vi tematisere læsestrategier?

Internetsøgning

Hvordan gjorde eleverne?

De tænkte først og fremmest i sites vi må gå ind på Coca-Cola, Harry Potter, Warner Bros. Når de søgte på nettet var det dybest set blot for at finde disse sites, som de så forventede at kunne surfe igennem efter de oplysninger de søgte. En sådan løsning var ikke hensigtsmæssig fordi opgaven i første omgang gik ud på at finde en formentlig fejlbehæftet kilde og i anden omgang på at finde nyheder der var mere end et halvt år gamle.

Opgaverne lagde op til en anden forståelse af internettet som et sted bestående af tekster på sites. Derfor ville den rigtige søgemaskine være en robot som Google, fordi den søger alle tekster i sin hukommelse (det er ideelt set alle tekster på internettet) igennem for de nøgleord man har tastet ind.

Hvordan forberedte de sig?

Jeg havde lavet en indledende opgave til Katrines undersøgelse af Pias oplysninger. Den gik ud på at eleverne skulle forberede deres søgning før de gik i gang. Forberedelserne bar præg af at eleverne ikke havde bidt mærke i de mere subtile elementer af opgaven Katrine antog at Pia tog fejl i hvem der betalte hvem og ville finde ud af om hun havde ret. Elevernes forberedelse bestod i alle tilfælde i at udtænke hvilke sites de skulle ind på og ikke i at finde på stikord der kunne være relevante i en søgning efter Pias kilder og oplysninger.

En grundig forberedelse kræver en række indsigter.

For det første skal man kende principperne for hvordan internettet er bygget op og hvordan søgemaskinerne søger.

For det andet skal man vide hvad man søger efter (fx læse opgaven grundigt, kende så meget til emnet at man ved hvilke dele af det der er interessante og hvilke der er uinteressante i den givne sammenhæng, vide hvem der kan have skrevet om det og om de i givet fald kan forventes at bruge nettet som publiceringssted osv.)

For det tredie skal man kunne forestille sig tekster der kan handle om emnet. Sådanne virtuelle eller forestillede tekster har afsendere med interesser, mål og fokus. Og i en søgesammenhæng kan sådanne tekster siges at bestå af kombinationer af nøgleord, der ikke optræder i andre typer tekster end de søgte. Dvs. at tekster om at Warner Bros. har aftalt med Coca-Cola at de har ret til at reklamere for og/eller med Harry Potter i forbindelse med Harry Potter-filmen har i hvert fald tre nøgleord: Warner Bros., Harry Potter og Coca-Cola og måske fx reklamere, merchandise, film osv. Eleverne skal arbejde sig frem til en forståelse af tekster som sådanne nøgleordssamlinger og de skal udvikle færdigheder i at søge på sådanne nøgleord.

For det fjerde skal man kunne søge og finde dvs. bruge sin nøgleord i fx Google, kunne vurdere om man får et passende antal links (eleverne blinkede ikke over at få 2 mio. sider med Harry Potters navn for de opdagede ikke at antallet af links var så stort) til at man kan kigge dem igennem uden at skulle bruge uforholdsmæssig lang tid på uinteressante sider.

Hvordan behandlede eleverne de sider de fandt?

Se Eksempel 6, hvor Christopher, Rie og Pernille på må og få bevæger sig fra Coca-Colaforsiden ind på en side om Youth Partnership og herfra til en side hvor man kan give kommentarer til sitet, siderne om Youth Partnership mm. og hvor Christopher uden at orientere sig nærmere går ud fra at han her kan stille et spørgsmål til Coca Cola om de oplysninger han søger. Han opdager ikke at han ikke har opfattet sidens formål korrekt.

Denne tur er ganske typisk og tyder på at eleverne i meget lille grad har fornemmelse for hvad internetsider er, hvad man kan finde på dem og hvordan.

Der var en enkelt gruppe, den med Lasse, Bjørn og Tobias, hvor Lasse og Tobias tilsyneladende havde forstået noget mere af hvad de havde med at gøre.

Et andet eksempel er når eleverne efter lidt hjælp fra mig har fundet sider der omtaler Coca-Cola og Warner Bros.'s aftaler. Også her foregår det hele meget tilfældigt. Før nedenstående eksempel havde Christopher, Pernille og Rie været inde på en underside på SaveHarry.com undersiden handlede ligesom resten af sitet om Coca-Colas omklamring af Harry Potter og en ganske kort orientering på siden ville sandsynligvis have ført dem til forsiden hvor de oplysninger de søgte var at finde.

Her i eksemplet kan man bemærke hvordan særlig Christopher ikke læser eller orienterer sig, men blot klikker sig lidt frem mod det der er i centrum eller fremhævet eller på anden måde tiltrækker sig hans umiddelbare opmærksomhed.

Eksempel 7. Christopher, Rie og Pernille har søgt på Coca-Cola og Harry Potter og efter nogle undersøgelser af linksiden finder Christopher en side fra B&T Marketing & Media.

Pernille	Hey der er flere sider. (Christopher har fundet et link han trykker på. Frem dukker det engelske B&T Marketing & media).
Christopher	About us. (klikker, siden loades ind)
Rie	Nej, der stod jo noget der (peger anmodende). Om at de arbejdede sammen.
Christopher	Var det det? (klikker tilbage)
Rie	Ja ... In the mother of all sponsorship deals, it was confirmed this week that Coca-Cola paid ...
Christopher	Så markerer vi det.
Rie	Nej, jeg tror det er det hele.
Jeppe	Kan I forstå hvad der står?
Rie	[Ja
Pernille	[Næ
Christopher	[Kun noget af det.
Rie	Mn, er det det? [uhørligt] vi har ledt efter?
Jeppe	[uhørligt]
Rie	Ved jeg nemlig ikke.
Pernille	Skal vi prøve det?
Rie	Du behøves egentlig ikke markere det?
Christopher	Det er det heroppe.
Jeppe	Men er I sikker på at det er det I har fundet?
Christopher	Jamen det står der jo. Der står hvor meget de betaler også. [Så skulle vi bare sætte det ind der hvor det står ikke?
Jeppe	[Nå ja ... Så Coca Cola betaler. Ja. Nej prøv at se [hvad der står
Rie	[Der stod Coca-Cola havde tjent penge.
Jeppe	Ja, der stod at Coca-Cola havde tjent penge.
Christopher	Nå!
Rie	Fordi de havde sponseret
Jeppe	Er det Coca Cola havde tjent pengene.
Rie	Ja fordi de havde været sponsorer.
Jeppe	Står der ikke Coca-Cola paid? Altså betalte 150 mio. dollors
Rie	It was confirmed that this week, jo det står der.
Jeppe	Så her står der faktisk at det er Coca Cola der betaler. Pia hun påstår at det var Coca Cola der fik pengene.
Christopher	Lier! Skal vi så kopiere det der og sætte ind i den lille kasse.

Når man har forberedt sig og fundet et passende antal sider, hvad gør man så?

10.1.4.2. Notat om forløbet af 2. verdenskrigsforløbet

For planlægning se årsplan for 6. klasserne. Se også Notat om Internettet ned på gulvet.

Lærerne foretog små ændringer i planlægningen (bl.a. udgik Anne Frank til fordel for Øen i fuglegaden) i forhold til min formulering af vores fælles ideer. Jeg havde foreslået at elever og lærere i deres tekstlæsning skulle arbejde med vurdering af holdning i en tekst. Dette er det ikke min fornemmelse at de havde forholdt sig til eller udført i nogen særlig grad. Jeg tror at en sådan analysepraksis vil være anvendelig også i sammenhæng med analyse af internettekster.

Uge 33-34

Fredag: (Fortalt af Lisbet) Lærerne deler klassen op i to grupper en lille gruppe og en stor. Den lille gruppe lukkes inde i det ene klasselokale og sættes til at løse hold kæft-dansk og matematik-opgaver. Den anden får lov til at spille på computer, spille brætspil og i det hele taget more sig og have det sjovt. Eleverne fra den store gruppe synes det er underligt med den lille gruppes isolation og at de skal arbejde mens dem fra den store gruppe morer sig skal vi ikke bytte på et tidspunkt? Nej er svaret. Den lille gruppe hører dem fra den store gruppe og synes det er uretfærdigt at de får lov at more sig. I den efterfølgende skriftlige tilbagemelding synes den lille gruppes medlemmer at det var urimeligt. Det har flere fra den store gruppe også været inde på mundtligt men skriftligt udtrykker de bare glæde ved at de kunne more sig mens de andre skulle arbejde.

Lærerne har givet eleverne en lektion i forskelsbehandling og klassen diskuterer bagefter om det er tilladt i Danmark.

Tirsdag: Eleverne sidder ved computerne og skriver ned hvad de ved om anden verdenskrig og jøderne. Derefter skriver de hvad de gerne vil vide. Eleverne har noget basal viden om at der var noget med nogle jøder som blev forfulgt og dræbt. Nogle ved noget om krigen og våbnene, andre ved noget om koncentrationslejrene osv. Eleverne vil gerne vide noget om nazisme, jødedom, krigen, atomvåbnene osv. Alt i alt virker denne nedskrivning som en fremragende måde for eleverne at få sig sporet ind på emnet og få fornemmet hvad de kunne tænke sig at blive klogere på, og for lærerne til at få en fornemmelse af hvad der er af forudsætninger hos eleverne og hvor deres interesser ligger.

Eleverne skriver direkte på computer og gemmer i fællesdrevet i 6-klassernes mappe i mappen jøder lærerne har tænkt sig at samle teksterne sammen og kombinere dem. Vi diskuterer nødvendigheden af at lave flere mapper. Vi bliver enige om at der kunne være ræson i at en gruppe elever arbejder med at strukturere viden og spørgsmål i en samlet tekst som kan danne baggrund for gruppefordeling og indsatsområder.

De skriver langsomt, men det lykkes dem at få skrevet en halv til to sider (med stor tegnstørrelse). De fleste laver en stor overskrift og centrerer den. Nederst skal de skrive deres navne og filnavnet. Jeg instruerer et par grupper i at indsætte det automatisk (indsæt->felt->filename) og er spændt på om det vil sprede sig. En af drengegrupperne var stolte over at kunne det.

Onsdag og fredag: Elevernes det vi mener at vide og det vil vi gerne vide skrives sammen af to grupper til to papirer med det mener vi at vide og med.

Uge 35

Tirsdag og onsdag: Se Notat om internettet ned på gulvet for en beskrivelse og vurdering af den del af forløbet.

Uge 36

Tirsdag søgte eleverne.

Uge 37

Tirsdag brugte eleverne den første time på engelsk. Se Notat om færdighedstrænende programmer. De tre følgende timer skulle eleverne arbejde med det de havde fundet på nettet. Nedenstående er citat fra email fra Lisbet.

I fredags satte vi dem til at læse det igennem, som de havde fundet, da de søgte. Nogle havde ikke fundet noget/ ret meget. Det var en dårlig time. Dels havde vi ikke tid nok, og dels tror jeg ikke, vi havde gjort helt op med os selv, hvad vi helt præcis ville forlange. [...]

På tirsdag kunne jeg tænke mig, at vi fik lidt overblik og fik præciseret opgaverne.

- Nogle (muligvis Elisa og Betina) skriver om hele forløbet: Hvad skulle de lære noget om (vi SKAL altså være bedre til at formulere og offentliggøre vore mål! siger jeg lige til mig selv blandt andet), hvad gjorde de, hvorfor, hvad fandt de ud af..... To andre elever læser igennem og hjælper med rettelser før noget lægges på hjemmesiden.

-Alle andre skriver, hvad de har undersøgt (hvilket spørgsmål/område undersøgte de nærmere), hvordan de gjorde (hvilke søgeord brugte de og hvad stødte de på på deres vej), hvad de fandt ud af (svar på spørgsmålet/ forklaringer på det de har søgt viden om) hvorfor de mener, at kilden er troværdig (argumenterne de brugte før de printede ud). Det behøver ikke være lange udredninger, men overvejelserne skal gerne være der.

- De som ikke fandt svar på deres spørgsmål, forklarer hvad de forsøgte med hvilket resultat og reflekterer skriftligt over, hvad grunden kan være. Hvis nogen har tid til overs kan de evt. søge på et nyt spørgsmål.

Hvordan skal vi strukturere det på hjemmeside?

Vi får teksten om hele forløbet, Det-mener-vi-at-vide-arket, spørgsmålene, gruppernes besvarelser/forklaringer.

Jeg er ikke helt afklaret endnu, men måske skulle vi starte med at skrive mål på tavlen

Målet med forløbet er at eleverne

kender forløbet af 2.verdenskrig i hovedtræk

har viden om jødeforfølgelser før og under krigen

kender baggrunden for nynazisters holocaustbenægtelse

har viden om internettets opbygning og søgemaskiners funktion

kan søge oplysninger på nettet og

kan forholde sig kritisk til disse oplysninger.

Vi har vist timerne frem til kl 11.30 bortset fra biblioteket, hvor alle SKAL have noget at læse i.

Citat 1. Uddrag af email fra Lisbet 8/9 2002.

Eleverne arbejdede to og to med at erindre sig deres søgningsproces og deres undersøgelse af såvel indhold som kommunikationssituation i de tekster de havde betragtet som relevante.

Hvad er det smarte ved det? At få generindret hvad der var sket og få arbejdet med det endnu en gang.

Generelt var problemet: At eleverne ikke havde læst det de havde fundet, at de kun nødtvunget gjorde det. Vi har et problem eller en dobbeltbind. På den ene side skal børnene være i skolen. Det siger loven, og den håndhæver vi og derfor legitimerer vi den. På den anden side synes vi også at eleverne skal være interesserede i det der foregår. Når vi giver dem mulighed for selv at formulere hvad de gerne vil vide, bliver vi forundrede eller skuffede når de efterfølgende ikke gide følge op på deres spørgsmål.

Er det fordi vi mere arbejder med en sag (et emne) end med et problem der opleves som relevant af eleverne?

Er det fordi eleverne oplever sagen som en skolesag, noget de ikke har noget ansvar for?

Hvordan kan eleverne have et ansvar når vi i udgangspunktet har taget det fra dem ved at kræve at de skal være i skolen og ved at definere at det der skal ske der er bestemt af hvad der står i klare mål og af hvilke specifikke klare mål vi skal beskæftige os med (om det er matematik, dansk, historie osv. og om det er analyse eller produktion)?

Layout

Eleverne er glade for at give deres tekster et personligt udtryk. De holder af at farve og vælge skrifttyper, at finde billeder osv. Denne interesse synes jeg vi må tage konstruktivt udgangspunkt i. Derved tager vi udgangspunkt i at eleverne faktisk kommer til skolen med nogle forudsætninger og interesser. Det er jeg enig med Birgitte Holm Sørensen i er vigtigt. Men så bliver problemet for mig at se at vi nok tager dem og deres interesser og forudsætninger alvorligt men vi gør det med en bagtanke vi har en skjult læreplan den kan vi naturligvis eksplicitere i et eller andet omfang så de er med til at få deres personlige interesser til at hænge sammen med de påtvungne interesser. Hvordan gør vi det?

Initiativ: Måske opfordrer vi dem til at bruge såvel timer som frikvarter og fritid i øvrigt til at lave den flotteste hjemmeside. Måske opfordrer vi dem til at konkurrere om det. Og så bruger vi disse konkurrencer til i fællesskab at udvikle kvalitetskriterier som kan formuleres på et opslag i klassen og på webbet. Men lægger vi så en lærerintention ned over dem og er der noget galt i det?

Samarbejde

Lisbet siger at det ikke går godt med det ved computerne (hvordan?). Jeg så det også ved elevinterviewene: Der er klare hierarkier dem der er bedst til at skrive, dem der er bedst til computer - og i blandede grupper: drengene sætter sig helt naturligt ved computeren.

Initiativ: Vi må få eleverne til at udvikle regler for det. Og skrive det op på en planche.

Efterbearbejdning

Det er væsentligt at eleverne arbejder med hinandens tekster for at de får en oplevelse af at deres tekster bruges til noget og for at de lærer det de andre har undersøgt og for at de kan lære at kritisere hinandens produkter konstruktivt.

Fredag d. 13. september havde eleverne 2 lektioner til at bliver færdige med deres tekster og lægge dem op på hjemmesiden. Det var ikke alle der nåede det.

Vi havde diskuteret en del problemet med at eleverne ikke læste hinandens tekster og gav derfor eleverne som opgave at skrive deres egne tekster ud sammen med de sider de havde linket til. De skulle så vælge en af de andre gruppers tekster, læse dem igennem og stille et quizspørgsmål til dem (og skrive svaret på et andet papir). Tilsammen skulle disse quizspørgsmål på hjemmesiden og eleverne skulle lave en konkurrence om hvem der kunne svare på flest spørgsmål.

Om fredagen kom eleverne kun igang med opgaven.

Lisbet kiggede på teksterne i løbet af weekenden og var ikke udelt begejstret for kvaliteten. Nogle havde gjort det så godt de kunne andre var alt for ringe.

Jeg har siddet og læst på klassens hjemmeside - det de har lavet om 2.verdenskrig.

Mange af teksterne synes jeg simpelthen er for ringe. For nogle elevers vedkommende må man sige, at de har gjort, hvad de kan. De magter nok ikke at gøre det bedre. Men andre ville med lethed kunne præstere mere. For eksempel Kasper og Morten, Travis og Lasse F, Christopher og Dennis, (Martin og Jacob).

Jeg ved ikke helt, hvordan vi skal forholde os. Der er jo flere muligheder:

1) Bede alle gennemgå egne tekster igen med forbedring for øje.

2) Udpege dem, som vi mener, bør lave noget om.

3) Skrive vor evaluering til efter deres tekster og her redegøre for det, vi har observeret hos nogle elever: Manglende læsning af tekster og for lille indsats i skriftlig fremstilling.

4) Lade siden tale for sig selv og tage det op til elev- og skole/hjemsamtalerne.

Hvad synes I? Eller I er måske slet ikke enige med mig i udgangspunktet?

Citat 2 Mail fra Lisbet 15-09-02

10.1.4.3. Notat om forløbet Internettet ned på gulvet

Forløbet findes beskrevet på

http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/udkast/uvmat/internettet_ned_paa_gulvet

Ideen er i korte træk at afbilde et internet på gulvet, så eleverne kan opleve kropsligt hvordan principperne bag internettet er. De fungere først som søgerobotter der går fra side til side ved at følge links og dernæst er de søgemaskiner der søger i de af robotterne indsamlede sider.

Vi forsøgte ideen 27. august 2002 fra kl. 10-11.30. Første del af forløbet er optaget på videobånd nr. 17. Vi fortsatte onsdag d. 28. august 2002 fra 12-13.30. Første modul er optaget på videobånd nr. 18.

Jeg forklarede hvad det hele gik ud på hvordan siderne var opdelt i sites og hvordan der internt og eksternt i sitene var links fra side til side. Dernæst hvordan søgerobotter bevæger sig mellem linkene og hvordan de kopierer siderne ned i deres egen hukommelse.

Jeg satte den ene halvdel af eleverne (12 personer) i grupper af 3 til at agere søgerobotter mens den anden halvdel så på. Den anden halvdel fulgte efter (14 personer). Det var ikke umiddelbart indlysende hvad der gik for sig for en del af eleverne. Jeg forsøgte at forklare principperne hvordan søgerobotterne kopierer en side (symboliseret ved at tage den op fra gulvet) og ser efter links til nye sider og hvordan de derefter bevæger sig til nye links eller nye sites. Hvorvidt eleverne fik fat i det princip skulle vise sig dagen efter når eleverne skrev ned hvad de lærte dagen i forvejen. Se nedenfor.

Efter robotternes gennemtrawling af nettet gik søgedelen i gang. Den ene halvdel skulle søge efter sider af interesse (og særlig om Anne Frank), den anden del var søgemaskiner. Jeg havde tegnet søgefelter på tavlen med forskellige søgemaskinenavne ovenover, som eleverne skulle skrive deres søgeord i. Det var så meningen at søgemaskineeleverne skulle søge efter de pågældende ord i deres tekster og finde ud af at de fandt mange forskellige sider, hvis ikke søgeordene var mange og præcise. Det gik op for flere at der skulle flere ord til og vi fik også slået fast at skriver man et helt spørgsmål så søger maskinen på alle ordene i spørgsmålet (incl. hvilke, hvilken osv.).

Desuden fik vi antydet at man ikke kan tro på alt man læser.

Efter en tur på biblioteket gik eleverne i gang med at søge på det virkelige internet efter tekster der handlede om hvorvidt Anne Franks dagbog er et falsum eller sand. Nogle af eleverne skulle lokkes med at de fik fri når de havde fundet svaret hvilket slet ikke er så lige til. De fandt frem til en revisionistisk side med 66 spørgsmål og svar og konkluderede at dagbogen er et falskneri. Jeg viste dem holocaustcenterets tilbagevisning og bad dem finde flere sider der underbyggede deres opfattelse. Andre ledte jeg på sporet af en undersøgelse af hvem der er ophavsmænd til de fundne sider og fortalte om nynazister og revisionsiter. Så tror jeg ikke på hvad de siger var reaktionen og kimen til en mere kritisk tilgang til internettekster var lagt.

Dagen efter skulle det vise sig at eleverne var uenige om hvorvidt dagbogen er et falsum flere hævdede at kuglepennen den er skrevet med først blev opfundet efter krigen hvilket er en almindelig revisionistisk opfattelse men tilbagevist med understøttelse i retsager i Holland.

Det er for mig at se derfor yderst væsentligt at lærere løbende er opmærksom på hvilke opfattelser eleverne har efter søgning på internettet. Deres egen kritik kan i hvert fald i begyndelsen ikke stå alene.

Den efterfølgende dag var eleverne i klassen og indledte på Lisbets opfordring med at nedskrive i deres logbog hvad de havde lært dagen i forvejen. Nogle skrev: Ingenting, andre skrev på livet løs. Efterfølgende forestod Lisbet en samtale om internettets opbygning i sites og sider og links, om søgning, søgetips, kritisk stillingtagen mm. Nedenfor er mit svar på Lisbets spørgsmål om min vurdering af dagene citeret fra email.

Jeg synes at det lød til at eleverne konkret og teoretisk har grundlaget for en forståelse af rigtig mange af de ting man skal være opmærksom på og kunne ifbm. internettet.

jeg har tænkt følgende om elevernes læring

- Elevernes søgninger var mere varierede og prøvende - men det var ikke ensbetydende med at de alle lykkedes. Det er måske farligt at de lige nu og her får for mange fiaskooplevelser - de skal nok opleve at det faktisk nytter at udtænke gode nøgleord.

- Nu oplever jeg desuden problemerne som

1) Eleverne har ikke helt blik for hvad linksiden egentlig præsenterer for dem. De korte sætninger giver tilsyneladende ikke umiddelbart en forståelse af hvilken type side de står overfor (i dag så jeg en elev søge efter Kalmar (byen) og klikke på en link til en side som solgte kalmar-huse). For at forstå hvad linksiderne er skal man vide hvad de løsrevne delsætninger siger (at der er denne stump med ordet, så er der noget tekst (repræsenteret med ...), så kommer en ny stump med et andet nøgleord osv.) dvs. kunne skabe endnu en virtuel tekst udfra tekststumperne og vurdere om denne tekst kunne indeholde interessante informationer. Jeg tror vi skal prøve med en søgning hvor vi helt præcist ved hvad eleverne skal søge og hvordan. (Og jeg kommer til at tænke på vores spil På bagsiden af hver tekst er der sådan nogle linksidetekststumper som man ser når man har søgt og fundet siderne og ser linksiden - derudfra skal man bestemme om man vil se på siden - og man må maks se på 3 (og så må man fx have fundet 6)). Kort sagt Vi skal træne linksidelæsning (som Susanne et-eller-andet også foreslår).

2) Når eleverne endelig har fundet en side der indeholder (noget af eller om) det de søger, er de alt for hurtige til at lægge teksten væk. Her skal de jo til at praktisere en helt ny strategi De skal nærlæse og evt. bruge teksten til at præcisere søgningen med nye nøgleord. Teksten skal ikke blot udskrives eller kopieres eller vises frem til lærer og medelever - men det bliver den ofte blot (også i 9.a). - jeg synes jeres ide med at de skal skrive hvad de fik ud af det er helt i top. Så må vi håbe hjemmesiden fungerer!

3) Jeg tror bl.a. at problem 2 hænger sammen med at spørgsmålene de skulle besvare var for upræcise - eller ubesvarlige. Så oven i hatten tror jeg vi skal arbejde med at eleverne (og vi) lærer at formulere mere præcise spørgsmål - eller lader det være en væsentlig del af søgningen undervejs. Når man har fundet en tekst må man præcisere sit spørgsmål - skrive det op på ny og besvare det med den pågældende tekst og evt. foretage nye søgninger. Jeg tror også vi må være klar til at gå i klinch med spørgsmål der ikke er umiddelbart besvarlige, fx Måtte man svare hitler igen?

4) det fjerde problem er - i forlængelse af de øvrige - at jeg faktisk ikke tror at eleverne har særlig meget dybere forståelse for de problemstillinger de undersøgte. Men kimen er lagt.

5) Er måske ikke et problem, men et spørgsmål som bliver svært at svare på Hvad får eleverne egentlig ud af at se mange sider mere eller mindre i relation til emnet - og såmænd også helt uden for. På den ene side flyver informationerne bare forbi dem - og de bliver immune over for tekst - på den anden side får de en masse stumper af viden som tilsammen forøger deres indsigt i deres og vores verden.

6) Jeg tror deres overskud til kritisk stillingtagen var begrænset. Så vi må vedblive at vende tilbage til problemstillingen så det til sidst er helt naturligt for dem at overveje hvem de taler med.

(Citat fra email til Lisbet 29-08-02)

Initiativer

Vi skal have trænet linksidelæsning. Fx som Susanne Munch (Informationsteknologi i danskundervisningen 2002:33f) foreslår: Læreren finder en god linkside, som hun skriver ud og kopierer. Nu skal eleverne vurdere hvilke der er de mest velegnede (give dem point på en skala fra 1-10) og kunne argumentere for det. Så diskuteres vurderingen på klassen og den bedste og den ringeste side udpeges. Derefter afprøves søgningen på computerne og eleverne resultaterne skal nu gives en vurdering igen, som klassen til sidst diskuterer og bliver enige om.
Vi skal have eleverne til faktisk at læse det de finder. Her støder vi ind i motivationsspørgsmålet (hvordan skabe motivation og engagement i en situation der dybest set er tvangsbaseret?). Vi kan fortsætte tvangen ved at stille spørgsmål til teksterne (fx lave et fast spørgeskema (fx Skriv tre centrale faktaoplysninger fra teksten. Skriv et referat af teksten. Skriv den holdning til emnet teksten giver udtryk for)) eller vi kan forsøge at finde veje til at eleverne oplever skolen som en tvungen ramme om aktiviteter de har stor indflydelse på og føler ansvar for. Det sidste er ikke let. Men det kunne da være rart hvis computerne på en eller anden måde kunne være medvirkende i den retning.
Vi må arbejde med elevernes kritiske sans. Som en indledende foreslår jeg at vi indfører det som fast praksis at eleverne hver gang de bruger en tekst skal henvise til siden med en link og at de også skal henvise til den side de kan finde der giver flest oplysninger om bagmanden, -kvinden eller -institutionen tillige med 1-2 linier med deres egne ord om den/de pågældende. Det kan gøres til en fast og mere eller mindre automatisk praksis, som også dem der ikke kan se nogen grund til eller er i stand til at forholde sig kritisk, kan finde ud af.
Problemet med spørgsmålenes besvarbarhed. Internettet er uden nåde (sikke en personificering!) i sin tavshed eller sin umanerlige larm når elever stiller spørgsmål der er for brede, for smalle eller for konkrete. Vi har behov for at arbejde med at eleverne lærer at forestille sig den tekst der er svaret på spørgsmålet altså at forestille sig om den tekst kunne eksisterer på internettet og hvad der i givet fald kan stå i den. Da arbejde med problemformulering jo er et ret centralt emne når eleverne skal lave projekt her i 6. og siden i hvert fald i 9., så er det jo nærliggende at slå to fluer med et smæk: At arbejde intenst med opstilling af det gode spørgsmål. Vi må lave en eller anden leg hvor eleverne stiller hinanden spørgsmål som de må svare på hvis spørgsmålet lever op til nogle kriterier. Fx Svar på spørgsmål der er faktaorienterede - men påpeg at det er alt der er at sige og at der ikke nødvendigvis er et svar. Svar på spørgsmål der handler om et almindeligt emne - men påpeg at spørgsmålet bliver mere interessant ved at blive konkretiseret (fx hvad er jødedom -> hvad er forskellen på jødedom og kristendom -> hvad mener jøder om Jesus -> hvad mener jøder om Jesus' næstekærlighedsbudskab). Vi voksne skal nok arbejde mere med problemformulering og forsøge at lære det vi lærer fra os.

10.1.4.4. Notat om søgning på internettet efter oplysninger om Öland, 9.a.

29. august 2002, 8-9.30. 9.a skal på udveksling hos en svensk klasse på Öland (Skansenskolan i Mörbylånga Kommun). Jeg skulle have stået for undervisningen, men på grund af teknisk nedbrud på hjemmesiden måtte Jørgen tidligt på morgenstunden tage en rask beslutning om hvad eleverne kunne arbejde med i de første to timer. Han besluttede at de skulle søge på nettet efter oplysninger om Öland, Kalmar, Mörbylånga, Skansenskolan, Alvaret mm. Jeg syntes det var en god løsning og mødte op og deltog i timerne.

Jørgen indledte med at opfordre eleverne til at finde ud af hvad det egentlig var for et sted de skulle hen. Jeg gik rundt og kiggede og vejledte, mens Jørgen vejledte og arbejdede ved lærercomputeren.

Elevernes opgave var altså af typen Find noget om emnet. Den type opgave resulterer ifølge min hidtidige erfaring let i at man finder mere eller mindre centrale tekster og ikke kigger nærmere på dem for nu har man jo fundet noget om. Men med den korte tidsfrist var det det bedste vi kunne komme på.

Der var meget stor forskel på hvor sikkert og hurtigt eleverne fandt frem til de sider de skulle bruge. Nogle fandt hurtigt både turistsider, skolen, kommunen mm. Andre skrev www.öland.se i adressefeltet. Svenske og danske bogstaver kan stadig ikke bruges i .se og .dk (men underligt nok godt i .com, .nu m.fl.). Atter andre forsøgte at søge fra jubii og fik registersider med lille relevans eller ganske få søgemaskinesider.

Vi skal nok have introduceret eleverne for forskellen på robotter og registre. Desuden skal en stor del have en større indsigt i hvordan internettet fungerer sites, hjemmesider, søgerobotter, søgetips mm.

Når eleverne fandt sider om Skansenskolan, turistattraktioner osv. lod de til at mene at de havde opfyldt opgaven der var tilsyneladende ingen der opfattede fundet af teksterne som en biting for det egentlige at læse om emnet. Tværtimod. Jeg forsøgte at få nogle af eleverne til at interessere sig for og undersøge hvad der adskilte Skansenskolan fra Tallerupskolen det er en overbygningsskole som er organiseret i selvstyrende arbejdsgrupper, hvor skema, arbejdsopgaver, fysiske forhold osv. planlægges i fællesskab. Altså tilsyneladende en ret anderledes organisering og en anden måde at opfatte skolegang på, end den mere centralt og ufleksibelt styrede og lærerbestemte form Tallerupskolen praktiserer (og jeg siger udtrykkeligt mere end Skansenskolan, men ikke meget for der er en del fleksibilitet og medbestemmelse på Tallerupskolen i forhold til så mange andre danske skoler). Med lidt hiv og sving lykkedes det at få fx Joachim og Per og Anders til at kigge lidt nærmere på sagerne og Dennis kunne kort interessere sig for elevrådet på skolen men et egentligt engagement kan man ikke tale om.

Nu bagefter kan jeg se at vi kunne have taget en forberedende diskussion om hvad det egentlig var eleverne kunne være interesserede i at vide vi kunne have formuleret præcise spørgsmål og have fordelt opgaverne mellem eleverne, så dem der interesserede sig for et aspekt kunne koncentrere sig om det. Vi kunne have klargjort målet med søgningen, hvad det skulle anvendes til og hvem der skulle have glæde af det.

10.1.4.5. Notat om Tallerup News

Dette er en notat jeg skev sideløbende med arbejdet med Tallerup News (se 5.3.4.3.). Jeg har ændret navnene på eleverne og på enkelte af de emner de arbejdede med og redigeret formelle fejl. Den sidste del af notatet har jeg udeladt, da der her alene er organisatoriske overvejelser, og da jeg ikke vurderer at der er relevante oplysninger for denne sammenhæng.

Min forberedelse

Researchen foregår sikkert i høj grad på nettet. Jeg vil foreslå at vi på et tidspunkt forsøger os med forløbet internettet ned på gulvet, som ligger på nettet på www.jeppe.bundsgaard.net/phd/udkast/uvmateriale/internettet_ned_paa_gulvet. Det er min fornemmelse at flere af eleverne vil have glæde af at finde ud af hvordan internettet fungerer og hvordan de kan søge hensigtsmæssigt på det.

Senere, fx når en af eleverne viderebringer oplysninger der er mere eller mindre tvivlsomme, kan vi tage det kritiske perspektiv op. Hvordan kan man vide om det er rigtigt det man læser? Hvordan kan man vide hvad dem der har skrevet teksten vil med den? osv.

Jeg synes vi skal stille klare krav til kildeangivelser helt fra starten af. Dvs. Man skriver altid adressen ned på en hjemmeside man citerer fra eller på anden måde har oplysninger fra. Det kan være i word eller på papir. Vi kunne udarbejde et ark der skal udfyldes med oplysninger om adresse, producent, pålidelighed, forudsætninger osv. Derved laver vi en art stillads for kildekritikken, som eleverne kan lægge væk senere, men som de forhåbentlig vil have med sig sidenhen. Det kan være en fast praksis at alle artikler afsluttes med henvisning til de anvendte websider.

Dernæst:

layout skal på plads nogen skal lave et hoved til avisen, andre kan ud fra en konkret artikel lave en skabelon for hvordan artiklerne skal se ud.
skrivning. Måske igen med Tverskov som indledende læsning. Løbende diskussion af målgruppe, avisens sammenhæng, genrer (baggrund, feature, notits, artikel, ledende artikel osv.), artikelserier osv.
artiklerne lægges op og gives kommentarer efterhånden af redaktøren og en person fra en af de andre grupper direkte på webben. Her skal vi nok have en løbende diskussion af hvordan man giver konstruktive kommentarer (dvs. at man siger hvad der er godt og hvad der kunne blive bedre og ikke mindst giver man forslag til hvordan noget kan blive bedre), kan der laves diskussionsforaer på de pågældende emner? osv.
Løbende redaktionsmøder. Løbende chefredaktionsmøder.

Forløb

Læreren indledte mandag d. 4. november med at gennemgå hvordan en traditionel avis er opbygget. Desuden gennemgik han redaktionernes opbygning og arbejde. Derigennem fik eleverne en fornemmelse af hvad det er de skulle i gang med og de fik et grundlag for at tilrettelægge deres egen avis.

Vi lavede en kompetenceudvikling på tilrettelæggelsen af avisen: Jeg opstillede en række spørgsmål, som grupperne skulle svare på. En elev har sekretæransvaret og skriver ned evt. på computer. Her er teksten eleverne fik:

Ideudvikling. 9.s avis.

Vælg en sekretær og en dirigent. Sekretæren skriver i stikord hvad I taler om på computeren. I har 10 minutter til at svare på alle tre spørgsmål. Dirigenten har ansvaret for at I når det.
Når de ti minutter er gået skifter I bord, så I går hvert til sit. Sekretæren bliver og er sekretær i den nye gruppe. Vælg en ny dirigent og svar igen på alle tre spørgsmål.
Efter 7 minutter går I tilbage til den føste gruppe. Nu skulle I gerne have fået nye ideer i hver jeres gruppe og svarer nu igen på de samme spørgsmål på en mere kvalificeret måde.

Spørgsmålene er:

Hvad skal avisen hedde?
Hvilke sektioner skal der være (overordnede emner)?
Hvilke emner skal vi have med?

for hvert emne formuler en problemstilling der skal behandles dvs. et spørgsmål som ville være interessant at få et svar på.

Ideudviklingen fandt sted tirsdag d. 5. november. Eleverne arbejdede rimelig seriøst og fik diskuteret såvel navn som sektioner og emner.

Jeg fortalte eleverne at jeg regner med at modtagerne af avisen bliver flere end de er vant til jeg forestiller mig at vi ved endt avisskrivning sender en pressemeddelelse til de øvrige lokale nyhedsinstitutioner men kun hvis det bliver et godt og seriøst produkt eleverne får lavet.

Problemstillinger ifht emnerne var det småt med. Det tror jeg vi skal arbejde mere med. Måske skal det vente til eleverne har researchet en smule så ved de noget og så er det jo lettere at stille spørgsmål, de vil have besvaret. Men samtidig tror jeg det er vigtigt at vi fastholder vores opmærksomhed på at eleverne skal tænke vinkler og fokus gennem hele forløbet.

Navnet: Tallerup News.

Redaktionerne eleverne valgte var: 1) Sport, underholdning, vejret og annoncer(?). 2) Erhverv og økonomi. 3) Politik og debat. Nu jeg sidder her, mindes jeg at de talte om kultur også den mangler, tror jeg. Måske skal vi lave endnu en redaktion der tager sig af det måske skal den op på sportssektionen?

Næste trin

Næste trin på vejen er at eleverne skal have lavet redaktioner. Jeg har sagt til dem at de skulle overveje hvilke redaktioner, de ønsker at være på. Jeg tror det er væsentligt at de får lov at beskæftige sig med det der interesserer dem på den anden side er det måske ikke så smart hvis alle tager sig af sporten (eller?). Og på den tredie side sport kan jo også handle om både økonomi og politik...

I redaktionerne skal eleverne have valgt en redaktionschef eller -sekretær. Tilsammen skal disse udgøre chefredaktionen.

Når de er valgt skal redaktionerne have tilrettelagt deres sektion. Måske skal det ske efter en brainstorm, måske efter en indledende research, måske efter de enkelte journalister har givet udtryk for deres primære interesser?

Når eleverne ved hvad de vil beskæftige sig med skal de til at være mere præcise i deres spørgsmål. Jeg vil tro at Tverskov har et kapitel i sin bog om vinkel og fokus. Det kunne eleverne passende have for derhjemme og forholde sig til i denne sammenhæng.

Torsdag den 7. november 2002 fordelte eleverne sig på redaktionerne. Det lykkedes uden de store sværdslag at få dem fordelt på de tre redaktioner i et nogenlunde ligeligt antal. De valgte redaktionssekretærer og gik i gang med arbejdet med at præcisere hvad de ville beskæftige sig med. Grupperne arbejdede seriøst. To eksempler. Gruppen erhverv og økonomi indledte med at beskæftige sig med nogle af de handlende på hovedgaden. Hvad betød det for brugsen at rema1000 var startet lige ved siden af dem, kunne den nye optikerbutik klare sig, hvordan gik det med bageren efter den nye ejer var kommet til osv. Så var der en der nævnte kagehuset. Det viste sig at kagehuset havde været et succesrigt foretagende der stod overfor at udvide men som pludselig havde lukket og kaldt det ferie. Flere af de unge ansatte havde ikke fået deres løn og der var vist også noget med at skatten var unddraget. Eleverne var tændte på ideen, og vi aftalte at de skulle arbejde på den som deres hovedhistorie og lave de andre når de havde tid eller ikke kunne komme videre med den.

En anden gruppe på to personer stod for sportsindholdet. Efter at have siddet et kvarters tid kom de ind i klassen og var klar til at tage ned på ridebanen og interviewe. Hvad vil I gerne vide? var mit spørgsmål til dem. Noget om dem der rider sagde den ene, noget om hvad naboerne siger til lugten, mente den anden. Drengene er ikke fagligt stærke, og det var min fornemmelse at de havde behov for god støtte i det forberedende arbejde, hvis de skulle få noget ud af arbejdet. Jeg foreslår at vi laver et spørgeark som støtte til dem og andre. For hver artikel de vil skrive skal de udfylde et spørgeark (Se Spørgeark for journalister). Spørgearket skal give dem en støtte (et stillads, Vygotsky/Bruner) i arbejdet med forberedelsen og det skal træne dem i udarbejdelsen af en problemformulering og det kan vi jo passende sige til dem, så de oplever dette forløb som en forberedelse til projektugen.

Man kan lave et tilsvarende til forberedelsen af interviews. Eller man kan give dem spørgeremsen: Hvad skete der? Hvorfor skete det? Hvem skete det for? Hvornår? Hvordan så det ud? Hvad betyder det? Hvad gør du nu? Osv. Måske vi skulle lade det være op til en fælles diskussion eller måske det skulle være chefredaktionen som udvikler den og står for at undervise journalisterne i den.

Redaktionssekretærerne (/-cheferne) tog deres hverv rimelig seriøst. De stod for at skrive ned og fordele arbejdet og en af dem forsøgte allerede her den første dag at vejlede et par af journalisterne. De havde også store forventninger til chefredaktionen. Jeg tror det kan give dem en oplevelse af seriøsitet og af at deres arbejde bliver taget alvorligt af lærerne. Desuden forventer jeg at de kan give os en god fornemmelse af hvordan det går rundt omkring og de kan give os indspark til hvad vi skal lægge op til af arbejde og af forandringer af den hidtidige praksis.

Onsdag den 13. og torsdag den 14. november. Redaktionerne gik i gang med arbejdet. Der var god seriøsitet i arbejdet. Efter en halv times tid samledes chefredaktionen (Mette, Signe, Kasper, læreren og jeg). Vi gennemgik hvordan det stod til og hvad planerne var. Redaktørerne tog deres opgave alvorligt, fremlagde, diskuterede. I det redaktionelle arbejde er der lidt forskel på hvordan redaktørerne er i stand til/tør/vil/får lov at sætte sig igennem. Særlig Kasper har svært ved det.

Journalistpapiret er godt for økonomi/erhverv-redaktionen. Men måske mindre anvendeligt for Kenneth og Rene. Hvordan får vi dem givet en endnu mere grundlæggende hjælp?

Mette gør en god indsats for at hjælpe dem på vej hjælper dem med fokusering af deres opgave, hjælper dem med interviewspørgsmålene osv. Det er en ret smart differentiering der finder sted på den måde. Mette arbejder med tekstkommentering og vejledning, Kenneth og Rene får løbende stilladseret deres arbejde. De er utrolig svære at holde koncentrerede om ét emne i længere tid ad gangen. Støder de på vanskeligheder rejser de sig og finder på noget andet måske et af de andre projekter de skal lave måske at hjælpe den anden. Kenneth var fx på et tidspunkt på vej ned i byen for lige at tale med...

Mettes vejledning er god i udgangspunktet. Min vejledning af hende må gå på såvel de sociale processer (det nytter ikke noget at skabe fjendskab til Kenneth og Rene) som på faglige analyser af det arbejde hun ser. Fx se efter Renes projekt i hans artikel om fægtning. Se om der er en rød tråd og en nyhedstrekant osv.

Interviewguiden vil nok hjælpe dem. Desuden nogle helt konkrete spørgsmål til deres tekster.

Flere af eleverne er meget hurtigt igennem de forberedende faser i arbejdet. Får en ide og begynder at skrive. Jeg tror det er væsentligt at de får arbejdet mere med de indledende faser. Research (på internettet og andre steder), forberedelse af interview. Jeg så flere elever sidde længe eller alt for kort over interviewspørgsmålene uden rigtig at komme videre. Vi skal have udviklet en generel interviewguide.

Amar sad længe og forsøgte at formulere hvordan det er at være kurder i Tommerup. Det skred ikke rigtig frem for ham. Han endte som så ofte før med at klikke lidt rundt og ikke rigtig lave noget. Jeg satte mig hos ham og talte med ham om hvordan han kunne gribe det an. Vi blev enige om at han kunne interviewe sin familie eller sin ven om livet som kurder i Tommerup. For at give ham en hjælp til at få det gjort skrev jeg en række spørgsmål op for ham i hans tekst. Jeg håber han bruger dem som udgangspunkt for et interview med sin ven fx I næste omgang må jeg eller en af de andre elever fungere mere eller mindre som sekretær for ham. Spørge Amar hvad vennen sagde og skrive det ned. Diskutere hvordan det kan blive interessant for andre osv. Måske Jenser manden for det?

Jeg lavede tilsvarende spørgsmål til Rene om hans brors ridning. Også her bliver det spændende at se hvad han fik ud af det.

På onsdag foreslår jeg at vi i første time:

udvikler typiske interviewspørgsmål sammen på klassen. Ud fra konkret interviewforberedelse fx Renes eller Andreas'. Og så laver vi et rollespil hvor en interviewer og en anden interviewes vi andre giver kommentarer og sammen gør vi os overvejelser over regler for interviewet. Fx kig ikke ned i papiret. Husk at følge op på svarene. Lyt til svarene og noter. Osv. Fx Andreas og Steen interviewer mig eller en anden om trafikplanerne omkring tallerupskolen.

Gennemgår nyhedstrekanten og de andre geometriske figurer fra Tverskov.
gennemgår artikeltyper.

Arbejder videre i 2. time

Mødes igen lidt ind i 3. eller i 4. time og giver respons på et par artikler skrevet af eleverne ud fra de begreber vi udviklede tidligere.

Det fungerer tilsyneladende godt med et fælles projekt i økonomi og erhvervgruppen. Kagehuset blev sat på stand-by onsdag fordi 2 fra redaktionen manglede. Alligevel fortsatte redaktionen om et fælles projekt om de handlendes udfordringer i Tommerup st. Eleverne arbejder sammen og det lader til at de hjælper og støtter hinanden.

Vi skal have styr på politik og debatgruppen. Vi må lave et møde med redaktionen. Få en fælles dagsorden som øe. Komme i gang med artiklerne. Fx kunne fokus være vejene omkring skolen.

Det går tilsyneladende fint med det tekniske. Palle og Kasper laver et fint hoved, men de har ikke helt tjek på at lave en skabelon.

Søgning går ret trægt. Det er nok snart tid til at vi laver internettet-ned-på-gulvet. Det kunne være fredag i de sidste timer?

Onsdag d. 20. nov. 2002. Vi indledte med i fællesskab at udvikle interviewspørgsmål til Andreas og Steens interview om planerne om en vendeplads ved tallerupskolen. Målet var i fællesskab at udvikle et stillads til interviewspørgsmålsudvikling. Nogle af eleverne syntes det var underligt at de skulle bruge tid på at hjælpe de andre, når der var nok at se til med deres eget. Det endte dog med at alle i runden hvor grupperne på skift skulle give et spørgsmål bidrog med spørgsmål til opgaven. Som afslutning blev vi enige om at spørgsmål skulle være åbne og at hv-spørgsmålene var gode at tage udgangspunkt i. Den afsluttende behandling gav jeg ikke tid nok. Jeg fik ikke samlet tilstrækkeligt op og ikke trukket linierne i spørgsmålene nok op. Det bliver så endnu vigtigere at hjælpe rundt omkring med at få spørgsmålene udformet ud fra skellettet. Vi lavede ikke et rollespil med interview. Det tror jeg vi skal have gjort.

Grupperne gik i gang.

Amar, som jeg havde hjulpet med nogle spørgsmål havde fået skrevet en god halv side om sin egen oplevelse af at være kurder i danmark. Teksten havde han lagt ind i skabelonen og lagt op på nettet. Han havde fået hjælp med stavningen af sin ven. Resultatet var fint og jeg valgte at undlade at give respons mhp. revision for at lade det være en udelt succes. Læreren rettede teksten igennem for stavefejl. Vi blev enige om at næste opgave var et interview med Amina og Emine. Han gik på med krum hals og fik interviewet dem. Senere sad han ved computeren og klikkede planløst eller surfede. Jeg satte mig hos ham og han sagde opgivende at det sværste ved at skrive på dansk var at starte det hvide papir (og det var vi jo helt enige om). Jeg prøvede at hjælpe ham ved at spørge hvad artiklen kunne hedde iraker i Tommerup. Og jeg fortsatte med at spørge ham hvad de to havde sagt. Han vendte sig mod mig og fortalte at de syntes det var svært at få danske venner, at Tommerup var kedelig fordi der ikke rigtig skete noget osv. Jeg sagde at han skulle skrive det han havde fortalt mig ned. Det var tilsyneladende for svær en opgave, så jeg overtog tastaturet og skrev selv det ned han havde fortalt i korte stikord og -sætninger en på hver linie. Nu kunne Amar komme i gang næste gang jeg kom til ham havde han skrevet en kvart side og han var godt i gang. Jeg tror at min vejledning næste gang skal være rettet mod at han skal redigere lidt i teksten fx mhp. at få teksten til at ligne en nyhedstrekantartikel.

Politik- og debatgruppen var ikke kommet videre. Andreas og Steen var glade for den hjælp de havde fået til interviewspørgsmålene. Jeg kaldte sammen til et møde hvor vi skulle blive enige om hvordan redaktionen skulle komme videre. Jensvar den eneste der havde skrevet noget 4 artikler var det blevet til. Der var hurtigt enighed om at redaktionen i fællesskab skulle gå videre med sagen om vendepladsen. Steen og Andreas skulle interviewe Læreren, Kasper skulle tage sig af kommunen og Jensog Palle skulle undersøge sagen fra et brugerperspektiv. Amar skulle fortsætte med interviewene med Amina og Emine og koble sig på de andres opgave når han var færdig.

Jeg synes der går meget af elevernes tid med at kigge ud i luften, med at spille når læreren vender ryggen til, med at snakke og smutte ud i byen eller andre steder. Det er utrolig svært at holde styr på hvem der er hvor og hvor de er på vej hen og hvad de laver. Et almenpædagogisk problem, som jeg ikke ved hvad man skal gøre ved.

Jeg har svært ved at afgøre hvad eleverne lærer. Hvor meget er aktvitet uden udfordring og hvor meget er arbejde i den nærmeste zone for udvikling?

Det er helt afgørende at der i et projektforløb indimellem reflekteres over hvad deltagerne har lært. Hvad mon eleverne har lært indtil videre? Måske skulle vi lave en midtvejsevaluering som chefredaktionen tager op til behandling.

Hvad har du været gladest for i avisforløbet indtil videre?

Hvad har du lært?

Hvad er du i gang med?

Hvad er de største problemer lige nu?

Hvordan mener du, at du, I eller vi kan komme videre?

Hvad er det næste du gør?

Hvad mangler vi på avisen?

Hvem kan gøre noget ved det?

Steen og Andreas står for underholdningen på siderne. De har taget opgaven ganske alvorligt så det indimellem har været svært for mig at se om de selv blot sad og spillede eller om de faktisk lavede research. Jeg har flere gange sagt til dem at de skulle skrive artikler selv også. Steen har skrevet en anmeldelse. Andreas en lille imitation over en sjov historie fra morgentv om de odenanske pvagters beklædning. Måske har jeg været urimelig over for dem det er ikke rigtig til at vide om de sløser eller arbejder.

Jeg skal huske at få gjort nedskrivning af kilder til fast procedure med indskrivning i artiklerne.

Vi skal have lavet en internettet ned på gulvet snart.

Mandag den 25. november. Jeg indledte med at sige at jeg havde læst deres tekster og at jeg synes der var mange gode træk ved dem og at vi nu skulle undersøge hvordan en almindelig avisartikel ser ud. Eleverne læste artiklen (om anholdelse af en mand for et drab 9 år tidligere og hans tidligere kærestes involvering) og jeg bad dem sige hvad der stod fra overskrift over rubrik til brødtekst og underrubrikker. Vi gennemgik hvert afsnit i brødteksten og resumerede dem. Da vi havde gjort det spurgte jeg eleverne om hvilken form den var skrevet i. De forstod ikke spørgsmålet men da jeg spurgte hvordan de samme begivenheder ville være skrevet i deres historiebog gik det op for dem eller nogle af dem at artiklen jo netop havde det vigtigste først. Ugen før havde jeg hængt nogle skrivemodeller fra tverskovs bog op på opslagstavlen og jeg kunne nu pege på nyhedstrekanten og timeglasset og illustrere hvordan vores artikel var formet over timeglassets struktur. Vi snakkede lidt om rubrikkens funktion som opsamlende og kondenserende og om hvornår og hvem der skulle skrive den.

Dernæst bad jeg eleverne være omhyggelige med at skrive kilder på deres artikler. Og så gik eleverne videre med deres arbejde.

Jeg hjalp Karsten med at komme videre med hans historie om frisørerne i Tommerup. De ville ikke fortælle ham om deres konflikter men Karsten vidste at der var uoverensstemmelser om hvorvidt det var rigtigt af en frisør også at sælge tøj og lave modeshow som den nyeste, New Hair, gjorde. Jeg forsøgte at få ham til at skrive en rubrik og til at ramme historiens kerne. Det var ikke let. Så bad jeg ham skrive de to frisørers argumenter ned uden at have hørt dem fra dem selv jeg håber så det kan føre ham videre til en artikel eller til et interview.

Palle og Jens havde lavet tre interviews Palle antydede at de var opspind. Det må vi tage op. Da jeg bad dem om at skrive teksten om efter de ting vi havde snakket om tidligere blev Jens lidt irriteret skulle de så lave teksten om hver gang vi fandt på noget nyt. Jeg forklarede og vi prøvede i fællesskab at arbejde med artiklen som fik en tydligere rubrik men som stadig var tre interviews på række ikke tematisk bestemt og redigeret.

Kenneth lavede ingenting. Steen og Andreas fortsatte med at finde ting til underholdningssiden jeg talte igen med Andreas om at komme i gang med en artikel. Steen påpegede i sin evaluering at det vigtigste var at få Kenneth og Rene i gang et lidt underligt krav fra ham, synes jeg.

Signe havde interviewet Mette og forsøgte at skrive det ned. Også hende talte jeg med om rubrik og overskrift. Jeg er spændt på resultatet.

Ellen og Katrine gik den ene skulle vist til lægen...

Amar fik hjælp af tolken til at skrive sit interview med Amina og Emine.

Andreas og Steen interviewede onsdag læreren om vendepladsen og skolens holdning. De skrev vist ikke noget ned mandag havde skrevet en lille halv side som trænger til kraftig respons. Jeg fik ikke tid til det ordentligt.

Tirsdag den 26. november. Herfra stod det stadig mere klart for mig at vi havde et problem med at få afsluttet projektet. Kommentarerne i notatet er nu af organisatorisk art og ikke relevante i denne sammenhæng.

10.1.4.5.1. Spørgeark for journalister

Dato:

Jeres navne:

Redaktion:

Hvad er emnet?

Hvad er problemet?

Hvad er vinklen?

Hvilke personers synvinkel vil I se sagen fra?

Hvem vil I tale med? Hvorfor?

Hvor vil I søge oplysninger?

Hvordan? (hvilke søgeord, hvilke artikler, hvilke personer, hvilke virksomheder osv.)

Hvilken type artikel forventer I det bliver? (nyhed, baggrund, notits, interview, portræt, rapportage osv.)

Hvilke andre artikler skal der skrives i relation til dette emne, og hvordan skal de forholde sig til hinanden?

10.2. Projektbeskrivelse

Dette er projektbeskrivelsen som var vedlagt min ansøgning om stipendium ved DPU, oktober 2001. I teksten omtales et bilag 1a, der er en projektbeskrivelse til at alternativt projekt².

Danskfagets IKT-didaktik

Projekttitel og baggrund

Det nedenfor skitserede projekt har den provisoriske titel:

Danskfagets IKT-didaktik. Læring, rum, tid & relationer
studier af fire eksperimentklassers arbejde med IKT i danskfaget gennem et år.

IKT skal integreres i alle fag i folkeskolen og på seminarierne, men bliver det kun i lille omfang. Det er ikke fordi der mangler interesse for det eller kompetente lærere rundt omkring, men i hvert fald inden for danskfaget mangler der konkrete beskrivelser af anvendelser og praktiske og teoretiske overvejelser over hvad børnene egentlig skal kunne og hvorfor og hvordan man som lærer kan arbejde med de muligheder IKT giver i forhold til læring og organisationsformer. Lidt søgning på internettet, lidt tekstbehandling og, hvis det er avanceret, lidt multimedieproduktion. Men hvorfor og hvordan og i hvilket omfang? Det er der ikke kommet mere omfattende bud på endnu. Det tror jeg er en af de primære grunde (udover mangelfulde tekniske faciliteter) til at IKT er underprioriteret i folkeskolernes og seminariernes danskundervisning.

Ved IKT forstår jeg i princippet alle informations- og kommunikationsteknologier fra tale over skrift & bogtryk, videre over telefon, radio, television & video og til computermedieret kommunikation og computerbaseret læring og informationssøgning (jf. min gennemgang af kommunikationsteknologiernes historie i Bundsgaard 2000:28ff). I det her skitserede projekt er mit primære fokus af tids- og pladsmæssige årsager på de digitale teknologier, men jeg inddrager øvrige teknologier i det omfang de er relevante for projektet jf. fænomenet mediekonvergens.

Didaktikken formål, mål og indhold

En IKT-didaktik for danskfaget må tage sit udgangspunkt i en diskussion af danskfagets didaktik generelt. I projektet vil jeg derfor med baggrund i litteraturstudier indlede med at diskutere en sådan danskfagets didaktik (fx Henningsen & Sørensen 1999a, 1999b, Kunøe & Schmidt 1978, Hauberg Mortensen 1979, Kristensen 1987, 1991, Laursen 1999, Hetmar 2000, Steffensen 1999, Tufte 1998).

Jeg opstiller nu en IKT-didaktik som en hypotese til aftestning. Det er derefter målet med eksperimenterne 1) at be- eller afkræfte (dele af) denne hypotese om danskfagets IKT-didaktik og 2) at få konkrete eksempler på den abstrakte teori.

Didaktik handler om undervisningens hvorfor (formål), hvad (mål) og hvordan (indhold) og om evaluering.

Spørgsmålet om hvorfor IKT besvares traditionelt med krav fra arbejdslivet, evne til deltagelse i og revitalisering af demokratiet, forandrede krav til den personlige dannelse, nye muligheder for skabelse og opretholdelse af personlige relationer og at eleverne skal have redskaber i forsvaret mod eller den kritiske tilgang til medier. De forskellige svar gives ofte af forskellige grupper, så undersøgelsen vil bl.a. dreje sig om systematisering af synsvinkler i forhold til samfundsmæssige roller og funktioner.

Spørgsmålet om hvad består af to dele: Hvad er rammerne og hvad er målene. Der er tre typer rammer: De personlige (lærer- og elevforudsætninger, sociale relationer, autoritet), de organisatoriske (ledelsesformer, arbejdsformer, rum, tid, planer) og de fysiske (lokaler, IKT-udstyr, undervisningsmaterialer osv.).

Hvilke mål der er realistiske afgøres af de rammer der er. Mål i forhold til IKT har tre aspekter: Elevernes IKT-literacies (kompetencer eller kundskaber & færdigheder), lærerens funktioner & indsatser og emnernes form & indhold.

Jeg overvejer inspireret af Warschauer (1999) at anvende begrebet literacy i mangel af et bedre dansk begreb og i den betydning som Barton (1994) kalder ecological literacy. Barton definerer ecological literacy som "a set of social practices associated with particular symbol systems and their related technologies." (Barton 1994:32). Når jeg, som Warschauer, konsekvent skriver literacy i flertal skyldes det at der er tale om en lang række mere eller mindre forbundne symbolsystemer og teknologier inden for IKT-feltet. Fordelen ved literacy-begrebet er at det er et samlebegreb som relaterer til intellektuelle kompetencer af såvel social som mental art. En person der besidder traditionel literacy er en belæst person, der ikke blot har læsekompetence, men som kan sætte det læste ind i den rette kontekst, kan forholde sig kritisk og kreativt til det læste osv. Analogt er en person der besidder IKT-literacies en person der både kan betjene computere, kan vælge at anvende dem på rette tid og til de rette opgaver, kan sætte IKT-tekster ind i deres rette sammenhæng osv.

Traditionel læse- og skriveliteracy udvikles såvel i skolen som i fritiden. Det samme gælder i endnu højere grad for IKT-literacies, idet "Mange børn har [...] fået erfaringer og kompetencer i brugen af computere, som ligger på et højere niveau, end mange af de voksne de omgås." (Sørensen 2000:17). Det betyder at en IKT-didaktik må medtænke elevernes IKT-forudsætninger og tage udgangspunkt i en eksplicitering og udvikling af forudsætningerne i den konkrete undervisning.

Et særlig interessant område i sammenhæng med mål & rammer i forhold til undervisning med inddragelse af IKT er spørgsmålet om læringsrummet. Med IKT sker der en skabelse af nye virtuelle læringsrum, og nødvendigheden af at tænke undervisningen ind i nye rum accentueres. Erik Prinds har i sin Rum til læring (1999) skelnet mellem tre læringsrum: Undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet. Disse rum er ikke alene (og ikke nødvendigvis) fysisk forskellige rum, men organisatorisk repræsenterer de tre forskellige strukturer, samarbejdsformer, stofbehandlingsmåder osv.

Arbejdet i de virtuelle rum, fx kommunikationsfora, internettet, skrivebordet osv. favoriserer nogle fysiske, organisatoriske rum. Arbejdet med IKT nødvendiggør derfor omorganisering af læringsrummene. En IKT-didaktik for danskfaget kunne tage sit udgangspunkt i beskrivelser af læringsrummenes sociale, mentale og fysiske implikationer. En central del af de empiriske undersøgelser ville da være at studere "hvad fysiske og virtuelle rum betyder for dannelse, undervisning og læring [...] samt undersøge hvilke former for læringsrum, der bedst understøtter forskellige former for læring hos forskellige grupper." (citat fra Forskningsprogram om Medier og IT i et læringsperspektiv).

I forhold til spørgsmålet om hvordan IKT integreres i undervisningen skelner jeg mellem undervisning i IKT, om IKT og med IKT og produktion af IKT. Undervisning i IKT handler om kunnen. Værktøjet IKT er i sig selv objektet for undervisning, ganske som de mere tekniske aspekter af skrivning og læsning er objekter for undervisningen. Undervisning i IKT omhandler også en udvikling af de kompetencer eleverne skal have for den mere avancerede brug af redskabet (fx læsestrategier i forhold til internettet). Undervisning om IKT handler på den ene side om de teknologikritiske (i begge betydninger af kritik: Undersøgende og kritiserende) overvejelser over hvad teknologien betyder for vores omgang med hinanden, vores tankemønstre osv. og det handler på den anden side om hvordan eleverne kan overveje fordele og ulemper ved at inddrage IKT som redskab i løsningen af konkrete opgaver og problemer. Undervisning med IKT er den utematiserede anvendelse af IKT, fx til tekstbehandling, informationssøgning, kommunikation osv. Inden for nyere mediepædagogik fremhæves betydningen af det produktive aspekt i medieundervisningen (fx Tufte 1998). Med IKT er det teknisk overkommeligt at integrere produktion af både lyd, billede og (hyper-)tekst i undervisningen.

Alle fire tilgange (i, om, med og af) må inddrages i undervisningen i funktionelle sammenhænge. I afsnittet "Eksperimentet indhold og form" giver jeg to korte eksempler på konkrete initiativer jeg på nuværende tidspunkt kan forestille mig iværksat initiativer som naturligvis kvalificeres, suppleres eller kasseres gennem mine studier i og overvejelser over danskfagets IKT-didaktik i løbet af stipendiets første år.

I artiklen "Internetdidaktik" (bilag 10), der stadig er på skitseplanet, har jeg formuleret nogle af de træk jeg finder centrale i forbindelse med undervisning i, om og med internettet.

Målet med didaktikkens "hvordan" er på den ene side at beskrive generaliserede metodiske tilgange til undervisningen i, om, med og af IKT i forskellige genrer og på den anden at specificere disse med konkrete praksisbeskrivelser.

Eksperimentet indhold og form

Målet med eksperimenterne er 1) at få et empirisk materiale som jeg kan analysere og diskutere med henblik på at få be- eller afkræftet de hypoteser om den IKT-didaktik jeg har opstillet i det teoretiske og forberedende arbejde, 2) at frembringe et materiale med praksisbeskrivelser af arbejdet med IKT der kan konkretisere og uddybe de teoretiske beskrivelser og overvejelser.

Før eksperimenterne påbegyndes, skal jeg i fællesskab med de fire eksperimentklassers dansklærere tilrettelægge undervisningsforløbene i eksperimentåret. Denne planlægning må tage udgangspunkt i de didaktiske beskrivelser jeg har frembragt det foregående år, og jeg forventer derfor sideløbende med planlægningen af undervisningen at afholde en række minikurser i danskfagets IKT-didaktik for de implicerede lærere (hvor vi er sammen i både virtuelle og fysiske rum).

Kernen i eksperimentet er det virtuelle fællesrum. De fire eksperimentklasser skal være forbundet via et elektronisk konferencesystem som FirstClass (fx via SkoleKom). Der skal være et fælles rum for alle deltagende, hver klasse skal have sit eget rum og til de forskellige samarbejder oprettes løbende nye rum.

Klasserne arbejder hver for sig med forskellige IKT-læringsformer: IKT-materiale, produktion af IKT-udtryk (billeder, lyd, tekst osv.), søgning på nettet og kommunikerer løbende om fælles projekter, kommenterer hinandens projekter, anvender det som undervisningsmateriale osv.

En af de ældre klasser kan tillige indgå i dialog med en anden nordisk klasse. Dialogen kunne fx handle om kulturenes, samfundenes og/eller sprogenes ligheder og forskelle, om fælles historie, om god litteratur, om præsentationer på internettet af de respektive lande osv. Dialogen kan resultere i et besøg hos den anden klasse. Det giver muligheder for at sammenligne den virtuelle og den fysiske kontakts muligheder og barrierer.

Bent Andresen udvikler i sin Skolen I Tiden et begreb om IT-genrer. De udgøres overordnet af fagspecifikke genrer (IT-baserede redskaber til bestemte fag og edutainment) og standardgenrer, der kan underinddeles i IT-redskaber og IT-kommunikationsmidler (Andresen 1999:67). Denne systematik kunne være en overordnet tilgang til undervisningens strukturering. I det følgende antyder jeg ved skitsering af aspekter af et undervisningsforløb i skrivning hvordan jeg kunne forestille mig opdelingen i undervisning i, om, med og af IKT anvendt i kombination med genretilgangen. Forløbet inddrager to af undergenrerne: Tekstbehandling og netkommunikation.

Tekstbehandling er en af de helt centrale IT-genrer som skal anvendes utematiseret i danskundervisningen (undervisning med). En forudsætning for hensigtsmæssig anvendelse af tekstbehandling er grundig undervisning i genren tekstbehandling. Jeg er enig i Andresens anbefaling (1999:70) af at denne undervisning starter allerede på de første klassetrin. Her skal eleverne lære de basale redigeringsprincipper. På de ældre klassetrin skal eleverne så lære at bruge typografier, tabeller, rammer, sidelayout osv. Undervisningen skal være funktionel, så for alle grupper integreres tilegnelsen i et processkrivningsforløb.
Processkrivning indbefatter traditionelt elev-elev-respons. Denne praksis advarer Hetmar (2000:16ff) imod med baggrund i et argument om at uerfarne skrivere ikke "har fornemmelse for samspillet mellem projekt og tekst" (Hetmar 2000:17). Med et virtuelt samarbejde kunne man forestille sig at de ældre elever arbejder med tekstanalyse og -kommentering (tekstens projekt, tekststrukturer osv.) og på baggrund heraf diskuterer og kommenterer de yngres tekster og derefter kommunikerer kommentarerne til de yngre elever gennem den elektroniske konference. Altså undervisning med netkommunikation.
En sådan kommunikation mellem elever kunne endelig give anledning til overvejelser over kropslighedens betydning for kommunikation, fx om problemerne med at skændes elektronisk, om normer for kommunikation osv. Altså undervisning om genren netkommunikation.

En anden mulighed inden for undersøgelsens design er at udnytte de enkelte læreres stærke sider. Lærerne kan undervise og vejlede hinandens klasser virtuelt (e-learning) inden for et emne hvor lærerne har særlige interesser og viden. Det vil have didaktiske potentialer idet det kan forny undervisningen og forskningsmæssige idet det giver mulighed for at studere i nærmere detaljer hvad forskellen er på læring i virtuelle og i fysiske rum.

Eksperimentklasserne udvælgelse og samarbejde

Jeg opstiller følgende kriterier for udvælgelse af de fire eksperimentklasser:

Klasserne skal tilsammen, i den udstrækning fire klasser kan det, repræsentere folkeskolen aldersmæssigt, etnisk og topisk (både komme fra land og fra by).
Lærerne skal have kvalifikationer i IKT (svarende til pædagogisk IKT-kørekort) og levende interesse i at gennemføre projektet.
Eleverne og deres forældre skal acceptere at deltage i projektet.
Skoleledelsen skal bakke projektet op politisk og økonomisk (fx tildele ø-tid til planlægning, kurser og ekstraarbejde, investere i det nødvendige udstyr osv.).

Kontakten kan fx skabes gennem annoncering (evt. i form af redaktionel omtale af projektet og indflettet invitation til deltagelse) i Folkeskolen. Henvendelsen skal da være rettet mod lærerne (og ikke fx skoleledelsen) for at minimere de vanskeligheder der kan opstå ved udviklingsarbejder etableret oppefra, fx manglende engagement hos lærerne (jf. Gimbel, Holmen & Jørgensen 2000:13).

Observation og analyse

Observationer

Observationerne tjener to formål: 1) at afdække hvilken læring der finder sted i konkrete situationer og 2) at udarbejde praksisbeskrivelser.

Gennem mine forberedende undersøgelser af danskfagets IKT-didaktik forventer jeg at kunne forudsige en række felter eller områder hvor elevernes læring er kritisk. Det vil være steder hvor det er væsentligt at undersøge om de faktisk udvikler de IKT-literacies jeg forventer. Sådanne undersøgelser skal altså afdække små, subtile forandringer i elevernes praksis og kommunikation. Derfor er det nødvendigt med observationer som gennem sproglige og interaktionelle næranalyser kan give et billede af hvad der sker af kognitiv og social udvikling med eleverne. Hertil må jeg anvende (evt. video-)båndoptager og foretage gruppeinterviews (en argumentation for anvendelse af gruppeinterviews findes i min anden projektbeskrivelse (se bilag 1a:5f)).

Andre træk ved didaktikken kan be- eller afkræftes gennem mere etnografiske observationsmetoder: Undervisningsbeskrivelser, logbog (af forsker og medforskende elever og lærere), deltagende interviews, elevproduceret materiale osv.

Jeg forventer at deltage i danskundervisningen i de forskellige klasser i kortere og længere forløb således at jeg når rundt til alle fire klasser både i begyndelsen, i midten og i slutningen af forløbet. Indledningsvis udvælger jeg et lille antal forløb til særlige studier (fx e-leaning-projektet) hvor jeg foretager nærobservationer sprogligt og interaktionelt.

Analyser

Analysen skal afdække hvilke IKT-literacies eleverne udvikler for at jeg på den baggrund kan sammenligne didaktikkens hvad og resultatet af konkret udførelse af didaktikkens hvordan. Uoverensstemmelser kan så føre til ændringer både i didaktikkens hvad- og hvordan-del

Analyserne bliver på den ene side sproglige og interaktionelle næranalyser (se bilag 1a:6ff.) og på den anden side mere etnografiske tolkninger og generaliseringer.

Projektets perspektiver

Afhandlingen vil i sin form være en rapport over et videnskabeligt eksperiment. Derfor er det min plan sideløbende med skrivningen af afhandlingen eller efterfølgende at skrive en egentlig lærebog i danskfagets IKT-didaktik til brug på seminarier, i efteruddannelseskurser, på universiteter (fx DPUs masteruddannelse i IKT og Læring) osv.

Litteratur

Andresen, B.B. (1999): Skolen I Tiden. Vejle.

Barton, D. (1994): Literacy. An introduction to the ecology of Written Language. Oxford.

Eisner, E. W. (1998): The kind of schools we need : personal essays. Forlag: Heinemann.

Gimbel, J., Holmen, A. & Normann Jørgensen, J. (2000): "Det bedste Københavns Kommune har foretaget sig hidtil". Beskrivelse og evaluering af sproggruppeforsøg i skoledistrikterne 6 og 12 i Københavns Kommunes Skolevæsen 1996-1999. Kbh.

Hauberg Mortensen, F. (1979): Danskfagets Didaktik 1-2. Kbh.

Henningsen, S.E. & Sørensen, B. (1999a): Danskfagets didaktik. Kbh.

Henningsen, S.E. & Sørensen, B. (1999b): Danskdidaktiske synsvinkler. Kbh.

Hetmar, V. (2000): Elevens projekt. Lærerens udfordringer. Kbh.

Kristensen, H.J. (1987): Skolen i fremtiden. Tværfaglighed og grundlæggende kundskaber. Kbh.

Kristensen, H.J. (1991): Pædagogik - teori i praksis. Kbh.

Kunøe, M. & Schmidt, P. (red.) (1978): Danskdidaktik. U.s. (Forlag: Gjellerup).

Laursen, P.F. (1999): Didaktik og kognition. En grundbog. Kbh.

Prinds, E. (1999): Rum til læring. En idé- og debatbog om nye læringsformer med IKT. Kbh.

Steffensen, B. (1999): Når børn læser fiktion. Grundlaget for den ny litteraturpædagogik. 2. udg. U.s. (Forlag: Akademisk Forlag).

Sørensen, B.H. (2000): "Børn i en digital kultur" I: Sørensen, B.H. og Olesen, B.R. (red.): Børn i en digital kultur : forskningsperspektiver. Kbh.

Tufte, B. (1998): TV på tavlen om børn, skole og medier. Kbh.

Warschauer, M. (1999): Electronic literacies. Language, Culture, and Power in Online Education. Mahwah, New Jersey.

10.3. Forfattererklæring

¹Se konferencen her: http://www.webparlament.dk/phorum/list.php?phorumsmartsitedir=../gentofte/arbejde/cirkel2/alsidig_udvikling/&f=10

²Medier og IT som barrierer og muligheder i relation til etniske grupper.

http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/andre_proj/tosprprojbeskr.php.

Redigeret af Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 23-06-2006
Denne sides adresse: did2.bundsgaard.net/bilag/index.php

10. Bilag

10.1. Empiri

10.1.1. Den dynamiske lærebog

10.1.1.1. Transskriptioner

Første omgang

Østre skole 7. h. Udd.valg. Kjeld: Balder, Nikolai og Helena

Tallerupskolen 4.a. Børnekultur. Kjeld: Rasmus, Signe og Emilie

Kjeld: Og så skal I bare køre løs - og I hjælper hinanden

Tallerupskolen, 4. klasse, Annemette, Fie og Thor

Agedrup skole 8. b. Udd.valg. Kjeld: Kristoffer, Camilla og David

Kroggårdskolen 2 kl. MGP. Kjeld: Mathies, Nicole, Achton.

Hunderupskolen, 8. B. Ringenes Herre. Jeppe: Iben, Kasper og Amalie

Hunderupskolen, 2.a. Børnekulturhuset. Jeppe: Emma, Kristian, Oliver

Otterup Skole, 4. a. MGP. Jeppe: Alexander, Maria og Jonas.

Risingskolen 3.a. Børnekultur. Jeppe: Nikolaj, Jenny og Cecilie

Tallerupskolen. MGP. Jeppe: Anne Mette, Thor og Fie

2. c. Kroggårdsskolen. Børnekultur. Jeppe: Mathies, Nicole, Achton.

Hunderupskolen, 2. a. MGP. Jeppe: Emma, Oliver og Kristian

Optagelser fra praksis

Lærerinterview

10.1.2. Gentofte Webparlament

10.1.2.1. Logbøger ifbm. alsidig udvikling

10.1.2.2. Elevernes evaluering

10.1.2.3. Forumdialoger

Kategorisering

10.1.2.3.1. Dialog om alsidig udvikling

Antal indlæg fordelt på grupper/personer:

10.1.2.3.2. Dialog om mangfoldighed

10.1.3. 6. klassernes parlament

10.1.3.1. Dialog om pelsdyravl

10.1.3.2. Tråd fra debatten om pelsdyravl

10.1.3.3. Svar på evalueringsspørgsmål

Har I ændret holdning til dyrevelfærd?

Hvad var jeres nye holdning? Henvis evt. med link til et eller flere af jeres eller andres indlæg i debatten. Høringen er her

Hvorfor ændrede I holdning? Henvis gerne til nogle af de aktiviteter I lavede - og forklar hvad det var der gjorde at I ændrede holdning.

Hvorfor har I ikke skiftet holdning?

Hvad lærte I af nye oplysninger, som gjorde jer endnu mere sikre på jeres holdning? I må gerne henvise til en websider og indlæg i debatten - se fx høringen.

Har I fået nye venner?

10.1.3.4. Eksempel på gæstebog

10.1.3.4.1. Dialog med Pia

10.1.4. Notater

10.1.4.1. Notat om de foreløbige analyser af elevinterviewet

Samarbejde & argumentation

Magt over computeren

Fokus

Eksempel 1. Christopher, Rie og Pernille er ved at skrive argumenter ned for at Katrine skal stå ansigt til ansigt med Peter når hun slår op med ham (1:103-145)

Ideudvikling

Eksempel 2. Konkurrende samtale med explorative muligheder (1:315-337)

Eksempel 3. Eleverne udvikler i fællesskab en ide. Kummulativt. (1:171-176)

Opgaveløsning

Eksempel 4. Christopher begynder på løsningen af opgaven før han har læst hvad den går ud på  og på trods af at de andre protesterer (1:611-619).

Computerbrug

Eksempel 5. Efter en pause forsøger Christopher, Rie og Pernille at finde sider om hvordan Coca-Cola angiveligt betales for at reklamere for Warner Bros.' Harry Potterfilm (1:339-363)

Eksempel 6. Christopher, Rie og Pernille søger efter om det er Coca Cola eller Warner Bros. der giver den anden penge for samarbejdet om Harry Potter Filmen (1:285-304).

Internetsøgning

Eksempel 7. Christopher, Rie og Pernille har søgt på Coca-Cola og Harry Potter og efter nogle undersøgelser af linksiden finder Christopher en side fra B&T Marketing & Media.

10.1.4.2. Notat om forløbet af 2. verdenskrigsforløbet

Uge 33-34

Uge 35

Uge 36

Uge 37

Layout

Samarbejde

Efterbearbejdning

10.1.4.3. Notat om forløbet Internettet ned på gulvet

Initiativer

10.1.4.4. Notat om søgning på internettet efter oplysninger om Öland, 9.a.

10.1.4.5. Notat om Tallerup News

Min forberedelse

Forløb

Ideudvikling. 9.s avis.

Næste trin

10.1.4.5.1. Spørgeark for journalister

10.2. Projektbeskrivelse

10.3. Forfattererklæring

Hvad var jeres nye holdning?
Henvis evt. med link til et eller flere af jeres eller andres indlæg i debatten. Høringen er her

Hvorfor ændrede I holdning?
Henvis gerne til nogle af de aktiviteter I lavede - og forklar hvad det var der gjorde at I ændrede holdning.

Eksempel 4. Christopher begynder på løsningen af opgaven før han har læst hvad den går ud på og på trods af at de andre protesterer (1:611-619).

Eksempel 7. Christopher, Rie og Pernille har søgt på Coca-Cola og Harry Potter og efter nogle undersøgelser af linksiden finder Christopher en side fra B&T Marketing & Media.